U.2011.313V

TFA2011.91/1
 

V.L.D. 12. oktober 2010 i anke 10. afd. B-1827-10

(Annette Dellgren, Poul Hansen, Henrik Twilhøj).

M (adv. Amdi Møller, Horsens) mod Ankestyrelsen (Km.adv. v/adv. Sanne Christensen, Kbh.).

Hernings Rets dom 28. juni 2010, BS 3-580/2010.

Der har medvirket sagkyndige dommere ved behandling af sagen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Ankestyrelsen har 22. april 2010 ophævet en afgørelse af 25. februar 2010 fra børn og unge-udvalget i - - - Kommune, hvorefter M's barn, B, født den - - - 2000, skulle være anbragt uden for hjemmet i medfør af servicelovens § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 1 og nr. 4, med en genbehandlingsfrist på 2 år. Ankestyrelsen traf i stedet afgørelse om, at B skulle være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse efter lovens § 68 a.

M, der har forældremyndigheden alene, har i medfør af lov om social service § 169 anmodet om, at Ankestyrelsens afgørelse indbringes for retten.

M har nedlagt påstand om hjemgivelse af B.

Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet.

Oplysningerne i sagen

Sagen er blev gennemgået på grundlag af sagsfremstillingen i Ankestyrelsens afgørelse af 28. april 2010 og Kammeradvokatens redegørelsen af 23. juni 2010.

Ankestyrelsens afgørelse af 22. april 2010 er sålydende:

»Ankestyrelsen har i møde den 22. april 2010 truffet afgørelse om dit barn B født - - - 2000.

Resultatet er:

• Børn og unge-udvalgets afgørelse ophæves

• B skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse

• Anbringelsen er uden tidsbegrænsning

Vi pålægger kommunen at iværksætte dette.

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om anbringelse og genbehandlingsfrist.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, retsregler mv.

. . .

Begrundelsen for afgørelsen om videreført anbringelse

Vi vurderer, at B, der har været anbragt i mindst 3 år, har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for B's bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Årsagen til det er, at B klart viser tilknytning til plejefamilien.

Årsagen er også, at B klart har givet udtryk for, at hun vil blive boende hos plejefamilien.

Årsagen er desuden, at B har brug for tryghed, fast struktur og forudsigelighed.

Vi henviser til, at B har været anbragt i plejefamilien siden 2002. 

Vi henviser videre til, at B har opnået en så stærk tilknytning til plejefamilien, at hun ønsker at blive boende der. B retter sine positive følelser mod plejeforældrene, og oplever ubetinget at disse følelser gengældes. Undersøgelsen tyder klart på, at B både i forhold til plejefamilien og dens medlemmer oplever det, som der, hvor hun hører til.

Vi henviser til, at B er en sårbar pige, der har behov for trygge og forudsigelige rammer, for at kunne fastholde et nært alderssvarende funktionsniveau. B er følelsesmæssigt en kontrolleret og lidt garderet pige, der har brug for en høj grad af tryghed og forudsigelighed i relationen til andre mennesker. Det er vigtigt for, at B kan føle tryghed i anbringelsen, at hun har sikkerhed for, hvor hun skal bo.

Vi henviser til, at du har svært ved at skabe et fællesskab med B, selv om du og B har haft samvær gennem flere år. Du har svært ved at skabe tryghed og forudsigelighed i samspillet med B.

Vi henviser desuden til, at indholdet af samværet med dig er aftalt på forhånd af hensyn til B's behov for faste rammer og struktur.

Oplysningerne om dig fremgår af udtalelse af 3. februar 2010 fra cand. psych. Steen Basse og sagens akter.

Oplysningerne om B fremgår af udtalelse af 26. maj 2005 fra cand. psych. Steen Basse, statusattest af 5. januar 2010 fra læge Claus Krogh, skoleudtalelse af 15. januar 2010 fra - - -, udtalelse af 28. januar 2010 fra plejefamilien og udtalelse af 3. februar 2010 fra cand. psych. Steen Basse samt udtalelse af 25. marts 2010 fra plejefamilien.

Vi har brugt servicelovens regler om, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter § 62.

Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve Børn og unge-udvalgets afgørelse

Vi vurderer, at der er sket en alvorlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.

Årsagen til det er, at børn og unge-udvalget har truffet en afgørelse, som kommunen ikke har indstillet til.

Vi henviser til, at børn og unge-udvalget ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse efter servicelovens § 58, når kommunen havde indstillet til videreført anbringelse efter § 68 a.

Oplysningerne om dette fremgår af kommunens indstilling til mødet den 25. februar 2010 og børn og unge-udvalgets afgørelse af 25. februar 2010.

Vi har brugt reglen i forretningsordenen for børn og unge-udvalgene og i serviceloven, om at kommunen skal forelægge sagen for børn og unge-udvalget med en indstilling om, hvordan sagen skal afgøres.

Bemærkninger

Formålet med kontinuitet i anbringelsen er at afklare barnets eller den unges stilling og at barnet får tryghed ved at vide hvor det skal være i mange år fremover. Den eksisterende anbringelse skal kunne videreføres, såfremt barnet har været anbragt i mindste 3 år og have opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på såvel kortere som længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Som følge af lovændringen om kontinuitet i anbringelse er det blevet nødvendigt fremover, at der administrativt skal foreligger 2 indstillinger fra forvaltningen til børn og unge-udvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor der kan træffes afgørelse om videreført anbringelse efter § 68 a eller om fortsat anbringelse efter § 58.

Vi gør opmærksom på, at hvis kommunen vurderer, at der af hensyn til barnet skal være en repræsentant for kommunen til stede ved samvær, er der tale om overvåget samvær. Børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse om dette.

Forskellen mellem støttet samvær og overvåget samvær er bl.a., at der normalt skal laves rapporter om forløbet af samværet ved overvåget samvær.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• Afgørelse af 25. februar 2010, sendt til dig den 25. februar 2010, fra børn og unge-udvalget i - - - Kommune om fortsat anbringelse af B

• Klage af 12. marts 2010 fra advokat Amdi Møller

• De oplysninger, som vi sendte til din advokat før mødet i Ankestyrelsen, og som er nævnt i bilagsoversigten.

• Mødet i Ankestyrelsen

Mødet i Ankestyrelsen

Du mødte med advokat Amdi Møller.

Advokat Amdi Møller nedlagde påstand om hjemgivelse af B, subsidiært nedsættelse af genbehandlingsfristen.

Advokat Amdi Møller oplyste, at baggrunden for sagen var din turbulente tilstand, men dette var nu ændret. B var velanbragt, men anbringelsen ville blive bragt til ophør på et eller andet tidspunkt. Det ville ikke stride mod B's sundhed og udvikling om at komme hjem nu. Du var for sagtmodig og skulle sige mere fra overfor kommunen.

Advokat Amdi Møller fandt, at genbehandlingsfristen skulle nedsættes, da der var noget ikke fungerede. Hvis du mandede dig op og gjorde noget, og Ankestyrelsen ville træffe en tålelig afgørelse, så kunne du, som du var i dag have B hjemme. Du havde et usselt samvær, da det bl.a. fungerede som et overvåget samvær. Du trængte til et skulderklap for det, du har ændret.

Advokat Amdi Møller oplyste, at du ville samarbejde om de tiltag kommunen vil tilbyde at støtte dig med.

Advokat Amdi Møller oplyste, at du opholdt dig i - - - Kommune, hvor du boede hos din mor. Du havde haft job gennem 3 år og manglede kun et fag, samfundsfag, før du var uddannet, som - - -. Du var ikke længere misbruger.

Du fandt, at plejefamilien var god ved B, som havde udviklet sig godt. Du havde gode samvær med B, som var ked af at tage afsked. Du måtte ikke ringe til B, og du hørte intet fra plejefamilien. Du hørte heller ikke fra kommunen, som du havde haft møde med for ca. 5 mdr. siden.

Du ville gerne have B hjem. I skulle begynde med at have mere samvær, og senere skulle der ske udslusning med flere hjemmebesøg, før endelig hjemgivelse. Du ville gerne have, at plejeforældrene fortsatte som aflastningsfamilie.

Du syntes, at det støttede samvær var træls, da du aldrig var alene med B. Du kunne jo i realiteten gå med B, men I blev i huset eller gik en tur i haven. Der var ikke meget, I kunne foretag jer i - - -. Du var ikke klar over, om det passede, at B havde problemer, og om B var urolig før og efter samvær, men du oplevede det ikke under mødet. Du fandt, at B var som de andre børn, og du kunne ikke se hendes vanskeligheder. Du fandt ikke, at hun havde en hjerneskade, da hun klarede sig godt i skolen.

Du havde ikke længere det usselt liv, og du var blevet bedre og forstod derfor ikke, at du ikke kunne se B noget mere. Du syntes ikke, at psykolog Steen Basse kunne udtale sig om B. Det var problemer med samarbejde med kommunen. Der var aftalt møde hver 3. måned med kommunen og med plejefamilien, men kommunen havde endnu ikke indkaldt til møde. Du havde taget mod tilbud om terapi forløb, men dette var ikke startet.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Retsregler mv.

Vi har truffet afgørelse efter lov om social service (serviceloven). Det er lov m. 573 af 24. juni 2005, som senest er bekendtgjort i lovbekendtgørelse m. 941 af 1. oktober 2009.

Vi henviser til:

• § 65, stk. 4 om Ankestyrelsens kompetence til at give kommunen pålæg om at iværksætte undersøgelser, foranstaltninger mv.

• § 68 a om videreført anbringelse

Klage

Du kan klage over vores afgørelse til retten. Dette gælder afgørelse om videreført anbringelse, der kan klages over. Du eller din advokat skal henvende jer til os inden 4 uger efter, at du har modtaget vores afgørelse.

. . .«

Kammeradvokatens redegørelse af 23. juni 2010 er sålydende:

»Påstand

Stadfæstelse af Ankestyrelsens afgørelse af 22. april 2010.

Sagsfremstilling

Sagsøgeren er 46 år. Sagsøgeren har forældremyndigheden over B alene. B's fader døde i 2000 af en blodprop, som følge af misbrug.

B er født den - - - 2000 (bilag 1). B blev anbragt uden for hjemmet uden sagsøgerens samtykke den 14. december 2000. B blev anbragt på - - -. B har siden november 2002 været anbragt hos en plejefamilie i - - -.

Sagsøgeren har tillige en voksen søn, K, der var frivilligt anbragt i årene 1993-1998.

De tvangsmæssige foranstaltninger har tidligere været prøvet ved Ankestyrelsens afgørelse af 6. februar 2001, hvilken afgørelse blev stadfæstet ved Vestre Landsrets dom af 29. juni 2001 (bilag 2), ved Ankestyrelsens afgørelse af 12. juni 2007 (bilag 3) samt ved børn og unge-udvalget i - - - Kommunes afgørelse af 18. marts 2009.

Om sagsøgerens uddannelses- og erhvervsmæssige forhold kan det oplyses, at hun i august 2009 færdiggjorde - - -uddannelsen hos - - - Kommune. Hun arbejdede som afløser indtil marts 2010, hvor hun blev arbejdsløs.

B blev henvist til en psykologisk undersøgelse i 2005, da hun havde reageret meget kraftigt i forbindelse med samvær med sagsøgeren. I den forbindelse afgav cand.psych. Steen Basse en erklæring af 26. maj 2005 (bilag 4), hvori det blandt andet blev anført, at B fremstod som et meget sart barn med et markant behov for voksenstøtte for at kunne klare sig i den almindelige dagligdag. Selvom om hun på mange områder besad gode ressourcer, bar hun præg af et meget uensartet og svingende funktionsniveau. Hun syntes på mange områder at være præget af en umodenhed og af kognitive vanskeligheder, der uden betydelig støtte fra voksne kunne gøre det vanskeligt for hende at overskue sammenhængen i sin dagligdag. Hun var meget påvirkelig af forandringer i de daglige rutiner. I situationer, der var præget af tvetydighed, og hvor B manglede tydelige pejlemærker i forhold til, hvordan situationen skulle forstås, blev det meget svært for hende at afstemme sin adfærd og sine reaktioner efter situationen. Hun havde især betydelige vanskeligheder i forhold til at bearbejde følelsesmæssige påvirkninger hensigtsmæssigt.

I en statusattest af 5. januar 2010 ved læge Claus Krogh (bilag 5) er det anført, at B's fysiske og psykiske velbefindende blev vurderet som værende godt.

Den 7. januar 2010 blev der afholdt en børnesamtale med B (bilag 6). B gav udtryk for, at hun helst ville blive boende hos plejeforældrene.

I en skoleudtalelse fra - - - af 15. januar 2010 (bilag 7) er det anført, at B var en sårbar pige, som var meget påvirkelig over for ændringer. Hun havde stor tryghed i klassen og tillid til både børn og voksne. Fra skolens side var det observeret, at der havde været en stadig og positiv udvikling - både socialt og fagligt siden starten af 2. klasse.

Af en udtalelse af 28. januar 2010 fra plejemor - - - (bilag 8) fremgår det blandt andet, at B havde det godt med sig selv. Hun var i balance med sig selv, når hverdagen gik som den plejede - i roligt tempo og uden stress. B var vellidt blandt klassekammeraterne og andre børn, og hun var begyndt at kunne mærke, hvilke børn hun ikke trivedes med. B havde stadig brug for megen vejledning i hverdagen. Der skulle være rammer, grænser, vises tålmodighed og kærlighed, og der skulle være en rolig atmosfære. B reagerede kraftigt, hvis der opstod situationer, hvor plejeforældrene ikke var i ro og balance. B reagerede meget på forandringer eller uforudsete ting, der skete i hverdagen. Om samværet med sagsøgeren er det anført, at B blev vred eller trist, når hun fik at vide, at hun skulle til samvær. Hun sov efterfølgende uroligt og gik mange gange på toilettet.

Den 28. januar 2010 er der udarbejdet en handleplan for sagsøgeren (bilag 9). Samme dato er der udarbejdet en handleplan for B (bilag 10).

Cand.psych. Steen Basse afgav den 3. februar 2010 en erklæring angående en psykologisk undersøgelse af B (bilag 11). I den sammenfattende vurdering anføres det blandt andet, at B på baggrund af den aktuelle psykologiske undersøgelse fremstod som en på mange områder alderssvarende 9-årig pige. Intellektuelt placerede B sig fortsat inden for normalområdet. Kognitiv prægedes B fortsat af vanskeligheder ved at skabe sig overblik og ved at skabe en sammenhængende og meningsfuld forståelse af de indtryk, hun blev udsat for. B's vanskeligheder havde den betydning, at hun for at kunne udnytte sine intellektuelle og kognitive ressourcer bedst muligt havde brug for at befinde sig i rimeligt tydelige og forudsigelige sammenhænge. Især i forhold til de følelsesmæssige krav og forventninger, der rettedes mod hende, skulle det være tydeligt for hende, hvad der forventedes, og hvad hun kunne forvente. Følelsesmæssigt var B fortsat en sårbar pige. Herudover anføres:

»Der er på grundlag af den psykologiske undersøgelse ingen tvivl om, at B er knyttet til sine plejeforældre. Det er mod plejeplejeforældrene B retter sine positive følelser, og fra hvem hun helt tydeligt og ubetinget oplever disse følelser gengældt. Samtaler med og undersøgelse af B tyder helt klart på, at hun både i fht. plejefamilien og plejefamiliens medlemmer, og i fht. det daglige miljø hun befinder sig i, oplever det som der hvor hun hører til. Som det fremgår af observationerne af samspillet mellem B og plejeforældrene, så har plejeforældrene tydeligvis både et godt kendskab til B og hendes måde at reagere på, og til hendes livsverden. Observationerne gav indtryk af, at både B og plejeforældrene har udviklet et sådan kendskab til hinanden, at de i samspillet reagerede ud fra forholdsvis sikre forventninger om hvordan den anden part vil reagere, og gik de lidt galt af hinanden, som da plejeforældrene blev for drillende, så var de hurtige til at justere ind.

Den psykologiske undersøgelse tyder modsat på, at B ikke oplever sig knyttet til sin mor. Hun oplever ikke positive følelser fra moderens side rettet mod sig, hun oplever tværtimod grundlæggende sin mor som temperamentsfuld og vredladen, og dermed uforudsigelig i kontakten. B synes heller ikke selv at rette positive følelser mod sin mor, men synes snarere at opleve kontakten med moderen som følelsesmæssigt vanskeligt at håndtere.

Observationerne af samspillet mellem B og moderen tyder efter min vurdering på, at B generelt oplever sig usikker i samspillet med moderen, men hun forsøgte under observationerne at samarbejde og tilpasse sig situationen. B's mor gjorde formelt ikke noget der set udefra kunne opleves som truende for B, men hun formåede på den anden side heller ikke at skabe den tryghed og forudsigelighed som B har brug for, og som er grundlaget for, at en tryg relation kan udvikles.

. . .

B har for at kunne fortsætte den positive udvikling behov for, at de rammer hun nu fungerer i kan fastholdes. B's udvikling må efter min vurdering i høj grad ses som et resultat af, at det er lykkedes at skabe en tryg og forudsigelig dagligdag for hende, men hun reagerer fortsat på forandringer, ikke i samme omfang som tidligere med en udadrettet adfærd, hun bliver i stedet, som det beskrives fra skolen, stille og observerende, og mere opmærksom på de mindre ting. B's reaktionsmønster tyder efter min vurdering på, at hendes angstniveau fortsat er højt, og at angsten let vækkes, men hun formår i kraft af trygge og forudsigelige rammer i det daglige, at kontrollere angsten, hun overmandes ikke af den og reagerer ikke som tidligere med kaos. Men det er i fht. B's videre udvikling vigtigt at holde sig for øje, at hendes klart bedre funktionsniveau må forstås i kraft af de trygge og på sin vis beskyttende rammer der er omkring hende, og ikke som et udtryk for en alderssvarende evne til følelsesmæssig forarbejdning.«

Under sagen er der udarbejdet et tillæg til undersøgelse efter lov om social service § 50 (bilag 12). Undersøgelsen blev afsluttet den 3. februar 2010.

Til brug for sagens behandling i børn og unge-udvalget udarbejdede forvaltningen sagsfremstilling og indstillede, at den fortsatte anbringelse skete i henhold til servicelovens § 68a (bilag 13).

I møde den 25. februar 2010 besluttede børn og unge-udvalget i - - - Kommune, at B fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet, og genbehandlingsfristen blev sat til 2 år (bilag 13). Sagsøgeren blev underrettet om udvalgets beslutning ved brev af 25. februar 2010 (bilag 14). Ved brev af 9. marts 2010 har advokat Amdi Møller på sagsøgerens vegne påklaget udvalgets beslutning til Ankestyrelsen (bilag 17).

I forbindelse med, at advokat Amdi Møller på vegne sagsøgeren ved brev af 26. februar 2010 (bilag 15) havde anmodet om mere samvær med B fremkom - - - Kommune ved brev af 5. marts 2010 (bilag 16) med sine bemærkninger herom.

Plejemor - - - fremkom den 25. marts 2010 med supplerende oplysninger (bilag 18). Heri anføres blandt andet følgende:

»I tiden mellem undersøgelsen af psykolog Steen Basse, og indtil sagen skulle op i udvalget, havde B det ikke godt. Hun var meget nervøs, til tider stille og indadvendt. Andre gange irriteret og grædende. Havde stor behov for tæt kontakt til os voksne.

B fik besked om afgørelsen fra sagsbehandleren - - -. B viste stor glæde. Efter samtalen løb hun hen og gav plejefar et stort knus, og sagde, jeg må blive boende hos jer.

Lidt senere fortalte hun, at hun er ked af, at »de« skal snakke om det igen om 2 år. B gav efterfølgende flere gange udtryk for bekymring over, hvad der så ville ske om 2 år. «

I skoleudtalelse af 5. april 2010 fra - - - (bilag 19) er der ikke beskrevet væsentlige ændringer i forhold til udtalelsen af 15. januar 2010 (bilag 7).

Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen i møde den 22. april 2010. Ankestyrelsen ophævede under mødet børn og unge-udvalgets afgørelse og traf i stedet for afgørelse om, at B skulle være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, jf. lov om social service § 65, stk. 4, jf. § 68a. Ankestyrelsen pålagde samtidig kommunen at iværksætte denne foranstaltning. Sagsøgeren blev underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af 28. april 2010 (bilag 20). Ved brev af 29. april 2010 (bilag 21) har advokat Amdi Møller på sagsøgerens vegne anmodet om at få Ankestyrelsens afgørelse forelagt for retten til prøvelse, hvilket er sket ved Ankestyrelsens brev af 6. maj 2010 (bilag 22).

Af forvaltningens journalnotat af 7. juni 2010 (bilag 23) fremgår det, at der er truffet ny afgørelse vedrørende sagsøgerens samvær med B, jf. lov om social service § 71, stk. 2.

I forvaltningens journalnotat af 17. juni 2010 (bilag 24) anfører familierådgiver - - - i forbindelse med Ankestyrelsens anmodninger om undersøgelser af sagsøgeren og B, at forvaltningen ud fra en drøftelse med psykolog Steen Basse ikke umiddelbart vurderede, at der var behov for en yderligere udredning af B. Forvaltningen ville tage endelig stilling hertil efter en nærmere vurdering fra psykolog Steen Basse. Forvaltningen vurderede, at der ikke var behov for en psykiatrisk udredning af sagsøgeren i forbindelse med sagen om anbringelse.

Anbringender

Til støtte for påstanden om stadfæstelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse af 22. april 2010. Der lægges herved vægt på, at betingelserne i servicelovens § 65, stk. 4 sammenholdt med § 68a, stk. 1 for en videreført anbringelse af B uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.

. . .«

M har forklaret, at hun bor i - - - i et lejet rækkehus. Hun bor alene. Hendes søn, K, og hans kone bor 50 meter derfra. Hendes mor bor i - - -. Hun mangler et fag i uddannelsen som - - -. Det fag starter hun på i uge 35 i - - -. Hun arbejder som afløser på - - - i - - -. Hun satser på at få arbejde dér, når hun har færdiggjort sin uddannelse. Det er hendes mening på sigt at flytte til - - -. Det går godt med K, og hun har et godt forhold til ham.

Hun har alene 4 timers samvær med B om måneden i - - -. Det går godt, og de har det godt sammen, men det er for kort tid til, at man kan lære hinanden rigtigt at kende. Derudover er B hos hende to gange om året. Der er tale om et støttet samvær med en person ved navn J. Hun har god kontakt med J. Hun kan mærke, at B er ked af det, når samværet er ovre. Hun tror, at hun har B's tillid.

Hvis hun får B hjem, skal hun bo hos klageren i - - -, indtil de flytter til - - -. Hjemgivelse skal ske i samarbejde med forvaltningen og ske successivt. Hun vil samarbejde med forvaltningen i - - - om det. Sagsøgeren vil gerne beholde plejefamilien som aflastningsfamilie. De tager sig ordentligt af B. Hun er velanbragt i plejefamilien. Som det er nu, er det bedst for B at være i plejefamilien, fordi der er så lidt samvær. Men hvis samværet var udvidet, så klageren og B sås mere, ville det måske være anderledes. Hun tør ikke sige, om det på sigt er bedre for B at være hos klageren.   

Klageren er sund og rask. Hun har intet misbrug, og hun har god økonomi.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de grunde, der er anført af Ankestyrelsen i afgørelsen af 22. april 2010, og da det i dag fremkomne ikke kan føre til andet resultat, stadfæstes Ankestyrelsens afgørelse.

Sagens omkostninger ophæves.

Thi kendes for ret:

Ankestyrelsens afgørelse af 22. april 2010 om, at B, født den - - - 2000, skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, stadfæstes.

- - -

Vestre Landsrets dom.

Retten i Herning har den 28. juli 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Påstande:

For landsretten har M gentaget sin påstand for byretten om, at Ankestyrelsens afgørelse ophæves, og at B hjemgives.

Ankestyrelsen har påstået byrettens dom stadfæstet.

Sagens oplysninger:

Kammeradvokaten har den 16. september 2010 afgivet en supplerende redegørelse til brug for ankesagens behandling.

Der foreligger desuden følgende oplysninger:

I journalnotater fra kommunen er beskrevet forløbet af samvær den 16. juli og 12. august 2010 mellem M og B.

B's klasselærer har den 9. september 2010 afgivet en erklæring.

I en udtalelse af 10. september 2010 har B's plejemor beskrevet bl.a. B's dagligdag, hendes trivsel og hendes reaktion i forbindelse med sit samvær med sin mor.

Forklaringer:

M har supplerende forklaret, at hun fortsat er i gang med at uddanne sig til - - -. Hun skal til eksamen i sidste fag i uge 44 i år. Det er hendes opfattelse, at hendes samvær med B fortsat går godt, således som J også har beskrevet. Hun vil gerne have B på hjemmebesøg oftere end i dag, så hun og B kan lære hinanden bedre at kende. Hjemmesamvær er også kun af 4 timers varighed. Hun er sikker på, at B har det godt hos plejefamilien, men hun vil alligevel gerne have B hjem at bo hos sig. Det skal dog ske ved en langsom udslusning, hvor man starter med et udvidet samvær. Hun har fortsat planer om at flytte til - - -, når hun er færdig med sin uddannelse, og hun håber at kunne få arbejde i - - - til den tid. Hun har både sin mor og anden familie i - - -.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Servicelovens § 68 a blev indsat ved lov nr. 318 af 28. april 2009. I bemærkningerne til lovforslaget, forslag nr. 116 af 28. januar 2009, hedder det i bemærkningerne under lovforslagets formål bl.a.:

»Regeringen vil med dette lovforslag styrke mulighederne for, at anbragte børn og unge, på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende ved at sikre større kontinuitet og stabilitet i anbragte børns liv. Kontinuitet og stabilitet opnås ved, at de anbragte børn kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Lovforslaget skal medvirke til, at især de mindre børn, der er anbragt udenfor hjemmet, sikres mere stabile og trygge rammer i deres første leveår, hvor de helt centrale kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer grundlægges. Samtidig skal lovforslaget medvirke til, at anbragte børn og unge, der har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet og anbringelsesstedets omsorgspersoner, ikke skal kunne hjemgives, hvis det er af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet . . .«

I de særlige bemærkninger til § 68 a er det bl.a. anført:

»For børn og unge, der har været anbragt mere end 3 år, vil muligheden for at træffe en sådan afgørelse, når som helst under anbringelsen, medvirke til at give børn og unge tryghed i anbringelsen, så de ikke skal være usikre på, om de kan blive boende eller ej, hvis de føler sig tæt knyttet til anbringelsesstedet.

. . . Det vigtige er, at barnet eller den unge oplever anbringelsesstedet som sit hjem og føler et stærkt tilhørsforhold til stedet og de omsorgspersoner, der er på stedet. Barnet eller den unge kan også være tæt knyttet til andre børn på anbringelsesstedet, skolen, fritidsaktiviteter mv. Barnet eller den unges følelsesmæssige tilknytning til en eller flere personer, er en forudsætning for, men er ikke eneafgørende i forhold til, at kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse.

. . . Det afgørende er barnets eller den unges tilknytning til det aktuelle anbringelsessted sammenholdt med tilknytningen til forældrene.«

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, samt da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at betingelserne i servicelovens § 68 a for fortsat anbringelse uden for hjemmet i en videreført anbringelse af B er opfyldt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.