Cirkulære nr. 10693 af 14. juli 1999 om Rigspolitiets kundgørelse om disciplinærsagers behandling

 

 

En vejledning til kundgørelsen findes i personalehåndbogen.

 

1. INDLEDNING

1.1

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. juni 1973 bestemmer, at

"...disciplinærsager angående politiets (tjenestemandsansatte) kontorpersonale og polititjenestemænd henlægges til Rigspolitichefen. Mindre disciplinære forseelser kan dog afgøres af Politidirektøren/Politimesteren med advarsel eller irettesættelse i tilfælde, hvor der ikke har været afholdt tjenstligt forhør.

Bemyndigelsen til Rigspolitichefen omfatter ikke forseelser, der skønnes at burde medføre afskedigelse..."

1.2

Denne kundgørelse finder direkte anvendelse for behandlingen af disciplinærsager mod tjenestemandsansat personale i politiet.

Punkterne 2.1 og 3.9 omhandler imidlertid situationer, uden for det egentlige disciplinære system.

 

Tjenestemænd på prøve er særlig omtalt under punkt 3.5.

 

Tjenestemænd stationeret hos Rigspolitichefen er særlig omtalt under punkt 3.6.

 

Overenskomstansat personale er omtalt under punkt 3.4.

 

Personale, der gør tjeneste i anklagemyndigheden, er omtalt under punkt. 3.7

 

Juridisk personale er omtalt under punkt 3.8.

1.3

Politidirektøren/Politimesteren kan sædvanligvis afgøre disciplinærsagen,

 

  • hvis den utvivlsomt kan afgøres med advarsel eller irettesættelse og
  • hvis den skønnes at være tilstrækkeligt oplyst, uden at det er nødvendigt at afholde tjenstligt forhør, eller
  • den ikke tidligere har været forelagt Rigspolitichefen med indstilling.

 

Rigspolitichefen afgør andre disciplinærsager.

 

Afsked som disciplinær sanktion kan dog kun foretages af Justitsministeren (TL § 26, stk.2).

1.4

Disciplinærsager skal altid behandles med størst mulig hurtighed.

 

2. SAGSBEHANDLING I ALMINDELIGHED

2.1

Oplysningspligt, sandhedspligt og vejledningspligt før der er truffet afgørel- se om, hvorvidt disciplinær forfølgning skal indledes.

2.1.1

En tjenestemand har som udgangspunkt pligt til over for ledelsen at fremkomme med oplysninger om forhold vedrørende tjenesten.

(Tjenestemanden har som udgangspunkt oplysningspligt og sandhedspligt)

2.1.1.1

En tjenestemand har dog alligevel ikke pligt til at fremkomme med sådanne oplysninger, hvis den pågældende derved - konkret vurderet - risikerer at udsætte sig selv eller sine nærmeste for et retligt ansvar. Med retligt ansvar menes straf eller disciplinær sanktion.

(Tjenestemanden har i disse situationer ikke oplysningspligt).

2.1.1.2

Hvis en tjenestemand alligevel vælger at fremkomme med sådanne oplysninger, selvom pågældende ikke har pligt hertil, kan der ikke stilles krav om, at indholdet skal være i overensstemmelse med sandheden.

(Tjenestemanden har i disse situationer ikke sandhedspligt)

2.1.2

I situationer, hvor Politidirektøren/Politimesteren ønsker oplysninger om forhold vedrørende tjenesten, og hvor det (endnu) er uvist, om der skal indledes disciplinær forfølgning, skal denne vejlede tjenestemanden om ovennævnte regler.

Det samme er tilfældet, så længe det er uvist, om et forhold skal føre til straffesag eller adfærdsklagesag.

2.2

Indledning af disciplinær forfølgning

2.2.1

Politidirektøren/Politimesteren på tjenestestedet har normalt initiativet til at indlede disciplinær forfølgning.

2.2.2

Hvis en Politimester/Politidirektøren i en anden kreds bliver bekendt med et forhold, der kan indeholde en tjenesteforseelse, skal denne snarest underrette tjenestestedet.

Eventuelle akter oversendes.

2.2.3

Politidirektøren/Politimesteren indleder normalt en disciplinærsag ved at udfærdige og udlevere en skriftlig fremstilling af sagens faktiske omstændigheder (§ 20-sagsfremstilling). Hvis der, til grund herfor, foreligger en skriftlig indberetning skal tjenestemanden også have kopi af denne.

 

Politidirektøren/Politimesteren skal vejlede tjenestemanden om, at denne har ret til at afgive en skriftlig udtalelse herom, men ikke har pligt hertil (TL § 20, stk. 1). Tjenestemanden skal samtidig vejledes om muligheden for at søge bistand hos sin organisation.

 

Det skal dokumenteres, at tjenestemanden er vejledt.

2.2.4

Politidirektøren/Politimesteren kan i særlige tilfælde bestemme, at tjenestemanden foreløbigt sættes fra tjeneste (cirkl. om suspension mv. § 3). En sådan afgørelse kan kun træffes, hvis sagen samtidig indberettes til Rigspolitichefen med indstilling om suspension eller midlertidig overførelse til andet arbejde. (Se punkt 2.2.5.2).

2.2.5

Disciplinærsager skal indberettes til Rigspolitichefen.

2.2.5.1

I sager, der uden tvivl kan afgøres af Politidirektøren/Politimesteren, kan indberetning til Rigspolitichefen normalt afvente den endelige afgørelse.

2.2.5.2

I andre disciplinærsager skal indberetning til Rigspolitichefen ske hurtigst muligt.

 

Denne første indberetning til Rigspolitichefen skal efter omstændighederne bl.a. indeholde:

  • § 20-sagsfremstilling (punkt 2.2.3)
  • tjenestemandens eventuelle bemærkninger hertil
  • oplysninger om ulovlig udeblivelse, anholdelse eller fængsling
  • oplysning om, hvorvidt tjenestemanden er sat fra tjeneste
  • indstilling om midlertidig overførelse til andet arbejde
  • indstilling om suspension
  • indstilling om afholdelse af tjenstligt forhør.

2.2.6

Politidirektøren/Politimesteren skal give tjenestemanden en kopi af sin indberetning til Rigspolitichefen.

2.2.7

Politidirektøren/Politimesteren kan på ethvert tidspunkt beslutte at indstille den disciplinære forfølgning (slutte sagen). Indberetning til Rigspolitichefen kan da normalt undlades, medmindre Rigspolitichefen tidligere er underrettet.

2.3 Viderebehandling af sager som kan afgøres af Politidirektøren/Politimesteren.

2.3.1

Inden Politidirektøren/Politimesteren træffer afgørelse, skal tjenestemanden have lejlighed til at fremkomme med en skriftlig udtalelse om sagens faktiske og retlige grundlag samt den forventede sanktion (Forvaltningslovens § 19 m.v.)

 

På tilsvarende måde skal personaleorganisationens lokale repræsentant have lejlighed til at udtale sig, medmindre tjenestemanden modsætter sig dette.

2.3.2

Afgørelsen skal være skriftlig. Den skal indeholde:

  • begrundelse (Forvaltningslovens § 24)
  • oplysning om klageadgang til Rigspolitichefen,
  • oplysning om muligheden for efterfølgende at begære tjenstligt forhør (TL § 22, stk. 4). Se punkt 2.4.3.1.c.

2.3.3

Personaleorganisationens lokale repræsentant skal underrettes om afgørelsen, medmindre tjenestemanden modsætter sig dette.

2.3.4

Afgørelsen skal indberettes til Rigspolitichefen og kan påklages til denne.

2.4 Viderebehandling af sager som afgøres af Rigspolitichefen/Justitsministeriet.

2.4.1

Generelt

2.4.1.1

I fortsættelse af den under punkt 2.2.5.2 nævnte første indberetning til Rigspolitichefen skal Politidirektøren/Politimesteren løbende underrette Rigspolitichefen, herunder navnlig om sigtelse, tiltale, berammelsesdatoer og domme i straffesager samt afgørelser i klagesager.

2.4.1.2

Politidirektøren/Politimesteren skal - så snart sagen giver anledning dertil - afgive indstilling om:

  • midlertidig overførelse til andet arbejde
  • suspension
  • afholdelse af tjenstligt forhør
  • disciplinærsagens afgørelse

 

Indstillingen skal efter omstændighederne indeholde den under punkt 2.4.3.1.b nævnte skriftlige tilståelse, samt den under punkt 2.4.3.1.d nævnte vurdering.

2.4.1.3

Politidirektøren/Politimesteren skal give tjenestemanden en kopi af indstillingen.

2.4.2 Suspension og midlertidig overførelse til andet arbejde mv.

2.4.2.1

En tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der fratager ham den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han fortsat udfører sit hidtidige arbejde (TL § 19, stk.1).

2.4.2.2

Rigspolitichefen træffer afgørelse om suspension efter indstilling fra Politimesteren/ Politidirektøren og efter høring af tjenestemanden.

 

Suspension kan som altovervejende hovedregel og efter høring af tjenestemanden kun finde sted, når sagen skønnes at føre til disciplinær afsked.

 

Særligt om suspension i forbindelse med straffesager henvises til punkt 3.1.2.

2.4.2.3

Rigspolitichefen træffer afgørelse om midlertidig overførelse til andet arbejde efter indstilling fra Politidirektøren/Politimesteren og efter høring af tjenestemanden. (cirkl. om suspension mv. § 2)

 

2.4.3 Tjenstligt forhør.

2.4.3.1

Rigspolitichefen træffer afgørelse om tjenstligt forhør efter indstilling fra Politimesteren/ Politidirektøren.

 

Tjenstligt forhør skal afholdes:

  1. når det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning
  2. når sagen forventes at føre til disciplinær sanktion i form af:

 

  1. bøde større end 1/25 af månedslønnen
  2. overførelse til andet arbejde
  3. overførelse til andet tjenestested eller til anden stilling
  4. degradation
  5. afsked

 

Tjenstligt forhør er dog ikke nødvendigt, hvis forholdet er fastslået ved dom (TL § 24, 3. pkt).

For så vidt angår sager, omfattet af b.1 og b.2 er tjenstligt forhør heller ikke

nødvendigt, hvis der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse (TL § 24, 2. pkt.).

 

  1. når sagen er afgjort uden forudgående tjenstligt forhør og hvis

    - tjenestemanden efterfølgende begærer det, og

    - det anbefales af CO II (TL § 22, stk. 4).

     

  2. når et forhold er fastslået ved dom, men når væsentlige tjenstlige omstændigheder af skærpende eller formildende karakter ikke kan antages at være taget i betragtning ved dommen.

2.4.3.2

Rigspolitichefen udpeger forhørslederen.

2.4.3.3

Enhver ansat har pligt til at give møde under tjenstligt forhør og afgive forklaring (TL § 21, stk.4). Reglerne i punkt 2.1 finder tilsvarende anvendelse.

2.4.3.4

Forhørslederen afgiver en beretning (TL § 21, stk. 6), som sendes til Rigspolitichefen og tjenestemanden (samt dennes eventuelle bisidder).

 

Rigspolitichefen sender herefter sagen til Politidirektøren/Politimesteren med anmodning om indstilling til sagens afgørelse.

2.4.4 Sagens afgørelse.

2.4.4.1

Rigspolitichefen træffer afgørelse efter indstilling fra Politidirektøren/Politimesteren.

Indstillingen skal bl.a. indeholde oplysninger om relevante tjenstlige og personlige forhold.

2.4.4.2

Inden Rigspolitichefen træffer afgørelse får tjenestemanden lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse om sagens faktiske og retlige grundlag samt den forventede sanktion (Forvaltningslovens § 19 m.v.).

 

På tilsvarende måde får personaleorganisationen lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse.

Hvis Rigspolitichefen agter at afgøre en sag med overførelse til andet arbejdssted/anden stilling eller degradation får også CO II lejlighed til at udtale sig (TL § 22, stk. 1).

 

Hvis Rigspolitichefen agter at indstille til Justitsministeriet, at tjenestemanden afskediges som disciplinær sanktion, følges samme fremgangsmåde (TL § 31 m.v.)

2.4.4.3

Afgørelser truffet af Rigspolitichefen kan påklages til Justitsministeriet.

3. SÆRLIGE FORHOLD

3.1 Særligt om disciplinærsager i anledning af straffesag eller klagesag.

3.1.1

En Politimester/Politidirektøren, der indleder strafferetlig forfølgning mod en tjenestemand fra en anden politikreds, skal snarest (og i øvrigt løbende) underrette tjenestestedet.

Tjenestestedet skal herefter foretage eventuelle indberetninger til Rigspolitichefen i overensstemmelse med punkt 2.2.5.

Straffesagens akter medsendes.

3.1.2

Ved mistanke om strafbare forhold, der er så alvorlige, at det skønnes at medføre disciplinær afsked, skal indstilling om suspension sædvanligvis afvente anklagemyndighedens afgørelse om tiltalerejsning. Hvis der er tale om en bestyrket sigtelse, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor, kan der dog ske indstilling om suspension på et tidligere tidspunkt.

3.1.3

Når strafferetlig forfølgning eller klagesag er indledt, skal den disciplinære forfølgning - ud over eventuel suspension og andre foreløbige retsskridt - som hovedregel afvente resultatet heraf. Der skal normalt ikke udfærdiges sagsfremstilling (se punkt 2.2.3).

3.1.4

Rigspolitichefen kan dog i helt særlige tilfælde fremme disciplinærsagen og afholde tjenstligt forhør uden at afvente en strafferetlig afgørelse.

3.1.5

Specielt for så vidt angår klager over politipersonalets adfærd i tjenesten er reglen, at disciplinær forfølgning ikke indledes, før statsadvokaten har truffet afgørelse i adfærdsklagen (rpl. § 1019, stk. 2).

3.2 Særligt om disciplinærsager som følge af alkoholproblemer.

3.2.1

Hvis en adfærd ville kunne bebrejdes tjenestemanden som en tjenesteforseelse, men den må ses som en følge af tjenestemandens alkoholproblemer, kan disciplinærforfølgningen sættes i bero på betingelse af, at der i stedet indgås en kontrakt om et behandlingsforløb.

3.2.2

Kontrakten indgås mellem tjenestemanden og Rigspolitichefen efter indstilling fra Politidirektøren/Politimesteren.

3.2.3

Hvis kontrakten overholdes, og der ikke opstår nye alkoholproblemer inden for 2 år fra kontraktens indgåelse, er disciplinærsagen sluttet.

 

Hvis tjenestemanden bryder kontrakten, genoptages disciplinærforfølgningen.

3.2.4

I 2-års perioden - og senest ved periodens udløb - skal Politidirektøren/Politimesteren give Rigspolitichefen de nødvendige oplysninger til vurdering af, om kontrakten overholdes.

3.3 Forhold under suspension.

 

Særlige bestemmelser om løn under suspension, ferie og suspension, efterbetaling m.v. findes i Cirkulære om suspension mv. , der er medtaget som bilag til kundgørelsen.

3.4 Overenskomstansat personale.

3.4.1

Reglerne om disciplinær forfølgning gælder ikke direkte for overenskomstansat personale.

 

Politidirektøren/Politimesteren skal dog foretage indberetning til Rigspolitichefen, hvis en overenskomstansat udviser en adfærd, som ville kunne bebrejdes en tjenestemand som tjenesteforseelse.

Der afgives indstilling om eventuel reaktion.

 

For så vidt angår forhold, der skønnes at burde medføre bortvisning, skal indstilling ske omgående.

3.5 Tjenestemænd på prøve.

3.5.1

Reglerne om disciplinærforfølgning gælder også for tjenestemænd på prøve.

 

Alle disciplinærsager mod prøveansatte behandles og afgøres dog af Rigspolitichefen. Ved mistanke om tjenesteforseelse skal Politidirektøren/Politimesteren straks foretage indberetning til Rigspolitichefen uden indstilling.

3.6 Tjenestemænd stationeret hos Rigspolitichefen.

3.6.1

Hvis Politidirektøren/Politimesteren får kendskab til et forhold, der kan indeholde en tjenesteforseelse, begået af en tjenestemand stationeret i en af Rigspolitichefens afdelinger, skal Politidirektøren/Politimesteren løbende meddele Rigspolitichefen alle relevante oplysninger. Herunder medsendes eventuelle akter i straffe- eller klagesager.

3.7 Personale der gør tjeneste i anklagemyndigheden

3.7.1

Hvis Rigsadvokaten/Statsadvokaten ønsker at indlede disciplinærforfølgning mod en (ikke-juridisk) ansat i anklagemyndigheden følges reglerne i denne Kundgørelse.

 

Rigsadvokaten/ Statsadvokaten kan træffe afgørelser i samme omfang som beskrevet for Politidirektøren/Politimesteren.

Indberetninger og indstillinger efter denne Kundgørelse foretages af Rigsadvokaten/Statsadvokaten til Rigspolitichefen.

 

Hvis Politidirektøren/Politimesteren bliver bekendt med et forhold, der kan indeholde en tjenesteforseelse, skal denne snarest underrette tjenestestedet.

Eventuelle akter oversendes.

3.8 Juridisk personale.

3.8.1

Denne kundgørelse gælder ikke for juridisk ansat personale. Indberetninger om denne personalegruppe sker direkte til Justitsministeriet.

3.9 Om politiklagenævnssager, som ikke fører til indledning af disciplinær for-

følgning.

 

3.9.1

Hvis en politiklagenævnssag efter retsplejelovens kap. 93b eller 93c afgøres med, at Statsadvokaten/Rigsadvokaten udtrykkeligt kritiserer eller beklager en polititjenestemands adfærd, skal Politidirektøren/Politimesteren skriftligt underrette Rigspolitichefen om, hvilke tjenstlige konsekvenser afgørelsen har fået for den pågældende.

3.10 Ikrafttræden.

3.10.1

Kundgørelsen træder i kraft den 1. august 1999. Samtidig ophæves Kundgørelse I nr. 10 af 24. januar 1990 og rundskrivelse af 7. september 1994 (RIS: RPCIS 1994-09-07).

4. Bilag

4.1 Cirkulære nr.109 af 26. september 1988 om suspension m.v. og ulovlig udeblivelse.

4.2 Rundskrivelse af 8. juli 1998 vedrørende uretmæssig brug af kriminalregistret.

       

    1. Rundskrivelse af 2. juni 1999 vedrørende manglende fremmøde som vidne i retten.

       

 

Bilagene er ikke vedlagt idet de er indlagt i Retsinformation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rigspolitichefen, den 14. juli 1999

Boye

/H. Dahlfelt