	Bør indsatte gengælde vold fra fængselsbetjente med vold eller rejse klagesag? Klagesager kan være farlige både for indsatte og deres advokater
	Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM 3. januar 2008 I Sygeplejersken nr. 44, 1990 udtaler talsmand fra Statsfængslet i Vridsløselille, Brian Börjesson, blandt andet følgende:
		Vi har ikke så mange problemer med overgreb i Vridsløselille. For år tilbage var der nogle fængselsbetjente, som løb ind i nogle øretæver efter arbejdstid. Det hjalp ..... Det har også været brugt i Vestre Fængsel med ligeså sigende et resultat. Men det er en problematisk måde at løse problemerne på. Derfor er de indsatte i dag i større udstrækning gået over til at bruge deres advokat, hvis de har været ude for overgreb eller andre urimeligheder, siger Brian Börjesson.
	Det er formentlig de færreste, der beskæftiger sig med indsattes retssikkerhed, der undrer sig over denne udtalelse. Indsatte i danske fængsler og arresthuse giver over for KRIM med jævne mellemrum udtryk for, at det ikke hjælper at klage til kriminalforsorgen over vold og andre former for overgreb fra personalets side. Det er en holdning, som bør tages alvorligt. Det er helt almindeligt antaget i kriminologien, at den omstændighed, at der ikke sker en effektiv retsforfølgning i anledning af vold og overgreb mod andre mennesker, kan føre til en forøget risiko for selvtægt. Det er en del af menneskets natur at forsvare sig selv og sine nærmeste. Menneskers villighed til at indordne sig under normer øges af, at de føler, at de også selv nyder beskyttelse af disse normer. Mange indsatte giver udtryk for, at de føler sig retsløse, når de kommer i konflikt med fængselspersonalet. De føler, at det ikke kan betale sig at forfølge uretfærdigheder og overgreb gennem det etablerede klagesystem. Det er naturligt, at de indsatte under sådanne vilkår forsøger at etablere mere effektive måder at beskytte sig selv på - en af disse kan for eksempel være vold eller trusler mod fængselspersonalet. Uanset hvor effektiv denne måde at beskytte sig selv på måtte opleves for de enkelte indsatte, er den en trussel mod de værdier, der gælder i et demokratisk retssamfund. KRIM finder det derfor - også af denne grund - ønskeligt, at kriminalforsorgen medvirker til, at de indsatte i fængsler og arresthuse udstyres med retsmidler af en art, der kan styrke de indsattes følelse af, at personalets overgreb mod dem ikke tolereres og mødes med passende reaktioner. Det er tilsyneladende ikke kun de indsatte, som finder adgangen til advokatbistand for indsatte, der påstår, at de har været udsat for overgreb fra fængselspersonalet, relevant. Fængselsinspektør ved Københavns Fængsler, Ilse Cohn, henviste netop til de indsattes adgang til advokatbistand, da hun i sygeplejersken nr. 2, 1991, argumenterede for, at de indsattes retsbeskyttelse er tilfredsstillende. Hun udtalte blandt andet:
		Vi er jo i øvrigt under kontrol af så mange instanser. Man kan lave en politiundersøgelse, alle de indsatte har en forsvarer, der er Amesty International osv.
	Til trods for at både fængselsindsatte og ledende fængselsfolk giver udtryk for, at advokater kan være en hjælp for indsatte, der klager over overgreb fra fængselspersonalet, oplever KRIM ofte, at indsatte henvender sig i KRIM og oplyser, at de ikke kan få advokathjælp i tilfælde, hvor de vil klage over overgreb fra fængselspersonalet. Ifølge de indsatte vil mange advokater ikke påtage sig sådanne sager. Dertil kommer, at advokater ofte råder de indsatte til ikke at klage, idet dette kan gå ud over den indsatte selv. Endelig er det en ganske væsentlig barriere, at de indsatte normalt ikke har midler til at betale advokatens salær med. Det er KRIMs erfaring, at politiet stort set aldrig rejser tilfælde i sager, hvor en indsat i et fængsel eller dennes advokat indgiver anmeldelse mod fængselspersonalet for for eksempel vold. I en af de meget få sager, hvor politiet valgte at rejse tiltale, fik både advokaten og den indsatte en meget hård medfart i bladet "Fængelsfunktionæren" nr. 7 og 8, 1999. Her skriver lokalformand Jørgen Kromann blandt andet:
		"På Københavns Fængsler er netop afsluttet en grotesk sag hvor en indsat og hans beskikkede forsvarer beskyldte og anmeldte et antal fængselsfunktionærer for så grov vold der resulterede i at han angiveligt skulle være blevet lam og måtte sidde i rullestol resten af sin tid. Sagen blev ikke mindre grotesk af, at hans forsvarer tog den indsatte så alvorligt og troede så fuld og fast på, at den indsatte var blevet så groft maltrakteret, at han med hans egen formulering skrev anmeldelsen. ...."
	Videre anføres det på samme side:
		".. En, ellers vel nok dygtig, advokat lod sig rive med og anmeldte den 2. juni 1998 til Københavns Politi, at hans klient havde været udsat for vold af særlig farlig karakter. Advokat Niels Anker Rasmussen skriver bl. a.: "Min klient har fortalt, at døren herefter blev åbnet og at en halv snes vagter trængte ind i cellen og overmandede ham" "En vagt stod på sengen og sparkede min klient over det højre øjenbryn" "Han blev slået over hele kroppen og i hovedet med hænder og en stok. Den ene vagt slog ham med en jernstang af ca. 50 cm. længde. Slaget ramte ham i hovedet og han fik et blackout". "En anden vagt stak sin skosnude mellem benene på min klient og masede skosnuden mod hans anus og drejede foden rundt, hvilket min klient efterfølgende konstaterede foranledigede blødninger omkring anus" "Min klient lå på gulvet, og hver gang han forsøgte at løfte hovedet blev han sparket" "Et sted i forløbet fik min klient tildækket hovedet med et viskestykke, så han ikke kunne se nøjagtigt hvem der foretog hvad" "Efter voldsepisoden blev min klient slæbt til en anden bygning. Han blev slæbt nøgen hen ad jorden, således at hans ben og knæ blev skrabet til blods på asfalten. Herefter blev han fikseret i en seng" "En vagt afsluttede seancen med at spytte på ham og give ham "fingeren". Advokaten slutter sin anmeldelse således; "Det er min vurdering, at min klient har fortalt sammenhængende og troværdigt om det passerede. Det er endvidere min vurdering, at det passerede er af en sådan karakter, at det fordrer en politimæssig efterforskning, og at de implicerede personer suspenderes fra tjenesten og sigtes for vold af særlig farlig karakter". ..."
	Det fremgår videre af artiklen, at de sigtede fængselsfunktionærer alle blev frifundet i første instans, og at statsadvokaten ikke ankede sagen til landsretten. Som nævnt ovenfor, rejses der sædvanligvis ikke tiltale i sager, hvor indsatte anmelder fængselspersonale for vold. Dette er tilfældet, uanset om den indsatte har synlige skader eller ikke. I de få tilfælde, hvor der sker tiltalerejsning, sker der ikke nødvendigvis domfældelse, som eksemplet ovenfor viser. Det fremgår videre af artiklen, at forfatteren tydeligvis er utilfreds med, at sagen ikke efterfølgende fik konsekvenser for den indsatte og hans forsvarer. Det hedder således videre (side 5):
		".... Den indsatte og hans forsvarer har intet mistet ved at være skyld i, at en gruppe fængselsfunktionærer sidder tilbage med en retsfølelse, der kan ligge på et meget lille sted. Politiet har brugt en masse ressourcer, Dansk Fængselsforbunds advokat har brugt en masse tid og forbundet har iøvrigt brugt en masse penge, som vel at mærke i denne forbindelse er givet godt ud. F.O. finder, at det er aldeles uacceptabelt, at det er gratis for indsatte at fremkomme med beskyldninger for overgreb og vold. Det kan godt være, at den dom den indsatte ville få for falsk anmeldelse ville drukne i forhold til den dom han ville få for det drab han var sigtet for. men en dom for falsk anmeldelse ville dels sende et signal til de øvrige indsatte om, at det ikke er gratis at beskylde fængselspersonalet for noget de ikke har gjort, og dels ville det være en markering til de implicerede kolleger om, at det ved en dom blev slået fast, at beskyldningerne var pure opspind. F.O. skal kraftigt opfordre forbundsledelsen til at tage denne (og måske lignende) sager op over for Justitsministeren og Folketingets Retsudvalg. Det er aldeles uacceptabelt, at det skal være ressourceforbrug og økonomi der bestemmer, om man kan blive renset for så alvorlige beskyldninger, som der her er tale om. ...."
	I Fængselsfunktionæren 3/4, 1999, fortæller fængselsfunktionær Kenneth Skipper sin mening om sagen. Det fremgår af indlægget, at han selv blev afhørt af politiet i sagen. Han udtaler om den indsattes advokat følgende:
		"...Og så kunne det også være interessant at vide, om den indsattes advokat var vågen under sit arbejde med anmeldelsen. Manden har ikke engang henvendt sig til Vestre Fængsel for at bede om kopi af diverse rapporter. Han har vel ment, det var urelevant med kopi af de forskellige rapporter, og ikke mindst lægernes notater som vurderingsgrundlag for en anmeldelse. Jeg vil mene, han har brudt et professionelt ansvar. Og hvis ikke, kan sådan en advokat søreme være et farligt våben i hænderne på de forkerte folk. Hans deltagelse i denne falske anmeldelse ligger efter min mening på linie med den indsattes, og den er ulovlig og strafbar. Dette må gerne opfattes som en henvendelse til de nævnte instanser/personer. ..."
	Det er ikke vanskeligt at forstå de advokater, der takker nej til at påtage sig sager af ovennævnte type, hvis det da ikke lige er fængselsfunktionærerne, som advokaten skal repræsentere. I så fald har advokaten en fagforening, som tilsyneladende ingen midler skyr, i ryggen. Læs mere om politiets efterforskning af sagen og betjentenes forberedelsesmøder, inden de skal afhøres af politiet.