	Danmarks grundlov



		Den første grundlov i Danmark blev af Kong Frederik den 7. underskrevet den 5. juni 1849. Efterfølgende har grundloven været ændret i 1855, 1863, 1866, 1915, 1920 og 1953. Nedenfor gengives den gældende grundlov fra 1953 samt lovene fra 1915, 1866 og 1849: Lov nr. 169 af 5. juni 1953 (Danmarks Riges Grundlov) - gældende Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 Danmarks Riges Gjennemsete Grundlov af 5. juni 1849 som stadfæstet 28. juli 1866 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Nærmere om grundlovens tilblivelse mv. Ved vedtagelsen af den første grundlov i 1849 ophævedes Kongeloven (Lex Regia) af 14. november 1665, som var grundlaget for den enevældige konges hidtidige magt Kongeloven (Lex Regia) af 14. november 1665 Forarbejder til grundloven af 5. juni 1849: Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen (Spalte 1-1475 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen (Spalte 1476-3968) Forarbejder til grundloven af 5. juni 1953: Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946 i 1953 Særligt om grundlovens § 71 Grundlovens § 71, stk. 7, har følgende indhold: "Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse." Dette tilsyn foretages af det såkaldte § 71-tilsyn. Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2010-11 Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10 Særligt om grundlovens §§ 19 og 20 og Danmarks indgåelse af traktater Justitsministeriets redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdam-Traktaten Justitsministeriets redegørelse af 26. februar 2001 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Nice-traktaten Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten Pressemeddelelse af 6. april 1998 fra Højesteret med oplysning om Højesterets frifindelse af statsministeriet i den såkaldte grundlovssag, hvor en række borgere som sagsøgeren havde gjort gældende, at loven fra 1993 om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber var i strid med grundloven. Særligt om lovenes tilblivelse (grundlovens § 41 ff) Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet udgivet i 2005 Lovforslag nr. 202 fremsat 29. marts 2001 om ophævelse af forældede regler fra før 31. december 1870 (ej vedtaget) Grundlovens § 78: Supplerende redegørelse fra juni 2008 om eventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir i henhold til grundlovens § 78 Justitsministeriets notat af 29. juni 2004 om bestemmelsen i grundlovens § 78 om foreningsfrihed Resumé af Rigsadvokatens redegørelse fra marts 2005 om muligheden for at søge Pædofilgruppen og DPA-Gruppe 04 opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. maj 2002 over forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir Rigsadvokatens brev af 5. marts 2010 til Justitsministeriet med meddelelse om, at der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke er grundlag for en undersøgelse af, hvorvidt "visse bander og rockergrupper" kan opløses Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod rockergrupper offentliggjort 17. oktober 1996 Svar af 12. maj 2004 fra Justitsministeren på spørgsmål fra Elsebeth Gerner Nielsen til Justitsministeren om, hvor ofte der har været rejst sager efter grundlovens § 78, stk. 2 Divserse: Betænkning og indstilling af 14. juni 2010 med bilag fra Udvalget for Forretningsordenen om Folketingets samtykke i henhold til Grundlovens § 57 om, at der rejses tiltale mod medlem af folketinget for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1.