U.2014.3300Ø

Ø.L.D. 8. juli 2014 i anke 14. afd. B-3862-13

(Bodil Dalgaard Hammer, Lone Kerrn-Jespersen, B. O. Jespersen).

A (adv. Claus Allan Bonnez, Århus, besk.) mod Odense Universitetshospital.

Retten i Odenses dom 27. november 2013, BS 11-1144/2013

Sagens baggrund

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager, A, siden den 30. september 2011 har været anbringelsesdømt, indlagt på retspsykiatrisk afsnit P 401, psykiatrisk afdeling, Odense, under diagnoserne Z 04.61 dom til psykiatrisk behandling, F 20.0 paranoid skizofreni samt Z 04.68 anden retslig foranstaltning. Klager er blevet overflyttet fra retspsykiatrisk afdeling, - - -, til retspsykiatrisk afdeling P401 i Odense. Baggrunden for overflyttelsen var, at klager grundet truende og udadreagerende adfærd ikke kunne rummes på retspsykiatrisk afdeling, - - -.

Følgende fremgår af journalnotat for den 24. april 2013 :

». . .Patienten er ca. kl. 20.15 rømmet fra afd. ved at sparke vindue i glasdør ned og løbet fra afd. Forud for dette frustreret og aggressiv. Ligeledes frustreret og aggressiv gennem de sidste uger i svingende grad. Pt. bringes tilbage af politiet ca. kl. 21.00. Da følger patienten roligt med, er i håndjern. Dog ses noget øget psykomotorisk tempo og kon[s]tant vippen med fødderne.

I lyset af hændelserne ifm. flugten vurderes det nødvendigt for at afværge farlighed, at pt. bæltefikseres samt at der lægges 2 fodremme.  . . .«

Klager bliver herefter fra den 24. april 2013 kl. 21.05 til den 25. april 2013 kl. 9.15 fikseret med bælte og 2 fodremme.

Det fremgår af lægeerklæringen af 16. maj 2013 fra overlæge O, at klager tidligere har klaget til Patientklagenævnet over at have været bæltefikseret.

Klager har den 1. maj 2013 klaget over at have været tvangsfikseret i ovennævnte periode, og klagen blev behandlet i Patientklagenævnet, der ved afgørelse af 28. maj 2013 udtalte følgende :

»Patientklagenævnet finder, at tvangsfikseringen af dig med bælte fra den 24. april 2013 kl. 21.05 til den 25. april 2013 kl. 9.15 samt fodremme fra den 24. april 2013 kl. 21.05 og til 25. april 2013 kl. 9.15, har været foretaget med urette.«  

Ved brev af 4. juni 2013 har advokat Claus Bonnez på vegne af klager anmodet om, at sagen indbringes for retten efter kapitel 43 a i retsplejeloven.

Ved en skrivelse af 10. juni 2013 indbragte Patientklagenævnet herefter sagen for retten.

Der har været beskikket advokat for klager under sagens behandling i retten.

Under sagens behandling i retten har advokat Claus Bonnez på vegne af klager nedlagt påstand om størst mulig godtgørelse for tort, jf. retsplejelovens § 469, stk. 6, og henviste til, at erstatningskravet støttes på erstatningsansvarslovens § 26, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, jf. artikel 13.

Juridisk konsulent, K, har på vegne af Odense Universitetshospital nedlagt påstand om frifindelse, under henvisning til at der ikke er udvist culpa fra hospitalets side.

Under sagens behandling i retten har foreligget Patientklagenævnets afgørelse af 28. maj 2013 og de bilag, som forelå ved Patientklagenævnets afgørelse.

Rettens begrundelse og resultat

På baggrund af sagens oplysninger og efter det af Patientklagenævnet anførte må det lægges til grund, at betingelserne for tvangsfiksering med bælte og fodremme ikke har været opfyldt.

Det må antages, at der ifølge psykiatriloven ikke er hjemmel til at pålægge indklagede erstatningsansvar på rent objektivt grundlag, men kun hvis der er handlet culpøst, det vil sige handlet uagtsomt, udvist forsømmelse eller skødesløshed i forbindelse med tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsfiksering.

Det er oplyst, at klager er dømt til psykiatrisk behandling for røveri og grov vold, og at han har flere tidligere behandlingdomme for personfarlig kriminalitet, ligesom klager er kendt med et mangeårigt kompliceret misbrug. Ifølge lægeerklæringen har klager i ugerne op til tvangsfikseringen været ganske aggressiv, været omkringvandrende og hektisk og flygtede den 24. april 2013 fra afdelingen ved at sparke et vindue i en glasdør ud. Da patienten bringes tilbage til afdelingen, beskrives han som psykomotorisk meget urolig og med konstant vippen med fødderne og vurderes flugtfarlig, hvorfor klager tvangsfikseres i 12 timer og 10 minutter.

På baggrund af oplysningerne om klagers adfærd forud for tvangsfikseringen finder retten ikke grundlag for at bebrejde overlægen, at han på dette grundlag traf beslutning om at tvangsfiksere klager. Da der således ikke er udvist noget forhold, der kan pådrage indklagede erstatningsansvar over for klager, frifindes Odense Universitetshospital for den nedlagte erstatningspåstand.

Thi kendes for ret

Odense Universitetshospital frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Østre Landsrets dom

Odense Rets dom af 27. november 2013 (- - -) er anket af A med principal påstand om hjemvisning, subsidiært at indstævnte, Odense Universitetshospital, tilpligtes at betale ham 100.000 kr. eller et beløb fastsat efter rettens skøn med procesrente fra kravets fremsættelse.

Odense Universitetshospital har påstået stadfæstelse.

Odense Universitetshospital afgav under byrettens behandling af sagen i retsmøde den 11. november 2013 proceserklæring om, at den omhandlede tvangsfiksering af A er foretaget med urette.

Forklaring

Der er i landsretten afgivet forklaring af overlæge O. Han har forklaret, at han ikke var i afdelingen, da fikseringen fandt sted. Det fremgår af journalen, at personalet forsøgte at kontakte ham telefonisk. Om morgenen den 25. april 2013 kl. 9.15 talte han med A. Han har været bæltefikseret flere gange. I ugerne op til fikseringen er der beskrevet uro, og der er tale om en patient, der er kendt med grov vold. Efter hans opfattelse er der udøvet et fornuftigt skøn i forbindelse med fikseringen, idet der en halv time inden fikseringen var tale om en meget voldsom adfærd. Han besluttede at løsne bæltet om morgenen kl. 9.15, da A under deres samtale var rolig. Han har ikke set A om natten. En bæltefiksering på 12 timer, der strækker sig over natten, er efter hans opfattelse ikke indgribende. Han kan ikke forestille sig, at en anden foranstaltning kunne have været anvendt. Fodremmen blev anlagt, idet man så kan anlægge mavebæltet løsere. Der har været fast vagt under fikseringen, og der har været foretaget tre lægevurderinger i løbet af natten. A er nu overflyttet til en anden afdeling på grund af slagsmål med medpatienter.

Procedure

A har til støtte for hjemvisningspåstanden anført, at byretten ikke har taget stilling til anbringendet om, at fikseringen udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Han har krav på behandling i to instanser af dette spørgsmål.

Til støtte for betalingspåstanden har A anført, at det er fastslået ved Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 28. maj 2013, at fikseringen var ulovlig, hvilket også er ubestridt under sagen. Ved fikseringen er der sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. maj 2012, Julin, præmis 127, og Østre Landsrets dom af 4. juni 2014 i sagen B-1871-11 (U 2014.3045 Ø). Der skal derfor betales godtgørelse. Der skal ikke foretages en bedømmelse af, om der er udvist culpa.

Subsidiært gøres det gældende, at der skal betales godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.

Odense Universitetshospital har anført, at det forhold, at byretten ikke har taget A's anbringende om artikel 3  til følge, ikke bevirker, at der ved byrettens dom er begået fejl, hvorfor der ikke er grundlag for hjemvisning.

Den afgivne bindende proceserklæring om, at fikseringen var ulovlig, bevirker ikke i sig selv, at der er grundlag for godtgørelse. Der er alene grundlag for at tilkende godtgørelse, hvis A har været udsat for en retsstridig krænkelse af sin frihed, fred, ære eller person, og hvis der fra hospitalets side er udvist culpa. Ved vurderingen skal der tages hensyn til, at det skøn, der udøves i forbindelse med en fiksering, er vanskeligt, og at fikseringen er sket af sikkerhedsmæssige grunde.

Der er ikke ved fikseringen sket en krænkelse af artikel 3, ligesom der heller ikke i øvrigt er grundlag for at tilkende godtgørelse efter denne bestemmelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er intet grundlag for at tage påstanden om hjemvisning til følge.

A har været fikseret med bælte og 2 fodremme i 12 timer og 10 minutter fra den 24. april 2013 kl. 21.05 til den 25. april 2013 kl. 9.15.

Odense Universitetshospital har ved en proceserklæring accepteret, at denne fiksering er foretaget med urette.

Landsretten finder, at en sådan uberettiget fiksering må anses for at medføre en så intens fysisk og psykisk lidelse, at den er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, jf. herved præmis 127 i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. maj 2012 i sagerne 16563/08, 40841/08, 8192/10 og 18656/10, Julin.

Landsretten finder herefter, at Odense Universitetshospital efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26 skal betale godtgørelse til A. Efter indgrebets karakter og tidsmæssige udstrækning fastsætter landsretten skønsmæssigt godtgørelsen til 5.000 kr. Beløbet tillægges procesrente af 4.800 kr. fra den 10. juli 2013, 1 måned efter at sagen blev indbragt for byretten, og af 200 kr. fra den 11. december 2013, 1 måned efter at A forhøjede sin påstand, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Thi kendes for ret

Odense Universitetshospital skal til A betale 5.000 kr. med procesrente af 4.800 kr. fra den 10. juli 2013 og af 200 kr. fra den 11. december 2013.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.