Udarbejdet af
Hovedbestyrelsen og bragt i Ugeskr Læger 1995;
157: 4059
Læger og politi er ofte i
kontakt med hinanden vedrørende patienter. I de
allerfleste tilfælde giver dette samarbejde ikke
anledning til problemer. Særlige forhold gør sig
imidlertid gældende, når der er tale om kontakt
med politiet i forbindelse med politimæssig
efterforskning i sager vedrørende kriminalitet,
idet der ofte er modsatrettede hensyn -
patientens ønske om, at oplysninger ikke
videregives til politiet og politiets interesse
i opklaring af strafbare handlinger.
Disse modsatrettede hensyn er ikke ensbetydende
med dårlige samarbejdsforhold mellem politi og
læger, men begge parter må være opmærksomme på
de regler, der gælder for varetagelsen af de
respektive opgaver.
Fortrolighedsforholdet
mellem patient og læge skal sikre, at alle
patienter kan henvende sig til læge med henblik
på relevant behandling i tillid til lægens
lovbestemte tavshedspligt.
Fortrolighedsforholdet er udgangspunkt for
vurdering af, om en læge kan/skal videregive
oplysninger til politiet (sundhedslovens
§ 40 og
retsplejelovens § 170).
Det er en vigtig lægeopgave at skabe tillid hos
patienten. Politiets anmodning om udlevering af
tavshedsbelagte oplysninger betyder langt fra
altid, at en retsafgørelse vil give politiet
medhold i, at oplysningerne skal udleveres.
Kontakt med politiet i
forbindelse med efterforskning af straffesager
Den primære kontakt med
politiet varetages i primærsektoren af de
praktiserende læger og i sekundærsektoren af den
vagthavende læge/skadevagt i skadestuerne. Læger
har pligt til at opgive eget navn og adresse.
Adressen kan være praksis/sygehusafdeling eller
skadestuen.
Den praktiserende læge/overlæge ved vedkommende
afdeling eller skadestue er herefter ansvarlig
for kontakten med politiet og skal inddrages i
alle afgørelser om udlevering af person- og
helbredsoplysninger, som patienten ikke giver
samtykke til.
Telefoniske forespørgsler
besvares ikke umiddelbart. Politiets identitet
skal sikres ved genopkald.
Politiet skal ved
henvendelsen give oplysninger om tid og sted for
forbrydelsen samt beskrive patient/læsioner,
således at patienten kan identificeres. Diffuse
forespørgsler skal afvises.
Videregivelse af person-
og helbredsoplysninger afhænger af, om patienten
har afgivet samtykke eller ej.
Patientens samtykke
foreligger
Når patientens samtykke
foreligger, og der ikke er tvivl om, at
patienten er myndig og i stand til at handle
fornuftsmæssigt, kan lægen svare på konkrete
forespørgsler fra politiet. Det anbefales at
anmode patienten om skriftligt samtykke.
Patientens samtykke
foreligger ikke
Som hovedregel kan der
ikke gives person- og helbredsoplysninger til
politiet uden patientens samtykke. Hvis politiet
på trods af manglende samtykke fra patienten
ønsker oplysninger om patienten, kan politiet
anmode retten om at pålægge lægen at udlevere de
pågældende oplysninger. Hvis lægen mener, at
oplysningerne er omfattet af hans tavshedspligt,
bør han allerede over for politiet gøre
opmærksom herpå. Herved sikrer lægen sig også,
at retten træffer en begrundet afgørelse om,
hvorvidt oplysningerne skal udleveres eller ej,
ligesom lægen kan sikre sig, at han får lov at
udtale sig i retten, inden afgørelsen træffes.
Når rettens afgørelse (kendelse eller
beslutning) foreligger, skal de ønskede
oplysninger i almindelighed udleveres til
politiet.
Er lægen imidlertid uenig
i rettens afgørelse, kan afgørelsen indbringes
for Landsretten ved kæremål med påstand om, at
kæremålet tillægges opsættende virkning. Fristen
for at indbringe (kære) afgørelsen til
Landsretten er 14 dage. Hvis retten tillægger
kæremålet opsættende virkning indebærer det, at
lægen først er forpligtet til at udlevere
oplysningerne, når Landsretten har truffet sin
afgørelse, og kun når denne afgørelse stadfæster
byrettens afgørelse. Kæremål bør overvejes i
principielle sager og i sager, hvor lægen ikke
mener, at retten har tillagt
tavshedspligten/fortrolighedsforholdet mellem
læge og patient tilstrækkelig vægt.
Uden retskendelse kan
oplysninger desuden videregives uden patientens
samtykke i de sjældne tilfælde, hvor lægen i
henhold til straffeloven har ret og pligt til
I alle tvivlstilfælde bør
politiet henvises til at indhente retskendelse.
De involverede læger kan indhente rådgivning i
Lægeforeningens Juridiske Sekretariat, telefon
35 44 85 00.