Lov nr. 520 af 6. juni 2007 om
ændring af retsplejeloven
(Revision af regler om
advokaters virksomhed)
VI MARGRETHE
DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi
ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1
I lov om
rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5.
oktober 2006, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 395 af 30.
april 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 119, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3) har
bestået dansk juridisk bachelor-
og kandidateksamen, jf. dog §
135 a,«.
2. I
§ 119, stk. 2, nr. 4,
ændres »jf. stk. 3-5.« til: »jf.
stk. 3 og 4, og«.
3. I
§ 119, stk. 2, indsættes
som
nr. 5:
»5) har
gennemført en teoretisk
grunduddannelse og bestået en
eksamen i forhold af særlig
betydning for advokaterhvervet
samt bestået en praktisk prøve i
retssagsbehandling.«
4. I
§ 119, stk. 3, ændres
»herunder behandling af
retssager,« til: »herunder
opnåelse af kendskab til
behandlingen af retssager,«.
5. I
§ 119, stk. 4, udgår »,
dog med højst 2 år«.
6.
§ 119, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver
herefter stk. 5.
7.
§ 119, stk. 6, der bliver
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter
regler om den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og
praktiske prøve i
retssagsbehandling, herunder om
indhold, tilrettelæggelse og
betaling herfor.
Justitsministeren kan i særlige
tilfælde fritage for kravet om
gennemførelse af den teoretiske
grunduddannelse, kravet om
eksamen og kravet om den
praktiske prøve i
retssagsbehandling.
Advokatsamfundet forestår den
teoretiske grunduddannelse,
eksamen og den praktiske prøve i
retssagsbehandling. Retten
vurderer, om en retssag er egnet
til at udgøre den praktiske
prøve i retssagsbehandling.«
8. I
§ 122, stk. 2, indsættes
som
2. pkt.:
»Ved
afgørelser om dispensation skal
der navnlig lægges vægt på, at
en advokat skal være uafhængig
af det offentlige, således at
der ikke kan opstå
interessekonflikter mellem en
offentlig ansættelse og den
pågældendes udøvelse af
advokatvirksomhed.«
9.
§ 123 affattes således:
Ȥ 123.
En advokat skal i mindst 1
år enten have været i virksomhed
som autoriseret fuldmægtig hos
en advokat, der udøver
advokatvirksomhed, eller som
advokat have været ansat hos en
anden advokat, der udøver
advokatvirksomhed, for at kunne
udøve advokatvirksomhed i
fællesskab med en anden advokat,
udøve enkeltmandsvirksomhed som
advokat eller eje aktier eller
anparter i et advokatselskab.
Stk. 2.
Justitsministeren kan i
særlige tilfælde gøre undtagelse
fra bestemmelsen i stk. 1.«
10.
§ 124 affattes således:
Ȥ 124.
Advokatvirksomhed må ud over
i enkeltmandsvirksomhed eller i
et fællesskab af advokater kun
udøves af et advokatselskab, der
drives i aktie-, anparts- eller
kommanditaktieselskabsform
(partnerselskabsform). Et
advokatselskab må alene have til
formål at drive
advokatvirksomhed. Et
advokatselskab, der alene ejes
af advokater, og hvis eneste
formål og aktivitet er at eje
aktier eller anparter i et andet
advokatselskab, kan dog eje
aktier eller anparter i et
advokatselskab. Et
advokatselskab er pligtig og
eneberettiget til i navnet at
benytte ordene
»advokataktieselskab«,
»advokatanpartsselskab« eller
»advokatkommanditaktieselskab«
eller deraf dannede
forkortelser. Uanset 1. og 2.
pkt. må foreninger,
interesseorganisationer og
lignende som mandatar udføre
retssager for deres medlemmer
inden for foreningens
interesseområde.
Stk. 2.
En advokat, der udøver
virksomhed i et advokatselskab,
eller en anden ansat i
selskabet, der i medfør af stk.
3, nr. 2, ejer aktier eller
anparter heri, hæfter personligt
sammen med selskabet for ethvert
krav, der er opstået som følge
af vedkommendes bistand til en
klient.
Stk. 3.
Aktier eller anparter i et
advokatselskab må, jf. dog stk.
8, kun ejes af
1) advokater,
der aktivt driver
advokatvirksomhed i selskabet,
dets moderselskab eller dets
datterselskab,
2) andre
ansatte i selskabet eller
3) et andet
advokatselskab.
Stk. 4.
De personer, der er nævnt i
stk. 3, nr. 2, må alene
tilsammen eje under en tiendedel
af aktierne eller anparterne i
selskabet og må alene tilsammen
have under en tiendedel af
stemmerne i selskabet. Det er
ikke tilladt i selskabets
vedtægter eller ved
aktionæroverenskomst at
fastsætte bestemmelser, der
begrænser aktieselskabslovens
bestemmelser om indløsning af
aktier.
Stk. 5.
De personer, der er nævnt i
stk. 3, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal bestå en
prøve i de regler, der er af
særlig betydning for
advokaterhvervet.
Justitsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Advokatsamfundet forestår
afholdelsen af prøven.
Stk. 6.
Klager over de personer, der
er nævnt i stk. 3, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, kan indbringes
for Advokatnævnet i
overensstemmelse med reglerne i
kapitel 15 a og 15 b.
Stk. 7.
Bestyrelsesmedlemmer,
bortset fra medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, i et
advokatselskab skal aktivt drive
advokatvirksomhed i selskabet
eller i dets moderselskab eller
dets datterselskab. Medlemmer af
direktionen i et advokatselskab
skal aktivt drive
advokatvirksomhed i selskabet.
Stk. 8.
Justitsministeren fastsætter
nærmere regler for udøvelse af
advokatvirksomhed i
selskabsform, herunder regler om
omdannelse af et advokatselskab
til andet formål og regler om
afhændelse af aktier og
anparter.
Stk. 9.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder stk. 1, 3, 4
og 7.
Stk. 10.
I forskrifter, der udstedes
i medfør af stk. 5 og 8, kan der
fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.«
11.
§ 126, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
En advokat skal medvirke
til, at en fuldmægtig, der er
autoriseret hos advokaten, kan
deltage i den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og
praktiske prøve i
retssagsbehandling, jf. § 119,
stk. 2, nr. 5. Advokaten skal
afholde udgifterne til den
teoretiske grunduddannelse,
eksamen og praktiske prøve i
retssagsbehandling.«
12. I
§ 126 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Enhver advokat og
advokatfuldmægtig skal løbende
deltage i efteruddannelse af
betydning for advokaterhvervet.
En advokat skal afholde
udgifterne hertil for en
fuldmægtig, der er autoriseret
hos advokaten. Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler
herom.«
13. I
§ 127 a indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
§ 126, stk. 1, 2 og 4, samt
§ 127 gælder også for de ansatte
i et advokatselskab, som ejer
aktier eller anparter i
advokatselskabet, jf. § 124,
stk. 3, nr. 2.«
14.
§ 129 affattes således:
Ȥ 129.
Straffelovens §§ 144,
150-152 og 155-157 finder
tilsvarende anvendelse på
advokater samt deres
autoriserede fuldmægtige,
partnere, personale og andre,
som i øvrigt beskæftiges i
advokatvirksomheden.«
15.
§ 132 affattes således:
Ȥ 132.
Enhver advokat har møderet
for byret, for Sø- og
Handelsretten i sager omfattet
af § 15, stk. 2, nr. 4, og for
Den Særlige Klageret.«
16.
§ 133, stk. 3-5, affattes
således:
»Stk. 3.
Prøven består i, at den
pågældende udfører to retssager,
der afsluttes med mundtlig
hovedforhandling.
Stk. 4.
Den ene retssag kan være en
byretssag, herunder den
praktiske prøve, der er
omhandlet i § 119, stk. 2, nr.
5. I så fald skal dette være en
sag med kollegial behandling
eller en sag, hvor der medvirker
sagkyndige dommere. Den anden
retssag skal aflægges for en af
landsretterne eller for Sø- og
Handelsretten. En sag kan kun
danne grundlag for prøven, hvis
vedkommende ret finder sagen
egnet hertil.
Stk. 5.
Prøven er bestået, når de
retter, hvor sagerne er udført,
finder udførelsen
tilfredsstillende. Vedkommende
landsret eller Sø- og
Handelsretten kan dog, hvis
sagen er udført for landsretten
eller Sø- og Handelsretten, ud
fra den første sags karakter og
udførelsen heraf erklære prøven
for bestået alene på grundlag af
denne sag. Den anden sag skal
udføres senest 5 år efter
udførelsen af den første sag,
medmindre den ret, hvor den
anden sag udføres, meddeler
undtagelse herfra.«
17.
§ 135, stk. 1, affattes
således:
»Enhver
advokat kan have en eller to
autoriserede fuldmægtige, der
skal have bestået dansk juridisk
bachelor- og kandidateksamen,
jf. dog § 135 a, stk. 1.«
18.
Efter § 135 indsættes:
Ȥ 135 a.
Justitsministeren kan for
personer, der i en af Den
Europæiske Unions medlemsstater
eller i et land, hvormed
Fællesskabet har indgået aftale,
har bestået en juridisk
kandidateksamen, der i niveau
svarer til den danske juridiske
bachelor- og kandidateksamen,
fastsætte en prøvetid som
betingelse for ansøgerens
autorisation som
advokatfuldmægtig med henblik på
at sikre, at ansøgeren har det
fornødne kendskab til dansk
procesret samt behersker det
danske sprog på et sådant
niveau, at ansøgeren kan
gennemføre en hovedforhandling
på forsvarlig vis. Det samme
gælder for personer, der i en af
Den Europæiske Unions
medlemsstater eller i et land,
hvormed Fællesskabet har indgået
aftale, har bestået en juridisk
bacheloreksamen og i Danmark har
bestået en juridisk
kandidateksamen.
Stk. 2.
Justitsministeren kan i
øvrigt, i det omfang det er
nødvendigt til opfyldelse af
Danmarks EU-retlige
forpligtelser, fritage fra
kravet om, at ansøgeren skal
have bestået en dansk juridisk
bachelor- eller kandidateksamen,
herunder fastsætte en prøvetid
som betingelse herfor.«
19.
§ 136, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Ved mundtlig forhandling for
byret og for Sø- og
Handelsretten i sager omfattet
af § 15, stk. 2, nr. 4, kan en
advokat give møde ved sin
autoriserede fuldmægtig.«
20.
§ 143, stk. 1, affattes
således:
»Det Danske
Advokatsamfund udgøres af alle
danske advokater.«
21. I
§ 143 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Advokatrådet kan træffe
bestemmelse om, at en advokat
eller en af de personer, der er
nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og
som ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, skal
indkaldes til en samtale med
kredsbestyrelsen i en af de
advokatkredse, som grænser op
til den kreds, hvor advokaten
eller den ovennævnte person har
sin virksomhed, hvis det må
antages, at advokaten eller den
ovennævnte person groft eller
gentagne gange har tilsidesat de
pligter, som stillingen
medfører. Advokatrådet kan
endvidere i sager, hvor en
advokat eller en af de personer,
der er nævnt i § 124, stk. 3,
nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, er
under mistanke for at have
begået overtrædelser, der kan
føre til frakendelse af retten
til at udøve advokatvirksomhed
eller retten til at eje aktier
eller anparter i et
advokatselskab, bestemme, at der
skal iværksættes et kollegialt
tilsyn med advokaten eller den
ovennævnte person.«
Stk. 3 og 4
bliver herefter stk. 4 og 5.
22.
§ 144 affattes således:
Ȥ 144.
Advokatsamfundet opretter et
Advokatnævn. Advokatnævnet
består af en formand og 2
næstformænd, der alle skal være
dommere, samt af 18 andre
medlemmer. Formanden og
næstformændene udpeges af
Højesterets præsident. Af de
øvrige medlemmer vælges 9 af
Advokatsamfundet blandt
advokater, der ikke er medlemmer
af Advokatrådet, og 9, der ikke
må være advokater, udpeges af
justitsministeren.
Justitsministerens udpegning af
medlemmer og stedfortrædere
herfor sker efter indstilling
fra sådanne myndigheder,
organisationer og lign., således
at det sikres, at der til nævnet
udpeges medlemmer og
stedfortrædere herfor, der har
kendskab til både private
klienters, erhvervsklienters og
offentlige klienters interesser.
Medlemmer og stedfortrædere
herfor udpeges for en periode af
6 år. Der er ikke mulighed for
genudpegning.
Stk. 2.
Ved nævnets behandling af en
sag skal deltage et eller flere
medlemmer af formandskabet, et
eller flere af de medlemmer, der
er udpeget af justitsministeren,
og et antal advokater, der
svarer til antallet af de
medlemmer, der er udpeget af
justitsministeren.
Stk. 3.
Advokatnævnet kan ved
sagernes forberedelse lade sig
bistå af advokatkredsenes
bestyrelser.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om Advokatnævnets
virksomhed, herunder om nævnets
virksomhed i afdelinger.
Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om betaling af
udgifter til honorarer m.v. til
advokater, der udpeges som
anklager, forsvarer eller til at
varetage klagerens interesser i
disciplinærsager.«
23. I
§ 145, stk. 1, udgår »og
sager efter § 146 om klager over
vederlag«.
24.
§ 145, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om
kredsbestyrelsernes behandling
af sager, hvor de skal bistå
Advokatnævnet, samt
kredsbestyrelsernes afholdelse
af de samtaler, som er nævnt i §
143, stk. 3.«
25.
§ 146 affattes således:
Ȥ 146.
Klager over vederlag, som en
advokat, et advokatselskab eller
en af de personer, der er nævnt
i § 124, stk. 3, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, har forlangt for
sit arbejde, kan af den, som har
retlig interesse heri,
indbringes for Advokatnævnet.
Nævnet kan godkende vederlagets
størrelse eller bestemme, at
vederlaget skal nedsættes eller
bortfalde.
Stk. 2.
Klager skal indgives inden 1
år efter, at klageren er blevet
bekendt med kravet om vederlag.
Fristen regnes fra den endelige
afregning af den pågældende sag.
Advokatnævnet kan behandle en
klage, der er indgivet senere,
når fristoverskridelsen er
rimeligt begrundet.
Stk. 3.
Advokatnævnets afgørelse kan
ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
26.
§ 147 ophæves.
27.
§ 147 a affattes således:
Ȥ 147 a.
Så længe en sag behandles af
Advokatnævnet, kan klagesagens
parter ikke anlægge sag ved
domstolene om de spørgsmål, der
er omfattet af klagen. Når
Advokatnævnet har truffet
afgørelse, kan hver af parterne
indbringe sagen for domstolene.«
28. I
§ 147 b, stk. 1, ændres
»en advokat eller et
advokatselskab« til: »en
advokat, et advokatselskab eller
en af de personer, der er nævnt
i § 124, stk. 3, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab,«.
29. I
§ 147 b, stk. 2, ændres
»6 måneder« til: »1 år«.
30.
§ 147 c, stk. 1 og 2
, affattes således:
»Finder
Advokatnævnet, at en advokat, et
advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124,
stk. 3, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et
advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov
eller forskrifter fastsat i
medfør af loven, kan nævnet
tildele advokaten,
advokatselskabet eller personen,
der i medfør af § 124, stk. 3,
nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, en
irettesættelse eller pålægge
vedkommende eller selskabet en
bøde på indtil 300.000 kr.
Stk. 2.
Advokatnævnet kan under
anvendelse af tvangsbøder
pålægge en advokat, et
advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124,
stk. 3, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et
advokatselskab, at opfylde en
forpligtelse som nævnt i stk. 1.
Nævnet kan endvidere, hvis det
skønnes fornødent, fratage
advokaten eller personen, der i
medfør af § 124, stk. 3, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, en sag og lade
en anden af klienten godkendt
advokat eller person, der i
medfør af § 124, stk. 3, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, færdiggøre den.«
31. I
§ 147 c indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Har en af de personer, der
er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2,
og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab,
gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentagen overtrædelse af
de regler, som regulerer
advokaterhvervet, og de udviste
forhold giver grund til at
antage, at den pågældende ikke
for fremtiden vil overholde
disse regler, kan Advokatnævnet
frakende vedkommende retten til
at udføre sager eller
forretninger af nærmere angiven
karakter eller retten til at eje
aktier eller anparter i et
advokatselskab. Frakendelse kan
ske i et tidsrum fra 6 måneder
til 5 år eller indtil videre.«
Stk. 4 og 5
bliver herefter stk. 5 og 6.
32. I
§ 147 c, stk. 5, der
bliver stk. 6, indsættes efter
»advokatselskabet,«: »personen,
der i medfør af § 124, stk. 3,
nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab,«.
33. I
§ 147 d, stk. 1 og
3, ændres »advokaten
eller advokatselskabet« til:
»advokaten, advokatselskabet
eller personen, der i medfør af
§ 124, stk. 3, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et
advokatselskab,«.
34.
§ 147 e affattes således:
Ȥ 147 e.
Advokaten eller personen,
der i medfør af § 124, stk. 3,
nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab,
kan forlange en afgørelse efter
§ 147 c, stk. 3 eller stk. 4,
indbragt for retten. Retten kan
stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2.
Anmodning om sagsanlæg skal
fremsættes over for
justitsministeren inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Justitsministeren anlægger
herefter sag i den borgerlige
retsplejes former mod advokaten
eller personen, der i medfør af
§ 124, stk. 3, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et
advokatselskab.
Stk. 3.
Anmodning om sagsanlæg har
opsættende virkning, men retten
kan, hvis Advokatnævnet har
frakendt advokaten retten til at
udøve advokatvirksomhed eller
personen, der i medfør af § 124,
stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab,
retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab,
ved kendelse udelukke den
pågældende fra at udøve sådan
virksomhed, indtil sagen er
endeligt afgjort. Det kan ved
dommen bestemmes, at anke ikke
har opsættende virkning.«
35. I
§ 147 f , stk. 1,
indsættes efter »§ 147 c, stk.
3«: »og 4«.
36.
§ 260 affattes således:
Ȥ 260.
En part kan lade en anden
møde for sig i retten efter
nedenstående regler i stk. 2-9
om rettergangsfuldmægtige.
Stk. 2.
Advokater er eneberettigede
til at møde i retten som
fuldmægtige for parterne,
medmindre andet følger af stk.
3, 5, 6, 8 og 9.
Stk. 3.
Der kan dog mødes for en
part i retten ved personer, der
er
1) værge for
en part, der er umyndig, under
værgemål efter værgemålslovens §
5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,
2) beslægtet
eller besvogret med en part i
op- eller nedstigende linje
eller i sidelinjen så nær som
søskendebørn eller er partens
ægtefælle, adoptiv- eller
plejeforælder, adoptiv- eller
plejebarn,
3) hører til
samme husstand som parten, samt
ved
4) personer,
der er ansat hos parten for et
tidsrum, der ikke er kortere end
1 måned, og – når parten ikke
selv er advokat – ikke med det
særlige formål at møde i retten.
Stk. 4.
Personer omfattet af stk. 3
skal kunne føre bevis for deres
tilknytning til parten, når
retten eller modparten forlanger
det. Retten kan undtagelsesvis
tillade en passende udsættelse
hertil.
Stk. 5.
En part kan i sager om
inddrivelse af forfaldne
pengekrav efter reglerne i
kapitel 44 a, i sager om mindre
krav efter reglerne i kapitel 39
samt under udlægsforretninger i
fogedretten møde i retten ved
andre end de personer, der er
nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Justitsministeren kan
tillade, at ansatte i
foreninger,
interesseorganisationer og
lign., der virker som
partsrepræsentanter i det
arbejdsretlige system, kan møde
for en part i byretten i
retssager vedrørende løn- og
ansættelsesforhold, som
foreningerne,
interesseorganisationerne og
lign. som mandatar udfører for
deres medlemmer inden for
foreningens interesseområde. Det
er en betingelse, at den ansatte
har en dansk juridisk bachelor-
og kandidatuddannelse, jf. dog §
135 a, stk. 2.
Stk. 7.
Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om
ordningen i stk. 6.
Stk. 8.
Når det under hensyn til
sagens karakter og øvrige
omstændigheder findes
forsvarligt, kan retten tillade,
at der mødes ved advokat fra
andet nordisk land.
Stk. 9.
Under skiftebehandlinger er
det tilladt at lade møde for sig
ved andre end de personer, der
er nævnt i stk. 2 og 3. Det
samme gælder under
fogedforretninger, herunder
auktionsforretninger, for den,
imod hvem retshandlingen er
rettet, og under
auktionsforretninger for dem,
der afgiver bud under auktionen.
1. og 2. pkt. finder dog ikke
anvendelse, hvis der under
retsmødet skal foregå
forhandling om en tvist, jf. dog
§ 495, stk. 2.
Stk. 10.
Hvis en part godtgør, at det
ikke har været muligt for
vedkommende at antage en advokat
til at udføre en retssag, kan
retten beskikke den pågældende
en advokat. Beskikkelsen sker på
betingelse af, at parten
erklærer sig villig til at
godtgøre statskassen udgifterne
herved og efter rettens
bestemmelse stiller sikkerhed
for disse udgifter. Retten
pålægger samtidig med sagens
afslutning parten at erstatte
statskassen dennes udgifter i
forbindelse med beskikkelsen.«
37.
Efter § 267 indsættes i
kapitel 25
:
Ȥ 267 a.
Den, som uden at være
omfattet af § 260, stk. 2, 3, 6,
8 og 9, samt § 136, stk. 8, i
medfør af § 260, stk. 5,
repræsenterer en part i sager om
inddrivelse af forfaldne
pengekrav efter reglerne i
kapitel 44 a, i sager om mindre
krav efter reglerne i kapitel 39
samt under udlægsforretninger i
fogedretten, skal udvise en
adfærd, som er i
overensstemmelse med god skik
for rettergangsfuldmægtige.
Rettergangsfuldmægtigen skal
udføre sit hverv grundigt,
samvittighedsfuldt og i
overensstemmelse med, hvad
berettigede hensyn til klientens
tarv tilsiger. Sagen skal
fremmes med den fornødne
hurtighed.
Stk. 2.
Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om god
skik for rettergangsfuldmægtige.
§ 267 b.
Justitsministeren påser, at
rettergangsfuldmægtige
overholder reglerne om god skik
i § 267 a og forskrifter udstedt
i medfør heraf på grundlag af
indberetning fra retterne og
klage fra klienter eller andre,
der har en retlig interesse
heri.
§ 267 c.
Justitsministeren kan
tildele en rettergangsfuldmægtig
en irettesættelse i mindre grove
eller enkeltstående tilfælde af
overtrædelse af reglerne om god
skik for rettergangsfuldmægtige.
Har en rettergangsfuldmægtig
gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentagen overtrædelse af
reglerne om god skik for
rettergangsfuldmægtige, og giver
de udviste forhold grund til at
antage, at den pågældende ikke
for fremtiden vil overholde
reglerne om god skik for
rettergangsfuldmægtige, kan
justitsministeren fratage
rettergangsfuldmægtigen retten
til at udføre sager for andre
ved domstolene. Fratagelsen kan
ske i et tidsrum fra 6 måneder
til 5 år eller indtil videre.
Stk. 2.
Justitsministerens afgørelse
skal indeholde oplysning om
adgangen til domstolsprøvelse og
om fristen herfor.
Stk. 3.
Rettergangsfuldmægtigen kan
forlange en afgørelse efter stk.
1 om fratagelse af retten til at
udføre sager for andre ved
domstolene indbragt for retten.
Retten kan stadfæste, ophæve
eller ændre afgørelsen.
Stk. 4.
Anmodning om sagsanlæg skal
fremsættes over for
justitsministeren inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Justitsministeren anlægger
herefter sag mod
rettergangsfuldmægtigen i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 5.
Anmodning om sagsanlæg har
opsættende virkning, men retten
kan, hvis justitsministeren har
frataget rettergangsfuldmægtigen
retten til at udføre sager for
andre ved domstolene, ved
kendelse udelukke den pågældende
fra at udføre sager for andre
ved domstolene, indtil sagen er
endeligt afgjort. Det kan ved
dommen bestemmes, at anke ikke
har opsættende virkning.
§ 267 d.
Justitsministeren kan til
enhver tid ophæve en fratagelse
efter § 267 c, stk. 1.
Stk. 2.
Er fratagelsen sket indtil
videre, og afslår
justitsministeren en ansøgning
om ophævelse af fratagelsen, kan
den pågældende forlange
spørgsmålet indbragt for retten,
hvis der er forløbet 5 år efter
fratagelsen. Sagen anlægges af
justitsministeren i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 3.
Godkender retten
justitsministerens afgørelse,
kan spørgsmålet først på ny
indbringes for retten, når der
er forløbet 2 år efter rettens
afgørelse.«
38.
§ 316, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Udgifter til
advokatbistand eller bistand fra
en person, der i medfør af §
260, stk. 5, erhvervsmæssigt
eller i medfør af § 260, stk. 6,
repræsenterer en part, erstattes
med et passende beløb, og øvrige
udgifter erstattes fuldt ud.«
39.
§ 327, stk. 1, nr. 3, litra a,
affattes således:
»a)
Advokatnævnet, jf. § 146,«.
40. I
§ 327, stk. 1, nr. 3,
ændres »til opfyldelse af
kredsbestyrelsens eller nævnets
afgørelse eller et forlig
indgået for nævnet eller
kredsbestyrelsen eller af
modparten til ændring af
kredsbestyrelsens eller nævnets
afgørelse eller et forlig
indgået for nævnet eller
kredsbestyrelsen.« til: »til
opfyldelse af nævnets afgørelse
eller et forlig indgået for
nævnet eller af modparten til
ændring af nævnets afgørelse
eller et forlig indgået for
nævnet.«
41.
§ 361, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Reglerne i stk. 1-4 finder
tilsvarende anvendelse i en sag
om vederlag til en advokat eller
en af de personer, der er nævnt
i § 124, stk. 3, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, hvis den anden
part anmoder om, at sagen
behandles ved Advokatnævnet, jf.
§ 146. Sagen kan dog først på ny
indbringes for retten, når
Advokatnævnet har afsluttet
behandlingen af sagen.«
42.
§ 408, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
I sager om krav, der har en
økonomisk værdi af højst 5.000
kr., erstattes udgifter til
advokatbistand eller bistand fra
en person, der i medfør af §
260, stk. 5, erhvervsmæssigt
eller i medfør af § 260, stk. 6,
repræsenterer en part, med højst
1.500 kr. eksklusive moms. I
sager om krav, der har en
økonomisk værdi over 5.000 kr.,
men ikke over 10.000 kr.,
erstattes udgifter til
advokatbistand eller bistand fra
en person, der i medfør af §
260, stk. 5, erhvervsmæssigt
eller i medfør af § 260, stk. 6,
repræsenterer en part, med højst
2.500 kr. eksklusive moms.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 144 som
affattet ved denne lovs § 1, nr.
22, træder i kraft den 1. juli
2007.
§ 3
Stk. 1.
De hidtil gældende regler om
gennemførelsen af en teoretisk
efteruddannelse på områder af
særlig betydning for advokater
som betingelse for at få
beskikkelse som advokat finder
anvendelse for personer, der
inden lovens ikrafttræden er
påbegyndt eller har gennemført
denne efteruddannelse. Disse
personer kan således beskikkes
som advokat, uanset at de ikke
opfylder betingelsen i
retsplejelovens § 119, stk. 2,
nr. 5, herunder om en praktisk
prøve i retssagsbehandling som
affattet ved denne lovs § 1, nr.
3. Det er en forudsætning, at
efteruddannelsen er afsluttet
senest den 31. december 2009, og
at eksamen er bestået senest den
31. januar 2011.
Stk. 2.
Personer, der har bestået
juridisk kandidateksamen før den
1. januar 1997, kan beskikkes
som advokat, uanset at de ikke
opfylder betingelsen i
retsplejelovens § 119, stk. 2,
nr. 5, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 3.
Stk. 3.
Retsplejelovens § 123, stk.
1, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 9, finder ikke anvendelse
for advokater, der inden lovens
ikrafttræden er indtrådt i et
fællesskab af advokater eller
har erhvervet aktier eller
anparter i et advokatselskab.
Stk. 4.
Retsplejelovens § 126, stk.
5, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 12, finder ikke
anvendelse for autoriserede
advokatfuldmægtige, der er
tilmeldt den hidtil gældende
teoretiske efteruddannelse på
områder af særlig betydning for
advokater som betingelse for at
få beskikkelse som advokat.
Dette gælder dog kun, indtil
fuldmægtigene har gennemført den
hidtil gældende efteruddannelses
teoretiske kurser.
Stk. 5.
En advokat eller en
autoriseret fuldmægtig, der
inden lovens ikrafttræden har
påbegyndt behandlingen af en
retssag for Sø- og
Handelsretten, kan færdiggøre
behandlingen af denne sag uanset
bestemmelsen i retsplejelovens §
132 eller § 136, stk. 3, som
affattet ved denne lovs § 1, nr.
15 og 19.
Stk. 6.
Klager over vederlag, som en
advokat eller et advokatselskab
har forlangt for sit arbejde,
der er indgivet inden lovens
ikrafttræden, færdigbehandles
efter de hidtil gældende regler
i retsplejelovens kapitel 15 a.
Stk. 7.
Ændringen af retsplejelovens
§ 143, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 20,
medfører ikke ophørsbeskatning
efter fondsbeskatningslovens §
2, stk. 1, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk.
4.
§ 4
Loven gælder
ikke for Færøerne og Grønland.
Givet
på Christiansborg Slot, den
6. juni 2007
Under Vor
Kongelige Hånd og Segl
Margrethe
R.
/Lene
Espersen