|
Ø.L.D. 31. marts 2005 i anke 21. afd. nr. B-1347-04
(Linde Jensen, Lisbet Wandel, Kirsten Levinsen (kst.)).
F (adv. Birger Lennart Hagstrøm, Kbh.) mod T (adv. Jakob Skaarup
Arrevad, Kbh.).
Uddrag af Tåstrup Rets dom 16. april 2004.
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift af 4. marts 2004 er modtaget den 5. marts 2004.
T [født marts 1986] er tiltalt for
- - -
2.
Røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, samt legemsangreb
af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens §
245, stk. 1, ved den 16. november 2003 ca. kl. 04.15 i krydset
Gildbrostien/Tranegildestien i Ishøj ved vold at have frataget F ca.
4.000 kr., idet han anførte sted rettede henvendelse til F og sagde:
»Hit med pengene« eller lignende, hvorefter han, da F afviste det
forlangte, sprøjtede CS-gas eller peberspray i øjnene på F og
tildelte ham talrige spark og knytnæveslag mod hovedet og kroppen,
ligesom han med en 60 cm lang og ca. 3 kg tung boltsaks tildelte F,
som var faldet om på jorden, flere slag mod krop, arme og ben.
Herefter fratog han F ca. 4.000 kr. Ved den udøvede vold pådrog F
sig bl.a.: Betydelig hævelse omkring begge øjne, betydelig hævelse
omkring næsen, betydelig hævelse i hele venstre side af ansigtet,
betydelig hævelse af overlæben, specielt i højre side, hvor der
konstateredes et 3 cm langt kvæstningssår i slimhinden, hævelse af
det ydre højre øre samt et 2 cm langt kvæstningssår i huden, et 1 cm
langt og vinklet kvæstningssår i huden i højre side af kraniet,
ømhed, hævelse og blålig misfarvning af huden på højre hånd,
betydelig hævelse af venstre overarm samt et 2 cm langt
kvæstningssår i huden på bagsiden af den nedre del, splintret
knoglebrud på ydersiden af den nedre del af venstre overarmsknogle,
splintret og forskudt brud på højre skinneben samt skråbrud på
lægbenet.
3.
Røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 16.
november 2003 kort tid efter det i forhold 2 passerede på Ishøjstien
i tunnelen under Ishøj Parkvej at have sprøjtet CS-gas eller
peberspray i øjnene på - - -, hvorefter han forlangte at få smykker
eller andre værdier af - - -. Da - - - svarede, at han ikke havde
sådanne værdier på sig, gennemsøgte tiltalte - - -'s lommer og
cykelvogn og fratog ham disketter og et nøglebundt. Da - - -
forlangte at få nøglerne tilbage, afviste tiltalte dette, idet han
udtalte: »Du får ikke dine nøgler. Du kan få samme tur som ham den
anden« eller lignende og truede tiltalte med at ville klippe - - -'s
fingre af med den i forhold 2 nævnte boltsaks.
- - -
Rettens bemærkninger:
- - -
Ad forhold 2.
Efter forurettede, vidnet F's forklaring lægges det til grund, at
forurettede var i besiddelse af ca. 4.300 kr. i kontanter, da han
mødte tiltalte. Vidnet har forklaret, at den person, der overfaldt
ham, henvendte sig bagfra og spurgte efter vidnets penge. Tiltalte
har til sine venner dagen efter overfaldet forklaret om, at han
spurgte efter mandens penge, jf. især den sikre vidneforklaring fra
- - -. Da vidnet på hospitalet spurgte efter sine penge, var pengene
væk. Herefter og under henvisning til tiltaltes henvendelse til
forurettede i forhold 3, jf. nedenfor, findes det bevist, at
tiltalte begik røveri imod F som i anklageskriftet beskrevet.
Retten lægger efter vidnet F's forklaring til grund, at der blev
anvendt gasspray/peberspray imod vidnets øjne, hvilket bekræftes af
tiltaltes venners forklaring om, hvad tiltalte berettede om sit
overfald dagen efter. Da tiltalte endvidere har erkendt overtrædelse
af straffelovens § 245, og da de i anklageskriftet nævnte skader
tillige er godtgjort ved politiattesten, findes tiltalte i det hele
skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2.
Ad forhold 3.
Vidnet - - - har forklaret om tiltaltes henvendelse et øde sted, en
tidlig morgen. Vidnets forklaring findes at kunne lægges til grund
som troværdig. Parterne kendte ikke hinanden. Tiltalte medbragte en
stor boltsaks på knallerten og havde tydelige spor af blod på sine
hænder. Efter vidnets forklaring lægges det til grund, at tiltalte
sprøjtede sviende gas i øjnene på vidnet og forlangte vidnets
værdier udleveret. Af frygt for yderligere angreb afleverede vidnet
nogle disketter til tiltalte, der endvidere tog vidnets nøgler, der
lå frit fremme på cykelanhængeren. Da vidnet bad om sine nøgler,
udtalte tiltalte de trusler, der er anført i anklageskriftet. Med
disse bemærkninger findes tiltalte skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.
Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 285,
stk. 2, jf. § 277, § 288, stk. 1, nr. 1, og § 245, stk. 1.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte overfaldt en tilfældig mand,
der havde spurgt tiltalte om vej. Tiltalte angreb forurettede med
spray mod øjnene og gennembankede herefter forurettede. Tiltalte
anvendte professionelle spark mod offerets hoved og krop, og
tiltalte må have vidst, at sparkene kunne være endog meget farlige.
Desuden anvendte tiltalte den tunge og knubbede boltsaks til flere
slag imod forurettedes krop med en sådan styrke, at forurettede
bl.a. pådrog sig et kompliceret benbrud, som der ikke foreligger
nogen endelig prognose for. Endelig røvede tiltalte ca. 4.000 kr.
fra forurettede, som blev efterladt hjælpeløs på stien. Herefter
angreb tiltalte avisbuddet, som han også mødte tilfældigt. Denne
forurettede blev også blændet af spray og truet, således til
tiltalte kunne frarøve forurettede de værdier, der var til stede.
- - -
Forurettede F har påstået erstatning for svie og smerte fra 16.
november 2003 til 16. april 2004 med 22.040 kr. Endvidere har
forurettede påstået torterstatning med 40.000 kr. jf.
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, ligesom
forurettede har forbeholdt sig sit erstatningskrav for yderligere
svie og smerte, varigt mén, erhvervsevnetab, psykologbistand og
tandlægeudgifter. Kravet er krævet forrentet.
Tiltalte har bestridt erstatningsposternes opgørelse.
- - -
Kravet fra F findes dokumenteret for så vidt angår svie og smerte,
idet forurettede fortsat er sygemeldt og uden sin førlighed. Uanset
den meget grove voldsudøvelse og frygten for varige skader findes
der ikke at foreligge en sådan krænkelse af forurettede, at der er
grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens
§ 26, stk. 3, jf. stk. 1. Tiltalte frifindes derfor for denne
påstand. Kravet på erstatning for svie og smerte forrentes fra den
16. maj 2004, jf. erstatningsansvarslovens § 16.
- - -
Østre Landsrets dom.
Tåstrup Rets dom af 16. april 2004 er anket af F med påstand om, at
indstævnte, T, dømmes til at betale til F 40.000 kr. med tillæg af
procesrente fra den 16. maj 2004, til betaling sker, som godtgørelse
efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.
T har nedlagt påstand principalt om stadfæstelse af byrettens
frifindende afgørelse, subsidiært om betaling af et mindre beløb end
påstået af appellanten.
Sagen er anket efter retsplejelovens § 996. Straffesagen mod T er
ikke i øvrigt anket.
Det fremgår af sagen, at F blev indbragt til Københavns Amts Sygehus
Glostrup den 16. november 2003. Der er for landsretten enighed om,
at det kan lægges til grund, at F blev tilføjet den vold og de
umiddelbare skader, der er gengivet i tiltalens forhold 2. Det
fremgår af journalen fra hospitalet, at F blev opereret for brud på
skinnebenet på højre ben, der blev behandlet med ekstern fiksation.
Han blev udskrevet til hjemmet den 21. november 2003 til pleje bl.a.
ved hjemmesygeplejerske. Den 8. december 2003 konstateredes
fejlstilling i benet, ligesom F havde fået stærke smerter. Benet
blev reopereret den 9. december 2003, hvorved fejlstillingen blev
ophævet. Den 10. december 2003 blev F på ny udskrevet til hjemmet.
Det fremgår af journalen for den 29. december 2004, at »Pt. oplevede
straks efter opretningen at smerterne svandt. Der er fortsat nogen
hævelse af hele crux. Klarer selv pindpleje og sårvask.« Af
journalnotat fra den 13. april 2004 fra ortopædkirurgisk
ambulatorium fremgår bl.a.:
»Rtg.kontrol af højre crus viser muligvis lidt mere callusdannelse,
men ellers uændret forhold. Pt. støtter fuldt uden smerter, dog
træthedsfornemmelse og lidt tendens til hævelse efter længere tids
gang. Klinisk er frakturen fuldstændig fast og uøm.
Plan: Pt. kan afsluttes. Instrueres i yderligere optræning og
forholdsregler.«
Af en under anken indhentet erklæring af 24. september 2004 fra læge
Merete Sværke fremgår bl.a.:
». . .
F var ude for et groft overfald 16/11 03 og fik flere alvorlige
skader.
Skadernes omfang og det primære forløb forudsættes bekendt fra kopi
af journal fra KAS Glostrup.
Jeg vil på opfordring udtale mig om den aktuelle tilstand vedr højre
ben, der fik et kompliceret brud på skinnebenet ved overfaldet.
Behandlet med ekstern fiksation og siden 9/12 03 ny reposition på gr
af fejlstilling i bruddet.
Afsluttet fra ortopæd. kir. ambulatorium KAS Glostrup 13/4 04
Symptomer:
Halten, føler, han går skævt på højre ben, smerter i anklen ved
belastning ud over lodret på foden, smerter fortil i anklen ved
afvikling af foden. Tendens til hævelse og væskeansamling i højre
underben. Huden klør, bliver tynd og der kommer sår. Fortykkelse,
varme og ømhed fortil på skinnebenet. Smerter ved gang, trættes
hurtigt.
Objektiv undersøgelse:
Går med let halten på højre ben, knæet lidt i valgus og foden lidt
udaddrejet. Kan knapt stå på højre ben alene, ve. normalt. Tågang
usikker, kan ikke gå på hæle på gr af stivhed i højre ankel.
Begge hofter og knæ bevæges normalt og venstre ankel har normal
bevægelighed.
Højre underben tydeligt tykkere end venstre, der er pudeagtig
frembuling foran på skinnebenet, med tynd, mørkfarvet hud, let
rødme, ømhed og tydelig varme i område på 16cm bredde og 18cm. i
højden.
Ar efter pinhuller lige under knæet og nedad fortil på skinnebenet,
samt flere ar med lidt afskallen og rødme fra kvæstningssår medialt
og lateralt på benet lige over anklen.
Tydeligt ødem i højre underben og ankel. Følger efter vabler under
højre forfod - på grund af ødem og derfor tryk fra fodtøj.
Dorsalfleksion i anklen: kun bev. til 90 gr, plantarfleksion og
inversion/eversion ca ½ af venstre.
Ikke quadricepsatrofi, lår har samme omfang.
Højre underben tykkere end venstre . . .«
Der er i landsretten afgivet forklaring F. T har ikke givet
personligt møde for landsretten.
F, der har vedstået sin forklaring for byretten som gengivet i
byrettens retsbog, har supplerende forklaret, at han ikke kunne se
overfaldsmanden, da han straks blev sprayet i ansigtet med
peberspray, da han vendte sig om mod den pågældende, som kom bagfra.
Dette var også grunden til, at han først troede, at han var blevet
overfaldet af to personer. Slagene kom voldsomt og hårdt. Han kunne
mærke, at det var helt galt med benet. Han slog ikke igen, men
forsøgte at beskytte sit hoved. Han tænkte under overfaldet på, om
han ville blive slået ihjel eller miste sin førlighed. Det varede en
evighed, før politi og ambulance kom til stede.
Han genoptog sit arbejde som klejnsmed på et værksted hos
Banedanmark i slutningen af april 2004, men på grund af hævelser og
smerter efter bruddet på benet har det ikke siden været muligt for
ham at udføre fysisk krævende arbejdsopgaver. Han blev fra starten
tilbudt fysisk mindre belastende opgaver og fik fra juni 2004 en
stilling som arbejdsleder til en lidt højere løn, hvor han fungerer
som stedfortræder for værkstedets leder og har en del kontoropgaver.
Der er stadig problemer med det højre ben, han humper og er stadig
forhindret i at udføre større fysiske arbejdsopgaver selv i
spidsbelastningssituationer. Han er blevet noget ængstelig ved at
færdes alene om aftenen og er også mere angst på vegne af børnene,
der er 7 og 13 år, end før overfaldet. Han har talt meget med sin
hustru om overfaldet, og de har også talt om, at bistand fra en
psykolog kunne hjælpe ham til bedre at lægge det skete bag sig, men
han har ikke fået tilbud om psykologhjælp. Han har konsulteret sin
læge for ca. 14 dage siden. Lægen anså nu hans tilstand for
stationær og sagde, at helbredstilstanden var uændret i forhold til
erklæringen af 24. september 2004. Spørgsmålet om varigt mén er
stadig under behandling hos forsikringsselskabet. Han har varige
helbredsskader og frygter, at han i en situation, hvor der sker
nedskæring i antallet af job, vil have svært ved at klare sig i
konkurrencen.
Appellanten har til støtte for påstanden navnlig anført, at
betingelserne for godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26,
stk. 3, foreligger opfyldt henset til voldsforholdets grove og
alvorlige karakter, den idømte straf og de skader samt varige og
betydelige følger heraf, som han blev påført. Det er en situation
som denne, udvidelsen af adgang til godtgørelse efter
erstatningsansvarslovens § 26 tilsigtede at imødekomme.
Indstævnte har til støtte for den principale påstand navnlig anført,
at selvom der er udøvet alvorlig vold, foreligger der ikke en sådan
krænkelse eller så alvorlige og varige skader, som efter
erstatningsansvarslovens 26, stk. 3, og den herom gældende
retspraksis medfører godtgørelse. Den idømte straf omhandler også et
andet røveri, hvorfor røveriet mod F må anses for isoleret set alene
at udgøre det ene af de idømte to års fængsel. F har efter
sygeperioden genoptaget sit job, fået en mere ledende stilling og
har kunnet fortsætte sin normale livsførelse, herunder uden
professionel bistand fra psykolog. Subsidiært må godtgørelse
fastsættes til et beløb langt lavere end påstået.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Af bemærkninger til lov nr. 349 af 23. maj 1997 om ændring af bl.a.
erstatningsansvarsloven fremgår bl.a. følgende angående den
foreslåede § 26, stk. 2 (nu stk. 3) i erstatningsansvarsloven:
»Godtgørelse skal ydes i de grænsetilfælde, hvor forbrydelsen ikke
direkte har været egnet til at krænke ofrets selv- eller
æresfølelse, og hvor der derfor ikke ydes godtgørelse for tort, men
hvor forbrydelsen desuagtet er af en sådan karakter, at den generelt
set er egnet til at skabe meget betydelig angst og længerevarende
psykiske belastninger for offeret.
. . .
Det bemærkes, at reglen, uanset at den er tiltænkt et begrænset
anvendelsesområde, er forbundet med øget offentlige udgifter.«
. . .
»Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at domstolene i de
tilfælde, hvor der ikke er lidt tort, og hvor der derfor ikke ydes
en godtgørelse efter stk. 1, fremover skal udmåle en godtgørelse som
kompensation for ikke-økonomisk skade, hvis krænkelsen er sket ved
en forbrydelse, der har indebåret et særligt groft angreb mod en
andens frihed eller person.
. . .
Kravet om forholdets grovhed indebærer, at der skal være tale om en
forbrydelse, der har medført alvorlig utryghed og angst hos ofret,
og som også generelt set er egnet til at skabe betydelig frygt og
bekymring.
Ved vold vil det være en forudsætning, at volden er sket ved
anvendelse af våben, eller at der er tale om vold gennem længere tid
- flere timer. Det vil normalt også være en forudsætning, at volden
har medført alvorlige skader.
. . .
Kravet om forbrydelsens særlige grovhed indebærer, at forholdet også
ved strafudmålingen betragtes som værende af grovere karakter. Det
vil således være udgangspunktet, at forbrydelsen skal medføre
fængsel i omkring 1 år eller derover.«
Landsretten tiltræder, at F, således som det er anført i byrettens
begrundelse, blev udsat for en meget grov voldsudøvelse og blev
påført frygt for varige skader. Landsretten lægger imidlertid vægt
på, at bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, efter
forarbejderne må forstås således, at bestemmelsen er tiltænkt et
begrænset anvendelsesområde og anvendt på områder, hvor forbrydelsen
bl.a. har medført alvorlig utryghed og angst hos offeret.
Selvom bestemmelsens forudsætninger om det begåede forholds alvor og
sanktionens længde findes at foreligge opfyldt, tiltræder
landsretten derfor, at der efter det oplyste om F's forhold i
relation til følgerne af overfaldet ikke er fuldt tilstrækkeligt
grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens
§ 26, stk. 3.
Den indankede dom stadfæstes derfor, i det omfang den er påanket.
Hver part bærer egne sagsomkostninger for landsretten.
Thi kendes for ret:
Bestemmelsen i den indankede dom om, at T frifindes for påstanden om
betaling af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3,
stadfæstes.
Hver part bærer egne sagsomkostninger for landsretten.
|