|
Det
fremgår af § 1 i lov om
Retslægerådet, at det er
rådets opgave at afgive
lægevidenskabelige og
farmaceutiske skøn til
offentlige myndigheder i
sager om enkeltpersoners
retsforhold.
Kompetence til at
forelægge sager for
Retslægerådet:
Det
er således en
forudsætning for
Retslægerådets
besvarelse af spørgsmål,
at spørgsmålene enten
stilles af en offentlig
myndighed til brug for
dennes afgørelse af en
sag, eller at de
stillede spørgsmål er
godkendt af den ret, der
behandler sagen, og at
sagen i alle tilfælde
vedrører enkeltpersoners
retsforhold.
Generelt om
formulering af
spørgsmål:
Det
er en forudsætning, at
spørgsmålene er:
1.
Konkrete – at
spørgsmålene vedrører
bestemt påpegede
forhold. Rådet kan
ikke påtage
sig at
referere eller bekræfte,
hvad der står at læse i
sagsakterne, at
udarbejde resume
af sagsakterne eller
at foretage
generelle
helbredsvurderinger.
Rådet foretager ikke
generel diagnosticering
eller resume af alle
lidelser. Det påhviler
derfor sagens parter at
udpege de konkrete
forhold og
lidelser/gener, som
parterne ønsker rådets
skøn over.
2.
Klare – at
spørgsmålene er klart
formuleret, således at
misforståelser undgås,
og det tydeligt fremgår,
hvad sagens parter
ønsker rådets skøn over.
3.
Neutrale – at
der ikke lægges op til,
at rådet skal afgøre den
foreliggende tvist, idet
det alene er rådets
opgave at skaffe et
grundlag for
myndighedens/rettens
afgørelse af den
forelagte sag.
4.
Relevante –
at spørgsmålene skal
have sammenhæng med den
foreliggende tvist.
Herunder at der – ved
anmodning om rådets skøn
over om en skade er
opstået ved en bestemt
hændelse eller
arbejdssituation –
foreligger en entydig
beskrivelse af hændelsen
eller arbejdsprocessen.
5.
Omfattet af rådets
sagkundskab – at
spørgsmålene ikke lægger
op til en bedømmelse,
der ikke er omfattet af
rådets kompetence, men
tilkommer retten (for
eksempel en
bevisvurdering) eller er
omfattet af en anden
myndigheds kompetence
(for eksempel spørgsmål
om erhvervsevnetab, der
henhører under
Arbejdsskadestyrelsen).
|