TfK2010.186 ØLK
 

  Ø.L.K. 19. november 2009 i kære 8. afd. nr. S-2632-09
(M. Lerche, Gitte Rubæk Pedersen, Helle Jardorf (kst.)).

Anklagemyndigheden mod M (adv. Peter Ølholm, Glostrup, besk.).

Glostrup Rets kendelse 9. september 2009.

Advokat Peter Ølholm var mødt som beskikket forsvarer for mistænkte, M.

- - -

Anklageren anmodede om, at der i medfør af retsplejelovens § 747, stk. 2, nr. 1, afholdes retsmøde med henblik på indenretlig afhøring af vidnet V for at sikre bevis i sagen mod mistænkte, M, der mistænkes for falsk anmeldelse, tyveri, overtrædelse af våbenloven, forsætlig brandstiftelse samt vold.

Vidnet V ønskes afhørt omkring et voldsforhold forøvet mod ham af mistænkte, M, den 27. januar 2009. Vidnet blev den 27. januar 2009 sigtet for butikstyveri, men dette forhold er opgivet. Vidnet er p.t. varetægtsfængslet og vil blive sendt ud af Danmark i morgen tidlig den 10. september 2009, idet han har overtrådt et tidligere meddelt indrejseforbud. Han har været i Danmark i ca. 1 måned.

Anklageren anmodede endvidere om rettens kendelse om, at mistænkte ikke underrettes om retsmødets afholdelse, da det er påkrævet af hensyn til sagens opklaring, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5, samt at forsvareren pålægges ikke efterfølgende at underrette mistænkte om, hvad der er passeret i retsmødet, ligeledes af hensyn til sagens opklaring, jf. retsplejelovens § 748, stk. 6.

Der foregår i øjeblikket en større efterforskning mod mistænkte, hvilket han ikke er bekendt med. Han vil blive sigtet på et senere tidspunkt. Sagskomplekset indeholder bl.a. yderligere to voldsforhold begået mod butikstyve.

Forsvareren protesterede imod, at anmodningerne imødekommes, og anførte, at retsplejelovens § 747 er en undtagelsesbestemmelse. Den konkrete vidneforklaring drejer sig om noget, der er foregået tilbage i januar 2009, og der er intet til hinder for, at mistænkte får kendskab til det konkrete forhold, der isoleret set må betragtes som en mindre ting. Hvis retsmødet gennemføres, er der ikke mulighed for at rette op på det igen.

Som forsvarer er det meget vanskeligt at varetage mistænktes interesser uden at kende hans stillingtagen til sagen.

Retten afsagde

kendelse:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder særligt at vidnet V vil blive sendt ud af Danmark i morgen tidlig, og at den begærede afhøring må anses at være af betydning for sagen, finder retten, at der er grundlag for i medfør af retsplejelovens § 747 at afhøre vidnet med henblik på sikring af bevis i sagen.

Da voldsforholdet begået mod vidnet er en del af et større sagskompleks, der stadig er under efterforskning, hvilket mistænkte ikke er bekendt med, og da der efter det oplyste er lignende forhold i sagskomplekset, finder retten endvidere, at der er grundlag for ikke at give mistænkte underretning om retsmødets afholdelse samt at pålægge forsvareren ikke efterfølgende at underrette mistænkte om, hvad der er passeret i retsmødet, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5 og stk. 6.

Derfor bestemmes:

Anklagemyndighedens begæring om afhøring af vidnet V med henblik på sikring af bevis i sagen samt begæringerne om, at mistænkte ikke underrettes om retsmødets afholdelse, og at forsvareren pålægges ikke efterfølgende at underrette mistænkte om, hvad der er passeret i retsmødet, tages til følge.

Forsvareren kærede rettens afgørelse og anmodede om, at kæren blev tillagt opsættende virkning.

Retten besluttede ikke at tillægge kæren opsættende virkning.

Vidnet V blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

- - -

Østre Landsrets kendelse.

M har kæret Glostrup Rets kendelse af 9. september 2009, hvorefter en begæring om afhøring af vidnet V med henblik på sikring af bevis i sagen samt begæringer om, at mistænkte ikke skulle underrettes om retsmødets afholdelse, og at forsvareren skulle pålægges ikke efterfølgende at underrette mistænkte om, hvad der passerede i retsmødet, blev taget til følge.

Landsretten har til brug for sagen indhentet en udtalelse fra anklagemyndigheden. Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn er fremkommet med en udtalelse af 22. oktober 2009 i sagen, hvoraf bl.a. fremgår:

»om baggrunden for sagen kan oplyses:

Der pågår pt. efterforskning mod M vedrørende flere forhold. Han er således mistænkt for:

1. overtrædelse af straffelovens § 279 om bedrageri og straffelovens § 165 om falsk anmeldelse i forbindelse med et efter politiets opfattelse fingeret røveri i - - - på Roskildevej i Rødovre den 15. februar 2009,

2. overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, jf. våbenloven (besiddelse af pistol). Efter politiets mistanke blev pistolen anvendt i forbindelse med det under 1. beskrevne »røveri«, ligesom der også er mistanke om besiddelse af pistolen forud herfor, herunder i forbindelse med forhold 5.

3. overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, (forsætlig brandstiftelse) begået den 23. november 2008.

4. bedrageri efter straffelovens § 279 begået i marts, april og maj 2008 i forbindelse med ansættelse i 3x34

5. vold efter straffelovens § 245 begået den 27. januar 2009 mod V i - - - på Roskildevej i Rødovre.

M er endnu ikke blevet sigtet for nogen af disse forhold, og han er således ikke bekendt med, at politiet efterforsker imod ham.

Til brug for bedømmelsen af nærværende sag er det navnlig forhold 1, 2 og 5, der har relevans.

Forhold 1 er i den sammenhæng »hovedforholdet«. Om dette forhold kan det oplyses, at mistænkte M den 31. oktober 2008 overtog den nævnte - - - som franchise. Den 15. februar 2009 anmeldte mistænkte sig udsat for røveri. Anmeldelsen blev indgivet til Københavns Vestegns Politi. Ifølge anmeldelsen var mistænkte sammen med en kammerat til stede i forretningen, da en gerningsmand bevæbnet med pistol bankede på bagdøren, som kammeraten åbnede, hvorefter gerningsmanden bagbandt såvel M som kammeraten, hvorefter røveren tog 117.633, 75 kr. samt cigaretter. Der er sikret videoovervågning (fra varegården udvendigt ved bagdøren), hvor man kan se, at røveren bar pistol. Der er ikke sikret andre videooptagelser, og det er således ikke muligt at se, hvad der efterfølgende er sket inde i forretningen.

Politiet har mistanke om, at det var M selv, der »røvede« butikken, således at han via forretningens forsikring kunne få udbetalt erstatning. Der er flere omstændigheder, der peger på dette. Flere vidner (personer, der på daværende tidspunkt var ansat i forretningen) har overfor politiet giver udtryk for, at de mener det var M, der »røvede« butikken selv (jf. bilag 23 og 27). Disse vidner har ved gennemsyn af still-fotos fra videoovervågningen ment, at »røveren« ligner M. Vidnerne har i øvrigt konfronteret M med deres mistanke imod ham, og han har i den forbindelse svaret på en måde, der efter politiets opfattelse bestyrker mistanken mod ham. Til det ene vidne har han således sagt, at hun har fattet det (bilag 23, s. 3), og til det andet vidne har han grinende sagt, at man aldrig må sige noget, man ikke kan bevise.

Derudover er der flere omstændigheder, der tyder på, at røveriet var iscenesat: bl.a. havde personalet den 15. februar 2009 fået besked på, at de ikke måtte udbetale kontanter til kunder, der betalte med dankort, hvilket var udsædvanligt. Dagen forinden var der en fejlalarm i forretningen, hvor M forklarede, at det var hans lillebror, der havde leget i butikken - ifølge en vidneforklaring fra den tidligere bestyrer i forretningen, er en sådan fejl udelukket. Dertil kan nævnes, at gennemsyn af videoovervågningen efterlader det indtryk, at »røveren« ved, hvor kameraet i gården er, eftersom han dækker sit ansigt med hænderne.

Forhold 2 er til dels forbundet med forhold 1, idet det på videoovervågningen kan ses, at røveren bærer pistol. Dertil kommer, at et vidne (en ansat i butikken, jf. bilag 23) i forbindelse med sin forklaring til forhold 1 har forklaret, at hun har viden om, at M havde en pistol på sit kontor (hun har dog ikke set den). Et andet vidne (også en ansat i butikken, jf. bilag 27) har - ligeledes i forbindelse med sin forklaring til forhold 1 - oplyst at hun har set, at M tog en pistol frem, som havde ligget skjult under en loftsplade i forretningen.

Forhold 5 udspringer også af forhold 1, idet politiet i forbindelse med afhøringer af ansatte i forretningen fik oplysninger om, at M ved flere lejligheder skulle have udøvet vold overfor butikstyve. Et af disse forhold skulle være foregået 27. januar 2009 mod en rumæner, V. Politiet fik i den forbindelse den 8. september 2009 viden om, at V var varetægtsfængslet, og at han skulle udsendes af landet den 10. september 2009 om morgenen. Der blev på den baggrund anmodet om indenretlig afhøring af pågældende, jf. retsplejelovens § 747, stk. 2, nr. 1. Vidnet havde forinden til politiet forklaret om voldsepisoden, herunder at mistænkte havde truet ham med en pistol. I retsmødet forklarede han også at han var blevet truet med en pistol.

. . .

Om spørgsmålet omkring, hvorfor man har anset det for nødvendigt at gennemføre retsmødet uden underretning af mistænkte, samt om hvorfor der er påstået pålæg efter retsplejelovens § 748, stk. 6, til forsvareren:

Der foregår pt. en større efterforskning mod mistænkte M, jf. ovenstående redegørelse. De forskellige lovovertrædelser, som M mistænkes for, hænger i hvert fald til dels sammen. M er ikke blevet gjort bekendt med, at der pågår efterforskning imod ham. Hvis han var blevet gjort bekendt med, at der skulle afholdes retsmøde med henblik på indenretlig afhøring den 9. september 2009 er det politiets opfattelse, at det ville have været ødelæggende for efterforskningen af sagen. Derfor er det politiets opfattelse, at hensynet til sagens opklaring undtagelsesvis gjorde det påkrævet at afholde retsmødet uden at underrette M, jf. herved retsplejelovens § 748, stk. 5. Der henvises i den forbindelse navnlig til, at M - hvis han var blevet gjort bekendt med retsmødet - ville have fået viden om, at politiet mistænkte ham for at være i besiddelse af en pistol. Der henvises i øvrigt til, at efterforskningen i sagskomplekset ikke af afsluttet, og at M - hvis han blev gjort bekendt med, at han er genstand for efterforskning - ville have lejlighed til at advare og påvirke vidner - navnlig de ansatte i - - - - og eventuelle medgerningsmænd - herunder navnlig den kammerat, der ifølge anmeldelsen blev udsat for røveri sammen med M.«

Forsvareren har ved skrivelse af 30. oktober 2009 i det hele henholdt sig til det for byretten anførte.

Byretten har ikke tillagt kæren opsættende virkning.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at betingelserne for at afholde retsmøde med henblik på at foretage indenretlig afhøring af vidnet V har været opfyldt.

Uanset at M på tidspunktet for det begærede retsmøde alene var mistænkt, må spørgsmålet om berettigelsen af at undlade at underrette M om retsmødets afholdelse og berettigelsen af det udstedte forsvarerpålæg, henset til den konkrete efterforskning var rettet mod M, afgøres efter reglerne i retsplejelovens § 748.

De forhold, som M mistænkes for at have begået, har som beskrevet i anklagemyndighedens udtalelse været efterforsket i ca. et halvt år, herunder ved afhøring af ansatte fra - - -. Disse ansatte har som beskrevet i udtalelsen under politiafhøringer i maj 2009 blandt forklaret om den pistol, som politiet mistænker M for at være i besiddelse af.

På baggrund heraf og efter karakteren af de forhold, som M mistænkes for at have begået, samt ud fra hvad V forventeligt kunne afgive forklaring om, finder landsretten ikke, at det undtagelsesvis kunne anses for påkrævet at undlade af give M underretning om retsmødets afholdelse og at pålægge den for M beskikkede forsvarer ikke at give underretning om, hvad der passerede i retsmødet, jf. herved retsplejelovens § 748, stk. 5, og § 748, stk. 6.

Thi bestemmes:

Byrettens bestemmelse om afholdelse af retsmøde den 9. september 2009 med henblik på indenretlig afhøring af vidnet V stadfæstes.

Begæringen om, at M ikke skulle underrettes om retsmødet, og begæringen om, at den beskikkede forsvarer for M skulle pålægges ikke at underrette M om, hvad der passerede i retsmødet, burde ikke være taget til følge. Det meddelte pålæg til forsvareren ophæves.