En vejledning til
kundgørelsen findes i
personalehåndbogen.
1.
INDLEDNING
1.1
Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse af 18. juni
1973 bestemmer, at
"...disciplinærsager angående
politiets (tjenestemandsansatte)
kontorpersonale og
polititjenestemænd henlægges til
Rigspolitichefen. Mindre
disciplinære forseelser kan dog
afgøres af
Politidirektøren/Politimesteren
med advarsel eller
irettesættelse i tilfælde, hvor
der ikke har været afholdt
tjenstligt forhør.
Bemyndigelsen til
Rigspolitichefen omfatter ikke
forseelser, der skønnes at burde
medføre afskedigelse..."
1.2
Denne kundgørelse finder
direkte anvendelse for
behandlingen af disciplinærsager
mod tjenestemandsansat personale
i politiet.
Punkterne 2.1 og 3.9
omhandler imidlertid
situationer, uden for det
egentlige disciplinære system.
Tjenestemænd på prøve er
særlig omtalt under punkt 3.5.
Tjenestemænd stationeret hos
Rigspolitichefen er særlig
omtalt under punkt 3.6.
Overenskomstansat personale
er omtalt under punkt 3.4.
Personale, der gør tjeneste i
anklagemyndigheden, er omtalt
under punkt. 3.7
Juridisk personale er omtalt
under punkt 3.8.
1.3
Politidirektøren/Politimesteren
kan sædvanligvis afgøre
disciplinærsagen,
- hvis den utvivlsomt kan
afgøres med advarsel eller
irettesættelse og
- hvis den skønnes at være
tilstrækkeligt oplyst, uden
at det er nødvendigt at
afholde tjenstligt forhør,
eller
- den ikke tidligere har
været forelagt
Rigspolitichefen med
indstilling.
Rigspolitichefen afgør andre
disciplinærsager.
Afsked som disciplinær
sanktion kan dog kun foretages
af Justitsministeren (TL § 26,
stk.2).
1.4
Disciplinærsager skal altid
behandles med størst mulig
hurtighed.
2.
SAGSBEHANDLING I ALMINDELIGHED
2.1
Oplysningspligt,
sandhedspligt og
vejledningspligt før der er
truffet afgørel- se om,
hvorvidt disciplinær
forfølgning skal indledes.
2.1.1
En tjenestemand har som
udgangspunkt pligt til over for
ledelsen at fremkomme med
oplysninger om forhold
vedrørende tjenesten.
(Tjenestemanden har som
udgangspunkt oplysningspligt og
sandhedspligt)
2.1.1.1
En tjenestemand har dog
alligevel ikke pligt til at
fremkomme med sådanne
oplysninger, hvis den pågældende
derved - konkret vurderet -
risikerer at udsætte sig selv
eller sine nærmeste for et
retligt ansvar. Med retligt
ansvar menes straf eller
disciplinær sanktion.
(Tjenestemanden har i disse
situationer ikke
oplysningspligt).
2.1.1.2
Hvis en tjenestemand
alligevel vælger at fremkomme
med sådanne oplysninger, selvom
pågældende ikke har pligt
hertil, kan der ikke stilles
krav om, at indholdet skal være
i overensstemmelse med
sandheden.
(Tjenestemanden har i disse
situationer ikke sandhedspligt)
2.1.2
I situationer, hvor
Politidirektøren/Politimesteren
ønsker oplysninger om forhold
vedrørende tjenesten, og hvor
det (endnu) er uvist, om der
skal indledes disciplinær
forfølgning, skal denne vejlede
tjenestemanden om ovennævnte
regler.
Det samme er tilfældet, så
længe det er uvist, om et
forhold skal føre til straffesag
eller adfærdsklagesag.
2.2
Indledning af disciplinær
forfølgning
2.2.1
Politidirektøren/Politimesteren
på tjenestestedet har normalt
initiativet til at indlede
disciplinær forfølgning.
2.2.2
Hvis en
Politimester/Politidirektøren i
en anden kreds bliver bekendt
med et forhold, der kan
indeholde en tjenesteforseelse,
skal denne snarest underrette
tjenestestedet.
Eventuelle akter oversendes.
2.2.3
Politidirektøren/Politimesteren
indleder normalt en
disciplinærsag ved at udfærdige
og udlevere en skriftlig
fremstilling af sagens faktiske
omstændigheder (§
20-sagsfremstilling). Hvis der,
til grund herfor, foreligger en
skriftlig indberetning skal
tjenestemanden også have kopi af
denne.
Politidirektøren/Politimesteren
skal vejlede tjenestemanden om,
at denne har ret til at afgive
en skriftlig udtalelse herom,
men ikke har pligt hertil (TL §
20, stk. 1). Tjenestemanden skal
samtidig vejledes om muligheden
for at søge bistand hos sin
organisation.
Det skal dokumenteres, at
tjenestemanden er vejledt.
2.2.4
Politidirektøren/Politimesteren
kan i særlige tilfælde bestemme,
at tjenestemanden foreløbigt
sættes fra tjeneste (cirkl. om
suspension mv. § 3). En sådan
afgørelse kan kun træffes, hvis
sagen samtidig indberettes til
Rigspolitichefen med indstilling
om suspension eller midlertidig
overførelse til andet arbejde.
(Se punkt 2.2.5.2).
2.2.5
Disciplinærsager skal
indberettes til
Rigspolitichefen.
2.2.5.1
I sager, der uden tvivl kan
afgøres af
Politidirektøren/Politimesteren,
kan indberetning til
Rigspolitichefen normalt afvente
den endelige afgørelse.
2.2.5.2
I andre disciplinærsager skal
indberetning til
Rigspolitichefen ske hurtigst
muligt.
Denne første indberetning til
Rigspolitichefen skal efter
omstændighederne bl.a.
indeholde:
- § 20-sagsfremstilling
(punkt 2.2.3)
- tjenestemandens
eventuelle bemærkninger
hertil
- oplysninger om ulovlig
udeblivelse, anholdelse
eller fængsling
- oplysning om, hvorvidt
tjenestemanden er sat fra
tjeneste
- indstilling om
midlertidig overførelse til
andet arbejde
- indstilling om
suspension
- indstilling om
afholdelse af tjenstligt
forhør.
2.2.6
Politidirektøren/Politimesteren
skal give tjenestemanden en kopi
af sin indberetning til
Rigspolitichefen.
2.2.7
Politidirektøren/Politimesteren
kan på ethvert tidspunkt
beslutte at indstille den
disciplinære forfølgning (slutte
sagen). Indberetning til
Rigspolitichefen kan da normalt
undlades, medmindre
Rigspolitichefen tidligere er
underrettet.
2.3
Viderebehandling af sager som
kan afgøres af
Politidirektøren/Politimesteren.
2.3.1
Inden
Politidirektøren/Politimesteren
træffer afgørelse, skal
tjenestemanden have lejlighed
til at fremkomme med en
skriftlig udtalelse om sagens
faktiske og retlige grundlag
samt den forventede sanktion
(Forvaltningslovens § 19 m.v.)
På tilsvarende måde skal
personaleorganisationens lokale
repræsentant have lejlighed til
at udtale sig, medmindre
tjenestemanden modsætter sig
dette.
2.3.2
Afgørelsen skal være
skriftlig. Den skal indeholde:
- begrundelse
(Forvaltningslovens § 24)
- oplysning om klageadgang
til Rigspolitichefen,
- oplysning om muligheden
for efterfølgende at begære
tjenstligt forhør (TL § 22,
stk. 4). Se punkt 2.4.3.1.c.
2.3.3
Personaleorganisationens
lokale repræsentant skal
underrettes om afgørelsen,
medmindre tjenestemanden
modsætter sig dette.
2.3.4
Afgørelsen skal indberettes
til Rigspolitichefen og kan
påklages til denne.
2.4
Viderebehandling af sager som
afgøres af
Rigspolitichefen/Justitsministeriet.
2.4.1
Generelt
2.4.1.1
I fortsættelse af den under
punkt 2.2.5.2 nævnte første
indberetning til
Rigspolitichefen skal
Politidirektøren/Politimesteren
løbende underrette
Rigspolitichefen, herunder
navnlig om sigtelse, tiltale,
berammelsesdatoer og domme i
straffesager samt afgørelser i
klagesager.
2.4.1.2
Politidirektøren/Politimesteren
skal - så snart sagen giver
anledning dertil - afgive
indstilling om:
- midlertidig overførelse
til andet arbejde
- suspension
- afholdelse af tjenstligt
forhør
- disciplinærsagens
afgørelse
Indstillingen skal efter
omstændighederne indeholde den
under punkt 2.4.3.1.b nævnte
skriftlige tilståelse, samt den
under punkt 2.4.3.1.d nævnte
vurdering.
2.4.1.3
Politidirektøren/Politimesteren
skal give tjenestemanden en kopi
af indstillingen.
2.4.2
Suspension og midlertidig
overførelse til andet arbejde
mv.
2.4.2.1
En tjenestemand kan
suspenderes eller midlertidigt
overføres til andet arbejde, når
han har pådraget sig grundet
mistanke om et forhold,
der fratager ham den tillid, som
bestridelsen af stillingen
kræver, eller som i øvrigt gør
det betænkeligt, at han fortsat
udfører sit hidtidige arbejde
(TL § 19, stk.1).
2.4.2.2
Rigspolitichefen træffer
afgørelse om suspension efter
indstilling fra Politimesteren/
Politidirektøren og efter høring
af tjenestemanden.
Suspension kan som
altovervejende hovedregel og
efter høring af tjenestemanden
kun finde sted, når sagen
skønnes at føre til disciplinær
afsked.
Særligt om suspension i
forbindelse med straffesager
henvises til punkt 3.1.2.
2.4.2.3
Rigspolitichefen træffer
afgørelse om midlertidig
overførelse til andet arbejde
efter indstilling fra
Politidirektøren/Politimesteren
og efter høring af
tjenestemanden. (cirkl. om
suspension mv. § 2)
2.4.3
Tjenstligt forhør.
2.4.3.1
Rigspolitichefen træffer
afgørelse om tjenstligt forhør
efter indstilling fra
Politimesteren/
Politidirektøren.
Tjenstligt forhør skal
afholdes:
- når det skønnes
nødvendigt af hensyn til
sagens oplysning
- når sagen forventes at
føre til disciplinær
sanktion i form af:
- bøde større end 1/25 af
månedslønnen
- overførelse til andet
arbejde
- overførelse til andet
tjenestested eller til anden
stilling
- degradation
- afsked
Tjenstligt forhør er dog
ikke nødvendigt, hvis
forholdet er fastslået ved
dom (TL § 24, 3. pkt).
For så vidt angår sager,
omfattet af b.1 og b.2 er
tjenstligt forhør heller ikke
nødvendigt, hvis der
foreligger en uforbeholden
skriftlig tilståelse (TL §
24, 2. pkt.).
- når sagen er afgjort
uden forudgående tjenstligt
forhør og hvis
-
tjenestemanden efterfølgende
begærer det, og
- det anbefales af CO II
(TL § 22, stk. 4).
- når et forhold er
fastslået ved dom, men når
væsentlige tjenstlige
omstændigheder af skærpende
eller formildende karakter
ikke kan antages at være
taget i betragtning ved
dommen.
2.4.3.2
Rigspolitichefen udpeger
forhørslederen.
2.4.3.3
Enhver ansat har pligt til at
give møde under tjenstligt
forhør og afgive forklaring (TL
§ 21, stk.4). Reglerne i punkt
2.1 finder tilsvarende
anvendelse.
2.4.3.4
Forhørslederen afgiver en
beretning (TL § 21, stk. 6), som
sendes til Rigspolitichefen og
tjenestemanden (samt dennes
eventuelle bisidder).
Rigspolitichefen sender
herefter sagen til
Politidirektøren/Politimesteren
med anmodning om indstilling til
sagens afgørelse.
2.4.4
Sagens afgørelse.
2.4.4.1
Rigspolitichefen træffer
afgørelse efter indstilling fra
Politidirektøren/Politimesteren.
Indstillingen skal bl.a.
indeholde oplysninger om
relevante tjenstlige og
personlige forhold.
2.4.4.2
Inden Rigspolitichefen
træffer afgørelse får
tjenestemanden lejlighed til at
afgive en skriftlig udtalelse
om sagens faktiske og
retlige grundlag samt den
forventede sanktion
(Forvaltningslovens § 19 m.v.).
På tilsvarende måde får
personaleorganisationen
lejlighed til at afgive en
skriftlig udtalelse.
Hvis Rigspolitichefen agter
at afgøre en sag med overførelse
til andet arbejdssted/anden
stilling eller degradation får
også CO II lejlighed til at
udtale sig (TL § 22, stk. 1).
Hvis Rigspolitichefen agter
at indstille til
Justitsministeriet, at
tjenestemanden afskediges som
disciplinær sanktion, følges
samme fremgangsmåde (TL § 31
m.v.)
2.4.4.3
Afgørelser truffet af
Rigspolitichefen kan påklages
til Justitsministeriet.
3.
SÆRLIGE FORHOLD
3.1
Særligt om disciplinærsager
i anledning af straffesag
eller klagesag.
3.1.1
En
Politimester/Politidirektøren,
der indleder strafferetlig
forfølgning mod en tjenestemand
fra en anden politikreds, skal
snarest (og i øvrigt løbende)
underrette tjenestestedet.
Tjenestestedet skal herefter
foretage eventuelle
indberetninger til
Rigspolitichefen i
overensstemmelse med punkt
2.2.5.
Straffesagens akter
medsendes.
3.1.2
Ved mistanke om strafbare
forhold, der er så alvorlige, at
det skønnes at medføre
disciplinær afsked, skal
indstilling om suspension
sædvanligvis afvente
anklagemyndighedens afgørelse om
tiltalerejsning. Hvis der er
tale om en bestyrket sigtelse,
eller hvis forholdene i øvrigt
taler derfor, kan der dog ske
indstilling om suspension på et
tidligere tidspunkt.
3.1.3
Når strafferetlig forfølgning
eller klagesag er indledt, skal
den disciplinære forfølgning -
ud over eventuel suspension og
andre foreløbige retsskridt -
som hovedregel afvente
resultatet heraf. Der skal
normalt ikke udfærdiges
sagsfremstilling (se punkt
2.2.3).
3.1.4
Rigspolitichefen kan dog i
helt særlige tilfælde fremme
disciplinærsagen og afholde
tjenstligt forhør uden at
afvente en strafferetlig
afgørelse.
3.1.5
Specielt for så vidt angår
klager over politipersonalets
adfærd i tjenesten er reglen, at
disciplinær forfølgning ikke
indledes, før statsadvokaten har
truffet afgørelse i
adfærdsklagen (rpl. § 1019, stk.
2).
3.2
Særligt om disciplinærsager
som følge af
alkoholproblemer.
3.2.1
Hvis en adfærd ville kunne
bebrejdes tjenestemanden som en
tjenesteforseelse, men den må
ses som en følge af
tjenestemandens
alkoholproblemer, kan
disciplinærforfølgningen sættes
i bero på betingelse af, at der
i stedet indgås en kontrakt om
et behandlingsforløb.
3.2.2
Kontrakten indgås mellem
tjenestemanden og
Rigspolitichefen efter
indstilling fra
Politidirektøren/Politimesteren.
3.2.3
Hvis kontrakten overholdes,
og der ikke opstår nye
alkoholproblemer inden for 2 år
fra kontraktens indgåelse, er
disciplinærsagen sluttet.
Hvis tjenestemanden bryder
kontrakten, genoptages
disciplinærforfølgningen.
3.2.4
I 2-års perioden - og senest
ved periodens udløb - skal
Politidirektøren/Politimesteren
give Rigspolitichefen de
nødvendige oplysninger til
vurdering af, om kontrakten
overholdes.
3.3
Forhold under suspension.
Særlige bestemmelser om løn
under suspension, ferie og
suspension, efterbetaling m.v.
findes i Cirkulære om suspension
mv. , der er medtaget som bilag
til kundgørelsen.
3.4
Overenskomstansat personale.
3.4.1
Reglerne om disciplinær
forfølgning gælder ikke direkte
for overenskomstansat personale.
Politidirektøren/Politimesteren
skal dog foretage indberetning
til Rigspolitichefen, hvis en
overenskomstansat udviser en
adfærd, som ville kunne
bebrejdes en tjenestemand som
tjenesteforseelse.
Der afgives indstilling om
eventuel reaktion.
For så vidt angår forhold,
der skønnes at burde medføre
bortvisning, skal
indstilling ske omgående.
3.5
Tjenestemænd på prøve.
3.5.1
Reglerne om
disciplinærforfølgning gælder
også for tjenestemænd på prøve.
Alle disciplinærsager mod
prøveansatte behandles og
afgøres dog af Rigspolitichefen.
Ved mistanke om
tjenesteforseelse skal
Politidirektøren/Politimesteren
straks foretage indberetning til
Rigspolitichefen uden
indstilling.
3.6
Tjenestemænd stationeret hos
Rigspolitichefen.
3.6.1
Hvis
Politidirektøren/Politimesteren
får kendskab til et forhold, der
kan indeholde en
tjenesteforseelse, begået af en
tjenestemand stationeret i en af
Rigspolitichefens afdelinger,
skal
Politidirektøren/Politimesteren
løbende meddele Rigspolitichefen
alle relevante oplysninger.
Herunder medsendes eventuelle
akter i straffe- eller
klagesager.
3.7
Personale der gør tjeneste i
anklagemyndigheden
3.7.1
Hvis
Rigsadvokaten/Statsadvokaten
ønsker at indlede
disciplinærforfølgning mod en
(ikke-juridisk) ansat i
anklagemyndigheden følges
reglerne i denne Kundgørelse.
Rigsadvokaten/ Statsadvokaten
kan træffe afgørelser i samme
omfang som beskrevet for
Politidirektøren/Politimesteren.
Indberetninger og
indstillinger efter denne
Kundgørelse foretages af
Rigsadvokaten/Statsadvokaten til
Rigspolitichefen.
Hvis
Politidirektøren/Politimesteren
bliver bekendt med et forhold,
der kan indeholde en
tjenesteforseelse, skal denne
snarest underrette
tjenestestedet.
Eventuelle akter oversendes.
3.8
Juridisk personale.
3.8.1
Denne kundgørelse gælder ikke
for juridisk ansat personale.
Indberetninger om denne
personalegruppe sker direkte til
Justitsministeriet.
3.9
Om politiklagenævnssager,
som ikke fører til
indledning af disciplinær
for-
følgning.
3.9.1
Hvis en politiklagenævnssag
efter retsplejelovens kap. 93b
eller 93c afgøres med, at
Statsadvokaten/Rigsadvokaten
udtrykkeligt kritiserer eller
beklager en polititjenestemands
adfærd, skal
Politidirektøren/Politimesteren
skriftligt underrette
Rigspolitichefen om, hvilke
tjenstlige konsekvenser
afgørelsen har fået for den
pågældende.
3.10
Ikrafttræden.
3.10.1
Kundgørelsen
træder i kraft den 1. august
1999. Samtidig ophæves
Kundgørelse I nr. 10 af 24.
januar 1990 og rundskrivelse af
7. september 1994 (RIS: RPCIS
1994-09-07).
4. Bilag
4.1
Cirkulære nr.109 af 26.
september 1988 om suspension
m.v. og ulovlig udeblivelse.
4.2
Rundskrivelse af 8. juli 1998
vedrørende uretmæssig brug af
kriminalregistret.
-
Rundskrivelse af 2. juni
1999 vedrørende
manglende fremmøde som
vidne i retten.
Bilagene er
ikke vedlagt idet de er indlagt
i Retsinformation.