Meddelelse nr. 11122 af 9. marts 1977 om forelæggelse for Retslægerådet af sager om overtrædelse af færdselslovens § 53. (* 1)

 

I UfR 1976.939 er refereret en Højesterets kendelse, der imødekommer en forsvarers begæring om forelæggelse for Retslægerådet af et spørgsmål om tilbageregning af promillen i en sag om overtrædelse af færdselslovens § 53.

Blodprøve var udtaget kl. 0230, og mindsteværdien var 1,12 0/00. Kørslen havde fundet sted kl. 0120. Det var lagt til grund, at spiritusindtagelsen var afsluttet kl. 2230. En tilbageregning til kørselstidspunktet, der således lå mere end 2 timer efter forbrugets afslutning, ville herefter med anvendelse af en minimumsfaktor på 0,10 0/00 i timen føre til en promille på kørselstiden på 1,22.

I henhold til Højesterets kendelse blev sagen den 30. november 1976 forelagt for Retslægerådet bl.a. med følgende spørgsmål:

1. Kan det antages, at promillen under eller efter kørslen har oversteget 1,20 0/00 ?

2. Er der grundlag for at anfægte en tilbageregning på 0,10 0/00 i timen fra kørslens afslutning kl. 0120 til blodprøvens udtagelse kl. 0220, eller kan det med andre ord antages for givet, at promillen på kørselstidspunktet har været over 1,20 0/00 ?

Retslægerådet har den 11. februar 1977 svaret følgende:

ad spørgsmål 1: Ja.

ad spørgsmål 2: Ved tilbageregning over tidsrum, hvor der - som i det foreliggende tilfælde - må antages at have foreligget afsluttet absorption og fordeling af den indtagne alkohol, anvender Retslægerådet 0,10 0/00 pr. time som minimum. Efter rådets opfattelse er der ikke grund til at ændre denne praksis, idet faldhastigheder under denne størrelse kun forekommer meget sjældent og kun i ringe grad afviger fra 0.1 0/00 pr. time.

I forbindelse hermed henviste rådet til forskellig udenlandsk litteratur.

Højesterets kendelse betoner, at afgørelsen står i forbindelse med, at sagen forelå til afgørelse kort efter, at den nye lovs regler om promillegrænser var indført. Den kan således ikke ses som udtryk for, at der er anledning til i almindelighed at imødekomme begæringer om forelæggelse af lignende simple tilbageregningsspørgsmål for Retslægerådet, og anklagemyndigheden bør fremdeles protestere imod begæringer herom og kære afgørelser, der er i strid med dette standpunkt.

Per Lindegaard.