|
|
Anklagemyndigheden mod E (adv. Michael Elkiær Andersen,
e.o.).
(Karen-Anke Tørring, Otto Werner, og Tine Vuust (kst.) med
domsmænd).
Købehavns Byrets dom af 13. marts 2002:
Under denne sag, der er behandlet under medvirken af
domsmænd, har Statsadvokaten for København ved
tilkendegivelse af 10. september 2001 i medfør af
retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor E
har fremsat krav om erstatning i anledning af, at
erstatningssøgende i tiden fra den 20. december 1999 til den
7. marts 2001 var anholdt og varetægtsfængslet som sigtet og
senere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191.
Erstatningssøgende har under sagen nedlagt endelig påstand
om erstatning for tort med 266.850 kr., tabt
arbejdsfortjeneste og mistet pensionsbidrag fra anholdelsen
og til den 31. juli 2001 med i alt 455.898 kr., erstatning
vedrørende tilbagetaget bil med 35.262 kr., udgifter til
pskykologerklæringer med 950 kr. og udgifter til tandpleje
med 15.758 kr.
Anklagemyndigheden har i medfør af retsplejelovens § 1018 a,
stk. 3, nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at der
tilkendes erstatningssøgende mindre end krævet.
- - -
Domsmandsrettens bemærkninger:
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at
erstatningssøgende fra 18. september 1999 til 25. september
1999 foretog en række telefonsamtaler med A. Under disse
samtaler aftaltes flere møder mellem erstatningssøgende og
A, blandt andet ved Rødovre Centrums parkeringsplads. A blev
anholdt den 1. oktober 1999 i forbindelse med overdragelse
af 7 kg heroin. I forbindelse med efterforskningen
vedrørende dette, oplyste A, at han af erstatningssøgende
havde fået overdraget 2 kg heroin den 23. september 1999.
Vedrørende kendskabet til A og telefonsamtalerne mellem
erstatningssøgende og A forklarede erstatningssøgende i
forbindelse med anholdelsen, at han ikke kendte A og at han
ikke huskede nogen af samtalerne. Erstatningssøgende afgav
ikke forklaring under grundlovsforhøret på grund af træthed
og hovedpine. Under afhøringen den 4. januar 2000 oplyste
erstatningssøgende blandt andet, at han kendte A og at han
havde ført telefonsamtaler med A. Samtalerne vedrørte penge,
som erstatningssøgende for en Giovanni skulle bringe fra
Danmark til Prag. Ved den indenretlige afhøring den 8. marts
2000 forklarede erstatningssøgende yderligere om
pengetransporten og telefonsamtalerne med A. Under
nævningesagen i Østre Landsret forklarede A, at
erstatningssøgende ikke havde deltaget i overdragelsen af de
2 kg heroin.
Retten finder, at erstatningssøgende såvel forud for
anholdelsen som i forbindelse med efterforskningen har
udvist egen skyld i form af mistankepådragende adfærd og
undladelse af at rense sig for mistanke. Retten har herved
lagt vægt på de - set i sagens lys - belastende
telefonsamtaler og kendskabet til A, herunder
erstatningssøgendes skiftende forklaringer om disse forhold.
Retten har endvidere lagt vægt på, at erstatningssøgende i
følge sin egen forklaring har indladt sig på at transportere
et større pengebeløb for en for ham ellers ukendt person fra
Danmark til udlandet og forklaringerne herom, samt på at
erstatningssøgende før anholdelsen havde mistanke om, at
pengene hidrørte fra kriminalitet.
Som følge af det anførte tages anklagemyndighedens påstand
om frifindelse til følge, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk.
3.
Efter det oplyste om erstatningssøgendes personlige og
økonomiske forhold finder retten efter omstændighederne, at
sagens omkostninger bør ophæves.
Østre Landsrets dom:
Københavns Byrets 14. afdelings dom af 13. marts 2002 (- -
-) er anket af erstatningssøgende E med påstand om, at der
ydes ham godtgørelse for tort med 266.850 kr. og erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste m.v. med 458.898 kr., erstatning
for bil med 35.262 kr., udgifter til psykologerklæringer med
950 kr. og tandpleje med 15.758 kr. i erstatning, alt med
procesrenter fra 19. marts 2001.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse for så vidt
angår erstatningsspørgsmålet, subsidiært frifindelse mod
betaling af et mindre beløb og endvidere nedlagt påstand om,
at erstatningssøgende pålægges at betale sagens omkostninger
for såvel byret som landsret, jf. retsplejelovens § 1013.
Der er i landsretten afgivet forklaring af
erstatningssøgende og vidnet cand.psyk. - - -.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes
erstatningssøgende af de i dommen anførte grunde selv at
have givet en sådan anledning til varetægtsfængsling, at han
med rette er blevet nægtet erstatning, jf. retsplejelovens §
1018 a, stk. 3.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Idet der ikke foreligger forhold, der kan begrunde en
fravigelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 1008, stk. 1,
bør erstatningssøgende betale sagsomkostninger for begge
instanser.
|