Cirkulæreskrivelse nr 9649 af 10. oktober 2003
om antagelse af offentlige forsvarere og advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces

 

 

1. Ved cirkulære nr. 99 af 3. juni 1971 og cirkulæreskrivelser af henholdsvis 14. juli 1998 og 8. juli 2002 har Justitsministeriet fastsat regler om antagelse af offentlige forsvarere og advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces.

I cirkulæreskrivelsen af 8. juli 2002, der blev udfærdiget på baggrund af drøftelser med Dommerforeningen, Advokatrådet og Landsforeningen af beskikkede advokater, har Justitsministeriet orienteret om de hensyn, der tillægges vægt ved antagelsen af beneficerede advokater, ligesom ministeriet har anmodet om, at det i indstillingerne fra retskredsens dommer og vedkommende landsretspræsident fremover klart tilkendegives, hvilke hensyn der er blevet tillagt vægt i den konkrete sag.

2. Imidlertid har Folketingets Ombudsmand ved brev af 6. august 2002 kritiseret Justitsministeriet for i en konkret sag ikke i tilstrækkelig grad at have begrundet et afslag på beneficium. I sagen havde Justitsministeriet henholdt sig til vedkommende landsretspræsidents indstilling, der var baseret på retternes vurdering af de enkelte ansøgeres kvalifikationer, herunder den enkelte ansøgers kvalifikationer som procederende advokat, således som disse kvalifikationer var fremstået for de pågældende dommere. Ministeriet havde tilføjet, at der må lægges betydelig vægt på retternes vurdering af ansøgerne til de ledige beneficier, og at dette navnlig gælder den enkelte ansøgers kvalifikationer som procederende advokat, der alene kan bedømmes, når den pågældende giver møde i retten.

Folketingets Ombudsmand udtalte vedrørende ministeriets begrundelse, at han ikke fandt grund til at antage, at udvælgelsen blandt ansøgerne ikke var sket på et sagligt grundlag. Det saglige grundlag, som må antages at have ligget bag Justitsministeriets afslag, havde imidlertid ikke fundet udtryk i begrundelsen.

Folketingets Ombudsmand anførte i den forbindelse bl.a., at vedkommende ansøger stod stærkt på en række af de punkter, der i praksis tillægges vægt ved antagelsen af beneficerede advokater. På den baggrund var det ikke tilstrækkeligt, at Justitsministeriet i afslaget havde givet meddelelse om de generelle kriterier, der havde været afgørende ved udvælgelsen samt den indbyrdes afvejning af disse. Ministeriets afslag burde tillige have indeholdt oplysning om, hvilke konkrete forhold der havde ført til Justitsministeriets afslag.

3. På baggrund af ombudsmandsudtalelsen skal Justitsministeriet præcisere, at indstillingerne skal indeholde en mere individuelt betonet angivelse af de hensyn, der har været bestemmende herfor. Dette gælder navnlig i forhold til de ansøgere, der er anledning til at overveje mere indgående, idet de pågældende umiddelbart står stærkt på en række af de punkter, der i praksis tillægges vægt ved antagelsen af beneficerede advokater, men som senere i udvælgelsesproceduren er blevet valgt fra.