I en artikel af 25. juli 2007 med overskriften "Politiet bagtaler kritiske forsvarsadvokater" i Dagbladet Information skriver journalist Marie Louise Sjølie om en række forsvarsadvokater, som fortæller om mange eksempler på, at politifolk forsøger at lokke sigtede fra at søge advokatbistand hos de pågældende.

Ifølge advokat Peter Hjørne har denne ifølge artiklen fortalt, at hans klienter blandt andet er blevet truet således:

 
"Hvis du vælger ham, skal vi nok gøre livet surt for dig"
 
  "Hver gang, du nævner Peter Hjørnes navn, får du en sigtelse yderligere"

Videre hedder det i artiklen:
 
"Eksemplet står langt fra alene. Information har spurgt en række andre forsvarsadvokater med erfaring i større straffesager, og advokaterne bekræfter, at deres klienter af og til oplever, at politiet bagtaler dem.

Det har jeg hørt om så mange gange, at jeg ikke har tal på det,” siger Torben Bagge fra advokatfirmaet Bagge og Bagge, mens Peter Hjørne fortæller, at han har oplevet det “snesevis af gange”.

Det er igennem årene sket på mange forskellige måder. I en periode sagde de: ‘Han er rockeradvokat, så ham skal du ikke tage’. Det har været: ‘Han har for travlt’. Der har været forskellige former for nedladende bemærkninger om, at ‘han er ikke god’ eller ‘så tager det lang tid’. Der er mange variationer,” siger Torben Bagge.

Men også Thorkild Høyer, Michael Juul Eriksen, Hugo Steinmetz og Bjørn Erik Elmquist fortæller, at de er blevet kontaktet af de sigtede ‘på trods’.

Jeg har flere gange været ude for, at man har forsøgt at få klienten til at vælge en anden forsvarer,” fortæller Michael Juul Eriksen fra Advokatfirmaet Tommy V. Christensen.

Bjørn Erik Elmquist er blevet kaldt “den dårligste advokat, man kan få”. Men ofte er der slet og ret tale om en bevidst langsommelighed fra politiets side, fortæller han."


I artiklen henvises der også til udtalelser fremsat tidligere af politianklager Michael Jørgensen, tidligere ansat ved Københavns Politi:
  “Gøgeunger” og “brodne kar”. Det var nogle af de betegnelser, den tidligere politianklager ved Københavns Politi Michael Jørgensen brugte om “en håndfuld” af forsvarerne i et interview i ugemagasinet Fokus sidste år. I interviewet anklagede Michael Jørgensen forsvarerne for at ødelægge sagerne og sagde:
“Vi kan ikke stole på advokater.