Justitsministeriet vejledning 2007 "Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Side10-12

"Domstolen er ikke nogen appelinstans for nationale afgørelser. Den kan ikke tilsidesætte eller ændre afgørelser, som er truffet af de nationale myndigheder. Man er derfor altid forpligtet til at følge de nationale myndigheders afgørelser, indtil de nationale myndigheder ændrer dem. Klagen har derfor heller ikke opsættende virkning. Det betyder, at de nationale myndigheder godt kan fortsætte behandlingen af en sag, selvom man har klaget til Domstolen over sagen. De nationale myndigheders afgørelser er gyldige og skal respekteres, selv om man klager til Domstolen over dem. Som klager kan man dog anmode Domstolen om at træffe en såkaldt ”foreløbig foranstaltning”. Det betyder, at Domstolen kan rette henvendelse til staten og anmode om, at de nationale myndigheder sætter en sag i bero, indtil Domstolen har afsagt en dom i klagesagen. Den fremgangsmåde er bl.a. anvendt i sager, hvor en klager, der stod umiddelbart over for at skulle udvises eller udleveres, hævdede, at udvisningen eller udleveringen ville udsætte klageren for en streng og grusom straf eller for politiske repressalier i det land, som klageren ville blive udvist til. Domstolen kan ikke repræsentere eller støtte klageren over for de nationale myndigheder i en sag, som de nationale myndigheder behandler. Hvis Domstolen dømmer staten for at have overtrådt konventionen, skal staten råde bod på den skete krænkelse. Hvis klageren f.eks. er blevet dømt i en straffesag i strid med konventionen, skal straffesagen genoptages, eller staten skal på anden måde sørge for at opfylde dommen fra Domstolen. Det er i første omgang op til staten at bestemme, hvordan staten kan leve op til konventionens krav efter at være blevet dømt af Domstolen. Hvis klageren har anmodet om det, kan Domstolen pålægge staten at betale erstatning til klageren. Staten kan altså blive dømt til at betale erstatning til klageren, hvis statens overtrædelse af konventionen har medført et økonomisk tab eller en ikke-økonomisk skade. Staten kan også blive pålagt at betale sagsomkostninger. Det er en betingelse for at få erstatning, at klageren fremsætter et krav om erstatning i de skriftlige bemærkninger til klagesagen, eller – hvis klageren ikke skal give skriftlige bemærkninger til klagesagen – senest to måneder efter Domstolens beslutning om, at klagesagen opfylder betingelserne for at blive behandlet. Se afsnit 9 nedenfor om, hvordan Domstolen behandler klagen. En erstatning for ikke-økonomisk skade skal afspejle overtrædelsens art, omfang og grovhed. I nogle sager siger Domstolen imidlertid, at konstateringen af en overtrædelse i sig selv er tilstrækkelig kompensation. Som eksempel på en overtrædelse af konventionen, hvor Domstolen normalt tilkender en erstatning, kan nævnes krænkelse af retten til en rettergang inden en rimelig frist. Hvis klageren kræver erstatning for økonomisk tab, skal klageren godtgøre, at der er en sammenhæng mellem statens overtrædelse af konventionen og klagerens økonomiske tab. Hvis man f.eks. er blevet idømt en bøde i en straffesag, som er i strid med retten til ytringsfrihed efter konventionen, vil man kunne få erstattet et beløb svarende til bøden og de idømte sagsomkostninger. Hvis Domstolen fastslår, at staten har overtrådt konventionen, kan Domstolen også pålægge staten at betale klagerens omkostninger. Det gælder ikke kun omkostninger ved klagens behandling for Domstolen, men kan også være omkostninger, som klageren har haft ved sagens behandling i de nationale instanser. Omkostninger dækkes kun, hvis de rent faktisk har været afholdt, har været nødvendige og i øvrigt er rimelige. Klageren kan ikke få tilkendt omkostninger, der skal dække klagerens eget arbejde i forbindelse med klagesagen. Hvis Domstolen har dømt staten for en overtrædelse af konventionen, skal Europarådets Ministerkomité overvåge, om staten efterlever dommen. Staten skal derfor underrette Ministerkomitéen om, hvad den har gjort for at efterleve dommen." Se Justitsministeriets vejledning fra 2007 om klager til Menneskerettighedsdomstolen i sin helhed.