Lovforslag (LSF) nr. 224 fremsat den 28. maj 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

 

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love

(Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.)

 

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 476 af 30. maj 2012, § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012, § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, lov nr. 1399 af 23. december 2012 og senest ved § 11 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ægtefællen«: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »ægtefælle«: », sin samlever, jf. §§ 2 a og 2 b«.

3. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ansvaret for at forsørge en samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, ophører, når en eller flere betingelser for at anses som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, ikke længere er tilstede.«

4. Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Forsørgelsespligt for samlevende

§ 2 a. Samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter denne lov.

§ 2 b. To personer anses for samlevende efter § 2 a, når

1) de begge er fyldt 25 år,

2) de begge er ugifte,

3) de har fælles bopæl,

4) de ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje,

5) de ikke er søskende, og

6) betingelserne i stk. 2 eller 3 er opfyldt.

Stk. 2. Det er udover kravene i stk. 1 en betingelse, at

1) ansøgeren og samboen har et fælles barn,

2) ansøgeren og samboen er eller har været noteret som samlevende i ATP, eller

3) ansøgeren og samboen tidligere har været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder.

Stk. 3. Ud over de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte tilfælde kan kommunen anse to personer for at være samlevende, når de har et samliv af ægteskabslignende karakter.

§ 2 c. Kommunen træffer afgørelse, om en ansøger og en sambo anses for samlevende efter §§ 2 a og 2 b.«

5. I § 5, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 8 og 9,« til: »§ 13, stk. 11 og 12,«.

6. I § 8, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 11, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 25 a, stk. 1, § 34, stk. 5, i overskriften før § 36, i overskriften før § 39, i overskriften før § 41, i § 42, stk. 2 og 3, to steder i § 43, stk. 2, § 44 a, 1. pkt., § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, § 69, stk. 5, og to steder i § 82 a, stk. 1, ændres »kontanthjælp« til: »uddannelses- eller kontanthjælp«.

7. I § 8, stk. 3, ændres »har problemer ud over ledighed,« til: »er aktivitetsparat,«.

8. I § 8 a, stk. 1, og § 13 d, stk. 1, ændres »alene på grund af ledighed,« til: »som jobparat,«.

9. I § 8 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En person, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 8 a, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret« til: »tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende«.

11. I § 10, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »ægtefælle«: »eller personen eller dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

12. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Uddannelseshjælp og kontanthjælp«

13. I § 11, stk. 1, indsættes efter »i form af«: »uddannelseshjælp,«.

14. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »stk. 2-4 og«.

15. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Kommunen kan fortsat udbetale uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.

Stk. 3. Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder, hvis personen er enlig forsørger under 30 år og ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det er en betingelse, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og hjælpen kan højst udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

16. I § 12, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,« og efter »ægtefællen«: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b«.

17. Overskriften før § 13 affattes således:

»Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne«

18. § 13, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.«

19. I § 13, stk. 2, ændres »hjælp« til: »kontanthjælp«.

20. I § 13, stk. 2, nr. 2, udgår »eller en cv-samtale«.

21. § 13, stk. 3-8, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for personer, der modtager kontanthjælp og har fået tilbud om aktiviteter pålagt efter integrationslovens § 16 a.

Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b.

Stk. 9. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, når ægtefællen eller samleveren er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Stk. 10. En person, hvis ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 3, og § 34, stk. 3.

Stk. 11. En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger.«

Stk. 9-11 bliver herefter stk. 12-14.

22. I § 13, stk. 10, som bliver stk. 13, ændres »stk. 1-4,« til: »stk. 1-7,«, og »ansøgeren eller ægtefællen,« ændres til: »ansøgeren, ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

23. I § 13, stk. 11, som bliver stk. 14, ændres »stk. 8,« til: »stk. 11,«.

24. I § 13 a, stk. 1, ændres »alene på grund af ledighed,« til: »og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat,«.

25. I § 13 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»En person, der modtager uddannelseshjælp efter § 11, som åbenlyst uddannelsesparat skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.«

26. I § 13 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »Personen« til: »En person, som modtager kontanthjælp som jobparat,«.

27. I § 13 a, indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat«.

28. I § 13 a, indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, der er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.«

29. I § 13 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed,« til: »For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate og som modtager hjælp, jf. § 11,«.

30. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til en ansøger og dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b.«

31. I § 14, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »ægtefæller«: »eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

32. I § 14 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, formue.

Stk. 7. Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling.«

33. Før overskriften før § 25 indsættes:

»Uddannelseshjælp

§ 23. Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp.

Stk. 2. Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på

1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5,

2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,

3) 5.753 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,

4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre, og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 5,

7) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

8) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

9) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

10) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, jf. § 24 og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.

Stk. 4. Hjælp efter stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 5. For en enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.

§ 24. Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 3 og 5. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på

1) 2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,

2) 5.901 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2,

3) 8.199 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3,

4) 4.747 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,

5) 8.021 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8,

6) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og

7) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 10.

Stk. 3. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 1, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.

Stk. 5. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6. Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører, og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller 4 er opfyldt.«

34. Overskriften før § 25 affattes således:

»Kontanthjælp«

35. § 25 affattes således:

»§ 25. Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp. Personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, modtager kontanthjælp.

Stk. 2. Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på

1) 13.952 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og

2) 10.500 kr. for andre personer.

Stk. 3. Kontanthjælpen til personer under 30 år udgør et månedligt beløb på

1) 13.335 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6,

2) 9.330 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,

3) 6.767 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,

4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre, og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 5,

7) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

8) 3.265 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

9) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

10) 3.265 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7 og 8, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.

Stk. 5. Hjælp efter stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 6. For en enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontanthjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.

Stk. 7. Kommunen yder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat, og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. En aktivitetsparat person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitets¬tillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder.

Stk. 8. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på

1) 617 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 1,

2) 4.622 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2,

3) 7.185 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 3,

4) 3.733 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7, og

5) 7.235 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 8.

Stk. 9. Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 4-6, 9 og 10, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen.

Stk. 10. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 11. Hvis udbetaling af kontanthjælp ophører, og en person ikke har modtaget kontanthjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med kontanthjælp, når betingelserne i stk. 7 er opfyldt.«

36. I § 25 a, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »kontanthjælp«: », jf. dog stk. 4«.

37. I § 25 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter § 95.«

38. § 25 f ophæves.

39. I § 26, stk. 1 og 3, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 1, og § 40, stk. 2, 1. pkt. og 3, ændres »§ 25« til: »§§ 23-25«.

40. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hjælpen til et samlevende par, jf. §§ 2 a og 2 b, beregnes som summen af de beløb, som hver af de samlevende er berettiget til efter §§ 23-25.«

41. I § 26, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.«

42. I § 26, stk. 3, 1. pkt., og § 34, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 7« til: »§ 13, stk. 10«.

43. I § 26, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.«

44. § 26, stk. 4, ophæves.

45. I § 29 ændres »§§ 25« til: »§§ 23-25«.

46. I § 30, stk. 1 og 2, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.«

47. I § 31, stk. 1, ændres »kontanthjælpen« til: »uddannelses- eller kontanthjælp«.

48. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.«

49. I § 32 ændres »§ 13, stk. 8« til: »§ 13, stk. 11«.

50. I § 34, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »Ægtepar«: »og samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b«.

51. § 34, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) Personer, som alene får uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7 og 8, personer, som får uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9 og 10, personer, som får uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9 og 10 og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 2, nr. 6 og 7, samt personer, som alene får kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7-10.«

52. Efter § 34 indsættes før overskriften før § 35:

»Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart

§ 34 a. Kommunen kan yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer, redskaber eller lignende i forbindelse med studiestart til en person under 30 år, der forud for påbegyndelsen af uddannelsen har modtaget uddannelseshjælp som enlig forsørger, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, eller stk. 5, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Støtten kan højst udgøre 5.000 kr.«

53. I § 35, stk. 2, indsættes efter »§ 13 a«: », jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2«.

54. I § 35, stk. 3, indsættes efter »§ 36, stk. 2,«: »§ 37 og § 38«, og »kontanthjælp« ændres til: »hjælp efter §§ 23-25«.

55. § 35, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange dagssatsen, jf. stk. 3.

Stk. 5. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til en aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 3 og 4.«

56. I § 36, stk. 1, ændres »læse- og skrivetest, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.,« til: »læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt.,«.

57. § 37, stk. 1, affattes således:

»Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.«

58. I § 37, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jobsamtaler«: »eller individuelle samtaler«, og »og cv-samtaler« udgår.

59. I § 38, stk. 1, ændres »§ 8 a, stk. 1,« til: »§ 8 a, stk. 1 eller 2,«, og efter »§ 13 a, stk. 2, 1. pkt.,« indsættes: »eller stk. 3, 1. pkt.,«.

60. I § 38, stk. 2, ændres »bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret,« til: »tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende,«, og »§ 8 a, stk. 2,« ændres til: »§ 8 a, stk. 3,«.

61. I § 39, nr. 3, som bliver nr. 5, indsættes efter »§ 13, stk. 2, nr. 4,«: »eller stk. 3, nr. 4,«.

62. I § 39, nr. 5, som bliver nr. 7, indsættes efter »§ 13, stk. 2, nr. 5,«: »eller stk. 3, nr. 5,« og »eller« udgår.

63. I § 39 indsættes efter nr. 6 som nye numre:

»7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4, 2. pkt., eller

8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt.,«.

64. § 40, stk. 1, affattes således:

»Hjælpen efter §§ 23-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med 3 gange dagssatsen efter § 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 23-25.«

65. Efter § 40 indsættes:

»§ 40 a. En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 23 og 25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 23 og 25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret.

Stk. 3. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk. 2.

Stk. 4. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.

Stk. 5. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1.«

66. I § 41, stk. 1, indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

67. I § 41, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ægtefællen«: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

68. I § 42, stk. 1, ændres »hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller stk. 2 eller 3,« til: »hjælp i form af uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg eller kontanthjælp på mindst 10.500 kr. pr. måned efter §§ 23-25,«.

69. I § 42, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en samlever, jf. §§ 2 a og 2 b.«

70. I § 42, stk. 5, 4. pkt., indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

71. I § 43, stk. 1, ændres »hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4,« til: »uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6, eller § 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10,«.

72. I § 43, stk. 3, indsættes efter »ægtefællen«: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b«.

73. I § 43, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

74. I § 52 a, stk. 1, nr. 2, ændres »lov om statens uddannelsesstøtte« til: »SU-loven«.

75. § 64 a, stk. 1, affattes således:

»Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9 eller 10, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 2, nr. 6 eller 7, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:

1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og

3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.«

76. § 64 a, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24.«

77. I § 68, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ægtefælles«: »eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

78. I § 68, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 25, stk. 1, nr. 1,« til: »§ 25, stk. 2, nr. 1,«.

79. I § 68, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 25, stk. 1, nr. 2,« til: »§ 25, stk. 2, nr. 2,«.

80. I § 68, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 25, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9,«.

81. I § 68, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 25, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9,« og efter »beregnes efter« indsættes: »§ 23, stk. 3, eller«.

82. I § 68, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Ydelsen kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2.«

83. I § 69, stk. 3, § 76, stk. 1, 4. pkt., og tre steder i § 77 a, ændres »§ 13, stk. 4 og 5,« til: »§ 13, stk. 7 og 8,«.

84. I § 69, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 8 og 9,« til: »§ 13, stk. 11 og 12,«.

85. § 69 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 6, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 eller § 69 c.«

86. I § 74 a, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 25, stk. 1, nr. 1,« til: »§ 25, stk. 2, nr. 1,«, og i § 74 a, stk. 3, nr. 2, »§ 25, stk. 1, nr. 2,« ændres til: »§ 25, stk. 2, nr. 2,«.

87. § 74 d, stk. 6, ophæves.

88. I § 74 g, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 4« til: »§ 13, stk. 7«.

89. I § 75 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8.«

90. § 77 affattes således:

»§ 77. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 4. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag.«

91. I § 79, stk. 1 og 3, 1. pkt., ændres »§ 25,« til: »§ 23, § 25, stk. 1-4,«.

92. I § 79, stk. 2, ændres »§ 25,« til: »§ 23 eller § 25, stk. 1-4,«, og »6 måneder« ændres til: »12 måneder«.

93. I § 80, stk. 1, ændres »§ 74 d, stk. 2« til: »§ 74 d, stk. 2 og 3«.

94. I § 82 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »kontanthjælpsniveau« til: »uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau«.

95. § 82 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. For personer fra 18 år til og med 24 år ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 3. For personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg efter lovens § 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 4. For personer, som er 25 år eller derover, der ikke er omfattet af stk. 3, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

96. I § 82 a, stk. 3 og 4, 1. pkt., der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 2-4«.

97. I § 82 a, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-6«.

98. I § 91, nr. 2, udgår »eller«.

99. I § 91 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

100. I § 92, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt., hvis boligen var ejet af begge de samlevende, da hjælpen blev udbetalt og fortsat er ejet af begge de samlevende på tidspunktet for fastsættelsen af tilbagebetalingskravet.«

101. Efter § 92 indsættes:

»§ 92 a. Kommunen kan træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af særlig støtte efter § 34 a, hvis modtageren ophører med uddannelsen inden for 1 år fra studiestart.

Stk. 2. I kommunens vurdering efter stk. 1 kan indgå

1) modtagerens økonomiske forhold, herunder personens mulighed for at tilbagebetale støtten helt eller delvist,

2) baggrunden for modtagerens ophør med uddannelsen,

3) hvor lang tid modtageren deltog i uddannelsen, og

4) den nuværende salgsværdi af de brugte undervisningsmaterialer, redskaber eller lignende.

Stk. 3. Kommunen skal senest ved udbetaling af støtten oplyse modtageren om, at støtten kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis modtageren ophører med uddannelsen inden for 1 år fra studiestart.«

102. I § 93, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »ægtefællen«: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

103. § 93 a ophæves.

104. I § 96 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 25, stk. 1, nr. 1, eller § 25, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, nr. 1, eller § 25, stk. 3, nr. 5,«.

105. Efter § 97 indsættes i kapitel 12:

»§ 97 a. Forsømmer en samlever at opfylde sin forsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b, udbetaler kommunen uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren. Kommunen kan opkræve et beløb hos samleveren svarende til den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp. Kommunen kan dog kun opkræve beløbet, hvis samleveren efterlades tilstrækkelige midler til at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse.«

106. Efter kapitel 13 indsættes:

»Kapitel 13 a

Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v.

§ 98 a. Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kap. 1 a og 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.

§ 98 b. Når kommunen sender partshøring, herunder agterskrivelse, skal disse sendes digitalt til en person, før der træffes afgørelse efter kapitel 4. Personen skal besvare partshøringen digitalt, hvis personen modtager hjælp efter § 11 som uddannelsesparat eller jobparat. En person, der modtager hjælp efter kapitel 11 som aktivitetsparat, kan besvare partshøringen digitalt.

Stk. 2. Kommunen skal sende afgørelser efter kapitel 4 digitalt, når partshøring er sendt digitalt.

Stk. 3. Kommunen kan sende partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse med almindelig post til en person, der modtager hjælp efter § 11 som aktivitetsparat, hvis det ikke er muligt for personen at anvende digitale værktøjer.

Stk. 4. Partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse efter stk. 1 og 2 kan udstedes uden underskrift, men med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har udstedt partshøringen, herunder agterskrivelsen, eller afgørelsen. En sådan partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse sidestilles med partshøringer, herunder agterskrivelser, og afgørelser med personlig underskrift.

Stk. 5. En digital partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Tilsvarende gælder for personens besvarelse af en digital partshøring.

§ 98 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen og om digital kommunikation om afgørelser m.v., jf. §§ 98 a og 98 b.«

107. I § 104, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 74 d, stk. 2,« til: »§ 74 a, stk. 2 og 3,«.

108. I § 106 indsættes som 3. pkt.:

»Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart efter § 34 a«.

109. § 109, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) § 12, stk. 3, og §§ 23-26 om hjælp til forsørgelse.«

110. I § 109, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »ægtepar«: »eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

111. § 109, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.«

112. I § 109, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »revalideringsydelse«: »og § 68 om ressourceforløbsydelse«.

113. § 109, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

114. I § 110, 1. pkt., indsættes efter »ydelsesperioder«: », jf. dog stk. 2«.

115. I § 110 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsordninger, hvorefter udsatte kontanthjælpsmodtagere kan få lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen.«

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 8 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 472 af 13. maj 2013 foretages følgende ændring:

1. I § 2 a, stk. 5, ændres »§§ 25« til: »§§ 23, 25«.

§ 3

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 430 af 1. maj 2013 og § 3 i lov nr. 493 af 14. maj 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 20, stk. 5, indsættes efter »§§ 39, 40«: », 40 a«.

§ 4

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 1525 af 27. december 2009, § 1 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, § 1 i lov nr. 485 af 17. maj 2013 og senest ved § 18 i lov nr. (L 146, 2013), foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »der modtager SU«: »eller en person, der modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik«.

§ 5

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1398 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 2 a affattes således:

»Kapitel 2 a

Flerbørnstilskud og adoptionstilskud«

2. Efter § 10 b indsættes:

»Kapitel 2 b

Børnetilskud til visse uddannelsessøgende

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende«

3. I § 10 c, stk. 1, og § 10 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om statens uddannelsesstøtte« til: »SU-loven«.

4. I § 10 c, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»En ansøgning efter 1. pkt. behandles først som en ansøgning om supplerende børnetilskud efter § 10 d, jf. § 10 f, stk. 1. I de i § 10 f, stk. 1 og 2, omhandlede tilfælde træffes der afgørelse om tilkendelse af eller afslag på tilskud efter 1. pkt., selvom ansøgningen er indgivet i henhold til § 10 d.«

5. I § 10 c, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Der er ikke ret til udbetaling af særligt børnetilskud efter stk. 1 for perioder, hvor ansøgeren modtager supplerende børnetilskud efter § 10 d.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

6. § 10 c, stk. 8, ophæves.

7. § 10 c, stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Har en tilskudsberettiget haft en indtægtsfremgang, der bevirker, at det allerede udbetalte tilskud i kalenderåret overstiger det tilskud, ansøgeren herefter er berettiget til i kalenderåret, fradrages for meget udbetalt tilskud i det efterfølgende kalenderårs tilskud, uanset om tilskuddet udbetales efter § 10 c eller § 10 d. Er ansøgeren i det efterfølgende kalenderår ikke berettiget til tilskud efter § 10 c eller § 10 d, skal for meget udbetalt tilskud tilbagebetales.«

8. I § 10 c, stk. 14, ændres »stk. 5 og 6,« til: »stk. 6 og 7,«.

9. Efter § 10 c indsættes i kapitel 2 b:

»Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder

§ 10 d. Til forældre, som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, og som deltager i en uddannelse, der er godkendt som støtteberettigende efter SU-loven, kan der efter ansøgning udbetales et supplerende børnetilskud i praktik- og skoleperioder, hvor der udbetales løn eller skolepraktikydelse.

Stk. 2. Det supplerende børnetilskud kan udbetales til enlige forsørgere, der modtager ekstra børnetilskud efter § 3, samt forsørgere, der er samlevende med en person, der deltager i en SU-berettigende uddannelse eller modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af supplerende børnetilskud, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen fremlægger dokumentation for deltagelse i en uddannelse, som berettiger til supplerende børnetilskud, jf. stk. 1, dokumentation for tidspunktet for påbegyndelsen og afslutningen af den del af uddannelsen, hvor ansøgeren deltager i praktik- og skoleperioder, jf. stk. 1, samt dokumentation for løn, skolepraktikydelse og øvrig indtægt, jf. § 10 e, stk. 3.

Stk. 4. Der kan kun udbetales ét supplerende børnetilskud efter stk. 1 pr. forælder uanset antallet af børn.

Stk. 5. Der er ikke ret til udbetaling af supplerende børnetilskud for måneder, hvor ansøgeren modtager særligt børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c eller SU.

Stk. 6. Reglerne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af supplerende børnetilskud. Medmindre barnet eller ansøgeren har dansk indfødsret eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, forudsætter udbetaling af supplerende børnetilskud fast bopæl her i landet i 1 år.

Stk. 7. Lever forældrene ikke sammen, har kun den af forældrene, der har barnet boende hos sig, ret til supplerende børnetilskud. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har kun den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, ret til supplerende børnetilskud.

§ 10 e. Supplerende børnetilskud for en enlig forsørger beregnes som 55 pct. af forskellen mellem summen af stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 1, i SU-loven, og ansøgerens aktuelle indtægt, jf. stk. 3. SU og aktuel indtægt opgøres på årsbasis.

Stk. 2. Supplerende børnetilskud for en samlevende forsørger beregnes som 55 pct. af forskellen mellem summen af stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 2, i SU-loven, og ansøgerens aktuelle indtægt, jf. stk. 3. SU og aktuel indtægt opgøres på årsbasis.

Stk. 3. Ansøgerens aktuelle indtægt opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

§ 10 f. Er det beregnede supplerende børnetilskud på årsbasis ved behandling af en ansøgning efter § 10 d mindre end det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c, stk. 1, er der ikke ret til supplerende børnetilskud, og ansøgningen skal behandles som en ansøgning om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf. § 10 c.

Stk. 2. Er det beregnede supplerende børnetilskud på årsbasis i forbindelse med omregning af supplerende børnetilskud, jf. § 10 g, stk. 1 og 2, mindre end det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c, stk. 1, ophører retten til supplerende børnetilskud. Samtidig med at der træffes afgørelse om ophør af retten til supplerende børnetilskud efter 1. pkt., træffes der afgørelse om tilkendelse af eller afslag på særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf. § 10 c, uanset om der er ansøgt herom.

Stk. 3. Supplerende børnetilskud udbetales månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden med 1/12 af beløbet opgjort efter § 10 e, stk. 1 og 2. Supplerende børnetilskud udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvori der er ansøgt herom, og hvori betingelserne for udbetaling er opfyldt, og sidste gang for den måned, i hvilken retten til supplerende børnetilskud ophører. Er betingelserne for at modtage supplerende børnetilskud opfyldt med virkning fra den 1. i en måned, anses betingelserne for at være opfyldt i den foregående måned.

§ 10 g. Ændres den indtægt, der ligger til grund for beregningen af supplerende børnetilskud, med mere end 10 pct., omregnes tilskuddet for kalenderåret, og de månedlige udbetalinger for den resterende del af kalenderåret reguleres, således at det samlede udbetalte supplerende børnetilskud for kalenderåret svarer til det beregnede tilskud på årsbasis.

Stk. 2. Indtræder eller ophører ret til supplerende børnetilskud eller ændres forsørgelsesforholdene inden for et kalenderår, beregnes tilskuddet forholdsmæssigt for de måneder i året, hvor ansøger er berettiget til at få udbetalt supplerende børnetilskud på samme grundlag. Ved periodeopdeling efter 1. pkt. opgøres indtægten for de måneder af året, ansøger er berettiget til supplerende børnetilskud på samme grundlag, og omregnes forholdsvis til en årsindtægt. De månedlige udbetalinger for den resterende del af kalenderåret reguleres, således at det samlede udbetalte supplerende børnetilskud for kalenderåret svarer til summen af de enkelte perioders beregnede tilskud.

Stk. 3. Afviger den faktiske indtægt med mere end 10 pct. fra den indtægt, der har været lagt til grund for beregning af supplerende børnetilskud i kalenderåret, skal det for meget eller for lidt udbetalte tilskud tilbagebetales henholdsvis efterbetales, hvis beløbet er større end 100 kr. Ved efterreguleringen efter 1. pkt. finder reglerne om periodeopdeling i stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ved tilbagebetalingskrav efter stk. 3 samt i tilfælde af, at en omregning efter stk. 1 eller 2 bevirker, at det allerede udbetalte supplerende børnetilskud i kalenderåret overstiger det tilskud, ansøgeren herefter er berettiget til i kalenderåret, fradrages for meget udbetalt supplerende børnetilskud i det efterfølgende kalenderårs tilskud, uanset om tilskuddet udbetales efter § 10 c eller § 10 d. Er ansøgeren i det efterfølgende kalenderår ikke berettiget til tilskud efter § 10 c eller § 10 d, skal for meget udbetalt tilskud tilbagebetales.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt og henføring af indtægt til bestemte perioder efter stk. 1-3, herunder på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret, forskudsregistreringen og årsopgørelsen. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling efter stk. 4, 2. pkt.«

§ 6

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af 5. april 2011, § 2 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr. 1230 af 18. december 2012 og senest ved § 19 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 foretages følgende ændringer:

1. I § 87, stk. 1, nr. 1, ændres: »arbejdsindtægt,« til: »arbejdsindtægt og«.

2. § 87, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 3 og 5.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 27, § 13 a, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, § 1, nr. 63, og § 98 b i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 106.

Stk. 3. § 1, nr. 33, 35 og 51, træder i kraft den 1. oktober 2013 og har virkning fra den 1. januar 2014. For personer, der modtager kontanthjælp, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 31. december 2013.

Stk. 4. Kommunen skal i perioden den 1. oktober til den 31. december 2013 træffe afgørelse om en person, der ikke er fyldt 30 år den 1. januar 2014, og som modtager kontanthjælp i perioden mellem den 1. oktober til og med den 31. december 2013, fra den 1. januar 2014 skal modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, samt hvilken sats hjælpen skal ydes med, herunder om den pågældende har ret til særlig støtte, hvis personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp den 1. januar 2014.

Stk. 5. § 1, nr. 107, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2013.

§ 8

Stk. 1. Ved beregning af hjælpen efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33-35, til en samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, indgår,

1) uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af §§ 2 a og 2 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, jf. § 1, stk. 2, § 2 og § 26 i lov om aktiv socialpolitik,

2) uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt til personen som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og

3) forskelsbeløbet mellem de to beregninger.

Stk. 2. Uddannelses- eller kontanthjælpen udgør herefter det beløb, der ville have været udbetalt til personen som samlevende, jf. stk. 1, nr. 2, samt halvdelen af forskelsbeløbet mellem de to beregninger, jf. stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. § 24, stk. 1, 3. pkt. og stk. 5, og § 25, stk. 7, 3. pkt. og stk. 10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33 og 35, finder ikke anvendelse for personer, som den 31. december 2013 modtog kontanthjælp.

Stk. 4. Personer mellem 25 og 29 år, som før lovens ikrafttræden har modtaget særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, men som ikke har ret til særlig støtte efter den 1. januar 2014, har ret til at modtage særlig støtte efter de hidtil gældende regler i perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014.

Stk. 5. § 1, nr. 53-67, har alene virkning for personer, der har undladt at opfylde deres forpligtelser, som affattet i denne lovs § 1, nr. 8-10 og 18-28 den 1. januar 2014 eller derefter. For personer, der inden lovens ikrafttræden, har undladt at opfylde deres forpligtelser efter §§ 8 a, 13 eller 13 a i lov om aktiv socialpolitik, finder de hidtil gældende sanktionsregler i §§ 35-41 anvendelse.

Stk. 6. For personer, der fra den 1. januar 2014 overgår til at modtage uddannelseshjælp, jf. § 23 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og som før lovens ikrafttræden har fået en sanktion efter §§ 42 eller 43, i lov om aktiv socialpolitik, indgår sådanne sanktioner i opgørelsen af, om en person efter lovens ikrafttræden skal have en sanktion efter § 42, stk. 2 eller 3, eller § 43, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 7. § 64 a, stk. 1 og 2, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 75 og 76, finder ikke anvendelse for personer, der inden den 1. januar 2014 har fået tilkendt tilskud til nødvendige merudgifter til bolig efter lovens ikrafttræden. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 9

Stk. 1. § 1, nr. 52, ophæves den 1. januar 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

 

 

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. april 2013 »Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job«. Aftalen indeholder en række initiativer, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle unge og voksne mødes med klare krav og forventninger, således at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Følgende fremgår af aftalen:

»Der er i dag ca. 135.000 personer, der modtager kontanthjælp. Det er alt for mange. Personer på kontanthjælp har meget forskellige udfordringer og behov, men det nuværende kontanthjælpssystem tager ikke hånd om denne forskellighed. Mange mødes ikke med klare krav, og mange får ikke den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse.

Konsekvenserne er mærkbare. Hvis man er på kontanthjælp i mange år, er der stor risiko for, at man aldrig får ordentligt fodfæste eller vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det har ikke kun betydning for den enkelte, men også for dennes familie og for hele samfundet.

Mere end 50.000 af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år. Over 90 procent har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. 75 procent har højst gennemført folkeskolen. De mange unge på kontanthjælp er en kæmpe udfordring. For unge skal ikke være på kontanthjælp – de skal mødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og en indsats, der understøtter målet om uddannelse.

Knap hver femte på kontanthjælp er enlig forsørger, typisk unge med et lavt uddannelsesniveau. Det har ikke kun betydning for den enkelte, men også for deres børn, hvis kontanthjælpen mere eller mindre bliver et livsvilkår.

15 procent af kontanthjælpsmodtagerne har været på kontanthjælp i mere end fem år, og knap seks procent har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end ti år. Det er i sig selv et stort problem. Kontanthjælp må ikke være et livsvilkår. Det skal være en midlertidig hjælp.

Godt hver femte kontanthjælpsmodtager får i dag ikke hjælp til at komme videre og væk fra kontanthjælp. De er af kommunen visiteret som »midlertidigt passive« og friholdes fra en aktiv indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet, som vil betyde, at alle ikke skæres over én kam, men i stedet mødes med klare krav og forventninger – unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde. Målet med reformen er hermed, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.«

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen i forhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, integrationsloven, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og dagtilbudsloven.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler yder kommunen hjælp i form af kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

For at kunne modtage kontanthjælp skal en person opfylde alle betingelserne for, at tildeling og udmåling kan ske. Det betyder bl.a., at en person skal opfylde de grundlæggende betingelser om,

 

● at personen har været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed) fx i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

● at ændringen medfører, at den pågældende er afskåret fra at kunne skaffe det nødvendige til at kunne forsørge sig selv eller sin familie, og

● at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

 

Netop disse betingelser illustrerer, at hjælpen er subsidiær i forhold til andre private og offentlige forsørgelsesmuligheder.

Selve kontanthjælpen udmåles i dag med en sats, der bl.a. er afhængig af, om kontanthjælpsmodtageren har forsørgelsespligt overfor børn, personens alder og for personer under 25 år afhænger satsen af, om modtageren er ude- eller hjemmeboende.

Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager i dag kontanthjælp med en sats, der ligger højere end SU-niveauet. Når den unge har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, nedsættes den månedlige kontanthjælp til SU-niveauet.

En person under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager kontanthjælp som voksne forsørgere, mens en person under 25 år med dokumenteret bidragspligt over for et barn alene modtager et månedlig tillæg til kontanthjælpen på ungesats. Det månedlige tillæg svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.

Herudover modtager personer med en række i loven nærmere definerede psykiske lidelser og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, kontanthjælp med en højere sats.

Når personen fylder 25 år, modtager personen kontanthjælp på voksensats, som ydes med to satser afhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

I dag udmåles kontanthjælpen med samme beløb, uanset om personen deltager i aktiviteter i form af tilbud. Kontanthjælpen beregnes som et skattepligtigt beløb, der udbetales bagud for en måned.

Efter de gældende regler har det ikke betydning for satsen, om personen har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke.

Kontanthjælpssatserne reguleres efter de gældende regler en gang årligt den 1. januar. Ved den årlige regulering af kontanthjælpssatserne anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

2.1.2. Den foreslåede ordning

I dag er kontanthjælpssatserne som hovedregel højere end SU-satserne. Det betyder, at unge typisk får en lavere ydelse, når de overgår til uddannelse. Dette giver den unge uddannelsesparate en uhensigtsmæssig økonomisk tilskyndelse til at blive i kontanthjælpssystemet frem for at gå i gang med en uddannelse.

For en ung kontanthjælpsmodtager er uddannelse vejen til en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor foreslås det at omlægge den aktive indsats i forhold til gruppen af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet for indsatsen vil være ordinær uddannelse. Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse, vil blive visiteret som uddannelsesparate, mens unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, vil blive visiteret som aktivitetsparate.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Det foreslås, at kontanthjælpen for alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffes. De skal i stedet have en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen skal sammen med den aktive uddannelsesrettede indsats understøtte, at flest mulige af de unge får en uddannelse.

Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det, at den unge har grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse.

Det foreslås, at grundydelsen for uddannelseshjælp fastsættes på niveau med SU-satsen, så de unge får samme indkomst på uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse. Samtidig sidestilles samboende forsørgere på SU og uddannelseshjælp ydelsesmæssigt.

Forslaget indebærer desuden, at en ung, der er visiteret aktivitetsparat efter tre måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, når personen deltager i aktiviteter i form af tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker at deltage i tilbud. Kan den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel, fx hvis den unge er alvorligt syg.

Når en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud, skal kommunen snarest muligt iværksætte en indsats. For en nærmere beskrivelse af, hvornår kommunen senest skal igangsætte indsatsen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 107, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpssatsen efter gældende regler.

Uddannelseshjælpsmodtagere kan i helt særlige tilfælde, hvis den unge har særlige udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, ved den første samtale - senest en uge efter henvendelsen til kommunen om hjælp - visiteres som aktivitetsparate. De unge får derfor ret til et aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis forudsætningerne for at få aktivitetstillægget i øvrigt er opfyldt.

For unge, der har en række nærmere definerede psykiske lidelser, og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, foreslås det, at de kan modtage uddannelseshjælp med en sats svarende til kontanthjælpssatsen efter gældende regler.

For unge med fastsat bidragspligt overfor børn foreslås det, at de samlet højst kan modtage hjælp til satsen for forsørgere, der er fyldt 30 år, svarende til den gældende forsørgersats.

2.2. Ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal en person opfylde de grundlæggende betingelser for at få ret til kontanthjælp. Der henvises til bemærkninger i punkt 2.1.1.

Selve kontanthjælpen udmåles i dag med en sats, der bl.a. er afhængig af, om kontanthjælpsmodtageren har forsørgelsespligt overfor børn, personens alder og for personer under 25 år afhænger satsen af, om modtageren er ude- eller hjemmeboende. Alle personer, der er fyldt 25 år, modtager i dag kontanthjælp på voksensats, som ydes på to satser afhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager i dag kontanthjælp med en sats, der ligger højere end SU-niveau. Når den unge har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, nedsættes den månedlige kontanthjælp til SU-niveau.

En person under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager kontanthjælp som voksne forsørgere, mens en person med dokumenteret bidragspligt over for et barn alene modtager et månedlig tillæg til kontanthjælpen på ungesats. Det månedlige tillæg svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.

Herudover modtager personer med en række nærmere definerede psykiske lidelser og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, kontanthjælp med en højere sats.

Når den unge er fyldt 25 år, modtager personen kontanthjælp på voksensats.

Efter de gældende regler har det ikke betydning for udmåling af satsen, om personen har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke.

Nytilkomne indvandrere skal påbegynde et 3-årigt integrationsprogram, når de ankommer til Danmark. Efter de gældende regler vil de kunne modtage kontanthjælp under forløbet.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, skal kunne modtage kontanthjælp som i dag med voksensats, mens unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal modtage kontanthjælp med en ungesats.

I forhold til afgrænsningen af, hvornår en uddannelse anses for erhvervskompetencegivende, henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2. om uddannelseshjælp.

Det foreslås, at de to voksensatser, der udmåles i dag til henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, videreføres for personer, der fyldt 30 år. Der vil således fortsat være en sondring mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Det foreslås, at ungesatsen fastsættes således, at jobparate unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn skal modtage en ydelse svarende til den nuværende ungesats. Samtidig foreslås det, at jobparate under 30 år, der har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, modtager en ungesats, som er forhøjet i forhold til SU-niveauet. Baggrunden for, at ydelsen til denne persongruppe ligger på et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, er, at der i satsen er indregnet en form for bonus udløst af, at den unge netop har gjort, som samfundet forventer - har taget en uddannelse.

Personer, der vurderes til at komme i arbejde inden for en kortere periode, vil blive visiteret som jobparate, mens personer, der ikke vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode, vil blive visiteret som aktivitetsparate. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

For de aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse foreslås det, at de - i lighed med det, der foreslås for aktivitetsparate unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse - får ret til et aktivitetstillæg til kontanthjælpen.

Forslaget indebærer, at når en ung aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, får den unge ret til at modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen, når personen deltager i aktiviteter i form af tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker at deltage i tilbud. Kan den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, får personen alligevel et aktivitetstillæg.

Når en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har tilkendegivet, at personen ønsker tilbud, skal kommunen snarest muligt iværksætte en indsats. For en nærmere beskrivelse af, hvornår kommunen skal igangsætte indsatsen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 99, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpen efter gældende regler.

Når satsen for aktivitetstillægget fastsættes, så den unges samlede ydelse svarer til den nuværende ydelse, betyder det, at unge hjemmeboende og udeboende under 25 år ikke vil få et aktivitetstillæg, idet satserne til disse to persongrupper svarer til den gældende kontanthjælpssats.

Tilsvarende gælder for persongruppen med en række nærmere definerede psykiske lidelser, unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og unge med fastsat bidragspligt overfor børn. Disse personer vil ligeledes fortsætte med at modtage kontanthjælp, der svarer til den gældende kontanthjælpssats.

Nytilkomne indvandrere skal påbegynde et 3-årigt integrationsprogram, når de ankommer til Danmark. Efter de regler, der gælder i dag, vil de kunne modtage kontanthjælp under forløbet – uanset om de måtte have en erhvervskompetencegivende uddannelse – og det vil de også efter kontanthjælpsreformen. Konkret vil de som øvrige kontanthjælpsmodtagere blive visiteret ind som enten jobparate eller aktivitetsparate.

2.3. Gensidig forsørgelsespligt for samlevende par der er fyldt 25 år

2.3.1. Gældende ret

Kontanthjælpssystemet bygger på selvforsørgelsesprincippet. Efter gældende ret har enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at få hjælpen,

 

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

 

Det er endvidere et krav, at ikke blot ansøgeren, men også ægtefællen udnytter sine arbejdsmuligheder. Det vil sige, at begge skal stå til rådighed for arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsprogrammet efter integrationsloven mv.

Efter gældende ret findes der ikke en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, der ikke er gifte eller registrerede partnere.

2.3.2. Lovforslagets indhold

Forslaget har til formål at etablere forsørgelsespligt mellem samlevende i situationer, hvor den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden for lovforslaget er, at der er stor forskel på, hvilke rettigheder og pligter papirløst samlevende og ægtefæller har i forhold til lov om aktiv socialpolitik. Mens ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden, findes en tilsvarende pligt ikke for samlevende, der lever i et papirløst parforhold. Det betyder, at den ene person i et papirløst parforhold kan modtage kontanthjælp, selv om den anden part fx er i beskæftigelse og tjener tilstrækkeligt til at forsørge dem begge. Dette lovforslag har til hensigt at skabe større ensartethed mellem gifte og papirløst samlevende i kontanthjælpssystemet.

Samtidig er det et mål, at administrationen af kontanthjælpsområdet, herunder forsørgelsespligt for samlevende, i videst muligt omfang skal digitaliseres, så administrationsgrundlaget bliver så klart og enkelt som muligt, og fejludbetalinger og socialt snyd kan forventes reduceret. For en nærmere beskrivelse af sagsbehandlingen, herunder brug af registre mv., henvises til afsnit 2.11.

Det foreslås som nyt kapitel 1 a at indføre en forsørgelsespligt mellem samlevende personer i forbindelse med, at den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forsørgelsespligten mellem ægtefæller er fastsat i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Med dette lovforslag indføres en tilsvarende forsørgelsespligt mellem samlevende personer, dog afgrænset til alene at gælde i de tilfælde, hvor den ene eller begge skulle få brug for hjælp til forsørgelse, og som efter de gældende regler vil kunne søge om og modtage hjælp.

Forslaget indebærer, at ugifte samlevende i forhold til det offentlige får ansvar for at forsørge hinanden, ligesom det i dag gælder for ægtefæller efter § 2 i lov om aktiv socialpolitik. Herved opnås større ensartethed mellem ægtefæller og samlevende i kontanthjælpssystemet, og derved bliver økonomisk trang et spørgsmål, der principielt finder sin løsning inden for de nære rammer, som både et ægteskab og et samliv danner.

Kommunerne skal behandle sagerne efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der foreslås en overgangsregel, så forslaget får halv virkning i 2014, forstået på den måde, at der sker en beregning efter såvel det gældende som det foreslåede regelsæt. Således beregnes først uddannelses- eller kontanthjælpen i 2014 efter de foreslåede regler for samlevende, der svarer til de gældende regler for ægtefæller, dernæst efter de i dag gældende regler for ugifte samlevende, hvorefter udbetalingen udgør det beløb, der kan beregnes som samlevende plus halvdelen af forskellen på det beløb, der kan beregnes som enlig og som samlevende. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og § 8, stk. 1.

2.4. Rådighed

2.4.1 Gældende ret

Efter gældende regler er det en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Personen har pligt til at møde til jobsamtaler, opfølgningssamtaler mv. samt andre samtaler med et beskæftigelsesfremmende sigte, som kommunen indkalder til.

Personen har endvidere pligt til at deltage i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx et tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen, medmindre personen er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, jf. § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Hvis personen ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det. For personer under 25 år, der modtager kontanthjælp med ungesats, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at personen medvirker i aktiviteter pålagt som led i et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

I nogle situationer behøver en kontanthjælpsmodtager dog ikke at stå til rådighed. Det er fx tilfældet, hvis

 

● der ikke er tale om et rimeligt tilbud,

● kontanthjælpsmodtageren ikke kan arbejde på grund af sygdom,

● der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

● den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

● den pågældende har ret til ferie mv.

 

Det er kommunen, der vurderer, om en person fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning. Kommunen skal samtidigt vurdere, om personen har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

En person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal endvidere udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde og efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. Personen skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret ved personligt fremmøde i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Personen skal bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag. Personen skal endvidere lægge et cv med beskrivelse af bl.a. tidligere beskæftigelse og uddannelse ind i Jobnet og herefter vedligeholde cv´et.

Kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, har også pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt og tage imod rimeligt tilbud om arbejde.

Kommunen skal dog altid for personer, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, fx alvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.

Rådighedsforpligtelsen gælder ikke for en ansøgers ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det betyder, at der alene beregnes hjælp til den ægtefælle, der er berettiget til kontanthjælp.

En person, der har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie i de efterfølgende 12 måneder, hvor personen kan modtage kontanthjælp. Det er dog en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået en aftale med kommunen om feriens placering.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Fremover afskaffes kontanthjælp for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne persongruppe vil fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Voksne, der er fyldt 30 år, unge, der er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og personer, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, modtager fremover fortsat kontanthjælp. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1. og 2.2.

Efter kontanthjælpsreformen skal alle unge modtagere af uddannelseshjælp i uddannelse og have et uddannelsespålæg.

Unge, der modtager uddannelseshjælp, inddeles i tre grupper:

 

● Åbenlyst uddannelsesparate er unge, der slet ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De skal derfor hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

● Øvrige uddannelsesparate er unge, der vurderes at kunne påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse. Uddannelsesparate unge skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats, der skal være individuelt tilrettelagt og tage udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og behov.

● Aktivitetsparate unge er unge, som ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. unge, der ikke kan påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne, fordi de har faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer. Aktivitetsparate unge skal stå til rådighed for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate.

 

Personer, der modtager kontanthjælp inddeles i 2 grupper:

 

● Jobparate, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode.

● Aktivitetsparate, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der ikke vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode.

 

Der henvises i det hele til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

De eksisterende rådighedsregler for kontanthjælpsmodtagere vil i det væsenligste blive videreført uændret. Det gælder blandt andet jobparate kontanthjælpsmodtageres pligt til at være tilmeldt som arbejdssøgende, være aktivt jobsøgende, tage ordinært arbejde, herunder job som jobcenteret har henvist dem til.

Den eksisterende regel om, at personer, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal deltage i cv-samtaler, bliver afskaffet. I stedet skal alle modtagere af hjælp indkaldes af kommunen til en samtale senest en uge efter henvendelsen om hjælp, hvor der foretages en visitation af, om personen er jobparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat.

2.4.2.1. Krav om cv

Efter forslaget skal en person, som ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat eller er kontanthjælpsmodtager, sørge for at lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet senest 3 uger fra den første henvendelse til kommunen om hjælp.

Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de gældende regler herom.

2.4.2.2. Krav om at stå tilmeldt som arbejdssøgende og dokumentation for jobsøgning

Efter forslaget skal pligten til at tilmelde sig som arbejdssøgende - i lighed med, hvad der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere - også gælde for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp. Tilmeldingen skal ske senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp skal hurtigst muligt i ordinær uddannelse. Indtil uddannelsesstart skal åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere - i lighed med hvad der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere - stå til rådighed ved aktivt at søge job på den måde, som er sædvanlig for området. Personen skal fremover overholde de aftaler, der er indgået med kommunen, om hvordan og indenfor hvilke områder personen skal søge job. Personen skal i den forbindelse overholde de aftaler, der fremgår af »Min side« på Jobnet, og skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager og den jobparate kontanthjælpsmodtager skal søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på »Min side« i Jobnet.

Hvis jobcenteret vurderer, at den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller den jobparate kontanthjælpsmodtager ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den åbenlyst uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp eller den jobparate modtager af kontanthjælp og jobcenteret skal fremgå af »Min side« på Jobnet.

2.4.2.3. Krav om at deltage i tilbud

Ligesom det gælder for kontanthjælpsmodtagere, foreslås det, at det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, at ansøgeren og ægtefællen eller samleveren tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.

For en ansøger af uddannelseshjælp foreslås det, at det - ligesom det gælder for modtagere af kontanthjælp uden en ungdomsuddannelse - er en betingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, som kommunen igangsætter. For modtagere af kontanthjælp uden en ungdomsuddannelse er det en betingelse for at få hjælp, at de deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret har vurderet, at der er behov herfor. Det samme vil gælde, hvis en ufaglært kontanthjælpsmodtager har bedt om en læse-, skrive- og regnetest.

2.4.2.4. Krav om at medvirke i aktiviteter i uddannelsespålægget

Efter det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen, udvides uddannelsespålægget (aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) fra at gælde unge under 25 år til fremover at gælde alle unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder også forsørgere.

For personer, der modtager uddannelseshjælp, er det efter forslagets indhold en betingelse for at få hjælp, at personen medvirker i aktiviteter i uddannelsespålægget.

2.4.2.5. Krav om at deltage i samtaler mv.

Kommunen skal efter forslagets indhold vurdere, om en person opfylder betingelserne for uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis personen fx udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret om sygdom eller udebliver fra foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

For åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere skal kommunen endvidere vurdere, om personen opfylder betingelserne for hjælp, hvis personen afslår et arbejde, som pågældende er henvist til af kommunen.

2.4.2.6. Gentagne sygemeldinger og rådighed

I nogle tilfælde kan der opstå situationer, hvor en sygemelding anvendes som et forsøg på at undgå at stå til rådighed for aktive tilbud mv. Det foreslås derfor, at kommunen skal vurdere, om en uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat kontanthjælpsmodtager opfylder sin rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende i forbindelse med aktive tilbud gentagne gange har meldt sig syg.

Kommunen skal efter forslaget foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere gange inden for en længere periode. Kommunen skal dog ikke foretage en rådighedsvurdering, hvis det ikke vurderes relevant.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 21.

2.4.2.7. Fritagelse fra rådighed

Efter forslaget vil modtagere af uddannelseshjælp få samme rimelige grunde til at blive fritaget fra rådighedsforpligtelsen, som allerede i dag gælder for personer, der modtager kontanthjælp. De rimelige grunde er efter forslagets indhold tilpasset denne målgruppes forpligtelse til at stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

For aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp skal der efter forslaget foretages en konkret vurdering af, om der i øvrigt foreligger forhold, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine uddannelsesmuligheder, svarende til det, der allerede gælder i dag for kontanthjælpsmodtagere.

I dag gælder rådighedsforpligtelsen ikke for en ansøgers ægtefælle, når denne er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Efter forslaget skal fritagelsen for at stå til rådighed også gælde en ægtefælle eller samlever til en person, der modtager uddannelseshjælp.

Reglen om, at en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, vil efter forslagets indhold fremover komme til at omfatte personer, der modtager uddannelseshjælp.

Modtagere af uddannelseshjælp får efter forslaget ret til at holde ferie i det omfang, som kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering.

Beskæftigelsesministeren får i relation til retten til ferie bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, samt om hvordan ressourceforløbsydelse og kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

2.5. Sanktioner

2.5.1 Gældende ret

Det fremgår af de gældende regler, at det er en betingelse for, at kommunen kan give en modtager af kontanthjælp en sanktion efter §§ 36-41, at kommunen ved henvisningen til arbejde, afgivelse af tilbud, indkaldelse til samtaler mv. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren om konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden en rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen mv. Det skal endvidere fremgå af informationen, hvilke skridt personen, der afviser et tilbud mv., skal foretage for igen at blive berettiget til hjælp. Vejledningen skal rette sig specifikt mod den aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder personen til.

Hvis en person, der i dag modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, ikke er aktivt arbejdssøgende, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering. Hvis kommunen mener, at der kan være tvivl om den pågældendes rådighed, kan kommunen afprøve rådigheden ved at henvise til konkrete job, som den pågældende kan søge eller give et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende ikke søger jobbet eller ikke deltager i tilbuddet, kan kommunen give en sanktion efter §§ 36-41.

En person får efter de gældende regler en periodesanktion, hvis den pågældende uden en rimelig grund udebliver helt eller delvist fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse- eller skrivetest. Periodesanktionen for udeblivelse fra tilbud beregnes af kommunen som ydelsen for den eller de dage, personen uden en rimelig grund helt eller delvist er udeblevet fra. Hjælpen nedsættes med ydelsen for en hel dag, uanset antallet af timer personen rent faktisk er udeblevet pr. dag. Nedsættelsen beregnes som en gennemsnitlig dagssats på baggrund af den årlige kontanthjælp og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Efter de gældende regler får en person, der uden en rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i sygeopfølgning, en cv-samtale, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering, en periodesanktion. Personen får foretaget fradrag i hjælpen for de dage, hvor den pågældende ikke er mødt til samtalen mv. Den pågældende kan igen få hjælp fra den dag, hvor personen har henvendt sig til kommunen. Hvis personen ikke møder til en samtale mv., men kontakter kommunen senere samme dag, får den pågældende foretaget et fradrag i hjælpen for denne dag. Fradraget beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt sin pligt til at stå til rådighed.

Hvis en person, som i dag ansøger om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret eller har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, skal kommunen foretage fradrag i hjælpen for de dage, hvor den pågældende ikke er tilmeldt eller ikke rettidigt har lagt sit cv på Jobnet. Dette gælder dog ikke, hvis den manglende tilmelding som arbejdssøgende eller indlæggelse af cv på Jobnet ikke skyldes personens forhold, men fx skyldes nedbrud af Jobnet. En person, der er tilmeldt som arbejdssøgende, skal bekræfte sin tilmelding hver 7. dag ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet. Hvis den pågældende ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende og derfor bliver afmeldt som arbejdssøgende på Jobnet, skal kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen for de dage, hvor den pågældende har været afmeldt Jobnet som arbejdssøgende, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Fradraget beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt sin pligt til at stå til rådighed.

Hvis en person har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning uden en rimelig grund, ophører hjælpen efter de gældende regler til den pågældende og dennes eventuelle ægtefælle.

Det samme gør sig gældende, hvis en person uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det skal sidestilles med en afvisning af tilbuddet.

Ved kommunens vurdering af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt må sidestilles med en afvisning af dette.

Når kommunen skal vurdere, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afvisning på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens tilbud indgår som en vigtig del i denne vurdering. Men derudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en sådan måde, at det virker forstyrrende på fx andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang, dels af om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Samtidig skal kommunen vurdere, om der er en rimelig grund til udeblivelserne.

Det fremgår af de gældende regler, at en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, og som afviser uddannelsespålægget, også er omfattet af ophørssanktionen, så længe der er mulighed for at søge ind på eller påbegynde uddannelsen.

Hjælpen ophører, så længe personen afviser tilbuddet mv. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Efter de gældende regler får en modtager af kontanthjælp en punktsanktion, hvis kommunen ikke kan give en periodesanktion, fordi forseelsen ikke løber over tid. Punktsanktionen gives, hvis en person

 

● uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

● uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde,

● har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, hvis den pågældende skulle starte i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver,

● uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job,

● uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

● uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.

 

Punktsanktionen gives som en nedsættelse af hjælpen med et på forhånd fastsat kronebeløb, der bliver udløst én gang for alle. Satsen på punktsanktionen er fastsat på baggrund af personens ydelse. Der kan kun gives en punktsanktion pr. måned. Hvis der er flere forseelser i en måned, der skal sanktioneres med en punktsanktion, må disse nedsættelser ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Der kan dog i en kalendermåned godt gives både punkt- og periodesanktioner. Fradrag i eller nedsættelse af hjælpen på grund af en sanktion sker på baggrund af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. Niveauerne for en punktsanktion er fastsat således, at alle ydelsesmodtagere kan få en punktsanktion og samtidig har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.

Der kan efter de gældende regler gives en gentagelsessanktion i form af tilbagebetaling af en måneds kontanthjælp, hvis en person to eller flere gange inden for 12 måneder uden rimelig grund er ophørt i arbejde, ophørt i tilbud eller har afvist tilbud om arbejde eller andet beskæftigelsesfremmende tilbud. Hjælpen kan kræves tilbagebetalt med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal tilbagebetales.

Alle sanktioner har virkning fra forseelsestidspunktet, hvis personen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Ophør af hjælpen sker derfor også fra det tidspunkt, hvor forseelsen foregår eller konstateres, dvs. sanktionen beregnes fra den dag, hvor personen har afvist tilbuddet, eller kommunen må konstatere, at personen er udeblevet i et så betydeligt omfang, at udeblivelserne skal sidestilles med en afvisning af tilbuddet. En person, der fx i perioden mellem afvisning af et tilbud og afgørelsen om sanktion har været i beskæftigelse eller på anden måde har efterkommet rådighedspligten, vil derfor også kunne få en sanktion. Periodesanktionen vil her løbe fra forseelsen og indtil, personen igen opfylder sin rådighedspligt.

Det følger af de gældende regler i § 13, stk. 4 og 5, om rimelige grunde til ikke at stå til rådighed og fritagelse fra rådighedsforpligtelsen i konkrete tilfælde fx ved en udeblivelse fra en jobsamtale, at kommunen ikke skal pålægge en person en sanktion, hvis personen har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed. Det betyder, at kommunen for personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, har pligt til at give en sanktion, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og der ikke er en rimelig grund efter § 13, stk. 4.

Kommunen skal for personer, der har andre problemer end ledighed, altid vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i § 13, stk. 4, nævnte, til, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 5. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde bevirke, at der ikke skal tildeles en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, skal der ikke gives en sanktion.

Kommunen kan vælge at opgøre omfanget af udeblivelserne fra tilbud som en samlet opgørelse for en måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Kommunen skal herefter træffe afgørelse om fradrag i hjælpen for den samlede forseelse. For alle andre forseelser skal der ske partshøring i umiddelbar forbindelse med forseelsen.

Der er ikke fastsat regler om formen for partshøring og afgørelser i loven, da dette følger af de almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af »Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job«, at kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter, og at der skal indføres et mere målrettet og effektivt rådigheds- og sanktionssystem.

Formålet er, at sanktionsreglerne anvendes effektivt og på en måde, så det er tydeligt for den enkelte, at der er et klart rådighedskrav. For udsatte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal sanktionerne anvendes på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der stilles.

Det overordnede mål med forslagene til ændringer af og forslag til nye sanktioner er at sikre, at modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp lever op til kravene om, at de skal stå til rådighed for arbejde eller uddannelse. Med sanktionsreglerne signaleres det således, at det har konsekvenser for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, når de pågældende ikke efterlever kravene.

De eksisterende regler om udeblivelse fra tilbud og samtaler, ophør af arbejde mv. videreføres i stort set uændret form, dog således at sanktionerne for en stor dels vedkommende kan gives til både modtagere af uddannelses- og kontanthjælp.

Derudover foreslås der skærpede sanktioner for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere eller jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvis de gentagne gange ikke står til rådighed for tilbud eller ikke lever op til kravene om at søge job.

Beregningen af periodesanktioner foreslås harmoniseret, således at alle periodesanktioner beregnes som en gennemsnitlig sats pr. dag på baggrund af en 5-dages-uge. Punktsanktionen skærpes og beregnes fremover på baggrund af de gennemsnitlige dagssatser.

I dag anvender kommunerne sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i meget varierende omfang. Aftalepartierne er derfor enige om, at Ankestyrelsen over de kommende tre år skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i de enkelte kommuner.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at der gennemføres en evaluering af virkningen af de nye sanktioner.

2.5.2.1. Udeblivelse fra tilbud

Som følge af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover skal modtage uddannelseshjælp, bliver denne persongruppe - i lighed med hvad der i dag gælder for kontanthjælpsmodtagere - omfattet af reglerne om sanktioner ved udeblivelse fra tilbud uden en rimelig grund.

Der henvises til beskrivelsen af de gældende sanktioner i pkt. 2.5.1.

2.5.2.2. Udeblivelse fra jobsamtaler, manglende tilmelding som arbejdssøgende og manglende indlæggelse af cv mv.

Som følge af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover skal modtage uddannelseshjælp, bliver denne persongruppe - i lighed med hvad der i dag gælder for kontanthjælpsmodtagere - omfattet af reglerne om sanktioner ved udeblivelse uden en rimelig grund fra en individuel samtale i kontaktforløbet, en rådighedsvurdering eller fra et møde i rehabiliteringsteamet.

En åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager skal fremover tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet og bliver omfattet af samme sanktioner som jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvis pågældende ikke tilmelder sig rettidigt. Den pågældende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag og dermed bekræfte, at pågældende fortsat er arbejdssøgende. Hvis dette ikke sker, afmeldes personen som arbejdssøgende, og kommunen skal træffe afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage hjælp i den periode, hvor personen er afmeldt.

Endelig skal en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager og en kontanthjælpsmodtager lægge sit cv ind i Jobnet efter de regler, som fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om cv. Hvis indlæggelse af cv ikke sker rettidigt, kan den pågældende ikke få hjælp for den periode, hvor cv’et ikke er lagt ind i Jobnet. Dette gælder dog ikke, hvis den manglende indlæggelse af cv’et ikke beror på personens egne forhold, men fx et it-nedbrud.

Der henvises til beskrivelsen af de gældende sanktioner i pkt. 2.5.1.

2.5.2.3. Afvisning af eller gentagne udeblivelser fra tilbud

Med forslaget ændres der ikke i reglen om, at hjælpen ophører ved afvisning af et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven og anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, hvis en person ikke har en rimelig grund til at afvise tilbuddet. Reglen videreføres stort set uændret, dog således at personer, der modtager uddannelseshjælp, bliver omfattet af reglen. Det samme gør sig gældende, hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det skal sidestilles med en afvisning af tilbuddet.

Hvis en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp afviser et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder et tilbud om nytteindsats mv., og personen ikke har en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørelse om, at hjælpen ophører.

Hvis en person, som er påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder et tilbud om nytteindsats mv., har gentagne udeblivelser fra tilbuddet, og disse udeblivelser har et sådant omfang, at de skal sidestilles med en afvisning, skal kommunen træffe afgørelse om, at hjælpen ophører, medmindre personen har en rimelig grund til udeblivelserne.

Den pågældendes ægtefælle eller samlever bliver også omfattet af sanktionen med den virkning, at begges hjælp ophører.

Det er en forudsætning for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at stå til rådighed. Det behøver ikke være det tilbud, som den pågældende har afvist eller er udeblevet fra. Det er tilstrækkeligt, at hjælpen kan genoptages, hvis personen kan møde i et andet tilbud. Hjælpen ophører således, indtil den pågældende igen opfylder sin rådighedspligt.

Der henvises til beskrivelsen af de gældende sanktioner i pkt. 2.5.1.

2.5.2.4. Sanktion i form af en nedsættelse af kontanthjælpen på grund af utilstrækkelig jobsøgning eller ophør i et uddannelsespålæg

Det er vigtigt, at en uddannelseshjælpsmodtager, der er åbenlyst uddannelsesparat, eller en jobparat kontanthjælpsmodtager er aktivt jobsøgende og lever op til de krav, som den pågældende har aftalt med kommunen i forhold til jobsøgning.

I de første tre måneder skal den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager og den jobparate kontanthjælpsmodtager mødes med krav om en intensiv indsats for at komme tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og de jobparate kontanthjælpsmodtagere skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen for den enkelte skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på »Min side« i Jobnet.

Kommunen kan altid iværksætte et tilbud fx om nytteindsats, hvis kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om rådigheden for den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller den jobparate kontanthjælpsmodtager.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Hvis jobcenteret vurderer, at den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller den jobparate kontanthjælpsmodtager ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller den jobparate kontanthjælpsmodtager og jobcenteret skal fremgå af »Min side« på Jobnet.

Det foreslås derfor, at en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat kontanthjælpsmodtager, som ikke har overholdt de aftaler om jobsøgning, der fremgår af »Min side«, og som er aftalt med kommunen, skal have en punktsanktion.

Samtidig foreslås det, at en åbenlyst uddannelsesparat modtager af uddannelseshjælp og en jobparat modtager af kontanthjælp, der ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i sin joblog på »Min side« på Jobnet inden for den frist, som kommunen har givet den pågældende, skal have en punktsanktion.

Hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt jobsøgende eller ikke at have registreret sine jobsøgningsaktiviteter på jobloggen på »Min side« i Jobnet, skal den pågældende efter forslagets indhold ikke have en sanktion.

Hvis en uddannelseshjælpsmodtager ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der ikke er en rimelig grund til dette, skal den pågældende, som det også gælder i dag for kontanthjælpsmodtagere, have en punktsanktion.

Der henvises til bemærkninger i pkt. 2.5.1.

2.5.2.5. Harmonisering af periodesanktion og harmonisering og skærpelse af punktsanktionens størrelse

Det foreslås, at alle periodesanktioner beregnes på samme måde, som det i dag sker for periodesanktionen ved udeblivelse fra tilbud.

Det betyder, at alle periodesanktioner beregnes som en gennemsnitssats pr. dag. Gennemsnitsatsen fastsættes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. I den samlede årlige hjælp indgår også aktivitetstillæg.

Det foreslås videre, at punktsanktionerne også skal beregnes på baggrund af gennemsnitssatsen pr. dag, jf. ovenstående beregningsgrundlag. Punktsanktionen fastsættes til tre dagssatser pr. forseelse.

Intentionen med skærpelsen af punktsanktionen er, at den reelt skal fremme den enkeltes motivation til at overholde kravene om jobsøgning, gennemførelse af uddannelsespålæg mv.

Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5.1.

2.5.2.6. Skærpet rådighedssanktion

Det foreslås, at en uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat kontanthjælpsmodtager kan pålægges en skærpet sanktion, hvis den pågældende systematisk søger at omgå de krav, der stilles til personen i form af aktiv job- og uddannelsessøgning, deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.

Sanktionen skal medvirke til, at uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere reelt opfylder deres rådighedsforpligtelse. Det er intentionen, at der skal være en konsekvent og mærkbar sanktion for dem, der kan stå til rådighed, men som ikke vil.

Det foreslås derfor, at en person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund ikke har opfyldt sin pligt til aktivt at stå til rådighed for uddannelse eller arbejde, herunder er udeblevet fra eller har afvist tilbud mv., og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd viser, at den pågældende ikke har vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. Det kan fx være, fordi den pågældende uden rimelig grund har afvist tilbud om ordinært arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor den pågældende udebliver fra tilbud mv., udebliver fra samtaler eller ikke søger et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge.

Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.4.2. og 2.5.2.1.-2.5.2.5. og til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18-28 og nr. 53-67 for så vidt angår rådighedspligten og sanktioner for personer, der er uddannelsesparate eller jobparate.

Det er en del af sanktionen, at kommunen giver personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, indkalder den pågældende til daglige samtaler eller giver den pågældende pligt til at møde dagligt på jobcenteret. Dermed får personen mulighed for at få hjælp for de dage, den pågældende møder i tilbud, til samtaler eller møder på jobcenteret. Kommunen skal således sørge for, at personen på alle de dage, hvor den pågældende skal udnytte sin rådighedsforpligtelse, har mulighed for at deltage i tilbud, møde til samtaler på jobcenteret eller møde op på jobcenteret.

Efter forslaget kan den uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp eller den jobparate modtager af kontanthjælp alene få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende møder frem i tilbud, møder til samtaler på jobcenteret eller møder op på jobcenteret dagligt og dermed aktivt viser, at den pågældende står til rådighed for arbejde eller uddannelse mv.

Det vil sige, at hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder pligten til at møde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få uddannelses- eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om fremmøde.

Det foreslås, at hvis den pågældende er syg eller har børnepasningsproblemer og har meddelt dette på den måde, som jobcenteret har stillet krav om, inden den pågældende skulle møde i tilbuddet mv., kan personen alligevel få kontanthjælp eller uddannelseshjælp udbetalt for disse dage.

Der kan endvidere udbetales kontanthjælp eller uddannelseshjælp i helt særlige tilfælde til en person. Det gælder også, selv om der ikke er givet meddelelse om fravær, hvis det har været helt udelukket for den pågældende selv at give meddelelse om fraværet til kommunen. Det kan fx være, hvis personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har mulighed for at give meddelelse om fraværet.

Kommunen opgør antallet af fremmødedage én gang om måneden, således at modtageren af uddannelses- eller kontanthjælp kan få udbetalt månedens samlede hjælp ved udgangen af måneden.

2.5.2.7. Krav om personlig kontakt inden sanktion for aktivitetsparate ydelsesmodtagere

Af aftalen fremgår det, at det er en betingelse for at kunne give en aktivitetsparat person en sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen.

Aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, som kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke kan reagere på en økonomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse have svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, fx indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde o.l.

Derfor foreslås det, at der stilles krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Dette betyder i praksis, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl eller opholdssteder - herunder behandlingssteder.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at kommunerne i lighed med, hvad der gælder i dag, altid skal foretage en konkret vurdering af, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at en person, der er aktivitetsparat, ikke skal have en sanktion. Det kan fx være på grund af svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion.

2.6. Hjælp og støtte i overgang til uddannelse

2.6.1. Uddannelseshjælp i en periode i forbindelse med overgang til uddannelse

2.6.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23, stk. 6. Herudover er der i bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.

2.6.1.2. Den foreslåede ordning

Det er formålet med reformen, at unge, der søger om hjælp, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal mødes med krav om at tage en uddannelse. De får derfor et uddannelsespålæg.

Unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse, og som derfor skal overgå fra at modtage uddannelseshjælp til at modtage statens uddannelsesstøtte (SU), kan i en overgangsperiode komme til at stå uden forsørgelse, fx fordi uddannelsen påbegyndes med kort varsel, og udbetalingen af SU derfor ikke er på plads endnu. Konsekvensen af dette kan være, at den unge ikke påbegynder uddannelsen.

Det foreslås derfor, at kommunen kan fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke har fået udbetalt SU. De almindelige betingelser for udbetaling af uddannelseshjælp skal i øvrigt være opfyldt. Personen må anses for at have opfyldt sin rådighedsforpligtelse ved at påbegynde og deltage i uddannelsen.

2.6.1.3. Tilbagebetaling af uddannelseshjælpen for en periode, hvor der efterfølgende udbetales SU for samme tidsrum

2.6.1.3.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, jf. § 91, nr. 1 og 2, i loven. Ligeledes skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 91, nr. 3, i loven.

I disse tilfælde skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, og tilbagebetalingspligten er dermed obligatorisk for personen. Det samme gælder i tilfælde, hvor der er udbetalt særlig støtte efter § 34 til dækning af renter og afdrag vedrørende ejer- og andelsboliger samt boligindskud.

2.6.1.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunen skal kræve uddannelseshjælp tilbagebetalt, hvis en ung har fået udbetalt uddannelseshjælp i en overgangsperiode og efterfølgende får tilkendt SU med tilbagevirkende kraft. Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for den periode, hvor den unge har fået SU med tilbagevirkende kraft.

Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

2.6.2. Ingen indkomsthuller for enlige forsørgere under uddannelse

2.6.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23, stk. 6.

Det gælder som udgangspunkt også i perioder, hvor der ikke er undervisning, fx i en periode mellem en erhvervsuddannelses grund- og hovedforløb eller en periode mellem to uddannelsesforløb fx mellem afslutningen af en HF-uddannelse og påbegyndelsen af en erhvervsuddannelse. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttet grunduddannelse således ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvis grunduddannelsen forventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personen ikke havde indgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundet en elev-, lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunne uddannelsen dog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne få kontanthjælp fra dette tidspunkt, hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.

2.6.2.2. Den foreslåede ordning

Personer, der deltager i uddannelse, vil under uddannelsen typisk have ret til og modtage SU efter SU-loven. For at kunne få SU i sommerferien skal studerende normalt være indskrevet i et uafbrudt uddannelsesforløb hen over sommerferien.

Erhvervsuddannelserne består typisk af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er som hovedregel den SU-berettigende del af uddannelsen. Der findes dog tre hovedforløb, som også berettiger til SU. Studerende der afslutter grundforløb på en erhvervsuddannelse i juni måned, kan dog få SU i juli måned, hvis de allerede i juni har opnået en uddannelsesaftale eller er i gang med at søge en uddannelsesaftale eller læreplads med henblik på at starte på et hovedforløb efter sommerferien. Studerende i enkeltfagssystemet kan ligeledes være uden SU i sommerferien, hvis de ikke overholder reglerne for deltagerbetaling, og uddannelsesstederne derfor ikke har den studerende indskrevet på uddannelsen i denne periode.

I perioder mellem forskellige uddannelsesforløb fx mellem afslutningen af en HF-uddannelse og påbegyndelsen af en erhvervsuddannelse, vil de studerende ikke kunne modtage SU.

I de tilfælde, hvor uddannelsessøgende ikke kan få SU mellem grund- og hovedforløbet på en erhvervsuddannelse eller i en periode mellem to uddannelsesforløb, vil de reelt være uden forsørgelsesgrundlag i den mellemliggende periode. For unge enlige forsørgere vil dette kunne betyde, at de opgiver deres uddannelse for at få ret til kontanthjælp og dermed sikre sig og barnet/børnene et forsørgelsesgrundlag.

Det foreslås, at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp til enlige forsørgere under 30 år i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse og i en periode mellem to uddannelsesforløb, også selvom perioden ligger i uddannelsens sommerferieperiode mv. Det er en betingelse, at den enlige forsørger ikke kan modtage SU og dermed få dækket sin og barnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurdering af personens økonomiske forhold.

Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned, hvilket svarer til satsen for uddannelseshjælp til enlige forsørgere og den sats, den enlige forsørger indtil da modtog i SU. Endelig foreslås det, at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.

2.6.3. Støtte i overgangen til uddannelse - studiestartpakke

2.6.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i kapitel 10 kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til bl.a. rimeligt begrundede enkeltudgifter, når visse betingelser er opfyldt. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Herudover kan kommunen under visse betingelser yde hjælp til udsættelsestruede lejere, yde hjælp til udgifter til sygebehandling, yde særlig hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn og hjælp til flytning.

Der er ikke særlige regler om, at kommunen kan yde hjælp til nødvendige udgifter til undervisningsmaterialer mv. i forbindelse med studiestart.

2.6.3.2. Den foreslåede ordning

I forbindelse med overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse kan der være startomkostninger til fx nødvendige bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt påkrævet tøj og sko. For enlige forsørgere kan sådanne ekstraomkostninger være en barriere for at påbegynde uddannelsen.

For at sikre, at unge enlige forsørgere kan komme i gang med en uddannelse, foreslås det, at kommunen kan yde støtte til sådanne udgifter i forbindelse med overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse, hvis kommunen vurderer, at den enkelte enlige forsørger har behov for dette. Det foreslås videre, at støtten højst kan udgøre 5.000 kr.

Det foreslås, at kommunens mulighed for at yde støtte til enlige forsørgeres udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer mv. indføres som en midlertidig ordning i loven med en forsøgsperiode på 3 år. Forslaget er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 52 og § 9.

2.6.3.3. Tilbagebetaling af støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer mv.

2.6.3.3.1. Gældende regler

Der er ikke gældende regler om tilbagebetaling af støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer mv.

2.6.3.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunen kan kræve støtten tilbagebetalt helt eller delvist, hvis modtageren af støtten ophører med uddannelsen inden for et år efter påbegyndelsen af uddannelsen. Dermed sikres det, at kommunen har mulighed for at kræve støtten tilbagebetalt, hvis modtageren fx har fået støtte til køb af bøger og computer mv., og kort tid herefter stopper med uddannelsen.

Det foreslås, at kommunens vurdering af, om støtten skal tilbagebetales helt eller delvist, skal bero på en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå

 

● modtagerens økonomiske forhold, herunder modtagerens mulighed for at tilbagebetale støtten,

● baggrunden for vedkommendes ophør med uddannelsen, herunder om ophøret er sket i forbindelse med studieskift, længden af uddannelsesperioden, eller

● mulig salgsværdi af de brugte undervisningsmaterialer mv.

 

Det foreslås videre, at kommunen ved udbetalingen af støtten skal oplyse modtageren om, at støtten kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis modtageren ophører med uddannelsen inden for et år efter påbegyndelsen af uddannelsen.

Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

2.6.4. Supplerende børnetilskud til uddannelsessøgende i visse praktik- og skoleperioder

I aftalen om en kontanthjælpsreform er det aftalt, at:

»Forsørgere under uddannelse skal have sammenlignelige økonomiske vilkår, uanset hvilken SU-berettiget uddannelse de er i gang med. Forsørgere på nogle uddannelser går ned i indkomst under praktikperioder, fordi praktikydelsen kan være lavere end den SU-ydelse, som de hidtil har modtaget. Enlige forsørgere og forsørgere, der er samboende eller gift med en SU-modtager eller uddannelseshjælpsmodtager, får i praktikperioder ret til en ydelse, som bringer deres samlede indkomst op til et niveau, der svarer til dobbelt eller forhøjet SU.«

For at udmønte denne del af aftalen foreslås det at indføre et nyt børnetilskud, supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder (supplerende børnetilskud).

2.6.4.1. Gældende ret

I uddannelsesperioder, hvor der kan modtages SU, har forsørgere, der har barnet boende hos sig, under bestemte betingelser ret til at modtage et forsørgertillæg oven i den almindelige SU. For enlige forsørgere udgør forsørgertillægget samme beløb som den almindelige SU (5.753 kr. pr. måned), og det samlede stipendium udgør 11.506 kr. pr. måned (2013-niveau). For samlevende og gifte forsørgere udgør forsørgertillægget 2.298 kr. pr. måned, og det samlede stipendium udgør 8.051 kr. pr. måned (2013-niveau). En af betingelserne for forsørgertillæg til samlevende er, at vedkommendes samlever også er SU-modtager. Er begge de to samlevende personer forsørgere og modtager SU og har barnet/børnene boende hos sig (f.eks. hvis der tale om fælles barn/børn) vil de begge modtage forsørgertillæg til deres almindelige SU. Det bemærkes, at lovforslagets § 4 (ændring af SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 2) medfører, at forsørgertillæg til samlevende ligeledes kan gives, hvor vedkommendes samlever modtager uddannelseshjælp efter den i lovforslagets § 1, nr. 33, foreslåede ny § 23 i lov om aktiv socialpolitik.

Erhvervsuddannelserne består af et grundforløb, hvor eleverne modtager skoleundervisning og derfor kan modtage SU efter reglerne herom, og et hovedforløb, hvor eleverne som udgangspunkt veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.

På hovedforløbet modtager eleverne overenskomstfastsat elevløn, hvis de har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Elevlønnen er afhængig af den valgte uddannelse og er typisk stigende i løbet af uddannelsesforløbet. Elevløn er i skattemæssig henseende til forskel fra SU en arbejdsindkomst, hvorfor reglerne om arbejdsmarkedsbidrag og beskæftigelsesfradrag finder anvendelse.

Hvis erhvervsuddannelseseleverne ikke har indgået en uddannelsesaftale, kan de være optaget på et hovedforløb i skolepraktik eller til skoleundervisning uden uddannelsesaftale, hvor de modtager skolepraktikydelse, på en skolebaseret uddannelse, hvor de modtager SU, eller deltage i skoleperioder på baggrund af lønnet beskæftigelse i udlandet, jf. § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, hvor de modtager godtgørelse. Skolepraktikydelsens størrelse pr. uge fastlægges på finansloven og udgør i 2013 6.829 kr. pr. måned. Skolepraktikydelse er ikke arbejdsindkomst i skattemæssig henseende.

I visse videregående uddannelser, f.eks. pædagoguddannelsen, indgår der også perioder med lønnet praktik.

I praktik- og skoleperioder, hvor der ikke kan modtages SU, kan forsørgere have ret til særligt børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c i børnetilskudsloven. Der er tale om et indtægtsreguleret tilskud, som maksimalt kan udgøre 6.804 kr. årligt (2013-niveau).

2.6.4.2. Den foreslåede ordning

2.6.4.2.1. Målgruppe og grundlæggende betingelser

Det foreslås, at der indføres en ny ydelse i børnetilskudsloven, supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder (supplerende børnetilskud). Målgruppen for supplerende børnetilskud er forsørgere på SU-berettigende uddannelser, som har et lavere indkomstgrundlag i praktik- og skoleperioder end den sammenlignelige sats for SU med forsørgertillæg.

Det foreslås, at retten til supplerende børnetilskud til en enlig forsørger er betinget af, at vedkommende er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud. Ekstra børnetilskud udbetales til enlige forsørgere, som har barnet boende hos sig. Der gælder samme betingelse for retten til at modtage SU med forsørgertillæg til en enlig forsørger. Hvis begge et barns forældre er enlige forsørgere, kan kun den af forældrene, som har barnet boende hos sig, søge supplerende børnetilskud i praktik- og skoleperioder.

Det foreslås, at retten til supplerende børnetilskud til en samlevende forsørger er betinget af, at vedkommendes samlever deltager i en SU-berettigende uddannelse eller modtager uddannelseshjælp efter den i lovforslagets § 1, nr. 33, foreslåede ny § 23 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis et samlevende par begge er forsørgere (over for samme barn eller hvert deres barn), kan de begge søge supplerende børnetilskud i de pågældende praktik- og skoleperioder.

Det foreslås, at børnetilskudslovens generelle betingelser vedrørende ansøgeren og barnet skal finde tilsvarende anvendelse for retten til supplerende børnetilskud, f.eks. betingelsen om, at barnet ikke har indgået ægteskab og ikke forsørges af offentlige midler.

Personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede er i gang med en uddannelse, der kan berettige til supplerende børnetilskud, vil kunne søge supplerende børnetilskud med virkning fra lovens ikrafttrædelsesdato.

2.6.4.2.2. Indtægtsregulering af supplerende børnetilskud

Supplerende børnetilskud udbetales efter ansøgning månedsvis bagud som en skattefri ydelse. Det foreslås, at det supplerende børnetilskud indtægtsreguleres, således at der tages højde for forskellige indtægtsniveauer under forskellige uddannelser, stigende lønninger i løbet af nogle uddannelser og eventuel supplerende, skattepligtig indkomst ved siden af elevlønnen eller skolepraktikydelsen.

Det foreslås, at supplerende børnetilskud indtægtsreguleres på baggrund af ansøgerens individuelle, skattepligtige indkomst. For en enlig forsørger foreslås det, at supplerende børnetilskud beregnes som 55 pct. af forskellen mellem satsen for SU med forsørgertillæg (11.506 kr. pr. måned i 2013) og ansøgerens aktuelle indtægt. For en samlevende forsørger foreslås det, at supplerende børnetilskud beregnes som 55 pct. af forskellen mellem satsen for SU med forsørgertillæg (8.051 kr. pr. måned i 2013) og ansøgerens aktuelle indtægt. Beløbet opgøres på årsbasis og udbetales månedligt med 1/12 heraf. Dermed opnås, at summen af supplerende børnetilskud og modtagerens øvrige indkomst efter skat er sammenlignelig med satsen for SU med forsørgertillæg efter skat.

2.6.4.2.3. Beregning, omregning og efterregulering af supplerende børnetilskud

Det foreslås, at opgørelse af indtægt og beregning af tilskud sker på kalenderårsbasis. Beregningen foretages på grundlag af ansøgerens oplysninger om forventet indtægt i kalenderåret. Modtageren vil endvidere have pligt til at oplyse om indkomststigninger, som kan medføre nedsættelse eller bortfald af supplerende børnetilskud. Af administrative hensyn foreslås det, at supplerende børnetilskud først omregnes, hvis den indtægt, der har ligget til grund for beregningen, ændres med mere end 10 pct.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark gennemfører en efterregulering af kalenderårets udbetalte supplerende børnetilskud, når årsopgørelsen for kalenderåret foreligger. Ved efterreguleringen træffes der således afgørelse om den endelige beregning af supplerende børnetilskud for kalenderåret. For meget eller for lidt udbetalt supplerende børnetilskud skal tilbagebetales henholdsvis efterbetales, hvis beløbet er større end 100 kr.

Endvidere foreslås det, at et tilbagebetalingskrav i forbindelse med den årlige efterregulering kan fradrages i fremtidige supplerende børnetilskud og særligt børnetilskud til uddannelsessøgende.

2.6.4.2.4. Konsekvensændringer i den eksisterende børnetilskudsordning (særligt børnetilskud til uddannelsessøgende)

Supplerende børnetilskud og særligt børnetilskud til uddannelsessøgende har delvist overlappende målgrupper. For at undgå dobbeltkompensation foreslås det, at der ikke vil være ret til at modtage begge ydelser samtidigt. Desuden foreslås regler, som er med til at sikre, at ansøgere og modtagere af supplerende børnetilskud ikke som følge af indtægtsreguleringen får en lavere ydelse, end de ville have været berettiget til, hvis de havde søgt om/modtaget særligt børnetilskud til uddannelsessøgende. Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede § 10 f, stk. 1 og 2, i børnetilskudsloven.

2.7. Kommunen skal se bort fra formue for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

2.7.1 Gældende ret

Kontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og er subsidiær i forhold til andre private eller offentlige forsørgelsesmuligheder. Derfor kan der kun udbetales kontanthjælp, når man ikke har andre forsørgelsesmuligheder, fx formue man kan leve af.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Kommunen skal endvidere se bort fra den del af en formue, som er nødvendig for at bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder - uanset med hvilket formål opsparingen er foretaget. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover formuegrænsen på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. - er grundlag for at se bort fra en formue, herunder hvor meget der er grundlag for at se bort fra.

Formue i form af fx en børneopsparing kan således medføre, at opsparingen skal »leves op«, førend der kan udbetales kontanthjælp.

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), jf. lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er en uddannelse for unge under 25 år, som er udviklingshæmmede eller har særlige fysiske behov fx fysisk eller psykisk handicap, og som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen er en 3-årig ungdomsuddannelse og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller på institutioner. Uddannelsen er ikke SU-berettiget, men personen beholder den ydelse, som personen hidtil måtte have ret til, herunder kontanthjælp.

For unge, der deltager i STU med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, skal kommunen efter de gældende regler træffe afgørelse om, at formue i form af fx en børneopsparing eller andre opsparede midler skal anvendes til den unges forsørgelse, førend der kan udbetales kontanthjælp. Kommunen skal dog som nævnt se bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

2.7.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunen ved udbetalingen af uddannelseshjælp skal se bort fra al formue, herunder opsparede midler, som den unge og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever har, så længe den unge deltager i STU.

Formue, som den unge ikke har forbrugt under deltagelsen i STU, vil blive omfattet af de gældende regler om formue fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter eller afbryder uddannelsen.

2.8. Kommunen skal se bort fra formue i form af udbetalt beløb for kritisk sygdom

2.8.1. Gældende ret

Kontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og er subsidiær i forhold til andre private eller offentlige forsørgelsesmuligheder. Derfor kan der kun udbetales kontanthjælp, når man ikke har andre forsørgelsesmuligheder, fx formue man kan leve af.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Kommunen skal endvidere se bort fra den del af en formue, som er nødvendig for at bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder - uanset med hvilket formål opsparingen er foretaget. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover formuegrænsen på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. - er grundlag for at se bort fra en formue, herunder hvor meget der er grundlag for at se bort fra.

Formue i form af en forsikringssum for kritisk sygdom medfører således efter de gældende regler, at opsparingen skal »leves op«, førend der kan udbetales kontanthjælp, hvis beløbet udgør mere end 10.000 kr./20.000 kr.

2.8.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fra formue i form af udbetalte forsikringssummer fra forsikringer ved visse kritiske sygdomme.

Beløbet er bestemt til at give økonomisk frihed i en svær tid under et sygdomsforløb og i en eventuel rekonvalescensperiode. Det foreslås derfor, at der ikke længere kan ses bort fra erstatningen 5 år efter udbetalingen. Dette gælder for hver udbetaling, dvs. udbetaling pr. forsikringsbegivenhed. Der kan i nogle tilfælde udbetales beløb fra flere forsikringer for samme forsikringsbegivenhed.

Der findes en række forsikringsselskaber, der tegner forsikring ved visse kritiske sygdomme. Langt de fleste forsikringer ved visse kritiske sygdomme er tegnet som led i et ansættelsesforhold. Nogle kan derudover have en individuel forsikring. Der kan være forskel på, hvilke sygdomme der er omfattet af erstatning ved visse kritiske sygdomme.

2.9. Indbetaling af ATP-bidrag

2.9.1. Gældende ret

Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse. 1/3 af bidraget betales af ydelsesmodtageren og 2/3 af staten. Ydelsen skal efter fradrag for arbejde og pensioner mindst være på 13.952 kr. (2013-niveau) for forsørgere eller 10.500 kr. (2013-niveau) for ikke-forsørgere, før der indbetales ATP-bidrag af ydelsen. Det er en betingelse for betaling af ATP-bidrag af kontanthjælp, at personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at uddannelseshjælp omfattes af ATP-ordningen. Dog beregnes ATP-bidraget kun i forhold til uddannelseshjælpens grundsats, dvs. at et evt. aktivitetstillæg ikke medregnes. Tilsvarende foreslås, at det for kontanthjælpsmodtagere også kun er grundsatsen, der indgår i beregningen.

Som følge af forslaget om nedsættelse af hjælpen til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, herunder indførelsen af uddannelseshjælp, vil det i praksis kun være ganske få personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er under 30 år, der fremover skal indbetale ATP-bidrag, da kravet til ydelsens størrelse, før der betales ATP-bidrag, fastholdes.

Det foreslås endvidere, at karensperioden på 6 måneder, der gælder for kontanthjælp, sættes op til 12 måneder og tillige skal omfatte uddannelseshjælp.

2.10. Forsøg

2.10.1 Gældende ret

Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter ansøgning fra en kommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i loven. Det gælder dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.

Kontanthjælpssystemet bygger på et selvforsørgelsesprincip, og hjælpen udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet. Hovedreglen er derfor, at indtægter fradrages krone for krone i hjælpen, dog ses der bort fra 15,23 kr. (2013-niveau) pr. udført arbejdstime, hvis modtageren eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter. Beløbet, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

2.10.2 Den foreslåede ordning

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget kontanthjælp i mange år, eller som har komplekse problemer, fx i form af hjemløshed, misbrug mv., kan være i stand til at arbejde i et vist omfang, men kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Med henblik på at give disse persongrupper en ekstra tilskyndelse til at tage arbejde, foreslås det, at der gives mulighed for at gennemføre forsøg, hvor personer omfattet af forsøgsordningerne kan få et lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i deres hjælp.

Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan give tilladelse til forsøg, hvor udsatte grupper får mulighed for et lempet fradrag for arbejdsindtægter.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat nærmere administrative regler om to forsøg med lempeligere fradrag. Forsøgene vil blive gennemført i 2014 med efterfølgende evaluering.

Forsøget med lempeligere fradrag til særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med et forsøg om dag-til-dag-formidling, hvor virksomheder kan søge arbejdskraft til et kortvarigt job, fx en dags hjælp med oprydning. Dette forsøg er nærmere beskrevet i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen. Der henvises til dette lovforslags almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.2.

I tilfælde, hvor de særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere påtager sig disse dag-til-dag-jobs, får de mulighed for at få et lempeligere fradrag fra arbejdsindtægter i deres kontanthjælp.

Forsøget med lempeligere fradrag til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil ligeledes blive nærmere udmøntet i de administrative regler.

2.11. Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt mv.

2.11.1. Registerbaseret sagsbehandling

Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunerne kan indhente oplysninger om den, der ansøger om eller får hjælp, fra bl.a. arbejdsløshedskasse og pengeinstitutter, hvis det er nødvendigt for at behandle sagen. Det gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Indhentelsen skal som hovedregel ske med samtykke fra den pågældende.

Kommunerne kan endvidere efter de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område uden samtykke til brug for behandlingen af en sag eller til brug for kontrol indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder til brug for efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug. Myndighederne skal indhente oplysningerne fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis oplysningerne findes i dette register.

Efter § 2 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, kan der endvidere udveksles relevante oplysninger mellem en række ministerier med tilhørende styrelser, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen (nu SKAT), Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, ATP, Nemkonto-registret og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af de arbejdsmarkedsrettede ordninger.

Det foreslås, at kommunerne fremover forpligtes til at anvende oplysninger fra relevante elektroniske registre, som kommunerne har adgang til, når der skal træffes afgørelser efter kapitel 1 a og 4.

Baggrunden for forslaget er, at der ved indhentelse af oplysningerne fra elektroniske registre skabes et bedre administrationsgrundlag via anvendelsen af allerede tilgængelige oplysninger, således at kommunerne ikke skal indhente oplysninger om en persons økonomiske eller personlige forhold hos personen selv, hvis oplysningerne allerede fremgår af fx indkomstregisteret.

Det vil endvidere kunne bidrage til en mere effektiv og ensartet sagsbehandling i kommunerne.

Forslaget skal sikre, at kommunerne fremover i videst muligt omfang forpligtes til indenfor rammerne af forvaltningsloven, persondataloven, retssikkerhedsloven mv. at anvende de relevante elektroniske registerbaserede oplysninger, som kommunerne har adgang til, når der skal træffes afgørelser efter kapitel 1 a og 4. Reglerne i retssikkerhedsloven mv., er fortsat gældende også for sagsbehandling af sager efter kapitel 1 a og 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Indhentelse af de registerbaserede oplysninger skal ske indenfor rammerne af reglerne i persondataloven mv. og skal opfylde eventuelle krav om samtykke fra borgerne. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.11.3. om forholdet til Persondataloven.

2.11.2. Digitale sagsbehandlingsskridt, herunder partshøring mv.

På baggrund af Folketingsvedtagelse V 82 (2009-2010) om digitalisering af den offentlige sektor indgik den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), KL og Danske Regioner aftalen om Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015. Aftalen blev den 26. oktober

2011 tiltrådt af den nuværende regering (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre).

På denne baggrund foreslås det derfor, at kommunen skal partshøre uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere digitalt, når kommunen træffer afgørelser efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, herunder hvis der på baggrund af ydelser udbetalt efter kapitel 4 træffes afgørelse om tilbagebetaling mv. efter kapitel 11 og 12.

Samtidig stilles der krav om, at en uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager og en jobparat kontanthjælpsmodtager skal besvare partshøringen digitalt. Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan besvare partshøringen digitalt, men der stilles ikke krav om det.

Kommunen skal endvidere sende afgørelser digitalt, hvis partshøringen er foretaget digitalt.

Kommunen kan dog sende partshøring og afgørelse med almindelig post til en person, der modtager hjælp som aktivitetsparat, hvis det ikke er muligt for personer at anvende digitale værktøjer.

Efter forslaget skal der være adgang til partshøringen fra »Min side« på Jobnet, og der skal være adgang til at besvare partshøringen og agterskrivelsen fra »Min side« på Jobnet. Der skal samtidig etableres en kommunal it-løsning, der kan understøtte processen omkring partshøring, herunder digital modtagelse af partshøring og agterskrivelse og digital besvarelse af partshøring samt modtagelse af afgørelser.

På sigt skal alle, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, kunne modtage breve og afgørelser digitalt.

Et digitalt partshørings-it-system vil muliggøre en egentlig systemintegration med de kommunale fagsystemer, hvor der fx kan ske en validering af de oplysninger, som borgeren fx indtaster som svar på en partshøring. Det kan også muliggøre en egentlig integration i de kommunale fagsystemer af borgerens besvarelser. En sådan løsning vil kunne bidrage til effektiviseringer i højere grad end fremsendelse af dokumenter til en digital postkasse og borgerens returnering af dokumenter via en digital postkasse.

Kravene til den kommunale it-løsnings integration med »Min side« på Jobnet vil blive fastsat i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, jf. seneste bekendtgørelse nr. 1420 af 23. december 2012.

Samtidig foreslås det, at kommunerne sammen med partshøringen skal sende en såkaldt agterskrivelse til en person, hvor kommunen påtænker at træffe afgørelse om fx en sanktion efter §§ 36-41, fordi den pågældende er udeblevet fra et tilbud mv. Baggrunden for dette er, at personen, der har begået en forseelse, derved får kendskab til, hvilken afgørelse kommunen vil træffe på baggrund af de oplysninger, der fremgår af sagen inden partshøring. Det bliver dermed klart for den pågældende, hvad konsekvensen er, hvis personen ikke besvarer partshøringen og fremkommer med oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen. Formen skal dog respektere formålet med partshøringspligten, dvs. at parten skal have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag.

2.11.3. Forholdet til persondataloven

Den foreslåede udbygning af »Min side« på Jobnet med visning af data om aftaler mellem en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, om jobsøgning, mulighed for registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog, muligheden for fra »Min Side« på Jobnet at få adgang til partshøring, agterskrivelse og afgørelse digitalt i en kommunal it-løsning samt mulighed for at besvare partshøringen digitalt i den kommunale it-løsning, vil skulle ske inden for rammerne af persondatalovgivningen.

Kommunernes behandling af sager om ydelsesdelen og beskæftigelsesindsatsen efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der gælder for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3. For sociale myndigheders indberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes.

Adgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, hvor de kompetente myndigheder på socialområdet og beskæftigelsesområdet (fx jobcentre og ydelseskontorer) har behov for at indhente oplysninger om en persons jobsøgningsaktiviteter i jobloggen og dels til brug for sagsbehandling i forbindelse med partshøring og afgørelser, når en person ikke har overholdt sin pligt til at stå til rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 36-41.

Oplysningerne kan endvidere bruges ved afgørelser om, hvilken ydelse en person skal have, herunder om der skal ske fradrag i ydelsen på baggrund af indtægter fra arbejde mv.

Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglig og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, anses for at være opfyldt med lovforslaget.

Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal iagttage persondatalovens § 29, hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede. Der vil dog ikke være pligt for de nævnte myndigheder til at underrette de berørte personer om indhentelsen af oplysninger, idet oplysningspligten ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2. I det omfang der indhentes oplysninger efter reglerne om forudgående samtykke, vil personen dog i forbindelse med afgivelsen af samtykket blive bekendt med udvekslingen af oplysninger.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis som var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de forslåede bestemmelser til §§ 2 b, 98 a og 98 c opfylder kravene til et klart og utvetydigt retsgrundlag.

For så vidt angår information til berørte om kontrolordningen gælder det, at uddannelseshjælp og kontanthjælp er forsørgelsesydelser, der modtages efter ansøgning. Kommunen skal derfor - som ansvarlig for administrationen af forsørgelsesydelser - når de berørte personer søger om uddannelseshjælp eller kontanthjælp orientere om kontrolordningen. Det kan fx ske på den blanket eller formular, hvorpå der søges om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Adgangen til at foretage kontrol af samlever-status ved opslag i fx ATP's samleverregister gælder alene for kontanthjælp og uddannelseshjælp, der udbetales for perioder efter lovens ikrafttræden. Kommunen skal derfor, inden de eventuelt foretager en samkøring for personer, der også før lovens ikrafttræden modtog kontanthjælp og som også efter lovens ikrafttræden modtager uddannelses- eller kontanthjælp, orientere de berørte personen, inden samkøringen foretages.

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet). Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Udmøntningen af §§ 98 a og 98 c og kommunens administration af § 2 b vil skulle ske inden for disse rammer.

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere forud for iværksættelsen anmelde sammenstilling og samkøring af oplysningerne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 1.

2.12. Konsekvensændringer som følge af lovforslaget

2.12.1. Lov om aktiv socialpolitik – hjælp i særlige tilfælde

2.12.1.1. Gældende ret

Tilskud til tandpleje efter lovens § 82 a er efter gældende regler betinget af, at personen modtager ydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau. For personer fra 18 år til og med 24 år ydes tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Personer, som er 25 år eller derover, kan efter gældende regler få dækket 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.

2.12.1.2. Den foreslåede ordning

Som konsekvens af, at kontanthjælp foreslås afløst af uddannelseshjælp til personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås det, at personer, som opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp, omfattes af reglerne om tilskud til tandpleje efter lovens § 82 a.

Desuden foreslås det, at personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp, omfattes af den gruppe, som modtager 100 pct. dækning af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Personer fra 25 år til og med 29 år, som er aktivitetsparate, og som modtager aktivitetstillæg, og personer under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, herunder evt. et aktivitetstillæg, foreslås ikke omfattet af det høje tilskud. Disse personer foreslås omfattet af de gældende regler om tilskud for personer, som er 25 år eller derover, der kan få dækket 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.

2.12.2. SU-loven - konsekvenser af indførelsen af uddannelseshjælp

2.12.2.1. Gældende ret

Uddannelsessøgende, der er forsørgere, kan sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån optage et supplerende studielån på 1.473 kr. (2013-niveau). Det er en betingelse for at kunne betragtes som forsørger, at den uddannelsessøgende er forælder til et barn under 18 år, og at barnet bor hos den uddannelsessøgende.

Uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, kan tillige modtage et tillægsstipendium på 5.753 kr. (2013-niveau).

Endelig kan uddannelsessøgende, der er forsørgere og bor sammen med en SU-modtager, få et tillægsstipendium på 2.298 kr. For at få ret til dette tillægsstipendium er det en betingelse, at den uddannelsessøgende er i parforhold med og deler folkeregisteradresse med en uddannelsessøgende, der med rette har modtaget SU i mindst en måned i forudgående kvartal.

Hverken det supplerende lån til forsørgere eller tillægsstipendierne til henholdsvis enlige forsørgere og forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager, kan udbetales i måneder, hvor den uddannelsessøgende modtager ekstra SU i forbindelse med fødsel.

2.12.2.2. Den foreslåede ordning

Som en del af kontanthjælpsreformen foreslås det, at SU-modtagere, der bor sammen med en person, der modtager uddannelseshjælp, får ret til supplerende stipendium på lige fod med uddannelsessøgende, der bor sammen med en SU-modtager.

Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 2, vil også uddannelsessøgende, der bor sammen med en person, der modtager uddannelseshjælp kunne få forsørgertillæg efter SU-lovens § 10 b, og regler fastsat i medfør heraf.

2.12.3. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

De konsekvensændringer, som skal ske i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som følge af nærværende lovforslag samt det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, er af lovtekniske årsager medtaget i det samtidigt fremsatte lovforslag, og er derfor ikke medtaget i dette lovforslag.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 og fuldt indfaset. De samlede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen fremgår af det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

 

 

3.1. Ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg

Forslaget indebærer, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Aktivitetsparate unge vil få mulighed for at modtage et aktivitetstillæg i aktive uger. Forslaget skønnes at berøre omkring 43.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heraf skønnes det, at omkring 25.500 fuldtidspersoner vil opnå en uændret ydelse i aktive uger.

Forslaget medfører mindreudgifter til kontanthjælp, særlig støtte og ATP-bidrag samt merudgifter til uddannelseshjælp, SU, boligstøtte og dagtilbudsbetaling. Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 753,0 mio. kr. i 2014 og 766,1 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 242,0 mio. kr. i 2014 og 246,2 mio. kr. fra 2015 og frem, mens mindreudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 511,0 mio. kr. i 2014 og 519,9 mio. kr. i 2015 og frem. Kommunernes udgifter til kontant- og uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og særlig støtte er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.2. Ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil fremover modtage en ydelse, der er lavere end den nuværende kontanthjælp, men højere end SU-satsen. Aktivitetsparate vil få mulighed for at modtage et aktivitetstillæg i aktive uger. Forslaget skønnes at berøre omkring 3.100 fuldtidspersoner på kontanthjælp under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heraf skønnes det, at omkring 1.600 fuldtidspersoner vil opnå en uændret ydelse i aktive uger.

Forslaget medfører mindreudgifter til kontanthjælp og merudgifter til boligstøtte og dagtilbudsbetaling. Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 83,3 mio. kr. i 2014 og 84,3 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 26,6 mio. kr. i 2014 og 26,9 mio. kr. i 2015 og frem, mens mindreudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 56,7 mio. kr. i 2014 og 57,4 mio. kr. i 2015 og frem. Kommunernes udgifter til kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.3. Gensidig forsørgelsespligt for samlevende par der er fyldt 25 år

Forslaget indebærer, at samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får pligt til at forsørge hinanden i forbindelse med ansøgning om og modtagelse af uddannelses- og kontanthjælp. Forslaget skønnes at berøre omkring 7.200 fuldtidspersoner.

Forslaget medfører mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp, til ATP-bidrag og til aktivering i form af vejledning og opkvalificering samt løntilskud. Forslaget medfører merudgifter til boligstøtte og dagtilbudsbetaling samt administrative merudgifter i kommunerne. Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 301,7 mio. kr. i 2014 og 652,2 mio. kr. i 2015 og frem. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 103,6 mio. kr. i 2014 og 227,6 mio. kr. i 2015 og frem, mens mindreudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 198,1 mio. kr. i 2014 og 424,6 mio. kr. i 2015 og frem. Kommunernes udgifter til kontant- og uddannelseshjælp, vejledning og opkvalificering samt løntilskud er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.4. Rådighed

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget.

3.5. Sanktioner

Forslaget indebærer harmonisering af periodesanktioner, skærpelse af punktsanktionernes størrelse, indførelse af digital partshøring, krav om personlig kontakt inden sanktion for aktivitetsparate ydelsesmodtagere, rådighedsvurdering ved gentagne sygemeldinger samt sanktion på grund af utilstrækkelig jobsøgning mv. Der vil som følge heraf blive afholdt flere rådighedssamtaler og kommunerne kan ved gentagne sygemeldinger indhente lægeerklæringer.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 9,1 mio. kr. i 2014-2016 og 8,1 mio. kr. i 2017 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 0,5 mio. kr. i 2014-2016 og -0,5 mio. kr. i 2017 og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 8,6 mio. kr. i 2014 og frem. Kommunernes udgifter til kontant- og uddannelseshjælp er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.6. Hjælp og støtte i overgang til uddannelse

3.6.1. Uddannelseshjælp i en periode i forbindelse med overgang til uddannelse

Forslaget indebærer, at personer, der i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse kommer i en situation, hvor de i en periode står uden forsørgelse, skal kunne modtage uddannelseshjælp, indtil de påbegynder uddannelsen.

Forslaget skønnes at indebære merudgifter på 3,5 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 1,1 mio. kr., mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 2,4 mio. kr. Kommunernes udgifter til uddannelseshjælp er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.6.2. Ingen indkomsthuller for enlige forsørgere under uddannelse

Forslaget indebærer, at enlige personer, der overgår fra et erhvervsfagligt grundforløb til et hovedforløb, og står uden forsørgelse før de finder en praktikplads, eller står uden forsørgelse mellem to uddannelser, skal kunne modtage en behovsbestemt hjælp svarende til SU-satsen for enlige forsørgere.

Forslaget skønnes at indebære merudgifter på 2,5 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 0,8 mio. kr., mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 1,7 mio. kr. Kommunernes udgifter til hjælpen er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.6.3. Studiestartspakke

Forslaget indebærer, at enlige forsørgere, der overgår fra uddannelseshjælp til uddannelse, skal have mulighed for at modtage en studiestartspakke til en maksimal værdi af 5.000 kr.

Forslaget skønnes at indebære merudgifter på 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 2,0 mio. kr., mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 2,0 mio. kr. Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.6.4. Supplerende børnetilskud til uddannelsessøgende i visse praktik- og skoleperioder

Forsørgere på nogle uddannelser går ned i indkomst i visse praktik- og skoleperioder, fordi lønnen eller skolepraktikydelsen i disse perioder kan være lavere end den SU-ydelse, som de hidtil har modtaget. Det gælder blandt andet i visse erhvervsuddannelser og for elever, der optages i skolepraktik, fordi de ikke har fundet en praktikplads. I visse videregående uddannelser, fx pædagoguddannelsen, ses også en indkomstnedgang. Derfor indføres et tillæg i form at et supplerende børnetilskud i børnetilskudsloven, der sikrer, at forsørgere, der overgår fra et uddannelsesforløb, hvor de modtager SU, til en praktik- eller skoleperiode med løn eller skolepraktikydelse, får ret til at modtage en ydelse, der bringer deres samlede indkomst op til et niveau, der svarer til SU-stipendium med forsørgertillæg.

Forslaget skønnes samlet set at indebære statslige merudgifter på 55,1 mio. kr. i 2014 og 74,1 mio. kr. i 2015 og frem. Heraf er en ramme på op til 3 mio. kr. afsat til administrative konsekvenser.

 

 

3.7. Kommunen skal se bort fra formue for personer på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Forslaget indebærer, at kommunerne ved udbetalingen af uddannelseshjælp skal se bort fra formue for personer, der deltager i STU.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 6,4 mio. kr. i 2014 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 2,0 mio. kr., mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 4,4 mio. kr. Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.8. Kommunen skal se bort fra formue i form af udbetalt beløb for kritisk sygdom

Forslaget indebærer, at kommunerne ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fra formue i form af udbetalt forsikringssum fra forsikringer for kritisk sygdom.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 32,3 mio. kr. i 2014 og 42,9 mio. kr. i 2015 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 11,0 mio. kr. i 2014 og 14,6 mio. kr. i 2015 og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 21,3 mio. kr. i 2014 og 28,3 mio. kr. i 2015 og frem. Kommunernes udgifter til kontant- og uddannelseshjælp er omfattet af budgetgarantien.

 

 

3.9. Indbetaling af ATP-bidrag

Forslaget indebærer, at ATP-bidraget beregnes i forhold til uddannelses- eller kontanthjælpens grundsats, samt at karensperioden på 6 måneder sættes op til 12 måneder.

Forslaget skønnes samlet set at medføre statslige mindreudgifter på 36,0 mio. kr. i 2014 og 42,9 mio. kr. i 2015 og frem.

 

 

3.10. Forsøg

Forslaget indebærer, at der skabes hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan give tilladelse til forsøg, hvor udsatte grupper får mulighed for lempet fradrag for arbejdsindtægter samt forsøg om dag-til-dag-formidling.

Der afsættes 22,9 mio. kr. til forsøgene i 2014 og 0,5 mio. kr. til evaluering i 2015.

 

 

3.11. Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt mv.

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget.

3.12. Konsekvensændringer som følge af lovforslaget

3.12.1. Lov om aktiv socialpolitik – hjælp i særlige tilfælde

Forslaget indebærer, at uddannelsesparate personer i alderen 25-29 år, vil være berettiget til et tilskud på 100 pct. af den del af egenbetalingen for tandpleje, der overstiger 600 kr.

Som følge af de øvrige elementer i kontanthjælpsreformen forventes antallet af personer, der er berettiget til tilskud til tandpleje efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik, at falde svarende til antallet af personer under 30 år, der kommer i uddannelse og antallet af personer mellem 25 og 29 år, hvor kontanthjælpen eller uddannelseshjælpen bortfalder som følge af, at der indføres gensidig forsørgelsespligt.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 7,6 mio. kr. i 2014 og offentlige mindreudgifter i 2015, 2016 og 2017 på hhv. 7,5 mio. kr., 10,0 mio. kr. og 10,8 mio. kr. Fuldt indfaset skønnes de samlede mindreudgifter at udgøre 10,3 mio.kr.

 

 

3.12.2. SU-loven – konsekvenser af indførelsen af uddannelseshjælp

De økonomiske konsekvenser er indregnet i forslag 3.1 om uddannelseshjælp.

3.12.3. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

De konsekvensændringer, som skal ske i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som følge af nærværende lovforslag samt det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, er af lovtekniske årsager medtaget i det samtidigt fremsatte lovforslag, og er derfor ikke medtaget i dette lovforslag.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler- Lederne, Dansk Industri, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frivilligrådet, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Rådet for Socialt Udsatte.

Høringsfristen er fastsat til den 5. juni 2013.

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1–3 (§§ 1-2)

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal modtageren af hjælp og ægtefællen efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne.

Efter § 2, stk. 1, har enhver kvinde og mand i forhold til det offentlige ansvar for efter evne at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Det betyder, at kommunen ikke kan yde hjælp til en person, som kan forsørge sig selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre, herunder sin ægtefælle. Det betyder desuden, at der ved beregning af hjælp til en ægtefælle tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold.

Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse, jf. § 2, stk. 2. Hvis kommunen, fx på grund af samlivsophør, må træde til med hjælp, indtræder kommunen i retten til at få fastsat bidrag, jf. § 97 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at bestemmelserne i §§ 1 og 2 fremover også skal gælde for samlevende, der opfylder lovens betingelser for tildeling af hjælp. Hvad angår ansvaret for at forsørge en samlever, vil dette dog ophøre, hvis en eller flere betingelser for at anses som samlevende ikke længere er tilstede. Dette gælder bl.a. hvis samlivet ikke længere består - uanset samlivets varighed. Herved adskiller forslaget sig fra retsforholdet mellem ægtefæller, hvor pligten til gensidig forsørgelse gælder, uanset om parret lever sammen eller hver for sig.

Til nr. 4 (Kapitel 1 a)

Der er i de gældende regler ikke en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst parforhold medfører således ikke en gensidig forsørgelsespligt.

Efter § 2 i lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven) påhviler det mand og hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde, at bidrage hver efter sin evne til at skaffe familien det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Til underholdet henregnes, hvad der udkræves til husholdningen og børnenes opdragelse såvel som til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.

Hvis en ægtefælle ikke opfylder sin underholdspligt efter § 2, kan statsforvaltningen efter § 5 i retsvirkningsloven efter begæring af den anden ægtefælle pålægge ægtefællen at bidrage til den anden ægtefælles forsørgelse i det omfang, hvori det efter omstændighederne må anses for rimeligt. Bestemmelsen i § 5 om fastsættelse af bidrag under ægtefællernes samliv anvendes yderst sjældent.

Den privatretlige forsørgelsespligt gælder kun for personer, der er gift med hinanden. Det bemærkes, at registrerede partnerskaber fortsætter, når det registrerede partnerskab er indgået, inden muligheden for ægteskab mellem to personer af samme køn blev indført. Efter partnerskabslovens § 3 har registrering af partnerskab samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.

Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er forældrene hver for sig forpligtet til at forsørge deres barn. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv. Hvis en af forældrene ikke opfylder forsørgelsespligten over for barnet, kan statsforvaltningen pålægge forælderen at udrede bidrag til barnets underhold. Forsørgelsespligten påhviler forældrene som forældre og er således uafhængig af samliv eller ægteskab.

Den offentligretlige forsørgelsespligt fremgår af § 2 i lov om aktiv socialpolitik og regulerer en forsørgelsespligt overfor ægtefæller og børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Retten til at modtage kontanthjælp er i dag uafhængig af en samlevers forhold, uanset samlivets varighed. Tilstedeværelse af fælles børn ændrer ikke ved dette forhold.

Det foreslås i § 2 a, at der skal gælde en forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Forsørgelsespligten skal gælde i de situationer, hvor den ene eller begge personer efter de gældende regler ville have ret til at få udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp. Der skal derfor være gensidig forsørgelsespligt i den situation, hvor en eller begge i et papirløst samlivsforhold ansøger om eller i forvejen modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Udtrykket sambo anvendes i loven som udtryk for den person, ansøgeren eller modtageren bor sammen med. Dette har i forvejen betydning ved beregningen af særlig støtte efter § 34 og er i den forbindelse ikke begrænset til én sambo. I sammenhæng med den foreslåede forsørgelsespligt er udtrykket begrænset til én sambo, jf. nedenfor.

Den foreslåede forsørgelsesforpligtigelse vil derfor gælde både i situationer, hvor en person, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er eller bliver samlevende med en anden, og i situationer hvor en person i et papirløst samlivsforhold søger om uddannelses- eller kontanthjælp.

I forslaget til § 2 b angives, hvad der forstås ved samlevende. Det foreslås således i stk. 1, at samlevende som udgangspunkt afgrænses som to personer, der

 

● begge er fyldt 25 år,

● har fælles bopæl - det vil sige samme adresse, og

● ikke er gift med en anden eller ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller søskende.

 

Efter forslagets indhold skal kommunen undersøge, om ansøgeren og samboen opfylder disse grundbetingelser, jf. § 2 b, stk. 1.

Undtagelserne om ikke at være gift med en anden og ved nært slægtningskab udspringer af ægteskabslovens §§ 6 og 9.

Er ovenstående opfyldt, foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at kommunen undersøger, om ansøgeren opfylder ét af følgende kriterier:

 

1) ansøger har mindst ét fælles barn med samboen,

2) ansøger og samboen er eller har været noteret som samlevende i ATP, eller

3) ansøger tidligere har været gift med sin sambo, medmindre de er separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder.

 

Det bemærkes, at forsørgelsesforpligtelsen efter forslaget indtræder uanset samlivets forudgående varighed.

Oplysninger til brug for afgørelse af, om betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt, kan kommunen indhente i CPR-registeret og hos ATP. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger om tidligere forhold, fx tidligere notering som samlevende i ATP, kun bevares i en periode, hvorefter oplysningerne slettes. Det er ikke hensigten, at kommunen skal søge at indhente oplysninger, der er ældre end de oplysninger, der findes i de nævnte registre. Formålet med at lade tidligere noteringer af samliv mv. være omfattet, er således at modvirke evt. omgåelse ved, at ansøger og/eller dennes samlever søger at ændre aktuelle oplysninger om samlivet med henblik på at undgå at blive omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås i nr. 3 at omfatte personer, der tidligere har været gift med sin sambo, medmindre de er separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder. Baggrunden herfor er primært at undgå forsøg på omgåelse af forsørgelsespligten. Fristen på 3 måneder i forbindelse med separation eller skilsmisse foreslås indsat under hensyntagen til, at der i sådanne situationer kan hengå en vis tid med eventuel afhændelse af fælles bolig og tilvejebringelse af et andet sted at bo.

Opfylder en ansøger kriterierne i § 2 b, stk. 1, og ét af de angivne kriterier i forslaget til § 2 b, stk. 2, nr. 1-3, meddeler kommunen ansøgeren og dennes sambo i en agterskrivelse med en frist for at svare, at kommunen forventer at træffe afgørelse om, at ansøgeren er samlevende med samboen. Efter fristens udløb kan kommunen træffe afgørelse om, at der kan statueres gensidig forsørgelsespligt mellem de to samlevende. Der skal herefter foretages en beregning af uddannelses- eller kontanthjælp svarende til den, der foretages for ægtefæller.

Endvidere foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at kommunen, hvis betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldte, kan træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, hvis det vurderes, at der er et samliv af ægteskabslignende karakter.

Først og fremmest kan mange papirløse samlevende selv angive, at de har et samliv af ægteskabslignende karakter med deres sambo. Hvis ansøgeren eller modtageren angiver sig som samlevende, og samboen bekræfter dette ved kommunens partshøring herom, kan kommunen umiddelbart betragte de to personer som samlevende og derved fastslå gensidig forsørgelsespligt.

I tilfælde, hvor modtageren eller ansøgeren ikke har angivet sig som samlevende, men hvor kommunen kan se, der bor en anden på samme adresse, og begge parter opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, kan kommunen efter omstændighederne foranstalte en nærmere undersøgelse af forholdene og derefter træffe afgørelse ud fra en konkret, individuel vurdering.

Indikatorer, der kan bevirke, at kommunen ville gå ind i en nøjere undersøgelse af sagen, kunne være, hvis

 

1) en ansøger og en sambo eksempelvis ejer den fælles bolig sammen, herunder har gæld i den fælles bolig,

2) ansøger ejer større forbrugsgoder, som fx bil eller fritidsfaciliteter, fx fritidshus, i fællesskab med sin sambo,

3) ansøger har fælles gæld eller formue med sin sambo,

4) ansøger har fælles bankkonto med sin sambo,

5) ansøger har boet mindst 2 år sammen med sin sambo,

 

Disse er indikationer, der kan give et billede af et samliv af en sådan fasthed og karakter, at kommunen kan anse det for godtgjort i tilstrækkelig grad, at der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter.

Kommunen skal i medfør af forvaltningslovens § 24, når kommunen begrunder afgørelsen, henvise til de retsregler i henhold til, hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Afgørelser om samliv efter lovforslaget vil adskille sig fra de tilsvarende afgørelser af status som enlig forsørger i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og afgørelse af status som reelt enlig i lov om social pension derved, at hele forsørgelsen vil kunne afhænge af status som samlevende i kontanthjælpssystemet. Hermed adskiller samleverbegrebet sig også fra samleverbegrebet i § 85 a. En afgørelse om samliv i kontanthjælpssystemet kan være meget indgribende, hvorfor der i sagens natur bør indgå yderligere aspekter i afdækningen af, om personerne er samlevende, end dem der indgår ved tildelingen af en supplerende ydelse eller tillæg efter lov om social pension eller bortfald af et tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Omvendt vil fx kommunens vurdering af, at ansøger skal have hjælp efter en sats på SU-niveau, der er betinget af, at personen modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven som enlig forsørger, være en stærk indikation af, at personen ikke er samlevende, uanset om der måtte være registreret andre personer på bopælen.

Det er ikke hensigten at statuere gensidig forsørgelsespligt mellem to personer, der deler bolig med henblik på at have en billigere boligudgift, men ellers ikke har et samliv, der har ægteskabslignende karakter. Den omstændighed, at de ind imellem indtager måltider sammen i den fælles bolig og deler bad, køkken, køkkenredskaber og køleskab, indebærer ikke i sig selv, at kommunen kan statuere gensidig forsørgelsespligt med den virkning, at de to parter skal pålægges pligt til at forsørge hinanden.

Der kan kun være gensidig forsørgelsespligt mellem to personer. I ganske særlige tilfælde kan der opstå tvivl om, hvem der samlever med hvem. Et eksempel kan være en husholdning bestående af tre personer, hvor en person har fælles børn med de to andre. Her må kommunen ud fra et konkret individuelt skøn træffe afgørelse om, hvilket samlivsforhold, der skal danne grundlag for den gensidige forsørgelsespligt.

Nye ansøgere af uddannelses- eller kontanthjælp vil typisk henvende sig til deres kommune, hvis de har været ude for ændringer i deres forhold, fx i form af sygdom og arbejdsløshed, og hvor ændringerne bevirker, at de ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse, herunder at behovet ikke er dækket gennem andre ydelser.

Normalt udfylder ansøger et skema med oplysninger om en række forhold, der har betydning for afgørelsen af, om tildelingsbetingelserne for kontanthjælp er opfyldt, og der kan udmåles kontanthjælp. Her er tale om årsagen til ansøgningen, ægtefælle/samlever, bopæl, bopælsoplysninger (andre personer, der bor på samme bopæl), børn, indtægter, formue mv. Oplysningerne angives på tro- og love. Kommunen undersøger på baggrund af de afgivne oplysninger mv., om borgeren er berettiget til at få tildelt hjælp. Kommunen skal i den forbindelse indhente og/eller kontrollere oplysningerne elektronisk fx i CPR-registeret, ATP mv.

Kommunen skal herefter træffe afgørelse om, hvorvidt tildelingsbetingelserne er opfyldt, det vil sige, om ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, så ansøger som udgangspunkt vil være berettiget til at modtage kontanthjælp.

Hvis det er fastslået, at ansøgeren opfylder tildelingsbetingelserne, skal kommunen efter forslaget dernæst tage stilling til, om ansøgeren er samlevende, og dermed om en anden end kommunen har forsørgelsespligten over for samleveren. Denne afgørelse har betydning for udmålingen af hjælpen.

Hvis ansøgeren, jf. ovenfor, anses for samlevende, er ansøgers sambo part i sagen, og kommunen skal skriftligt meddele ansøgerens sambo, hvilke oplysninger kommunen agter at træffe afgørelse på grundlag af. Samboen anmodes heri om at afgive en udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19. Partshøringen bør indeholde oplysning om, hvad forsørgelsespligten indebærer, fx at hver af de samlevende får pligt til at overlade den anden part tilstrækkeligt til, at denne kan få fyldestgjort sit behov i fornødent omfang.

Bestrides oplysningerne om fælles barn eller om registrering i ATP, vil kommunen skulle undersøge forholdene nærmere. En sådan undersøgelse kan dels resultere i, at afgørelsen fastholdes, dels resultere i at registeroplysningerne bliver bragt i overensstemmelse med de faktiske forhold.

For så vidt angår personer, der allerede modtager kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, vil kommunen forud herfor skulle gennemgå oplysningerne med henblik på at undersøge, om modtageren opfylder kriterierne for, at der kan konstateres gensidig forsørgelsespligt. Herefter vil kommunen skulle rette henvendelse i form af en agterskrivelse til de to personer, som en afgørelse om gensidig forsørgelsespligt retter sig imod med henblik på at modtage en udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19. Henvendelsen bør tillige indeholde oplysning om, hvad forsørgelsespligten indebærer, fx at hver af de samlevende får pligt til at overlade den anden part tilstrækkeligt til, at denne kan få fyldestgjort sit behov i fornødent omfang. Hvis de oplysninger, der danner grundlag for afgørelsen om samliv, ikke bestrides af de to, afgørelsen retter sig imod, træffer kommunen afgørelse om, at parret har forsørgelsespligt over for hinanden, og hjælpen vil fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt blive beregnet efter disse bestemmelser. Afgørelsen meddeles de to parter og ledsages af en klagevejledning.

Det foreslås, at ansvaret for at forsørge en samlever ophører, når en eller flere betingelser for at anses som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, ikke længere er tilstede.

Gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller indebærer, at en kontanthjælpsberegning foretages ud fra, hvad hver af parterne er berettiget til at modtage i kontanthjælp. For personer fyldt 30 år vil der efter forslaget være to satser, nemlig en forsørgersats og en ikke-forsørgersats. To personer med forsørgelsespligt over for børn under 18 år vil være berettiget til 27.904 kr. (2*13.952 kr.). Herfra trækkes de indtægter, som hver af ægtefællerne har. Overstiger indtægten det beløb, der kan udbetales i kontanthjælp, udbetales der ikke hjælp.

For en ægtefælle uden børn vil satsen være 10.500 kr. om måneden, og for en ægtefælle med særbørn vil satsen være 13.952 kr. om måneden. Hvis ægtefællen uden børn har en indtægt, der overstiger, hvad begge ville være berettiget til i kontanthjælp, udbetales der ikke hjælp til parret. Baggrunden herfor er den gensidige forsørgelsespligt. En ægtefælle uden børn med en indtægt, der overstiger hvad begge ville være berettiget til, kommer herved til ikke alene at forsørge ægtefællen, men også ægtefællens eventuelle særbørn.

Dette gælder i dag for ægtepar og vil fremover også gælde for samlevende.

Der kan i nogle situationer blive tale om, at kommunen må udbetale uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren alligevel. Kontanthjælpssystemets hovedfunktion er at sikre, at ingen stilles i en situation, hvor de mangler det fornødne til livets ophold. Kommunen må derfor nøje påse, at ansøgeren har noget at leve af, hvad enten dette skaffes af samleveren eller ydes af kommunen. Hvis en samlever ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan kommunen udbetale uddannelses- eller kontanthjælp til den trængende samlever mod at få godtgjort udgifterne hertil hos den anden samlever, jf. bemærkningerne til forslaget til § 97 a.

Forudsat samleveren har en forsørgelsespligt, kan kommunen opkræve beløb, der er blevet udbetalt til ansøgeren i uddannelses- eller kontanthjælp, hos ansøgerens samlever, jf. forslaget til § 97 a.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen yde rådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt give en person besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning, samt om hvilke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er forpligtet til at oplyse om. Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik, samt om hvilke konsekvenser det har for personen, hvis pågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give personen denne vejledning, når personen ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp. Orienteringen skal tilpasses den enkeltes situation.

Har en person mod bedre vidende og uberettiget modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales, jf. § 91 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at kommunen vil skulle kræve den uretmæssigt modtagne uddannelses- eller kontanthjælp tilbage, hvis en samlevende person uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp.

Til nr. 5 (§ 5, stk. 4)

Ændringen er en følge af forslaget til § 1, nr. 21.

Til nr. 6 (§ 8, stk. 2 m.fl.)

Ændringen er en følge af forslaget til § 1, nr. 33, hvorefter der i lovens § 23 indføres en ny ydelse – uddannelseshjælp – til unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Til nr. 7 (§ 8, stk. 3)

Ændringen er en følge af forslaget i § 1, nr. 3 og 6, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3 og 13), hvorefter ledige med andre problemer end ledighed fremover visiteres som aktivitetsparate.

En person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp visiteres som aktivitetsparat, hvis personen ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. at personen ikke kan påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år, eller ikke vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode.

Til nr. 8-10 (§ 8 a og 13 d, stk. 1)

Efter gældende § 8 a skal en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, for at opfylde sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Personen skal endvidere løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Da gruppen af personer, der ansøger om eller modtager hjælp »alene på grund af ledighed« ændres til personer der ansøger om eller modtager hjælp »som jobparat«, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om en ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, ændres ordlyden i § 8 a, stk. 1, og § 13 d, stk. 1, i overensstemmelse hermed.

Efter forslaget skal pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet også gælde for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp.

Personer, der er åbenlyst uddannelsesparate er unge, der slet ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De skal derfor hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Personer, der er jobparate, er kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der omhandler indsatsdelen.

Derfor foreslås det i § 8 a, stk. 2, at en person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, også får pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Tilmeldingen skal ske senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge for, at det sker.

Det foreslås samtidig i § 8 a, stk. 3, at åbenlyst uddannelsesparate på tilsvarende vis som jobparate modtagere af kontanthjælp løbende skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Til nr. 11 (§ 10)

Efter § 10, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik foretager kommunen opfølgning på en sag senest 3 måneder efter første henvendelse. Opfølgningen efter lov om aktiv socialpolitik har til formål at sikre, at betingelserne for at yde hjælpen fortsat er opfyldt, fx om personen stadig bor i kommunen o.l. Jobcentret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelsen om opfølgning fremover også skal gælde for samlevende. Kommunen skal således følge op på, om betingelserne for at modtage hjælp fortsat er tilstede.

Jobcenteret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 12 og 13 (§ 11)

Ændringen af overskriften før § 11 og i § 11 er en følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og i stedet erstattes af en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp.

Til nr. 14 og 15 (§ 12)

Efter den gældende regel i § 12, stk. 1, kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23, stk. 6. I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der dog fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.

Der kan som udgangspunkt heller ikke udbetales hjælp i perioder, hvor der ikke er undervisning, fx i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem en erhvervsuddannelses grund- og hovedforløb. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttet grunduddannelse således ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvis grunduddannelsen forventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personen ikke havde indgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundet en elev-, lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunne uddannelsen dog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne få kontanthjælp, hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt.

For at sikre at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikke er på plads, og at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU, foreslås det at indføre regler om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælp til personer under uddannelse. De nye regler foreslås indsat i nye stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke får udbetalt SU.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp til enlige forsørgere under 30 år i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien mv. Her er tale om en ny forsørgelsesydelse, som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. Det er en betingelse, at den enlige forsøger ikke kan modtage SU og dermed få dækket sin og barnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurdering af personens økonomiske forhold. Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned, og at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.

Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til stk. 3 følger den definition, som følger af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold. Der er endvidere visse betingelser om dansk statsborgerskab samt forudgående bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, selvom personen ikke modtager ekstra børnetilskud, hvis dette alene skyldes, at disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.

Til nr. 16 (§ 12, stk. 2)

Efter gældende § 12, stk. 2, som bliver stk. 4, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen, når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.

Til nr. 17 (ændring af overskriften til § 13)

Som følge af, at rådighedsreglerne også skal omfatte modtagere af uddannelseshjælp foreslås overskriften før § 13 ændret til »Udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmulighederne«.

Der henvises i øvrigt til forslaget til § 1, nr. 18-19 og 33.

Til nr. 18 (§ 13, stk. 1)

Efter gældende § 13, stk. 1, er det en betingelse for at få hjælp (kontanthjælp) efter lovens § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Har ansøgeren /ægtefællen et arbejde, eller kan ansøgeren få et arbejde, kan de pågældende ikke få hjælp. Tilbud om arbejde skal være rimeligt. Det er kommunen, som vurderer, om et tilbud er rimeligt. Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne klare.

En person skal udnytte sine arbejdsmuligheder ved bl.a. aktivt at søge arbejde, der kan føre til selvforsørgelse.

Efter forslaget skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed for ordinær uddannelse samt en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ved ordinær uddannelse forstås uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der henvises til § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at det i § 13, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, jf. lovens § 11, at ansøgeren skal tage imod et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder. Har ansøgeren et arbejde eller kan ansøgeren få et arbejde, kan personen ikke få hjælp. Tilbud om, arbejde skal være rimeligt. Det er kommunen, som vurderer, om et tilbud er rimeligt. Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne klare.

En person skal udnytte sine arbejdsmuligheder ved bl.a. aktivt at søge arbejde, der kan føre til selvforsørgelse.

Samtidig foreslås det i § 13, stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, jf. lovens § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Har ansøgeren en ordinær uddannelse, som den pågældende kan påbegynde, kan ansøgeren ikke få uddannelseshjælp. Hvis ansøgeren har behov for en indsats rettet mod ordinær uddannelse, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at ansøgeren tager imod de tilbud, der gives som led i den uddannelsesrettede indsats. Tilbuddet som led i den uddannelsesrettede indsats skal være rimeligt. Det er kommunen, som vurderer, om et tilbud er rimeligt. Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne klare.

Endvidere foreslås det i § 13, stk. 1, 3. pkt., at det er en betingelse for at få hjælp, jf. lovens § 11, at også ansøgerens ægtefælle eller samlever udnytter sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Således gælder pligten til at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder også ansøgerens samlever, jf. forslaget til §§ 2 a og 2 b.

Det overordnede mål med rådighedsreglerne er at sikre, at modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp lever op til de krav, der er forbundet med at modtage hjælpen.

For den nye gruppe, som efter forslaget er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som modtager uddannelseshjælp, betyder dette;

 

● at åbenlyst uddannelsesparate skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart,

● at åbenlyst uddannelsesparate unge skal tilmeldes Jobnet, løbende tjekke jobforslag på Jobnet, udarbejde cv, aktivt søge job, efter krav fra jobcenteret søge konkrete job, jf. lovens § 13 a, overholde aftaler om jobsøgning samt registrere jobsøgningaktiviteter på jobloggen på »Min side«. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9 samt nr. 25-28,

● at øvrige uddannelsesparate unge, der vurderes at kunne påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år, skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats,

● at aktivitetsparate unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. at de ikke kan påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år, skal stå til rådighed for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate.

 

Til nr. 19 og 20 (§ 13, stk. 2)

Efter gældende § 13, stk. 2, har kommunen pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for hjælp (kontanthjælp), hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning.

Efter forslaget til § 1, nr. 18 og 33 skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed for ordinær uddannelse samt en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Som en følge heraf foreslås det, at det i § 13, stk. 2, præciseres, at bestemmelsen alene gælder personer, der har ansøgt om eller får kontanthjælp.

Efter det samtidigt fremsatte lovforslag om en ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, afskaffes den eksisterende regel om, at personer, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal deltage i cv-samtaler. I stedet skal alle modtagere af hjælp indkaldes af kommunen til en samtale senest en uge efter henvendelsen om hjælp, hvor der foretages en visitation af, om personen er jobparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat.

Som følge heraf foreslås det i § 13, stk. 2, nr. 2, at cv-samtale udgår, idet der således ikke længere er krav om en cv-samtale for kontanthjælpsmodtagere. Fremover har kommunen pligt til at vurdere en persons rådighed, hvis personen udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Til nr. 21 (§ 13, stk. 3-11)

Stk. 3

Efter gældende § 13, stk. 2, har kommunen pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for hjælp (kontanthjælp), hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning.

Efter forslaget til § 1, nr. 18 og 33 skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed for ordinær uddannelse samt en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Som en følge heraf foreslås det i § 13, stk. 3, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp, hvis personen fx udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret om sygdom eller udebliver fra foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

For åbenlyst uddannelsesparate, skal kommunen endvidere vurdere, om personen opfylder betingelserne for hjælp, hvis personen afslår et arbejde, som pågældende er henvist til.

Forslaget til § 13, stk. 3, svarer i det væsentligste til den gældende lovs § 13, stk. 2, dog således at pligten til at stå til rådighed er tilpasset til modtagere af uddannelseshjælp. Det indebærer, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, hvis personen, fx er vurderet til at været åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet, fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning.

Stk. 4

Efter gældende regler stilles der ikke krav om, at en person systematisk skal rådighedsvurderes, når personen melder sig syg i forbindelse med tilbud mv. Kommunen skal altid undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor en sygemelding anvendes som forsøg på at undgå at stå til rådighed for aktive tilbud mv.

Derfor foreslås det i § 13, stk. 4, at kommunen skal vurdere, om en uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp opfylder sin rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende i forbindelse med aktive tilbud gentagne gange har meldt sig syg.

Kommunen skal efter forslaget foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode. Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås en periode på op til 12 måneder.

Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant, fx hvis der er tale om forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis er tale om langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom.

Det er op til kommunen at vurdere, hvornår der skal foretages en rådighedsvurdering på baggrund af gentagne sygemeldinger, og i den vurdering kan personens adfærd i øvrigt indgå.

Der skal være fokus på, om modtageren af hjælp har særlige udfordringer i forhold til helbredet, og hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at imødegå sådanne udfordringer. Dette kan ske ved indhentelse af en generel helbredserklæring fra en læge.

Stk. 5

Efter gældende § 13, stk. 3, 1. pkt., er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats eller integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., ikke er forpligtet til at tage imod tilbuddet.

Såvel ansøgeren som dennes ægtefælle er således forpligtet til at tage imod et rimeligt tilbud om fx vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10, virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, eller ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personer, der er omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats, er fortsat omfattet af pligten til aktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at de fortsat er omfattet af pligten til at søge job. De skal dog kun søge job, som er relevante for dem at søge, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats fx korte vikar- og afløserjob. Det er således alene pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud, som personer, der er omfattet af den mindre intensive indsats, er undtaget fra.

Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud.

Efter gældende § 13, stk. 3, 2. pkt., er det, hvis ansøgeren ikke har en ungdomsuddannelse, en betingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Jobcenteret skal ved første jobsamtale i kontaktforløbet vurdere, om personen skal læse- og skrivetestes. Læse- og skrivetesten skal afklare, om personen har behov for et læse- og skrivekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde. Ved jobcenterets vurdering indgår oplysninger om personens forudsætninger, herunder personens hidtidige skoleforløb eller erhvervsuddannelse. Vurderer jobcenteret, at en person, der er ikke har en ungdomsuddannelse, skal gennemføre en læse- og skrivetest, skal jobcenteret aftale med personen, hvornår og hvor testen skal foretages.

Med forslaget til § 13, stk. 5, 2. pkt., skal en ansøger om uddannelseshjælp, der ikke har en ungdomsuddannelse, deltage i en læse-, skrive- og regnetest, som kommunen igangsætter.

Med forslaget til § 13, stk. 5, 3. pkt., skal en ansøger om kontanthjælp, der ikke har en ungdomsuddannelse udover at deltage i en læse- og skrivetest fremover også deltage i en regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for en test, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Stk. 6

Efter gældende § 13, stk. 3, 3. pkt., er det for unge under 25 år, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, (ungesats), og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, en betingelse for at få hjælp, at de pågældende medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a (uddannelsespålæg).

Det foreslås i § 13, stk. 6, at bestemmelsen fremover omfatter alle unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som modtager uddannelseshjælp, uanset om de forsørger eget barn i hjemmet. Disse personer skal for at få hjælp medvirke ved beskæftigelsesfremmende aktiviteter i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for personer, der har fået tilbud om aktiviteter pålagt efter integrationslovens § 16 a.

Stk. 7

Efter gældende regler er det en forudsætning for at kunne modtage kontanthjælp, at ansøgeren og en eventuel ægtefælle aktivt udnytter deres arbejdsmuligheder ved at søge arbejde, tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter gældende § 13, stk. 4, har ansøgeren og ægtefællen i nogle situationer ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering, hvis fx - tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

 

– personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

– afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

– den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

– den pågældende har ret til ferie mv.

 

Hvis en ansøger afslår et tilbud om arbejde uden, at der foreligger en årsag, som nævnt i lovens § 13, stk. 4, kan dette få konsekvenser for hjælpen.

Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om arbejde, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed. Personen skal således fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, bekræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende mv. samt være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom. Kommunen kan til brug for sin vurdering forlange dokumentation for sygdommen. Det forhold, at en persons egen læge anser den pågældende for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunen fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand.

For så vidt angår vurderingen af daglig transporttid mellem bopæl og arbejdssted er hovedreglen, at en person må acceptere op til 3 timers daglig transporttid. I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal personen kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4 timers daglig transporttid. De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

En person skal ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed. Bestemmelsen omfatter fx den situation, at kommunen ikke kan skaffe daginstitutionsplads, men også den situation, at barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet.

En person skal endvidere ikke stå til rådighed i den periode, hvor personen holder ferie efter § 13, stk. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter bestemmelsen i lovens § 13, stk. 9, er det en betingelse for at holde ferie, at den enkelte har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der særligt tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen. Her kan der være tale om aktiviteter, der allerede er iværksat for personen og planlagte aktiviteter.

Det foreslås i § 13, stk. 7, at modtagere af uddannelseshjælp har samme rimelige grunde til at blive fritaget fra rådighedsforpligtelsen, som gælder for personer, der modtager kontanthjælp, dog tilpasset denne målgruppes forpligtelse til at stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Formuleringerne i § 13, stk. 7, nr. 2 og 3, tilpasses således, at modtagere af uddannelseshjælp, som skal stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse, omfattes.

Modtagere af uddannelseshjælp og en evt. ægtefælle eller samlever vil tilsvarende kontanthjælpsmodtagere i nogle situationer ikke have pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde eller et tilbud om aktivering, hvis fx - tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

 

– personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

– afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

– den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

– den pågældende har ret til ferie mv.

 

Hvis en ansøger afslår et tilbud om uddannelse eller arbejde uden, at der foreligger en årsag, som nævnt i forslaget til § 13, stk. 7, kan dette få konsekvenser for hjælpen.

Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om uddannelse/arbejde eller et tilbud om aktivering er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om uddannelse eller arbejde, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed.

Stk. 8

Personer, som modtager kontanthjælp på grund af andre problemer end ledighed, skal også udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt, og tage imod et rimeligt tilbud om arbejde fx et job på nedsat tid og/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov.

Efter gældende § 13, stk. 4, har ansøgeren og ægtefællen i nogle situationer ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering.

Udover de tilfælde som opregnes i lovens § 13, stk. 4, skal kommunen efter gældende § 13, stk. 5, altid for personer, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, fx alvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.

Det foreslås i § 13, stk. 8, at bestemmelsen fremover også skal omfatte aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp. Kommunen skal efter forslaget foretage en konkret vurdering af, om der i øvrigt foreligger forhold, der kan begrunde, at en aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp ikke har pligt til at udnytte sine uddannelsesmuligheder, fx alvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. Det indebærer, at ansøgeren om uddannelseshjælp i nogle situationer ikke har pligt til at udnytte sine uddannelsesmuligheder.

Stk. 9

Ægtefæller har efter gældende regler gensidig forsørgelsespligt, og som hovedregel skal begge ægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder/stå til rådighed, for at ægteparret kan modtage kontanthjælp. Hjælpen til et ægtepar beregnes som udgangspunkt med et beløb til hver af ægtefællerne, som svarer til den sats, som hver af ægtefællerne er berettiget til.

Det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven kan fraviges i nærmere angivne situationer således, at der kan udbetales hjælp til en ægtefælle, selv om den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det fremgår af gældende § 13, stk. 6, at en ægtefælle til en kontanthjælpsmodtager ikke er omfattet af rådighedsreglerne i § 13, stk. 1-3, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Det følger af gældende § 26, stk. 2, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse.

Som følge af forslaget om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i § 13, stk. 9, at den gældende bestemmelse i § 13, stk. 6, også kommer til at omfatte modtagere af uddannelseshjælp.

Med forslaget vil en ægtefælle eller samlever til en modtager af uddannelseshjælp ikke være omfattet af rådighedsreglerne i forslagets § 13, stk. 1-6, når ægtefællen eller samleveren er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelsesmuligheder.

Stk. 10

Ægtefæller har efter gældende regler gensidig forsørgelsespligt, og som hovedregel skal begge ægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder/stå til rådighed for, at et ægtepar kan modtage kontanthjælp. Hjælpen til et ægtepar beregnes som udgangspunkt med et beløb til hver af ægtefællerne, som svarer til den sats, som hver af ægtefællerne er berettiget til.

Det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven kan i nærmere angivne situationer fraviges således, at der kan udbetales hjælp til en ægtefælle, selv om den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder.

Et ægtepar, hvor den ene reelt er hjemmegående, kan efter gældende regler, jf. § 13, stk. 7, vælge, at den hjemmegående ikke udnytter sine arbejdsmuligheder og derved ikke står til rådighed. I disse tilfælde falder kontanthjælpen til den hjemmegående ægtefælle væk. Den ægtefælle, der fortsat modtager kontanthjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen til den pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

Der er tale om en frivillig ordning, der ophører, når den hjemmegående ægtefælle tilkendegiver, at vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder. Der beregnes igen hjælp til begge ægtefæller, når begge udnytter deres arbejdsmuligheder.

Ægteparret kan ikke modtage særlig støtte efter lovens § 34 til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, jf. § 34, stk. 3.

Som følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i § 13, stk. 10, at gældende bestemmelse i § 13, stk. 7, også kommer til at omfatte modtagere af uddannelseshjælp.

Det medfører, at en person, hvis ægtefælle eller samlever er berettiget til uddannelseshjælp, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelsesmuligheder. I så fald beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle eller samlever. Den ægtefælle, der fortsat modtager uddannelseshjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen til den pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

Der beregnes igen hjælp til begge ægtefæller eller samlevere, når begge udnytter deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Stk. 11

Efter gældende regler skal en kontanthjælpsmodtager og dennes eventuelle ægtefælle udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde mv., medmindre personen har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, fx sygdom eller afholdelse af ferie.

Efter § 13, stk. 8, har kontanthjælpsmodtagere ret til op til 5 ugers ferie, hver gang personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Det indebærer, at kontanthjælpsmodtageren ikke har pligt til at stå til rådighed i en periode på sammenlagt 5 uger i de følgende 12 sammenhængende måneder, hver gang der er forløbet en sammenhængende periode på 12 måneders kontanthjælp.

Det er en forudsætning, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. Det er muligt at afholde ferien i udlandet.

Det fremgår endvidere af gældende § 13, stk. 9, at det er en betingelse for ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.

Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Som følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i § 13, stk. 11, at personer, der modtager uddannelseshjælp, får en tilsvarende ret som personer, der modtager kontanthjælp, til at afholde ferie, hvor de pågældende kan modtage uddannelseshjælp. § 13, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelseshjælp.

Det medfører, at en modtager af uddannelseshjælp har ret til 5 ugers ferie, hver gang personen har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Det indebærer, at modtageren af uddannelseshjælp ikke har pligt til at stå til rådighed i en periode på sammenlagt 5 uger i de følgende 12 sammenhængende måneder, hver gang der er forløbet en sammenhængende periode på 12 måneders uddannelses- eller kontanthjælp.

Det er en forudsætning, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. Det er muligt at afholde ferien i udlandet.

Tilsvarende modtagere af kontanthjælp, er det for modtagere af uddannelseshjælp en betingelse for ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering.

Til nr. 22 (§ 13, stk. 13)

Efter gældende § 13, stk. 10, som bliver § 13, stk. 13, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af reglerne i § 13, stk. 1-4. Dvs. reglerne om en persons pligt til at stå til rådighed samt om rimelige grunde til, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, hvornår kommunen kan kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.

Det foreslås, at det i § 13, stk. 13, præciseres, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, at kunne fastsætte regler om anvendelsen af reglerne i § 13, stk. 1-7, idet persongruppen er udvidet med modtagere af uddannelseshjælp og med personer, der gentagne gange sygemelder sig i forbindelse med tilbud.

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne fremover også skal gælde samlevende. Hermed vil de pligter og undtagelser, der gælder for ægtefæller, også komme til at gælde for samlevende.

Samlevende har således på tilsvarende vis som ægtefæller pligt til at udnytte deres arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Samlevende har pligt til at tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Samlevende vil efter forslaget være omfattet, at tilsvarende rimelige grunde til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder fx hvis tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, at personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sydom eller der er risiko for at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes eller at afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid der går til transport.

Kommunen skal også i forhold til samlevende, som modtager hjælp som aktivitetsparate, vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at en person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, dette kan fx være alvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.

Til nr. 23 (§ 13, stk. 14)

Efter gældende § 13, stk. 11, som bliver stk. 14, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp under ferie samt om, hvorledes perioder med bl.a. tilbud kan indgå i opgørelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 14, som konsekvens af at modtagere af uddannelseshjælp får en tilsvarende ret til ferie som modtagere af kontanthjælp, jf. forslaget til § 13, stk. 10, at beskæftigelsesministeren ligeledes kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp under ferie mv.

Bemyndigelsen skal bl.a. give mulighed for, at personer, der overgår fra kontanthjælp til uddannelseshjælp, ikke mister retten til afholdelse af ferie som følge af ydelsesskiftet. Ligeledes skal personer, der overgår fra uddannelseshjælp til kontanthjælp, ikke miste retten til at afholde ferie, fordi de er fyldt 30 år.

Til nr. 24 og 25 (§ 13 a, stk. 1)

Efter gældende § 13 a, stk. 1, skal en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge job på en måde, som er sædvanligt inden for den pågældendes område og efter krav fra jobcenteret søge konkrete job.

Efter forslaget skal åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp – udover at skulle stå til rådighed for ordinær uddannelse – tillige i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart.

I lyset heraf forslås det i § 13 a, stk. 1, at bestemmelsen fremover udover at gælde for jobparate modtagere af kontanthjælp også kommer til at gælde for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp.

For at opfylde pligten om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal en person, der er åbenlyst udannelsesparat frem til start på ordinær uddannelse udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge job på en måde, som er sædvanlig inden for den pågældendes område og efter krav fra jobcenteret søge konkrete job.

Hvis det er sædvanligt inden for et område, at en person søger skriftligt, personligt eller telefonisk, skal den pågældende gøre dette. Endvidere skal en person så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid og arbejde, der udbydes hele året. En person skal herudover gøre brug af Jobnet, bl.a. ved søgning på de job, der er opslået i Jobnet og ved henvendelse til de arbejdsgivere, der har meldt tilbage på personens cv.

Til nr. 26 (§ 13 a, stk. 2)

Efter gældende § 13 a, stk. 2, skal en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, hurtigst muligt efter tilmeldingen som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, lægge et cv med beskrivelse af bl.a. tidligere beskæftigelse og uddannelse ind i Jobnet, efter de regler der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og regler der er fastsat i medfør heraf og integrationslovens § 26 a, stk. 2. Personen skal i dag lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret. Personens tilmelding som arbejdssøgende sker ved første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven.

I § 13 a, stk. 2, 1 pkt., foreslås det præciseret, at personer, som modtager kontanthjælp som jobparate, fortsat skal lægge cv på Jobnet senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret.

Til nr. 27 (§ 13 a, stk. 3)

Efter gældende § 13 a, stk. 2, skal en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, hurtigst muligt efter tilmeldingen som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, lægge et cv med beskrivelse af bl.a. tidligere beskæftigelse og uddannelse ind i Jobnet, efter de regler der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og regler der er fastsat i medfør heraf og integrationslovens § 26 a, stk. 2. Personen skal i dag lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret. Personens tilmelding som arbejdssøgende sker ved første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven.

Det foreslås i § 13 a, stk. 3, at personer som modtager udannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparate og kontanthjælpsmodtagere, der er aktivitetsparate, fremover skal lægge cv’et på Jobnet hurtigst muligt, dvs. senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Cv’et skal indeholde en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

Personerne skal herefter - i lighed med jobparate kontanthjælpsmodtagere - vedligeholde deres cv efter de regler, der er fastsat herom i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 28 (§ 13 a, stk. 4)

Efter de gældende regler skal jobcenteret løbende følge op på den lediges jobsøgning i forbindelse med jobsamtaler. I reglerne stilles dog ikke særskilte krav til dokumentation af den lediges jobsøgning. Reglerne understøtter derfor ikke i tilstrækkelig grad kravet om, at ledige skal stå til rådighed for at få kontanthjælp.

Det foreslås i § 13 a, stk. 4, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp, som skal stå til rådighed ved aktivt at søge job, fremover skal overholde de aftaler, der er indgået med kommunen om, hvordan og indenfor hvilke områder, personen skal søge job. Personen skal i den forbindelse overholde de aftaler, der fremgår af »Min side« på Jobnet og skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Den åbenlyst uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp og den jobparate modtager af kontanthjælp skal mødes med krav om en intensiv jobsøgningsindsats. For den åbenlyst uddannelsesparate gælder kravet, indtil pågældende begynder i ordinær uddannelse. Den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager og den jobparate kontanthjælpsmodtager skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på »Min side« på Jobnet. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Den åbenlyst uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp og den jobparate modtager af kontanthjælp skal aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på »Min side« på Jobnet, herunder at den enkelte uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp og jobparate kontanthjælpsmodtager søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.

Hvis jobcenteret vurderer, at den åbenlyst uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp eller den jobparate modtager af kontanthjælp ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den åbenlyst uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp eller den jobparate modtager af kontanthjælp og jobcenteret skal fremgå af »Min side« på Jobnet.

Kommunen kan altid iværksætte et tilbud om virksomhedspraktik i form af fx nytteindsats, hvis kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om personens rådighed.

Til nr. 29 (§ 13 b, stk. 1)

Efter gældende § 13 b, stk. 1, kan en person, der ønsker at modtage kontanthjælp, i almindelighed tidligst får udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen. Personen kan få udbetalt engangshjælp, indtil den pågældende kan få udbetalt kontanthjælp, dog højst i op til 1 måned. Personen er omfattet af rådighedsforpligtelsen i venteperioden. For en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis den pågældende er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1, at bestemmelsen også kommer til at omfatte personer, der modtager uddannelseshjælp, således at de tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, og at de får en tilsvarende ret til at få udbetalt engangshjælp som modtagere af kontanthjælp. Der henvises til forslaget til § 25 a, stk. 1.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat, skal for at kunne modtage hjælp, tilmelde sig som jobsøgende, jf. forslaget til § 8 a, stk. 2 samt udnytte sine uddannelses- og arbejdsmuligheder, jf. forslaget til § 13, stk. 1, 2. pkt., for at der kan udbetales uddannelseshjælp.

Det foreslås videre i § 13 b, stk. 1, at bestemmelsen fortsat kommer til at omfatte personer, der modtager kontanthjælp, således at de tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen. Der henvises til forslaget til § 25 a, stk. 1.

En person, der modtager kontanthjælp som jobparat, skal i lighed med, hvad der gælder i dag, være tilmeldt som arbejdssøgende, jf. forslaget til § 8 a, stk. 1, og udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. forslaget til § 13, stk. 1, 1. pkt., for at kunne få udbetalt kontanthjælp.

Til nr. 30 og 31 (§ 14, stk. 1)

Efter den gældende regel i § 14, stk. 1, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at reglerne også skal gælde for samlevende.

Til nr. 32 (§ 14, stk. 6 og 7)

Efter den gældende regel i § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Endvidere ses der efter den gældende regel i § 14, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Det foreslås som nyt stk. 6, at kommunen ved udbetalingen af uddannelseshjælp skal se bort fra al formue, herunder opsparede midler, som den unge og en eventuel ægtefælle eller samlever har, så længe den unge deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Formue, som den unge ikke har brugt under deltagelsen i STU, vil blive omfattet af de gældende regler om formue i § 14 i lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter eller afbryder uddannelsen.

Det foreslås som nyt stk. 7, at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fra formue i form af engangsbeløb fra forsikring mod visse kritiske sygdomme på op til 150.000 kr. i en 5-årig periode fra udbetalingstidspunktet.

Visse kritiske sygdomme er forsikringsselskabernes betegnelse for de sygdomme, der er nævnt i det enkelte selskabs forsikringsbetingelser, og som kan udløse en forsikringssum ved kritisk sygdom. Hvert selskab kan fastsætte sine egne betingelser for, hvilke sygdomme der er omfattet af begrebet kritiske sygdomme, og der kan forsikringsselskaberne imellem være forskel på aldersgrænser og beløbsstørrelser.

En forsikringsbegivenhed er den begivenhed, der udløser udbetaling af beløb fra forsikring mod visse kritiske sygdomme.

Det foreslås, at der ikke længere ses bort fra erstatningen, når der er gået 5 år fra udbetalingstidspunktet, da beløbet er bestemt til at give økonomisk frihed i en svær tid under sygdomsforløbet og i rekonvalescensperioden. Udbetales der flere beløb for hver forsikringsbegivenhed, skal der gå 5 år fra hvert af beløbenes udbetaling, før der ikke længere kan ses bort fra beløbet. For at være omfattet af undtagelsesreglen skal forsikringen klart fremstå som en forsikring mod visse kritiske sygdomme.

Til nr. 33 (overskrift og §§ 23-24)

Som en konsekvens af at der indføres en ny type hjælp, kaldet uddannelseshjælp, indsættes en overskrift vedrørende dette.

Forslaget til § 23

Efter den gældende § 25 i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der ikke er fyldt 25 år, kontanthjælp efter en sats, der afhænger af, om personen bor hos en eller begge forældre, eller har forsørgelsespligt overfor børn, herunder om pågældende forsørger barnet i eget hjem.

Således modtager en kontanthjælpsmodtager under 25 år:

 

● 13.952 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet, jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 1,

● 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 3, og

● 3.265 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 4.

 

Efter § 25, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, modtager en person under 25 år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet, men har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp som ung ude- eller hjemmeboende, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 13.952 kr. svarende til satsen for voksne forsørgere.

Hjælp i form af forsørgersatsen eller tillæg til ungesatsen er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. lovens § 25, stk. 5.

Unge udeboende personer under 25 år, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline-type, modtager voksensats for forsørgere, hvis personen har forsørgelsespligt overfor ikke-hjemmeboende børn, og satsen for ikke-forsørgere, hvis personen ikke har forsørgelsespligt over for børn, jf. gældende lovs § 25, stk. 2, nr. 2 og 3.

En kvinde under 25 år, der er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, modtager kontanthjælp med en sats svarende til satsen for voksne ikke-forsørgere. Dette fremgår af lovens § 25, stk. 3. Fra barnets fødsel er kvinden berettiget til kontanthjælp på voksensats som forsørger, hvis hun forsørger barnet i hjemmet.

Alle personer, der er fyldt 25 år, modtager i dag kontanthjælp på voksensats, som ydes på to satser afhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for børn. Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter lov om børns forsørgelse, som er afgørende for, om man har forsørgelsespligt over for et barn.

Med forslaget til § 23 vil unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover modtage en forsørgelsesydelse i form af uddannelseshjælp. Det betyder, at kontanthjælpen afskaffes for denne gruppe.

Ved en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse.

Det foreslås, at grundydelsen tager udgangspunkt i SU-satsen.

Grundydelsen for uddannelseshjælp vil være på niveau med SU-satsen og vil således udgøre et månedligt beløb på:

 

 

Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til ydelse i form af uddannelseshjælp følger den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

En enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne om dansk statsborgerskab eller om bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de seneste 10 år, får hjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, var opfyldt.

For en person, der forsørger eget barn i hjemmet, og hvor personen ikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag som enlig, og hvor personen er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, vil satsen for uddannelseshjælp udgøre 8.051 kr. (2013-niveau).

Satsen for uddannelseshjælp for en person, der forsørger eget barn i hjemmet, og hvor personen ikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag som enlig, og hvor personen er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, vil udgøre 5.753 kr. (2013-niveau).

Ved forståelse af, om en person bor sammen med en anden, anvendes det begreb, som fremgår af SU-loven.

De regler, der gælder i dag for kontanthjælpsmodtagere med de nedenfor nærmere definerede psykiske lidelser og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil efter forslaget fortsat gælde og vil omfatte alle unge, der ikke er fyldt 30 år, og som er omfattet af de to målgrupper:

 

● udeboende, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline-type, og

● kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge.

 

Med forslaget vil uddannelseshjælpen til en person, der har en dokumenteret psykisk lidelse som anført ovenfor, og har forsørgelsespligt over for børn - herunder børn, der ikke bor hjemme - blive udmålt til en sats, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne forsørgere, svarende til 13.952 kr., jf. forslaget til § 23, stk. 2, nr. 5. Uddannelseshjælpen til en modtager, der har en dokumenteret psykisk lidelse som anført ovenfor og ikke har forsørgelsespligt over for børn, udmåles til en sats, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere svarende til 10.500 kr., jf. forslaget til § 23, stk. 2, nr. 6. En uddannelseshjælp på disse satser forudsætter som efter de gældende regler, at der foreligger en psykiatrisk diagnose. Diagnosticering af tilstande i det skizofrene spekter skal ske på baggrund af en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse af en specialist.

Uddannelseshjælpen til en kvinde, der er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, vil efter forslagets indhold, udgøre 10.500 kr. svarende til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, jf. forslaget til § 23, stk. 2, nr. 4.

En person under 30 år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet, men har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp på de laveste satser efter forslaget til § 23, stk. 2, nr. 3, 7, 8, 9 og 10, dvs.

 

1) en ung under 25 år, der er ude- eller hjemmeboende,

2) en ung mellem 25-29 år, der er ude- eller hjemmeboende,

3) en forsørger, der bor sammen med eller er gift med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år og har et andet, men eget barn boende i hjemmet,

 

modtager et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Den samlede hjælp inkl. uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag kan højst udgøre 13.952 kr. svarende til satsen for voksne forsørgere, der er fyldt 30 år, jf. forslaget til § 23, stk. 3.

I forslaget til § 23, stk. 4, foreslås det, at - det i lighed med, hvad der i dag gælder for udbetaling af tillæg til unge, der har en dokumenteret bidragspligt over for børn, der ikke bor hos dem - er udbetaling af tillægget betinget af, at barnet opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en EU/EØS-borger, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Forslaget til § 24

Der er i dag ingen regler om tillæg til personer under 30 år i forbindelse med aktivering.

Det foreslås, at aktivitetsparate unge, der modtager uddannelseshjælp, kan få aktivitetstillæg, når den unge deltager i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den unge har ret til aktivitetstillæg fra den dato, hvor det aktive forløb starter, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker et aktivt tilbud, dog tidligst efter tre måneder, jf. nedenfor.

Når en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud, skal kommunen tilstræbe snarest muligt at iværksætte en indsats. For en nærmere beskrivelse af, hvornår kommunen senest skal i gangsætte indsatsen henvises til bemærkninger til § 1, nr. 107, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den aktivitetsparate unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har ret til aktivitetstillæg fra den dato, hvor vedkommende har tilkendegivet sit ønske om et aktivt tilbud.

Der stilles ingen minimumskrav til, hvor mange timer den unge skal være aktiv for at modtage aktivitetstillægget.

Unge, der ved den første visitation ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate, vil blive mødt som uddannelsesparate. Denne gruppe unge vil først blive visiteret som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate efter en grundigere visitation. På baggrund af den grundigere visitation skal kommunen efter tre måneder vurdere, om den unge er uddannelses- eller aktivitetsparat.

Det foreslås derfor, at de unge først får ret til aktivitetstillæg efter tre måneder.

I helt særlige tilfælde kan kommunen vurdere en ung som aktivitetsparat ved den første samtale senest en uge efter, at den unge har henvendt sig til kommunen om hjælp. I disse helt særlige tilfælde er der tale om unge, der har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer.

Det foreslås, at disse unge med særlige komplekse udfordringer kan få ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

For en nærmere beskrivelse af visitationen henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Det foreslås, at satsen for aktivitetstillæg fastsættes således, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpen efter gældende regler. Det medfører, at persongruppen med en række nærmere definerede psykiske lidelser og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge ikke vil få et aktivitetstillæg, idet satserne for uddannelseshjælp til disse persongrupper svarer til den gældende kontanthjælpssats.

Kommunen skal, som led i den almindelige forpligtelse til at vejlede borgerne om forhold af betydning for ydelsen, vejlede den unge aktivitetsparate om muligheden for at få aktivitetstillæg. Den unge skal således have mulighed for at tilkendegive, at den pågældende vil deltage i aktiviteter og dermed få ret til at modtage aktivitetstillæg. Retsvirkningerne af manglende vejledning vil følge de almindelige principper for manglende vejledning. Dette kan betyde, at den unge skal stilles, som om kommunen havde givet den korrekte vejledning, og den unge kan derved få efterbetalt aktivitetstillæg.

Det foreslås i § 24, stk. 5, at en person, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet for visitation som forrevalidend.

Det foreslås i § 24, stk. 6, at en person, hvis ret til uddannelseshjælp er ophørt, og hvor personen ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, først bliver berettiget til et aktivitetstillæg, når betingelserne i § 24, stk. 1 eller 4 er opfyldt. Personen skal således som udgangspunkt på ny have modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder, inden den pågældende igen kan modtage aktivitetstillæg. For personer, hvor kommunen i helt særlige tilfælde ved første visitationssamtale efter senest en uge fra første henvendelse til kommunen vurderer, at personen er aktivitetsparat, kan den pågældende modtage aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Til nr. 34 og 35 (Overskriften til § 25 og § 25)

Efter de gældende regler udmåles kontanthjælpen med en sats, der bl.a. er afhængig af, om kontanthjælpsmodtageren har forsørgelsespligt overfor børn, personens alder og for personer under 25 år afhænger hjælpen af, om modtageren kan anses for at være ude- eller hjemmeboende, jf. gældende lovs § 25.

Alle personer, der er fyldt 25 år, modtager i dag kontanthjælp på voksensats, som ydes på to satser afhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for børn. Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter lov om børns forsørgelse, som er afgørende for, om man har forsørgelsespligt over for et barn.

Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager i dag kontanthjælp med en sats, der ligger højere end SU-niveauet. Når den unge har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, nedsættes den månedlige kontanthjælp til SU-niveau, jf. den gældende lovs § 25 f, stk. 1 og 2.

En person under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager kontanthjælp som voksne forsørgere efter den gældende regel i lovens § 25, stk. 1, nr. 1, mens en person med dokumenteret bidragspligt over for et barn alene modtager et månedlig tillæg til kontanthjælpen på ungesats, jf. lovens § 25, stk. 4. Det månedlige tillæg svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Herudover modtager personer med en række nærmere beskrevne psykiske lidelser, jf. lovens § 25, stk. 2, nr. 2 og 3, og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, kontanthjælp med en højere sats, jf. lovens § 25, stk. 3. Når den unge er fyldt 25 år, modtager personen kontanthjælp på voksensats, jf. den gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 1 og 2.

I dag udmåles kontanthjælpen med samme beløb, uanset om personen deltager i aktiviteter i form af tilbud. Kontanthjælpen beregnes som et skattepligtigt beløb, der udbetales bagud for en måned. Kontanthjælpen beregnes normalt fra ansøgningstidspunktet. Ændringer i beregningsgrundlaget har som udgangspunkt virkning fra ændringstidspunktet og skal ses i forhold til det samlede antal dage i den pågældende måned.

Det foreslås, at § 25 nyaffattes, således at kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, fortsat skal modtage kontanthjælp som i dag med voksensats. De to voksensatser, der udmåles i dag til henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, videreføres for personer, der fyldt 30 år. Der vil således fortsat være en sondring mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Det foreslås samtidig i § 25, stk. 3, at unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse får kontanthjælp med en ungesats. Ved en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse.

Efter forslaget vil ungesatsen blive fastsat således, at den persongruppe, der omfatter kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, vil modtage en ydelse svarende til den nuværende ungesats. For persongruppen, der omfatter unge under 30 år, der har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, foreslås det, at de får en ungesats, som er forhøjet i forhold til SU-niveau. Baggrunden for, at ydelsen ligger på et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, er, at der i satsen er indregnet en form for bonus for, at den unge har gjort som forventet - har taget en uddannelse.

Kontanthjælpen vil være forhøjet i forhold til SU-satsen og vil således udgøre et månedligt beløb på:

 

 

Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til ydelse i form af kontanthjælp følger, som det vil gælde for uddannelseshjælpen, den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

En enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne om dansk statsborgerskab eller om bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de seneste 10 år, får hjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, var opfyldt.

For en person, der forsørger eget barn i hjemmet, og hvor personen ikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag som enlig, og hvor personen er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, vil satsen for kontanthjælp udgøre 9.330 kr. (2013-niveau).

Mens satsen for kontanthjælp for en person, der forsørger eget barn i hjemmet, og hvor personen ikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag som enlig, og hvor personen er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, vil udgøre 6.767 kr. (2013-niveau).

Ved forståelse af, at en person bor sammen med en anden, anvendes det begreb, som fremgår af SU-loven.

De regler, der gælder i dag for kontanthjælpsmodtagere med en række nærmere definerede psykiske lidelser og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil efter forslaget omfatte alle unge, der ikke er fyldt 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som er omfattet af de to målgrupper:

 

● udeboende, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline-type, jf. forslaget til § 25, stk. 3, nr. 5 og 6, og

● kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, jf. forslaget til § 25, stk. 3, nr. 4.

 

Efter forslaget til § 25, stk. 3, nr. 4, vil kontanthjælpen til en kvinde, der er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge udgøre 10.500 kr. svarende til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere.

Med forslaget vil kontanthjælpen til en person, der har en dokumenteret psykisk lidelse som anført ovenfor, og har forsørgelsespligt over for børn - herunder børn, der ikke bor hjemme - blive udmålt til en sats, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne forsørgere svarende til 13.952 kr. jf. forslaget til § 25, stk. 3, nr. 5. Kontanthjælpen til en modtager, der har en dokumenteret psykisk lidelse som anført ovenfor, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn, udmåles til en sats, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere svarende til 10.500 kr., jf. forslaget til § 25, stk. 3. , nr. 6. Udbetaling af kontanthjælp på disse satser forudsætter som efter de gældende regler, at der foreligger en psykiatrisk diagnose. Diagnosticering af tilstande i det skizofrene spekter skal ske på baggrund af en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse af en specialist.

En person under 30 år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet, men har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp på de laveste satser efter forslag til § 25, stk. 3, nr. 3, 7, 8, 9 og 10, dvs.

 

1) en ung under 25 år, der er ude- eller hjemmeboende,

2) en ung mellem 25-29 år, der er ude- eller hjemmeboende

3) en forsørger, der bor sammen med eller er gift med person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år og har et andet, men eget barn boende i hjemmet,

 

modtager et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Den samlede hjælp inkl. kontanthjælp, aktivitetstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag kan højst udgøre 13.952 kr. svarende til satsen for voksne forsørgere, der er fyldt 30 år, jf. forslag til § 25, stk. 4.

I forslaget til § 25, stk. 5, foreslås det, at - det i lighed med, hvad der i dag gælder for udbetaling af tillæg til unge, der har dokumenteret bidragspligt over for børn, der ikke bor hos dem - er udbetaling af tillægget betinget af, at barnet opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en EU/EØS-borger, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Nytilkomne indvandrere skal påbegynde et 3-årigt integrationsprogram, når de ankommer til Danmark. Efter de regler, der gælder i dag, vil de kunne modtage kontanthjælp under forløbet - uanset om de måtte have en erhvervskompetencegivende uddannelse – og det vil de også efter kontanthjælpsreformen. Konkret vil de som øvrige kontanthjælpsmodtagere blive visiteret ind som enten jobparate eller aktivitetsparate. Det må forventes, at hovedparten vil blive vurderet som værende aktivitetsparate, mens de deltager i integrationsprogrammet.

Til § 25, stk. 7-9, om aktivitetstillæg

Der er i dag ingen regler om tillæg til kontanthjælpen for personer under 30 år i forbindelse med aktivering.

Det foreslås i § 25, stk. 7, at aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse kan få aktivitetstillæg, når den unge deltager i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den unge har ret til aktivitetstillæg fra den dato, hvor det aktive forløb starter, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker et aktivt tilbud. Det foreslås dog, at de unge først har ret til aktivitetstillægget efter tre måneder.

Når en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud, skal kommunen tilstræbe snarest muligt at iværksætte en indsats. For en nærmere beskrivelse af visitationen og af, hvornår kommunen senest skal igangsætte indsatsen, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 99, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den aktivitetsparate unge står til rådighed for en indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg alligevel.

Der stilles ingen minimumskrav til, hvor mange timer den unge skal være aktiv for at modtage aktivitetstillægget.

I § 25, stk. 8, foreslås satsen for aktivitetstillæg fastsat således, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer kontanthjælpen efter gældende regler. Det medfører, at hjemmeboende under 25 år og unge udeboende under 25 år ikke vil få et aktivitetstillæg, idet satserne til disse to persongrupper svarer til den gældende kontanthjælpssats.

Kommunen skal, som led i den almindelige forpligtelse til at vejlede borgerne om forhold af betydning for ydelsen, vejlede den unge aktivitetsparate om muligheden for at få aktivitetstillæg. Den unge skal således have mulighed for at tilkendegive at ville deltage i aktiviteter og derved modtage aktivitetstillæg. Retsvirkningerne af manglende vejledning vil følge de almindelige principper for manglende vejledning. Dette kan betyde, at den unge skal stilles, som om kommunen havde givet den korrekte vejledning, og den unge kan derved få efterbetalt aktivitetstillæg.

Det foreslås i § 25, stk. 10, at en person, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet for visitation som forrevalidend.

Det foreslås i § 25, stk. 11, at en person, hvis ret til kontanthjælp er ophørt, og hvor personen ikke har modtaget kontanthjælp i en hel kalendermåned, først bliver berettiget til et aktivitetstillæg, når betingelserne i § 25, stk. 7 er opfyldt. Personen skal således på ny have modtaget kontanthjælp i 3 måneder, inden den pågældende igen kan modtage aktivitetstillæg.

Til nr. 36 og 37 (§ 25 a)

Efter gældende regler kan kommunen yde engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik til en person, der har søgt om kontanthjælp, indtil personen har ret til en hel måneds kontanthjælp. En person vil være berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og familien. Det kan fx være, at pågældende kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, at pågældende hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne forsørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan udgøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt personer under 25 år, der er udeboende, 5.611 kr. (satsen for 2013), og for personer under 25 år, der er hjemmeboende, 2.789 kr. (satsen for 2013). Kommunen kan således yde op til en måneds engangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller engangshjælpen kan ydes med et mindre beløb, hvis ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige regler.

Det foreslås, at en person, der skal løslades fra fængsel, og som står uden et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen, kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangshjælp senest 14 dage før løsladelsen. Engangshjælpen skal kunne stå til rådighed for personen på dagen for løsladelsen. Dermed sikres det, at personen ikke står uden forsørgelse i den første tid efter løsladelsen, fordi personen først henvender sig til kommunen på løsladelsesdagen, og behandlingen af ansøgningen om engangshjælp først startes på det tidspunkt.

Personen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp inden 14 dage fra løsladelsestidspunktet.

Forslaget indebærer, at kommunen og afsoningsinstitutionen skal samarbejde om bl.a. udveksling af oplysninger om løsladelsesdato, muligheden for forsørgelse i form af engangshjælp og kontanthjælp mv. I praksis vil forløbet fx kunne være, at afsoningsinstitutionen eller den mentor Kriminalforsorgen kan stille til rådighed for personen, drøfter personens situation i forbindelse med løsladelsen og efter behov kontakter kommunens udslusningskoordinator, der herefter sikrer, at der tages stilling til evt. forsørgelse i forbindelse med løsladelsen. For så vidt angår samarbejdet mellem kommunen og afsoningsinstitutionen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 52 og § 2 nr. 20 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Særligt i forbindelse med indsatte med kortere frihedsberøvelsesperioder bør kommunen i øvrigt være opmærksom på, at det af resocialiseringshensyn vil være hensigtsmæssigt, at personens sag ikke lukkes, når den pågældende indsættes til afsoning. Den omstændighed, at sager lukkes automatisk, har ofte været fremført som et problem i relation til hurtig afklaring af personens sociale og økonomiske forhold i umiddelbar forlængelse af personens løsladelse.

Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, kan kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. kapitel 12. Tilbagebetalingen sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 38 (§ 25 f)

Bestemmelsen i § 25 f ophæves som følge af forslaget i nr. 33 om, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og i stedet erstattes af en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp.

Til nr. 39 (§ 26 m.fl.)

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 33-35.

Til nr. 40, 41 og 43 (§ 26)

Det fremgår af den gældende § 26 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i kontanthjælp efter § 25.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde samlevende.

Til nr. 42 (§ 26, stk. 3, m.fl.)

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 21.

Til nr. 44 (§ 26, stk. 4)

Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7.

Ved lov nr. 239 af 27. marts 2006 (FT L 89 2005-2006), lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.), blev den dagældende bestemmelse om tillæg til ægtefællen til en person, der havde valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, ophævet.

En overgangsbestemmelse indebar dog, at ægtepar, der ved lovens ikrafttræden, 1. marts 2006, modtog tillæg, kunne fortsætte dermed, dog højst i to år. Lovens § 26, stk. 2, der fastslår, at der ikke beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86, er i dag tilstrækkeligt til at sikre, at en person, der modtager det nævnte tilskud, ikke suppleres op med kontanthjælp.

Det fremgår endvidere af dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 1, at en person, som modtager tilskud til pasning af egne børn ikke kan modtage offentlig overførselsindkomst eller have en arbejdsindtægt.

Lovens § 26, stk. 4, er derfor ikke længere aktuel og foreslås ophævet.

Til nr. 45 (§ 29)

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 33-35.

Til nr. 46 (§ 30)

Efter de gældende regler i § 30 trækkes de indtægter, som en ansøger og en ægtefælle har, fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen dog kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 13.952 kr. eller 10.500 kr. (2013-niveau) afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt overfor børn eller ikke.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende par, således at de indtægter, som en ansøger og en samlever har, trækkes fra i hjælpen.

Til nr. 47 og 48 (§ 31)

Efter § 31 gælder der i dag særlige regler for arbejdsindtægter, således at der ved beregningen af hjælp efter § 25 ses bort fra et beløb på 15,23 kr. pr. arbejdstime, hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde samlevende, samt at personer, som modtager uddannelseshjælp, i lighed med modtagere af kontanthjælp omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 49 (§ 32)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 21.

Til nr. 50 (§ 34, stk. 3, nr. 1)

Efter den gældende § 34, stk. 1, kan der ydes særlig støtte til personer, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7, og hvor den ene dermed har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, har ikke ret til særlig støtte.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.

Til nr. 51 (§ 34, stk. 3, nr. 2)

Efter den gældende § 34, stk. 1, kan personer, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, modtage særlig støtte. Beregning af støtten sker efter bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nr. 147 af 27. februar 2012.

Efter den gældende regel i § 34, stk. 3, kan en række personer ikke modtage særlig støtte, herunder unge under 25 år, der modtager kontanthjælp efter gældende § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. § 34, stk. 3, nr. 2. Det vil sige den persongruppe, der i dag modtager kontanthjælp på satserne for unge under 25 år, der er ude- eller hjemmeboende.

Det foreslås, at alle unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager aktivitetstillæg, og alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg, ikke kan modtage særlig støtte efter § 34.

Retstilstanden vil med forslaget blive til dels videreført, således at der fremover også sondres mellem unge under og fyldt 25 år. For unge mellem 25-29 år vil der dog blive tale om en ændret retstilstand. Denne gruppe af unge kan efter forslaget alene modtage særlig støtte efter § 34, hvis de modtager aktivitetstillæg.

Til nr. 52 (§ 34 a)

Efter de gældende regler i kapitel 10 kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til bl.a. rimeligt begrundede enkeltudgifter, når visse betingelser er opfyldt. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Herudover kan kommunen under visse betingelser yde hjælp til udsættelsestruede lejere, yde hjælp til udgifter til sygebehandling og yde særlig hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn og hjælp til flytning.

Der er i dag ikke regler om, at kommunen kan yde støtte til nødvendige udgifter til undervisningsmaterialer mv. i forbindelse med studiestart.

I forbindelse med overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse kan der være opstartsomkostninger til fx nødvendige bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt tøj og sko. For enlige forsørgere kan sådanne ekstraomkostninger være uoverskuelige.

For at sikre, at unge enlige forsørgere, der hidtil har modtaget uddannelseshjælp som enlige, kan komme i gang med en uddannelse, foreslås det, at kommunen kan yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer mv. i forbindelse med disse personers overgang fra uddannelseshjælp til uddannelse.

De nødvendige undervisningsmaterialer mv., som kommunen kan yde støtte til, kan fx være bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt tøj og sko, som er nødvendige for at kunne deltage i uddannelsen. I kommunens vurdering af, om undervisningsmaterialerne mv. er nødvendige, kan bl.a. indgå, om der fx er mulighed for at låne nogle eller alle materialer på uddannelsesstedet eller andre steder. Det kan eksempelvis være, at der er mulighed for at låne computer, bøger og særligt udstyr mv. på uddannelsesstedet. I vurderingen kan endvidere indgå, om prisen for fx bøger eller en computer må anses for rimelig.

Det foreslås, at det er en betingelse for støtten, at kommunen vurderer, at den unge enlige forsørger har et økonomisk behov for støtten. Det foreslås, at støtten højst kan udgøre 5.000 kr.

Det foreslås endvidere, at muligheden for støtte indføres som forsøg i 3 år i form af en midlertidig ordning i loven, hvorefter bestemmelsen ophæves. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 9.

Støtten vil være skattefri efter ligningslovens § 7, nr. 9, idet der er tale om en ydelse til dækning af nærmere bestemte udgifter.

Til nr. 53 (§ 35, stk. 2)

Efter de gældende regler i § 35, stk. 2, 1. pkt., har fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a.

Forslaget til ændringen af § 35, stk. 2, er en konsekvens af indførelsen af den skærpede rådighedssanktion, jf. forslaget til § 40 a, hvor sanktionen får virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen med posten, og hvis afgørelsen er sendt digitalt, jf. forslaget til § 98 a, på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som afgørelsen er rettet mod.

Til nr. 54 (§ 35, stk. 3)

Efter de gældende regler i § 35, stk. 4, bliver fradrag efter lovens §§ 37 og 38 for udeblivelse fra jobsamtaler, cv-samtaler mv. beregnet på baggrund af antallet af dage, som den pågældende er udeblevet mv., sat i forhold til månedens kalenderdage. Det betyder, at det er forskelligt, hvad fx 3 dages udeblivelse fra en samtale koster alt efter, om udeblivelsen sker i februar eller juli måned.

Med den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, vil fradraget efter §§ 37 og 38 i lighed med, hvad der gælder for fradraget efter § 36, blive beregnet på baggrund af den årlige uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Fradraget fastsættes til en gennemsnitlig sats pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Beregningen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Samtidig henvises der i forslaget til § 35, stk. 3, til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp, da det er den samlede årlige hjælp, som skal ligge til grund for beregningen af den gennemsnitlige dagssats.

I lighed med hvad der i dag gælder for periodesanktioner for udeblivelse fra tilbud, nedsættes dagssatsen, hvis den pågældende modtager en reduceret hjælp fx på baggrund af ægtefælle og samlever afhængigheden.

Det betyder, at en person, der fx modtager kontanthjælp på halvdelen af den månedlige hjælp efter § 25, vil få foretaget fradrag i hjælpen med halvdelen af en dagssats.

For en person, der modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg nedsættes dagssatsen også, med samme andel som den samlede månedlige hjælp er nedsat.

Periodesanktionen skal være afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis sanktionen ikke er afviklet indenfor denne periode, bortfalder den.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen på dagssatsen hvert år.

Til nr. 55 (§ 35, stk. 4-6)

Stk. 4

Efter de gældende regler i §§ 39 og 40 gives der en punktsanktion, når en forseelse ikke løber over tid. Det kan fx være, hvis man uden rimelig grund afviser et ordinært job. I denne situation skal kommunen træffe afgørelse om, at hjælpen nedsættes med et fast beløb, afhængig af ydelsens størrelse, fx udgør punktsanktionen 1.615 kr. for personer, der modtager kontanthjælp på voksensatsen for forsørgere.

Med forslaget til § 35, stk. 4, fastsættes punktsanktionen til 3 gange dagssatsen, jf. forslaget til § 35, stk. 3.

Punktsanktionen skal være afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis sanktionen ikke er afviklet indenfor denne periode, bortfalder den.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen på dagssatsen og punktsanktionen hvert år.

Stk. 5

I de gældende regler i § 69 a, stk. 2, om sanktioner til personer, der modtager ressourceforløbsydelse, er der et krav om, at kommunen, inden den træffer afgørelse om en sanktion, skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen mv.

Med forslaget til § 35, stk. 5, indføres det samme krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige mulighed for at komme i kontakt med en person, der er aktivitetsparat og som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, for at afklare, om den pågældende havde en rimelig grund til at udeblive mv., inden der træffes afgørelse i sagen.

Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til personen, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor mv., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren mv. Fx kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l. , der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Stk. 6

Efter de gældende regler offentliggør beskæftigelsesministeren størrelsen af fradraget pr. dag, jf. § 35, stk. 3.

Efter den foreslåede ændring til § 35, stk. 6, foreslås det, at beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget pr. dag, herunder størrelsen af punktsanktioner efter stk. 4.

Til nr. 56 (§ 36, stk. 1)

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, skal alle personer, der ikke har en ungdomsuddannelse have en læse- eller skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov derfor.

Hvis de pågældende udebliver fra læse- eller skrivetesten uden en rimelig grund, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende ikke kan få hjælp for den dag, hvor den pågældende ikke møder til testen, jf. § 36, stk. 1.

Efter »Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job« skal alle unge på uddannelseshjælp, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse læse-, skrive- og regnetestes. Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en ungdomsuddannelse, får ligeledes ret til en læse-, skrive- eller regnetest.

Kommunen får pligt til at igangsætte læse-, skrive- eller regnekurser samt ordblindekurser mv. for personer på uddannelseshjælp, hvis testene viser, at der er behov for dette. For ufaglærte kontanthjælpsmodtagere skal jobcenteret vurdere, om kravet om arbejde skal suppleres med et læse-, stave- eller regnekursus eller et ordblindekursus.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Med forslaget til § 36, stk. 1, foreslås det, at en person, der uden en rimelig grund, udebliver fra en læse-, skrive- eller regnetest, ikke kan få udbetalt hjælp for den dag, hvor den pågældende er udeblevet fra testen. Det vil også gælde for en ufaglært kontanthjælpsmodtager, som har benyttet sin ret til at få tilbud om en læse-, skrive- eller regnetest. Det samme vil gælde aktivitetsparate modtagere af hjælp, som har fået et tilbud i form af en mentor fx 1 time om ugen.

Hvis den pågældende får et tilbud om et læse-, skrive- eller regnekursus eller et ordblindekursus, bliver den pågældende – i lighed med i dag - omfattet af § 36, stk. 1 og 2, hvis personen ikke møder på kurset, og der ikke er en rimelig grund til dette.

Til nr. 57 og 58 (§ 37, stk. 1 og 2)

Efter de gældende regler i § 13 skal en person, der modtager kontanthjælp, deltage i jobsamtaler i forbindelse med det individuelle kontaktforløb og skal endvidere møde til en cv-samtale, som jobcenteret indkalder til, hvor den pågældendes cv bliver drøftet og eventuelt justeret.

Da der med aftalen om kontanthjælpsreformen bliver fokus på, at unge, der ikke har en uddannelse, skal tage en uddannelse, indføres der med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, en individuel samtale for disse personer, der holdes som led i det individuelle kontaktforløb.

Med den foreslåede ændring til § 37, stk. 1 og 2, indsættes derfor, at der også kan gives en sanktion, hvis en person udebliver fra en individuel samtale. Samtidig skal der ikke længere holdes cv-samtaler, hvorfor henvisningen til disse samtaler udgår af reglen.

Til nr. 59 og 60 (§ 38)

Efter de gældende regler i § 38, kan en person, der alene har ledighed som problem, der ikke har tilmeldt sig rettidigt i Jobnet eller har lagt sit cv rettidigt ind i Jobnet, ikke modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke er tilmeldt på Jobnet eller hvor cv’et ikke er lagt ind i Jobnet. Det samme gælder, hvis en person ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11 og regler fastsat i medfør heraf.

Da åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere fremover i den periode, hvor de venter på at påbegynde en uddannelse, også skal tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet, lægge cv ind i Jobnet og tjekke deres jobforslag hver 7. dag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende, foreslås det i § 38, stk. 1 og 2, at de omfattes af samme sanktion, som i dag gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Det betyder, at en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat kontanthjælpsmodtager ikke kan modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har

 

● tilmeldt sig rettidigt som arbejdssøgende på Jobnet, dvs. senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. forslaget til § 8 a, stk. 1 og 2,

● lagt sit cv rettidigt ind i Jobnet, dvs. senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. forslaget til § 13 a, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., eller

● ikke har tjekket sine jobforslag rettidigt på Jobnet, dvs. senest hver 7. dag, og dermed bekræftet, at personen fortsat er arbejdssøgende, jf. forslaget til § 8 a, stk. 3.

 

En person, der modtager kontanthjælp, og som er aktivitetsparat, skal også lægge sit cv på Jobnet, senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. forslaget til § 13 a, stk. 3, 1. pkt., og bliver også omfattet af en sanktion, hvis dette ikke er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 1.

Kommunen skal i disse situationer foretage fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen fra den dag, hvor personen skulle have tilmeldt sig som arbejdssøgende på Jobnet, lagt sit cv ind i Jobnet eller tjekket sine jobforslag på Jobnet, og frem til den pågældende igen er tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet eller har lagt sit cv ind i Jobnet. Kommunen skal ikke træffe afgørelse om fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen, hvis baggrunden for, at en person ikke har tilmeldt sig eller tjekket sine jobforslag eller ikke har lagt sit cv ind i Jobnet, ikke skyldes personens egne forhold, men fx it-nedbrud.

Til nr. 61 og 62 (§ 39, nr. 3 og 5)

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 21.

Efter de gældende regler i § 39, nr. 3, skal en kontanthjælpsmodtager, der ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller arbejdsgivere, i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsloven eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, have en punktsanktion.

Hvis en kontanthjælpsmodtager uden en rimelig grund, ikke har meddelt sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, skal den pågældende have en punktsanktion.

Der henvises til forslaget til § 40, stk. 1, vedrørende størrelsen af punktsanktionen.

Personer, der modtager uddannelseshjælp, bliver fremover omfattet af § 39, nr. 3 og 5, således at en – i lighed med, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere – skal have en punktsanktion, hvis personen har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 13, stk. 3, nr. 4 eller uden rimelig grund har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. forslaget til § 13, stk. 3, nr. 5. Dette følger af forslaget til § 39, nr. 3 og 5.

Til nr. 63 (§ 39, nr. 7 og 8)

Efter de gældende regler er der ingen krav til, hvordan en person, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal registrere sin jobsøgning. Der er endvidere ikke en sanktion knyttet direkte til manglende jobsøgning. Hvis kommunen vurderer, at en person ikke er aktivt jobsøgende, kan kommunen indkalde den pågældende til en rådighedsvurdering og eventuelt give personen et tilbud for at afprøve den pågældendes rådighed. Hvis personen udebliver fra rådighedsvurderingen eller udebliver fra tilbuddet, og der ikke er en rimelig grund til dette, bliver den pågældende sanktioneret med en periodesanktion efter §§ 36 og 37.

Med den foreslåede ændring af § 39, nr. 7, kan en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, få en punktsanktion, hvis den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøgning følger af forslaget til § 13 a, stk. 4, 2. pkt.

Hvis den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate kontanthjælpsmodtager ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, som kommunen har givet vedkommende, jf. forslaget til § 13 a, stk. 4, 3. pkt., gives der ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Dette følger af forslaget til § 39, nr. 8.

I lighed med, hvad der gælder i dag for personer, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver en person, der modtager uddannelseshjælp, og som har fået et uddannelsespålæg, også omfattet af den gældende § 39, nr. 6, dvs. at den pågældende får en punktsanktion, hvis personen uden en rimelig grund ophører i den uddannelse, som fremgår af uddannelsespålægget.

Til nr. 64 (§ 40)

Efter de gældende regler modtager en person, der fx er ophørt i et ordinært arbejde uden en rimelig grund en punktsanktion. Punktsanktionen udgør et fast beløb, der offentliggøres årligt.

Med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1, fastsættes punktsanktionen fremover til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp inkl. eventuelt aktivitetstillæg divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet på baggrund af en 5-dages-uge gange tre.

Efter de gældende regler sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter § 25. Dette følger af den gældende § 40, stk. 2. Det betyder, at hvis hændelsen sker på et tidspunkt, hvor personen var omfattet af satserne for de under 25-årige, vil sanktionen blive beregnet på baggrund af denne sats, selv om den pågældende på det tidspunkt, hvor punktsanktionen trækkes i hjælpen, er fyldt 25 år.

Samtidig vil det kun være muligt at nedsætte kontanthjælpen med en punktsanktion pr. kalendermåned, jf. den gældende § 40, stk. 2. Hvis der i en måned er givet flere punktsanktioner, må disse trækkes i de følgende kalendermåneder, dog således, at hvis en punktsanktion ikke er afviklet inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, bortfalder den. Der kan i samme måned foretages fradrag i og nedsættelse af hjælpen på baggrund af både periodesanktioner og en punktsanktion.

Efter de gældende regler nedsættes punktsanktionen endvidere, hvis den pågældende modtager nedsat hjælp efter § 25, fx fordi hjælpen bliver nedsat som følge af en ægtefælles indkomst, jf. § 40, stk. 3. Hvis hjælpen ydes med halvdelen, nedsættes punktsanktionen også til halvdelen.

Punktsanktionen beregnes af den samlede hjælp, jf. forslaget til §§ 23-25. For personer, der modtager aktivitetstillæg, indgår dette tillæg derfor også i beregningen af den samlede hjælp.

De gældende principper i § 40, stk. 2 og 3, videreføres uændret, således at de nye målgrupper også omfattes af disse regler, jf. forslaget til ændring af § 40, stk. 2 og 3. Det betyder, at sanktionen altid skal gives på baggrund af den hjælp, som den pågældende modtog på hændelsestidspunktet, og at der alene kan gives en punktsanktion pr. måned. Samtidig vil punktsanktionen blive nedsat, hvis en person modtager supplerende hjælp fx på grund af en ægtefælle eller samlevers indkomst.

Til nr. 65 (§ 40 a)

Der er med forslaget tale om en ny sanktion. I de gældende regler findes der ikke en sanktion, der ligner den foreslåede.

Med forslaget til § 40 a, stk. 1, mister en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, retten til hjælp efter §§ 23 eller 25 i op til 3 måneder, hvis den pågældende gentagne gange ikke opfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. efter §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed ved aktivt at deltage i jobsøgning, tilbud mv. med henblik på at komme i uddannelse eller arbejde.

Den manglende vilje til at stå til rådighed kan vise sig fx ved, at personen gentagne gange optræder negativt i forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud, således at personens handlemåde kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet mv.

Det kan også være, at den pågældende gentagne gange udebliver fra tilbud eller samtaler, ikke aktivt søger job mv.

Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne gange, skal der dels ses på antallet af udeblivelser fra tilbud eller samtaler, afvisning af arbejde eller tilbud mv., men også på, om den pågældende fx udebliver flere gange efter hinanden i en sammenhængende periode.

En afgørelse om, at en person har mistet retten til hjælp efter § 41, fordi ægtefællen har afvist et tilbud eller har haft gentagne udeblivelser, tæller ikke med i vurderingen af, om personen selv gentagne gange ikke har opfyldt sin pligt til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a. Det er således alene egne overtrædelser af rådighedsforpligtelsen, som tæller med i opgørelsen af gentagelser efter forslaget til § 40 a, stk. 1.

De rimelige grunde fremgår af § 13, stk. 7, jf. forslaget til nr. 21. En modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp har i nogle situationer ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering, hvis fx

 

● tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

● personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

● afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

● den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

● den pågældende har ret til ferie mv.

 

De rimelige grunde er udtømmende opremset i forslaget § 13, stk. 7, for personer, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat og kontanthjælp som jobparat.

Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder kan indgå flere forskellige momenter, herunder over hvor lang en periode, forseelserne strækker sig over, fx om personen har begået flere forseelser over en kortere periode på to måneder eller over en længere periode på fire eller seks måneder.

Der er i det nedenstående alene tale om eksempler på, hvornår der kan gives en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om en person skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion og skal altid vurdere, om sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem sanktion og forseelse. Således vil en person, der fx er udeblevet tre gange til en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor kommunen har truffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for en eller to dage ved hver udeblivelse, ikke blive omfattet af en skærpet sanktion, idet der ikke i dette eksempel kan anses at være proportionalitet mellem forseelsen og den skærpede sanktion.

Der kan fx gives en skærpet sanktion på en måned, hvis en person inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund

 

● er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,

● er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og

● har afvist et tilbud om arbejde.

 

En skærpet sanktion på en måned kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund

 

● er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og

● har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

 

Endvidere kan en skærpet sanktion på en måned gives, hvis en person inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund

 

● har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,

● afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og

● undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

 

Der kan fx gives en skærpet sanktion på to måneder, hvis en person inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund

 

● er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,

● er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og

● har afvist et tilbud om arbejde.

 

En skærpet sanktion på to måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund

 

● er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og

● har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

 

Endvidere kan en skærpet sanktion på to måneder gives, hvis en person inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund

 

● har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,

● afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og

● undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

 

Der kan fx gives en skærpet sanktion på tre måneder, hvis en person inden for de seneste to måneder uden rimelig grund

 

● er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,

● er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og

● har afvist et tilbud om arbejde.

 

En skærpet sanktion på tre måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste to måneder uden rimelig grund

 

● er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og

● har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

 

Endvidere kan en skærpet sanktion på tre måneder gives, hvis en person inden for de seneste to måneder uden rimelig grund

 

● har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,

● afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og

● undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. og 2.5. vedrørende en uddannelsesparat eller jobparat persons rådighedspligt, og hvilke sanktioner manglende opfyldelse af rådighedspligten kan medføre. Det fremgår heraf, at foretages der fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen, sker dette med virkning fra hændelsestidspunktet.

Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter § 40 a, stk. 1, skal det fremgå meget klart af afgørelsen, at den pågældende ikke har ret til uddannelses- eller kontanthjælp i 1, 2 eller 3 måneder. Kommunen skal samtidigt angive i afgørelsen, fra hvilket tidspunkt personen har mistet retten til hjælp efter § 40 a, stk. 1.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter § 40 a, stk. 1, give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, indkalde den pågældende til daglige samtaler eller give den pågældende pligt til at møde på jobcenteret dagligt, jf. den foreslåede ændring til § 40 a, stk. 2. Der skal således være mulighed for, at en person, der er omfattet af sanktionen i forslaget til § 40 a, stk. 1, kan møde frem i tilbud, til samtaler eller møde op på jobcenteret dagligt. Kommunen kan således give den pågældende tilbud om en eller flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter alle månedens arbejdsdage.

For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kapitel 9 om jobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde. For tilbud efter integrationsloven gælder denne lovs regler om afgivelse af tilbud.

Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret, sikre, at den pågældende ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter er omfattet af en af de rimelige grunde, jf. forslaget til § 13, stk. 7, fx transporttid eller barsel.

Hvis kommunen ikke giver den pågældende et tilbud, indkalder den pågældende til daglige samtaler eller giver den pågældende en pligt til at møde dagligt på jobcenteret, kan hjælpen ikke ophøre. Hjælpen kan tidligst ophøre fra det tidspunkt, hvor kommunen har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt den pågældende til en samtale eller har givet den pågældende en pligt til dagligt fremmøde på jobcenteret, som den pågældende kan møde frem i.

Det skal klart fremgå af afgørelsen, hvad en person skal gøre for igen at blive berettiget til at få udbetalt hjælp i den periode, hvor den pågældende er omfattet af sanktionen i § 40 a, stk. 1 og 2, jf. princippet i § 35, stk. 1, om kommunens vejledningspligt. Afgørelsen anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget afgørelsen med posten, og hvis afgørelsen sendes digitalt på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som afgørelsen er rettet mod.

Den uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate kontanthjælpsmodtager får ret til at få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende møder frem i tilbud, møder til samtaler på jobcenteret eller møder op på jobcenteret dagligt og dermed aktivt viser, at den pågældende står til rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis der i en måned er helligdage, eller kommunen ikke kan tilbyde aktiviteter på alle arbejdsdage, kan den pågældende få udbetalt hjælp for dage, hvor personen ikke har en reel mulighed for at møde i aktiviteten.

Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder pligten til at møde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om fremmøde.

Efter den foreslåede § 40 a, stk. 3, kan en person, der er syg eller har børnepasningsproblemer, alligevel få ret til hjælp på dage, hvor den pågældende ikke er mødt, hvis personen har meddelt fravær på den måde, som jobcenteret har stillet krav om, inden den pågældende skulle møde i tilbuddet, være mødt til samtalen eller være mødt op på jobcenteret. Da det forud for afgivelsen af tilbuddet, indkaldelserne til daglige samtaler mv., allerede er afklaret, at den pågældende ikke har en rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteterne, vil det alene være de nævnte to situationer, der kan medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende fremmøde.

Der foreslås endvidere i § 40 a, stk. 4, at der kan udbetales uddannelses- eller kontanthjælp i helt særlige tilfælde til en person, som er omfattet af den skærpede sanktion. Det gælder, selv om der ikke er givet meddelelse om fravær, fx hvis den pågældende har været forhindret, og det har været umuligt for den pågældende at give besked om fraværet til kommunen.

Det kan fx være, hvis personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere med omverdenen. Personen skal dog så hurtigt som muligt give meddelelse om årsagen til fraværet til jobcenteret.

Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var blevet alvorligt syg og indlagt på hospitalet. I denne situation kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det manglende fremmøde.

Kommunen kan i sådanne situationer efterbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke har været i stand til at stå til rådighed fx på grund af sit helbred.

Kommunen opgør, jf. forslaget til § 40 a, stk. 5, antallet af fremmødedage en gang om måneden, således at modtageren af uddannelseshjælp eller kontanthjælp får udbetalt den samlede hjælp ved udgangen af måneden. Hjælpen beregnes som en forholdsvis andel af månedens hjælp, svarende til antallet af kalenderdage, hvor den pågældende er mødt i tilbud mv., jf. stk. 2, sat i forhold til månedens samlede kalenderdage. Hvis en person er mødt i tilbud mv., jf. stk. 2, på 5 arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i tilbud i resten af måneden, beregnes hjælpen som 7 kalenderdage (mandag til søndag), sat i forhold til det samlede antal kalenderdage i den konkrete måned.

Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet fredag til og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af måneden i tilbud mv., jf. stk. 2, skal den pågældende have udbetalt hjælp for antallet af kalenderdage i måneden fratrukket 7 kalenderdage i forhold til den samlede måneds hjælp. Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt.

Det har således betydning for beregningen af kalenderdage, om en person ikke møder frem i tilbud mv., jf. stk. 2, over en weekend fx fra fredag til og med mandag. I et sådan tilfælde vil den pågældende få hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 4 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp. Hvis en person ikke møder i tilbud på 2 arbejdsdage i en uge, fx tirsdag og torsdag, får den pågældende udbetalt hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 2 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp.

Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt. Hvis en person er mødt i tilbud mandag til og med tirsdag og holder fri onsdag og torsdag og derefter arbejder lørdag og søndag, skal den pågældende have udbetalt hjælp for 7 kalenderdage.

Personen kan, hvis den pågældende ikke er enig i opgørelsen af dage, som der udbetales hjælp for, klage over afgørelse om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige klageregler i § 98.

Til nr. 66 og 67 (§ 41, stk. 1 og 2)

Det fremgår af den gældende § 41, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at pligten til gensidigt at forsørge hinanden indebærer, at hjælpen til parret ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle

 

1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller integrationsprogrammet.

 

Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud mv. Efter § 41, stk. 2, ophører hjælpen tilsvarende hos ægtefællen.

Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde for samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, jf. forslaget til § 1, nr. 4.

Personer, der modtager uddannelseshjælp, bliver fremover også omfattet af denne bestemmelse, da denne persongruppe i lighed med, hvad der gælder for modtagere af kontanthjælp, har pligt til at stå til rådighed for rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud givet som led i et uddannelsespålæg.

Til nr. 68 (§ 42, stk. 1)

Efter de gældende regler omfattes personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, dvs. personer, der modtager kontanthjælp på forsørgersats eller voksensats, af en sanktion efter § 42, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover skal modtage uddannelseshjælp, foreslås det i § 42, stk. 1, at denne persongruppe indsættes i bestemmelsen.

Med forslaget til § 42, stk. 1, bliver personer, der modtager hjælp på mindst 10.500 kr. (2013-niveau) pr. måned omfattet af denne sanktion. Det drejer sig om følgende ydelsesmodtagere:

 

● uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 4, 5 eller 6,

● uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, og § 24, stk. 2, nr. 1, § 23, stk. 2, nr. 2, og § 24, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 3, og § 24, stk. 2, nr. 3, § 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 2, nr. 4, eller § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 2, nr. 5,

● kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, eller 2, eller stk. 3, nr. 1, 4, 5 eller 6, eller

● kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, og stk. 8, nr. 1, § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 8, nr. 2, § 25, stk. 3, nr. 3 og stk. 8, nr. 3, § 25, stk. 3, nr. 7, og stk. 8, nr. 4, eller § 25, stk. 3, nr. 8, og stk. 8, nr. 5.

 

Til nr. 69 og 70 (§ 42, stk. 4-5)

Efter den gældende regel i § 42, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger for en person, som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller stk. 2 eller 3, hvis den pågældende mod bedre vidende

 

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

 

En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.

En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.

I dag gælder disse regler også for en ægtefælle, således at der sker en tilsvarende nedsættelse af hjælpen til ægtefællen. I tilfælde af, at ansøgeren modtager nedsat hjælp med tilbagebetalingspligt, er den nedsatte hjælp til ægtefællen ligeledes tilbagebetalingspligtig.

Efter § 42, stk. 5, fremgår det, at hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at bestemmelserne fremover også skal gælde for samlevende.

Til nr. 71 (§ 43, stk. 1)

Efter de gældende regler omfattes personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4, eller § 25 a, dvs. personer, der modtager kontanthjælp på ungesats eller engangshjælp, af en sanktion efter § 43, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover skal modtage uddannelseshjælp, foreslås det i § 43, stk. 1, at denne persongruppe indsættes i bestemmelsen.

Med forslaget til § 43, stk. 1, bliver personer, der modtager mindre end 10.500 kr. (2013-niveau) pr. måned i uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg samt kontanthjælp omfattet af denne sanktion. Det drejer sig om følgende ydelsesmodtagere:

 

● uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10,

● uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6, eller § 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7, eller

● kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10.

 

For unge, som har en dokumenteret bidragspligt overfor et barn, og som modtager et tillæg efter § 23, stk. 3 eller § 25, stk. 4, tæller dette tillæg ikke med i opgørelsen af, om hjælpen overstiger 10.500 kr. pr. måned.

Til nr. 72 og 73 (§ 43, stk. 3-4)

Efter den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4, eller § 25 a, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

 

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

 

En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.

I dag gælder det, at der tilsvarende sker tilbagebetaling, for så vidt angår hjælpen til en ægtefælle.

Det fremgår af § 43, stk. 4, at hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp.

Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde for samlevende.

Til nr. 74 (§ 52 a, stk. 1, nr. 2)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om statens uddannelsesstøtte har skiftet navn til SU-loven.

Til nr. 75-76 (§ 64 a)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at kontanthjælpen foreslås afskaffet for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse unge kan fremover ikke modtage kontanthjælp, men kan i stedet modtage uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter forslaget til ændring af lovens § 64 a defineres målgruppen for tilskud til nødvendige merudgifter til bolig efter § 64 a, stk. 1, fremover som ude- eller hjemmeboende modtagere af uddannelseshjælp under 25 år, som er aktivitetsparate, og som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deltager i forrevalidering efter kapitel 6. Det er desuden en betingelse, at

 

● personen ikke vil være i stand til at tage en SU-berettigende uddannelse,

● revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og

● personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde.

 

Dermed svarer målgruppen for tilskuddet til den målgruppe, der efter den gældende § 64 a kan få tilskuddet, nemlig personer der modtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3.

Den unge under 25 år, som opfylder betingelserne i § 64 a, stk. 1, kan modtage tilskud til nødvendige udgifter til bolig, jf. stk. 2, når den pågældende har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9 eller 10 og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 2, nr. 6 eller 7, i sammenlagt 6 måneder.

Til nr. 77 (§ 68, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der er visiteret til et ressourceforløb, ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.

Til nr. 78-81 (§ 68, stk. 2)

Efter de gældende regler modtager forsørgere – uanset alder – ressourceforløbsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 1. Personer, der ikke er forsørgere, kan uanset alder, modtage en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen efter gældende regler for personer, der er fyldt 25 år, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 2.

Hjemmeboende unge under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt overfor børn, modtager en ydelse svarende til gældende kontanthjælpssats for hjemmeboende under 25 år, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får endvidere et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 13.952 kr. Det er en betingelse, at børnene opholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster.

Som følge af forslagene til §§ 23-25 foreslås det, at henvisningerne i § 68 konsekvensrettes, således de henviser til de korrekte satser. Der er således alene tale om konsekvensrettelser, og der er dermed ikke sket ændringer i satserne for ressourceforløbsydelsen.

Til 82 (§ 68, stk. 5)

Der er tale om en teknisk ændring som følge af »Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob« som blev udmøntet ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.). Herefter skal alle, der deltager i ressourceforløb, have en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Ydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet. Hvis personen fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats. Dette gælder uanset, hvilken ydelse personen overgår til ressourceforløbsydelse fra.

Ved den foreslåede ændring af bestemmelsen præciseres det, at personer, der modtog ledighedsydelse inden ressourceforløbet, som i visse tilfælde kan være med en lavere sats end forsørgersatsen, også får hævet deres ydelsen til niveau med forsørgersatsen, hvis de bliver forsørgere, svarende til personer, der modtog kontanthjælp eller sygedagpenge inden ressourceforløbet.

Til nr. 83 og 84 (§ 69, stk. 3 og 4 m.fl.)

Det er en følge af forslaget til § 1, nr. 21, hvor de rimelige grunde fremover fremgår af § 13, stk. 7 og 8. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.4. og bemærkningerne til § 1, nr. 21.

Til nr. 85 (§ 69 a, stk. 3)

Efter de gældende regler i § 69 a, stk. 3, sker fradrag, nedsættelser eller ophør af ydelsen efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere, herunder kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, i den gældende lovs § 35, stk. 2-5. Det vil sige med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter, dog følger ressourceforløbsydelsesmodtageres rådighedsforpligtelse af § 69.

Fradrag for udeblivelser for tilbud sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær, jf. § 35, stk. 3. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen, jf. § 69 b, stk. 2.

Fradrag for udeblivelse fra en samtale eller en rådighedsvurdering sker efter § 35, stk. 4, med en forholdsmæssig andel af månedens samlede ydelse svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at få ydelsen, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage. Fradraget sker i ydelsen inden skat. Fradraget sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Kommunen foretager også fradrag (for én dag), selvom personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted.

Således foretager kommunen fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse har undladt at opfylde sine pligter efter § 69.

Fradrag i og nedsættelser af hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelsen af udeblivelse fra tilbud sker efter § 35, stk. 2.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter § 35, stk. 3, jf. § 35, stk. 5.

Med forslaget til § 69 a, stk. 3, vil udeblivelser fra tilbud og samtaler, jf. §§ 69, 69 b og 69 c, fremover blive beregnet som en gennemsnitlig dagssats, jf. forslaget til § 35, stk. 3. Fradrag i eller nedsættelse af ydelsen har virkning fra hændelsestidspunktet, jf. § 35, stk. 2. Kommunen kan i lighed med i dag opgøre udeblivelserne fra tilbud efter § 69 b som en samlet månedlig opgørelse, jf. § 35, stk. 2.

Ministeren vil fremover offentliggøre størrelsen af den gennemsnitlige dagssats efter forslaget til § 35, stk. 6.

Til nr. 86 (§ 74 a, stk. 3)

Som følge af ændringen af § 25, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, foretages der konsekvensændringer i § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, således at der henvises til § 25, stk. 2, nr. 1 og 2, hvilket er kontanthjælpssatsen for henholdsvis voksne forsørgere og voksne ikke forsørgere.

Til nr. 87 (§ 74 d, stk. 6)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at størrelsen af ledighedsydelsen blev flyttet fra § 74 d, stk. 2, til § 74 a, stk. 2 og 3, i forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv.). Ved en fejl blev stk. 6 ikke ophævet i loven.

Til nr. 88 (§ 74 g, stk. 2)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, således at der henvises til de rimelig grunde i § 13, stk. 6, som tidligere var § 13, stk. 4.

Til nr. 89 (§ 75)

Efter de gældende regler har en person, der er berettiget til at modtage ledighedsydelse, og som har en rimelig grund efter § 13, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik, ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Den pågældende kan derfor fortsat modtage ledighedsydelse. Det gælder fx, hvis den pågældende på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til sine børn ikke kan tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-38-05 udtalt, at såfremt en kontanthjælpsmodtager ikke opfyldte sine forpligtelser til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skulle det vurderes efter lovens bestemmelser om sanktioner, om der skulle ske en nedsættelse af hjælpen eller om hjælpen skulle ophøre.

På tilsvarende vis skal konsekvenserne af ikke at stå til rådighed for et fleksjob mv., vurderes efter reglerne i §§ 76-77 b. Det indebærer, at en person, der ikke opfylder betingelserne i § 75, først kan fratages sin ledighedsydelse, når kommunen har truffet afgørelse efter reglerne i §§ 76-77 b i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af bestemmelserne i §§ 76-77 b, at der ikke skal gives en sanktion, hvis der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Med lovændringen i lov nr. 1380 af 23. december 2012, hvor rådigheds- og sanktionsreglerne blev flyttet til et særskilt afsnit, er der således ikke sket en ændring i forhold til en modtager af ledighedsydelses rådighedsforpligtelse med lovændringen. Det fremgik tidligere af § 74 b, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, og det bør derfor også fremgå af de nuværende regler.

Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at en person, der har en rimelig grund efter § 13, stk. 6 og 7, jf. forslaget til § 1, nr. 21, ikke har pligt til at udnytte sin pligt til at stå til rådighed, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, ved at være aktivt jobsøgende, tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre muligheden for at få arbejde.

Til nr. 90 (§ 77)

Stk. 1

Efter de gældende regler skal en person, der uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kunne modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via »Min side« på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Som følge af ændringen i forslaget til § 21, ændres henvisningen til de rimelige grunde til § 13, stk. 7 eller 8.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Det foreslås i § 77, stk. 1, at hvis en person uden rimelig grund, jf. forslaget til § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, kan personen ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtale skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan som i dag fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via »Min side« på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Stk. 2

Efter de gældende regler er der ikke stillet krav om, at en modtager af ledighedsydelse skal lægge sit cv i Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse. Med lov nr. 1380 af 23. december 2012 blev der indført krav om, at en modtager af ledighedsydelse fremover skal lægge sit cv i Jobnet, jf. § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at den pågældende ville kunne få en sanktion, hvis dette ikke er sket rettidigt. Disse regler forventes at træde i kraft i juni 2013.

Da der således fremover stilles krav om indlæggelse af cv i Jobnet, foreslås det i § 77, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv i Jobnet rettidigt, dvs. senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor cv’et skulle være lagt i Jobnet, og frem til det sker. Hvis baggrunden for, at modtageren af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv rettidigt ind, skyldes fx it-nedbrud eller andre forhold, der ikke skyldes personens forhold, skal der ikke gives en sanktion.

I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov for det, skal kommunen bistå den pågældende med at lægge sit cv i Jobnet.

Stk. 3

Efter de i dag gældende regler, stilles der ikke krav om, at en person skal møde til en cv-samtale. Med lov nr. 1380 af 23. december 2012 blev denne pligt indført i § 75, stk. 1, nr. 6, og § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som forventes at træde i kraft i juni 2013.

Efter forslaget til § 77, stk. 3, kan en person, der uden rimelig grund, jf. forslaget til § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan som i dag fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via »Min Side« på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Stk. 4

Efter de gældende regler beregnes fradrag i ledighedsydelse for udeblivelser fra samtaler mv. efter § 77, stk. 1-3, som en dagsats beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Ledighedsydelsen fastsættes som en månedlig sats ved at gange ugesatsen, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb med 4,3333. For ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, svarer ydelsen til kontanthjælpssatsen for henholdsvis voksne forsørgere og voksne ikke-forsørgere. Da reglerne om sanktioner i forhold til ledighedsydelse lægger sig op ad reglerne for sanktioner til personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, foreslås det, at dagssatsen for udeblivelse fra en samtale beregnes på samme måde som for kontanthjælp. Dette svarer til praksis i dag for ledighedsydelse.

Det foreslås, at det af § 77, stk. 4, kommer til at fremgå, at fradrag i hjælpen ved udeblivelser fra jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, undladelse at lægge sit cv rettidig i Jobnet eller udeblivelse fra en cv-samtale, beregnes på samme måde. Dette er en konsekvens af, at alle periodesanktioner efter lovforslagets § 1, nr. 50, til § 35, stk. 3, nu beregnes som en gennemsnitssats pr. dag fastsat på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Det foreslås derfor, at det af § 77, stk. 4, kommer til at fremgå, at fradrag i hjælpen ved udeblivelser fra jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, undladelse at lægge sit cv rettidig i Jobnet eller udeblivelse fra en cv-samtale, beregnes på samme måde. Fradraget fastsættes til en gennemsnitlig sats pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Beregningen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Hvis den månedlige hjælp til personen er nedsat, nedsættes dagssatsen med samme andel.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælp pr. dag, jf. forslaget til § 77, stk. 5.

Til nr. 91 (§ 79, stk. 1 og 3)

Efter de gældende regler indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der bl.a. modtager kontanthjælp. Hjælpen skal efter fradrag for arbejde og pensioner mindst være på 13.952 kr. for forsørgere eller 10.500 kr. for ikke-forsørgere, før der indbetales ATP-bidrag af ydelsen. Der skal ikke indbetales ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere de første 6 måneder.

Med forslaget omfattes uddannelseshjælp også af ATP-ordningen. Dog beregnes ATP-bidraget kun på grundlag af uddannelseshjælpens grundsats, dvs. uden et evt. aktivitetstillæg. Tilsvarende foreslås at gælde for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der også fremover får mulighed for at modtage et aktivitetstillæg.

Som følge af de lavere grundsatser, der foreslås for uddannelseshjælp og kontanthjælp til personer under 30 år, indebærer forslaget, at kun ganske få ydelsesmodtagere under 30 år fremover vil skulle betale ATP-bidrag. Det drejer sig om kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge samt personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, jf. forslaget til § 23, stk. 2, nr. 4-6 og § 25, stk. 3, nr. 4-6, som følger af lovforslagets § 1, nr. 33 og 35, hvortil der henvises.

Til nr. 92 (§ 79, stk. 2)

Efter de gældende regler, skal der ikke indbetales ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere de første 6 måneder, de modtager hjælpen.

Med forslaget udvides denne karensperiode til 12 måneder, og det foreslås, at karensperioden også omfatter uddannelseshjælpsmodtagere.

Til nr. 93 (§ 80, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv.). Der henvises nu til § 74 d, stk. 2 og 3, hvor det fremgår, at der skal ske fradrag for kortvarigt arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse samt hvordan fradraget af indtægter beregnes.

Til nr. 94 (§ 82 a, stk. 1)

Efter gældende regel i aktivlovens § 82 a yder kommunen tilskud til alle former for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau.

Hvis ansøgeren modtager andre ydelser end kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, er modtageren omfattet af tilskuddet, hvis pågældende modtager disse ydelser på kontanthjælpsniveau. Ved kontanthjælpsniveau forstås det niveau, som modtageren ville være berettiget til, afhængig af forsørgerstatus mv. efter den gældende lovs § 25, hvis vedkommende havde været på kontanthjælp.

Som konsekvens af, at kontanthjælp foreslås afløst af uddannelseshjælp for uddannelsesparate personer under 30 uden erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås det, at personer, som modtager den i nr. 33, foreslåede uddannelseshjælp efter lovens § 23, også omfattes af reglerne om tilskud til tandpleje.

Til nr. 95 (§ 82 a, stk. 2-4)

Efter gældende regler ydes tilskuddet til tandpleje for personer fra 18 år til og med 24 år til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. For personer, som er 25 år eller derover, ydes tilskud til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.

Tilskuddet er således særligt målrettet unge under 25 år, som kompenseres for en større andel af egenbetalingen. Det skyldes bl.a., at unge under 25 år efter gældende regler modtager ydelser på et lavere niveau efter aktivloven og således har dårligere forudsætninger for at betale for tandpleje.

Som en konsekvens af den foreslåede indførelse af uddannelseshjælp, som medfører en lavere sats til uddannelsesparate personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås det, at personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, omfattes af den gruppe, som modtager 100 pct. dækning af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Personer fra 25 år til og med 29 år, som er aktivitetsparate, og som modtager aktivitetstillæg efter lovens § 24, foreslås ikke omfattet af det særligt høje tilskud til tandpleje. Personer under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, herunder evt. et aktivitetstillæg efter lovens § 25, foreslås heller ikke omfattet af det høje tilskud. Disse personer foreslås omfattet af de gældende regler om tilskud for personer, som er 25 år eller derover, der kan få dækket 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.

Til nr. 96 og 97 (§ 82 a, stk. 3-5)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring af bestemmelsens stk. 2, som bliver stk. 2-4, jf. forslagets nr. 95.

Til nr. 98 og 99 (§ 91)

Efter den gældende § 91 skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, jf. § 91, nr. 1 og 2, i loven. Ligeledes skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. § 91, nr. 3, i loven.

Det foreslås, at kommunen skal kræve uddannelseshjælp tilbagebetalt, hvis en ung har fået udbetalt uddannelseshjælp i en overgangsperiode og efterfølgende får tilkendt SU med tilbagevirkende kraft. Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for den periode, hvor den unge har fået SU med tilbagevirkende kraft.

Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 100 (§ 92)

Efter den gældende regel i § 92, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik skal den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetalingen. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende, dog med den begrænsning, at den fælles bolig skal være ejet af begge samlevere på tidspunktet for fastsættelsen af tilbagebetalingen, og også var ejet af begge de samlevende, da hjælpen blev udbetalt, for at der kan blive tale om gensidig hæftelse. Baggrunden herfor er, at samlevende personer, i modsætning til hvad der er hovedreglen blandt gifte personer, ikke indgår i et formuefællesskab, og derved ikke nødvendigvis har fælles ejerskab til den fælles bolig i forbindelse med afhændelse. Forslaget betyder, at hver af de samlevende alene hæfter for den del af hjælpen, de har fået udbetalt.

Hvis boligen kun var ejet af den ene, gælder tilbagebetalingskravet ikke for samleveren.

Begge parter skal være fyldt 25 år på udbetalingstidspunktet for hjælpen og vil dermed være underlagt gensidig forsørgelsespligt som samlevende efter denne lov for, at der kan fastslås solidarisk hæftelse.

Det er uden betydning, om der på hjælpens udbetalingstidspunkt var andre medejere af boligen, som siden er udtrådt som ejere.

Kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Til nr. 101 (§ 92 a)

Der er i dag ikke regler om tilbagebetaling af støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer mv.

Det foreslås, at kommunen kan kræve støtten tilbagebetalt helt eller delvist, hvis modtageren af støtten ophører med uddannelsen inden for et år. Dermed sikres det, at kommunen har mulighed for at kræve støtten tilbagebetalt, hvis modtageren fx har fået støtte til køb af bøger og computer mv., og inden for kortere tid herefter stopper med uddannelsen.

Det foreslås, at kommunens vurdering af, om støtten skal tilbagebetales helt eller delvist, skal bero på en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå modtagerens økonomiske forhold, herunder modtagerens mulighed for at tilbagebetale støtten, baggrunden for vedkommendes ophør med uddannelsen, herunder om ophøret er sket i forbindelse med studieskift, længden af uddannelsesperioden og mulig salgsværdi af de brugte undervisningsmaterialer mv. Det foreslås videre, at kommunen ved udbetalingen af støtten skal oplyse modtageren om, at støtten kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis modtageren ophører med uddannelsen inden for et år.

Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 102 (§ 93)

Efter § 93, stk. 1, nr. 3, kan kommunen i dag træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, blandt andet fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.

Til nr. 103 (§ 93 a)

Efter de gældende regler kunne kommunen træffe afgørelse om, at en person skulle tilbagebetale hjælpen for 1 måned, hvis den pågældende to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder, uden rimelig grund:

 

● var ophørt med arbejde,

● afviste et tilbud om arbejde, eller

● uden rimelig grund var ophørt i eller havde afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder et uddannelsepålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a eller tilbud til personer, der er i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Med indførelsen af den skærpede sanktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 65, om indførelse af § 40 a, foreslås tilbagebetalingssanktionen i § 93 a ophævet.

Til nr. 104 (§ 96 a)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af kontanthjælpsreformen, hvor der indføres en ny ydelse – uddannelseshjælp og nye satser for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

Henvisningen i § 96 a, stk. 1, 1. pkt., konsekvensrettes, således at også personer, der modtager uddannelseshjælp som forsørger på en sats svarende til den sats, der gælder for forsørgere, der er fyldt 30 år, jf. forslaget til § 25, stk. 2, nr. 1, bliver omfattet af bestemmelsen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i kontanthjælp.

Der vil i lighed med, hvad der gælder i dag, fortsat være tale om modtagere af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvor kommunen yder hjælpen på forsørgersats for forsørgere, der er fyldt 30 år.

Til nr. 105 (§ 97 a)

Det foreslås i § 97 a, at kommunen får pligt til at udbetale uddannelses- eller kontanthjælp i de tilfælde, hvor en samlevende, der opfylder betingelserne i §§ 2 a og 2 b og betingelserne for at modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp med den begrundelse, at samleveren ikke løfter sin forsørgelsespligt. Kommunen opkræver herefter det beløb, kommunen har måttet udbetale til ansøgeren, hos den person, der har forsørgelsesforpligtelsen, men ikke har opfyldt den. Kommunen har ret til at opkræve hele det udlagte beløb hos den forsømmelige forsørger, dog med den begrænsning, at den forsømmelige forsørger efter opkrævning har tilstrækkeligt med penge til sin egen og eventuelle børns forsørgelse.

Det er som udgangspunkt en bruttoindkomst, der svarer til niveauet for uddannelses- eller kontanthjælp før skat, der er udgangspunktet for kommunens opkrævning.

Som nævnt i bemærkninger til nr. 4 indebærer den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller, at en kontanthjælpsberegning foretages ud fra, hvad hver af parterne er berettiget til at modtage i kontanthjælp. For personer fyldt 30 år er der to satser, en forsørgersats og en ikke-forsørgersats. Herfra trækkes de indtægter, som hver af ægtefællerne har. Overstiger indtægten det beløb, der kan udbetales i kontanthjælp, udbetales der ikke hjælp.

For en ægtefælle uden børn vil satsen være 10.500 kr. om måneden, og for en ægtefælle med børn vil satsen være 13.952 kr. om måneden. Hvis ægtefællen uden børn har en indtægt, der overstiger, hvad begge ville være berettiget til i kontanthjælp, udbetales der ikke hjælp til parret. Baggrunden herfor er den gensidige forsørgelsespligt. En ægtefælle uden børn med en indtægt, der overstiger hvad begge ville være berettiget til, kommer herved til ikke alene at forsørge ægtefællen, men også ægtefællens eventuelle særbørn.

Dette gælder i dag for ægtepar og vil fremover også gælde for samlevende. Det beløb, der afkræves den forsømmelige forsørger, er det beløb, der er udbetalt til samleveren, herunder til hjælp til forsørgelse af et eventuelt særbarn.

Forsørgelsespligten mellem samlevende gælder kun ved modtagelse af eller ansøgning om uddannelses- eller kontanthjælp. Det er således en konsekvens af den foreslåede gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, at en samlever, der ikke bliver faktisk forsørget af sin samlever, kan gå til kommunen og ansøge om uddannelses- eller kontanthjælp. Udbetales der uddannelses- eller kontanthjælp, kan kommunen herefter opkræve den udbetalte hjælp hos samleveren med forsørgelsespligt, og derved fastholdes samleveren på sin forsørgelsespligt i forbindelse med den anden samlevers ansøgning om uddannelses- eller kontanthjælp. Der vil ikke i anden sammenhæng gælde en regel om en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende. En samlever kan således ikke – som ægtefæller kan - få den anden samlever sat i bidrag.

En samlevende person, der pålægges forsørgelsespligt som følge af forslaget til § 2 a, men som forsømmer denne pligt, har pligt til at medvirke til at få alle de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilket beløb kommunen kan opkræve hos personen, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11.

Kommunerne skal behandle sagerne efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i lighed med andre sager efter lov om aktiv socialpolitik. Dette betyder bl.a., reglerne om borgerens medvirken til behandling af sagen (§ 4), kommunens oplysning af sagen (§ 10), herunder borgerens medvirken til sagens oplysning (§ 11) og myndighedens oplysningspligt bl.a. om myndighedens adgang til at indhente oplysninger, borgerens pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, processuel skadevirkning efter § 11 b mv. (§ 12).

Til nr. 106 (§§ 98 a-c)

Til § 98 a

Efter de gældende regler i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), kan kommunerne indhente oplysninger om den, der ansøger om eller får hjælp, fra bl.a. arbejdsløshedskasse og pengeinstitutter, hvis det er nødvendigt for at behandle sagen. Det gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Indhentelsen skal som hovedregel ske med samtykke fra den pågældende.

Kommunerne kan endvidere uden samtykke til brug for behandlingen af en sag eller til brug for kontrol indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder til brug for efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug. Myndighederne skal indhente oplysningerne fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis oplysningerne findes i dette register. Dette følger af de gældende regler i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, 4 og 5.

Efter § 2 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, kan der endvidere udveksles oplysninger mellem en række ministerier med tilhørende styrelser, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen (nu SKAT), Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, ATP og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af de arbejdsmarkedsrettede ordninger.

Ifølge forslaget til § 68 b, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kan kommunerne endvidere til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra bl.a. andre offentlige myndigheder, ATP og Nemkonto-registret. Oplysningerne kan ifølge forslaget samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s og Nemkonto-registrets og a-kassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Det foreslås i § 98 a, at kommunerne fremover i videst muligt omfang forpligtes til indenfor rammerne af forvaltningsloven, persondataloven, retssikkerhedsloven mv. at anvende de relevante elektroniske registerbaserede oplysninger, som kommunerne har adgang til, når der skal træffes afgørelser efter kapitel 1 a og 4.

Formålet med forslaget er at sikre, at sagsbehandlingen af sager om tilkendelse af kontanthjælp mv. bliver nemmere at administrere ved at anvende oplysninger om en person, der allerede findes i et register frem for at skulle indhente oplysningerne fra den pågældende via fx lønsedler, oversigter over bankoplysninger, bopælsoplysninger mv.

Fx fremgår oplysninger om ansøgers og samboens fælles barn, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 2, nr. 1, og oplysninger om ansøger har været gift med sin sambo, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 2, nr. 3, af CPR-registeret. Oplysninger om, hvorvidt ansøger og sambo er noteret som samlevende, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 2, nr. 2, fremgår af ATP’s samleverregister og oplysning om ansøger har fælles bankkonto med sin sambo, jf. skønsudøvelsen i den foreslåede § 2 b, stk. 3, fremgår af Nemkonto-registeret.

Kommunen skal efter forslaget derfor som udgangspunkt basere sagsbehandlingen af sager efter kapitel 1 a og 4 på de oplysninger, som allerede findes om en person, der søger om uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis en person, som ansøger om kontanthjælp i forbindelse med ansøgningen har givet kommunen oplysninger om forhold, som skal indgå i vurderingen af, om den pågældende er berettiget til kontanthjælp, kan kommunen anvende disse oplysninger i forbindelse med afgørelsen.

På sigt vil brugen af registerbaserede oplysninger endvidere føre til mere ensartede afgørelser, da oplysningsgrundlaget i sagerne vil være mere ensartet og kvalificeret. Det vil samtidig medvirke til at højne borgernes retssikkerhed.

Fra 1. august 2009 blev beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper til et kommunalt ansvarsområde, dvs. at ansvaret for de forsikrede ledige overgik fra staten til kommunerne. Som en konsekvens af dette blev der fastlagt en ny arbejdsdeling mellem kommunerne og staten på it-området. Kommunerne fik ansvaret for it-understøttelsen af sagsbehandlingen vedrørende alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Det er derfor en kommunal opgave at it-understøtte opslag i registre i forbindelse med den obligatoriske anvendelse af registeroplysninger ved afgørelser efter kapitel 1 a og 4 om uddannelses- og kontanthjælp. De nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, jf. senest nr. 1420 af 23. december 2012.

Indhentelse af oplysningerne skal ske indenfor rammerne af reglerne i forvaltningsloven og persondataloven mv. om indhentelse af oplysninger, herunder reglerne om samtykke og partshøring. Kommunen skal derfor, inden de foretager en samkøring, orientere de berørte personer, inden samkøringen foretages.

Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne, jf. også § 58, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til § 98 b

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er der ikke fastsat krav om, hvordan partshøring og afsendelse af en afgørelse skal foregå. De formelle krav til partshøring og afgørelse fremgår af forvaltningslovens §§ 19-26. Kommunerne skal endvidere behandle sager efter lov om aktiv socialpolitik efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 1

På baggrund af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 foreslås det i § 98 b, stk. 1, at kommunerne fremover, når der skal foretages partshøring af en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, inden der træffes afgørelse i sagen efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, sender partshøringen digitalt. Det kan fx være en person, som ikke har overholdt sine rådighedsforpligtelser.

En person, som er uddannelsesparat eller jobparat, der er blevet partshørt digitalt, skal svare digitalt på partshøringen. En person, der er aktivitetsparat kan besvare partshøringen digitalt, men der stilles ikke krav om dette.

Kommunerne har pligt til at vejlede ansøgere og modtagere af uddannelses- og kontanthjælp om, at partshøringer sendes digitalt. Kommunerne skal samtidig bistå en person i forhold til at gøre sig bekendt med partshøring mv. på »Min side«.

Samtidig bliver der stillet krav om, at kommunen sammen med partshøringen udarbejder en agterskrivelse, når kommunen påtænker at træffe en afgørelse fx om en sanktion efter §§ 36-41.

Formålet med dette er, at personen, der har begået en forseelse, derved får kendskab til, hvilken afgørelse kommunen vil træffe på baggrund af de oplysninger, der fremgår af sagen, inden partshøring. Det bliver dermed klart for personen, hvad konsekvensen er, hvis den pågældende ikke besvarer partshøringen og fremkommer med oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen.

Det er vigtigt, at det klart fremgår, at hovedformålet med henvendelse i form af en samlet partshøring og agterskrivelse er at oplyse sagen, således at kommunen kan træffe en korrekt afgørelse. Formen skal derfor respektere formålet med partshøringspligten, dvs. ønsket om, at parten får mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag.

Det foreslås, at en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, fra »Min side« på Jobnet skal kunne se, at kommunen har sendt en partshøring. Det foreslås, at der samtidig etableres en kommunal it-løsning, der kan understøtte processen omkring partshøring således, at personen fra »Min side« på Jobnet kan få adgang til en kommunal it-løsning både for at se og besvare partshøringen.

Digital forvaltning forudsætter, at borgerne kan identificere sig sikkert i forbindelse med anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger. Til brug for identifikation af borgeren i forbindelse med brug af de foreslåede selvbetjeningsløsninger på Jobnet vil der derfor blive anvendt NemID.

Stk. 2

Med forslaget til § 98 b, stk. 2, fastsættes, at hvis en person er blevet partshørt digitalt, skal afgørelsen ligeledes sendes digitalt. Det vil i lighed med partshøringen kunne foregå via en kommunal it-løsning og således, at personen på »Min side« på Jobnet kan se, at der er sendt en afgørelse fra kommunen i den kommunale it-løsning. Afgørelsen kan endvidere læses på »Min side«.

Stk. 3

Med forslaget til § 98, stk. 3, sikres det, at en person, der modtager hjælp efter § 11 som aktivitetsparat, og som ikke kan anvende digitale selvbetjeningsværktøjer, kan modtage partshøring, herunder agterskrivelser, og afgørelse med almindelig post. Det kan fx være socialt udsatte personer, personer med psykiske lidelser, personer med fysiske eller psykiske handicap eller hjemløse.

Det er kommunen, der vurderer, om personen kan undtages fra at skulle modtage partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse digitalt, og at afsendelse af partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse sendes med almindelig post.

Stk. 4

Det foreslås i § 98 b, stk. 4, at partshøring, herunder agterskrivelse og afgørelse fra kommunerne kan sendes uden underskrift. Partshøring og afgørelse skal have en maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller der skal anvendes en teknik, så der sker en entydig identifikation af den, der har udstedt partshøringen eller afgørelsen. Det foreslås, at sådanne partshøringer, agterskrivelser og afgørelser sidestilles med partshøring og afgørelser med personlig underskrift.

Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag formkrav, herunder personlig underskrift, også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt. Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bag kravet herom.

Stk. 5

Det foreslås i § 98 b, stk. 5, at partshøring, agterskrivelse og afgørelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som partshøringen eller afgørelsen er rettet imod.

Samtidig etableres der en service, som personen kan tilmelde sig, så den pågældende får fx en sms, når der ligger adviser om partshøringer mv. på »Min side« på Jobnet.

Hvis der er sat en frist for at besvare henvendelsen, skal denne frist været fastsat således, at personen, der er modtager for meddelelsen, får en rimelig tid til at gøre sig bekendt med og besvare henvendelsen.

Ved beregning af frister, herunder klagefrister, ændrer bestemmelsen ikke på, hvornår meddelelsen er kommet rettidigt frem. Det må fortsat afgøres på baggrund af de hidtil gældende principper. Det antages således i almindelighed, at en klage anses for at være kommet rettidigt frem, hvis den er kommet frem/er tilgængelig senest den sidste klagedag inden kontortids ophør.

Til § 98 c

Beskæftigelsesministeren får efter forslaget til § 98 c bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af elektroniske registre og om digital kommunikation om afgørelser mv.

Bemyndigelsen vil i første omgang blive brugt til at fastsætte regler om integrationen mellem kommunernes it-systemer og »Min side« på Jobnet i forbindelse med indførelsen af digital partshøring. Der skal således etableres en kommunal it-løsning, der kan understøtte processen omkring partshøring således, at personen fra »Min side« på Jobnet kan få adgang til i en kommunal it-løsning både at se og besvare partshøringen.

Fra 1. august 2009 blev beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper til et kommunalt ansvarsområde, dvs. at ansvaret for de forsikrede ledige overgik fra staten til kommunerne. Som en konsekvens af dette blev der fastlagt en ny arbejdsdeling mellem kommunerne og staten på it-området. Kommunerne fik ansvaret for it-understøttelsen af sagsbehandling vedrørende alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Det er derfor en kommunal opgave at it-understøtte opslag i elektroniske registre i forbindelse med den obligatoriske anvendelse af registeroplysninger ved afgørelse efter kapitel 4 om uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 107 (§ 104, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring. I forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv.) blev der ved en fejl ikke foretaget en konsekvensændring af henvisningen til § 74 d, stk. 2, hvor størrelsen af ledighedsydelse tidligere fremgik. Størrelsen af ledighedsydelse fremgår nu af § 74 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 104, stk. 1, ændres til § 74 a, stk. 2 og 3.

Til nr. 108 (§ 106)

Ændringen er en følge af forslaget til § 1, nr. 52 til § 34 a.

Således vil staten efter forslagets indhold yde 50 pct. refusion for en kommunes udgifter til særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart i lighed med den refusion, som staten yder efter de gældende regler af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter lovens kap. 10 og efterlevelseshjælp efter lovens kap. 10 a.

Til nr. 109-113 (§ 109)

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og der indføres en ny ydelse - uddannelseshjælp.

Uddannelseshjælp for unge under 30 år foreslås indført med de nye bestemmelser i §§ 23 og 24, mens satserne for kontanthjælp, herunder de nye satser for unge under 30 år, fremgår af forslaget til § 25 om kontanthjælp. I nr. 109 foreslås disse ydelser satsreguleret efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere, at stk. 1, nr. 3, konsekvensrettes som følge af forslaget til gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende.

Det foreslås, at stk. 1, nr. 5, ændres. Dette er en konsekvens af, at punktsanktioner fremover fastsættes til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet på baggrund af en 5-dages-uge gange tre. Da uddannelses- og kontanthjælpen allerede satsreguleres, findes det unødvendigt også at satsregulere dagssatserne. Det foreslås, at der i stedet indsættes en regel om satsregulering af det beløb, der foreslås indsat i § 42 som en konsekvensrettelse. Konsekvensrettelsen i § 42 er en følge af forslagene i §§ 23-25 om nye satser.

Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring af stk. 1, nr. 6, således at det præciseres, at ressourceforløbsydelse årligt reguleres med en satsreguleringsprocent. Dette følger i dag af, at ressourceforløbsydelsen bl.a. baserer sig på satserne i kontanthjælpssystemet, som satsreguleres efter lovens § 109, stk. 1, nr. 1. Med ændringen i ydelsessatserne i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 33-35 og de heraf afledte konsekvensændringer i bestemmelserne om ressourceforløbsydelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 78-81, foreslås det, at tydeliggøre i lovens § 109, at ressourceforløbsydelse er omfattet af satsreguleringen.

Det foreslås, at stk. 2, ophæves som konsekvens af, at bestemmelsen i § 25 f foreslås ophævet.

Til nr. 114-115 (§ 110)

Efter gældende lovs § 110, 1. pkt., kan beskæftigelsesministeren efter ansøgning fra en kommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i loven. Det gælder dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder. Efter 2. pkt. bekendtgør beskæftigelsesministeren tilladelsen.

Kontanthjælpssystemet bygger på et selvforsørgelsesprincip, og hjælpen udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet. Hovedreglen er derfor, at indtægter fradrages krone for krone i hjælpen, dog ses der bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime, hvis modtageren eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter. Beløbet, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person, jf. lovens § 31.

Det foreslås i stk. 2, at der skabes hjemmel til, at beskæftigelsesministeren også kan give tilladelse til forsøg, hvor udsatte kontanthjælpsmodtagere får mulighed for lempeligere fradrag for arbejdsindtægter, dvs. at der kan ses bort fra et større beløb end 15,23 kr. pr. udført arbejdstime ved fradrag af arbejdsindtægten i hjælpen.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat nærmere administrative regler om og gennemført forsøg med lempeligere fradrag.

Der vil blive gennemført forsøg med lempeligere fradrag for særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som har været på kontanthjælp i mange år, eller som har komplekse problemer, fx i form af hjemløshed, misbrug mv., og som tager kortvarige job fx en dags hjælp med oprydning i forbindelse med et forsøg om dag-til-dag-formidling til denne gruppe. Forsøget med dag-til-dag-formidling er nærmere beskrevet i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. Der henvises til dette lovforslags almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.2.

Der vil endvidere blive gennemført et forsøg med lempeligere fradrag til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der tager job af kortere varighed. Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om målgruppen for forsøget og forsøgets omfang.

Forsøgene vil blive gennemført i 2014 med efterfølgende evaluering.

Med forsøgshjemlen skabes der således mulighed for, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere, der omfattes af forsøgene, får en ekstra tilskyndelse til at tage arbejde, og dermed opnår eller bevarer en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med forslaget til stk. 3, bekendtgør beskæftigelsesministeren tilladelsen.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 2 a)

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, fx modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides til også at omfatte modtagere af uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik.

Dette er en følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og i stedet erstattes af en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 91 og 92.

Til § 3

Til nr. 1

Ændringen er en følge forslaget i § 1, nr. 65, hvorefter der i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik indføres en ny sanktion for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og der modtager kontanthjælp som jobparat, skal således også omfattes af den nye sanktion.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 2, at forsørgere, der bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU, har ret til et stipendium som tillæg til stipendium efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1, eller slutlån efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 3. Retten til forsørgertillægget er nærmere reguleret i SU-lovens § 10 b.

Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 2, vil også uddannelsessøgende, der bor sammen med en person, der modtager uddannelseshjælp, kunne få forsørgertillæg efter SU-lovens § 10 b, og regler fastsat i medfør heraf.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2.

Til § 5

Til nr. 1-3

Der er tale om redaktionelle ændringer, som har et præciserende formål.

Kapitel 2 a i børnetilskudsloven har overskriften »Ydelser til særlige grupper af børn«, hvilket ikke er dækkende for de meget forskellige typer tilskud, som kapitlet omfatter.

Kapitel 2 a foreslås derfor opdelt, således at kapitel 2 a får overskriften »Flerbørnstilskud og adoptionstilskud«, og et nyt kapitel 2 b med overskriften »Børnetilskud til visse uddannelsessøgende«.

Kapitel 2 a indeholder de uændrede bestemmelser om flerbørnstilskud og adoptionstilskud, mens det foreslåede kapitel 2 b, vil indeholde den nugældende bestemmelse om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende og lovforslagets ændringer hertil, samt lovforslagets nye bestemmelser om supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder. For at markere, at der er tale om to forskellige tilskudsmuligheder, og for at fremme overskueligheden, foreslås indsat underoverskrifterne »Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende« og »Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder«.

Af hensyn til overskuelighed er der i forslaget til affattelse af de nye bestemmelser om supplerende børnetilskud henvist til lov om statens uddannelsesstøtte med lovens officielle korte titel - SU-loven. Det foreslås af redaktionelle hensyn, at de gældende henvisninger til lov om statens uddannelsesstøtte ændres tilsvarende.

Til nr. 4

I den gældende bestemmelse om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende (§ 10 c) foreslås indsat en bestemmelse om, at Udbetaling Danmark ved modtagelse af en ansøgning om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende først skal behandle ansøgningen som en ansøgning om supplerende børnetilskud. Endvidere foreslås indsat en undtagelse fra ansøgningskravet i de tilfælde, hvor omregning af supplerende børnetilskud medfører bortfald af dette tilskud, fordi det beregnede supplerende børnetilskud er mindre end særligt børnetilskud til uddannelsessøgende. I disse tilfælde vil modtageren automatisk overgå til at modtage særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og indtægten ligger under bortfaldsgrænsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.4.2.4. , samt de foreslåede § 10 f, stk. 1 og 2, i børnetilskudsloven og bemærkninger hertil.

Det forudsættes, at eksisterende modtagere af særligt børnetilskud til uddannelsessøgende i relevant omfang vejledes af Udbetaling Danmark om muligheden for (i stedet) at søge supplerende børnetilskud.

Til nr. 5

For at undgå dobbeltkompensation forslås det i et nyt § 10 c, stk. 4, at der ikke kan modtages særligt børnetilskud til uddannelsessøgende for perioder, hvor ansøgeren modtager supplerende børnetilskud.

Til nr. 6

Efter gældende regler kan social- og integrationsministeren fastsætte regler for, hvorledes DIS-indkomst skal indgå i indtægten. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 7

Efter de gældende regler kan for meget udbetalt særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, som skyldes indtægtsreguleringen af tilskuddet, fradrages i det efterfølgende kalenderårs tilskud. Det foreslås, at for meget udbetalt særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, som skyldes indtægtsreguleringen af tilskuddet, ligeledes kan fradrages i det efterfølgende kalenderårs supplerende børnetilskud. Det bemærkes, at der foreslås en tilsvarende adgang til, at for meget udbetalt supplerende børnetilskud kan fradrages i det efterfølgende kalenderårs supplerende børnetilskud såvel som i særligt børnetilskud til uddannelsessøgende.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at stk. 4-7 bliver til stk. 5-8.

Til nr. 9

Det foreslås, at der indføres et nyt børnetilskud, supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder (supplerende børnetilskud). Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.4.2.1.

Til § 10 d

I § 10 d foreslås en afgrænsning af målgruppen for supplerende børnetilskud, og der opstilles en række grundlæggende betingelser for retten til at modtage ydelsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.4.2.1.

I stk. 1 foreslås det, at forældre, som har forsørgelsespligten for et barn under 18 år, og som deltager i en uddannelse, der er godkendt som støtteberettigende efter SU-loven, efter ansøgning kan få udbetalt supplerende børnetilskud i praktik- eller skoleperiode, hvor der udbetales løn eller skolepraktikydelse (uddannelsesindtægt).

I stk. 2 foreslås det, at retten til supplerende børnetilskud for enlige forsørgere er betinget af, at ansøgeren er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudslovens § 3. Retten til supplerende børnetilskud for samlevende forsørgere foreslås betinget af, at samleveren også deltager i en SU-berettigende uddannelse eller modtager uddannelseshjælp efter den i lovforslagets § 1, nr. 33, foreslåede ny § 23 i lov om aktiv socialpolitik.

I stk. 3 foreslås det, at det stilles som betingelse for udbetaling af supplerende børnetilskud, at ansøgeren dokumenterer deltagelse i en uddannelse som nævnt i stk. 1, tidspunktet for påbegyndelse og afslutning af den eller de dele af uddannelsen, hvor ansøgeren er berettiget til supplerende børnetilskud, uddannelsesindtægten samt indkomsten. Da retten til supplerende børnetilskud er betinget af deltagelse i en praktik- eller skoleperiode, bortfalder retten til tilskud, når en periode afsluttes eller afbrydes uden at blive direkte efterfulgt af en ny periode, der kan berettige til udbetaling af supplerende børnetilskud.

Uddannelses- og praktikaftalen vil indeholde oplysninger om elevlønnen for studerende på de erhvervsfaglige uddannelser, og praktikkontrakten vil indeholde oplysninger om lønnen i praktik på visse videregående uddannelser ved aftalens start. For elever, der er optaget på et hovedforløb i skolepraktik eller til skoleundervisning uden uddannelsesaftale, hvor de modtager skolepraktikydelse, er der én gældende sats for skolepraktikydelsen. Indkomster under disse forløb benævnes samlet »uddannelsesindtægt«. Hvis ansøgeren forventer at have indtægter udover uddannelsesindtægten, skal disse ligeledes oplyses og dokumenteres. Det bemærkes, at indkomst udover uddannelsesindtægten i vid udstrækning vil kunne dokumenteres tilstrækkeligt med anvendelse af oplysninger fra indkomstregistret i kombination med forskudsregistreringen.

I stk. 4-5 forslås det præciseret, at der kun kan udbetales ét supplerende børnetilskud pr. forælder, og at der ikke kan modtages supplerende børnetilskud for perioder, hvor ansøgeren modtager særligt børnetilskud til uddannelsessøgende eller SU.

I stk. 6 foreslås det, at de generelle betingelser vedrørende ansøgerens og barnets statsborgerskab, ophold mv., som gælder for modtagere af ydelser efter børnetilskudsloven, tilsvarende finder anvendelse.

I stk. 7 foreslås det, at kun den af forældrene, der har barnet boende hos sig, har ret til supplerende børnetilskud. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har kun den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, ret til supplerende børnetilskud. Bestemmelsen hindrer ikke, at begge forældre kan modtage supplerende børnetilskud, hvis de lever sammen og begge opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet.

Til § 10 e

I § 10 e foreslås det, at supplerende børnetilskud indtægtsreguleres på baggrund af ansøgerens aktuelle, individuelle indtægt. Indtægten skal oplyses af ansøgeren, hvilket dog ikke er til hinder for, at oplysninger fra indkomstregistret og andre skatteregistre kan anvendes til brug for oplysning af og dokumentation for indtægtsforhold.

Indtægtsreguleringen skal sikre, at ansøgerens samlede indkomst i den pågældende praktik- eller skoleperiode vil være på et sammenligneligt niveau med SU og SU-forsørgertillæg i den del af uddannelsen, der berettiger til SU.

Det foreslås at anvende samme indkomstbegreb, som finder anvendelse ved beregning af særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf. børnetilskudslovens § 10 c. Ansøgerens indtægt opgøres således som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

Det foreslås, at supplerende børnetilskud beregnes som 55 pct. af forskellen mellem satsen for SU med forsørgertillæg – som er 11.506 kr. pr. måned for enlige forsørgere og 8.051 kr. pr. måned for samlevende forsørgere – og ansøgerens aktuelle indkomst. De anvendte satser for SU med forsørgertillæg vil følge de til en hver tid gældende satser i medfør af SU-loven. Forskelsbeløbet opgøres på årsbasis og udbetales månedsvist med 1/12 af beløbet. Dette svarer til opgørelsesmetoden for særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, hvor udbetalingen dog er kvartalsvis.

Til § 10 f

I stk. 1 foreslås det, at der ikke er ret til supplerende børnetilskud, hvis det beregnede tilskud på årsbasis ved behandlingen af ansøgningen er mindre end særligt børnetilskud til uddannelsessøgende (6.804 kr. årligt, 2013-niveau). I denne situation skal ansøgningen i stedet behandles som en ansøgning om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf. børnetilskudslovens § 10 c. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.4.2.4.

Tilsvarende foreslås det i stk. 2, at retten til supplerende børnetilskud ophører, hvis det beregnede tilskud på årsbasis som følge af en omregning i løbet af året nedsættes til mindre end særligt børnetilskud til uddannelsessøgende (om omregning, se de foreslåede § 10 g, stk. 1 og 2 og bemærkninger hertil). Det foreslås, at Udbetaling Danmark, hvis denne situation opstår, får pligt til af egen drift at træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren i stedet har ret til særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, herunder med hvilket beløb.

I stk. 3 foreslås det, at supplerende børnetilskud udbetales månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden med 1/12 af beløbet på årsbasis. Det foreslås endvidere, at supplerende børnetilskud udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvori der er ansøgt herom, og hvori betingelserne for udbetaling er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt med virkning fra den 1. i en måned, anses betingelserne for at være opfyldt i den foregående måned. Hvis fx et praktikforløb påbegyndes den 1. februar (og øvrige betingelser ligeledes er opfyldt på dette tidspunkt), og hvis ansøgning er indgivet 31. januar, udbetales supplerende børnetilskud første gang for februar måned den sidste hverdag i februar.

Det foreslås endvidere, at supplerende børnetilskud udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til supplerende børnetilskud ophører. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark i forbindelse med ansøgningen har modtaget oplysning fra ansøgeren om praktikperiodens slutdato, som dermed er den sidste måned, hvori der kan udbetales supplerende børnetilskud. Hvis praktikperioden ophører før det oplyste tidspunkt, eller hvis andre forhold af betydning for retten til supplerende børnetilskud ændrer sig, skal ansøgeren oplyse herom til Udbetaling Danmark.

Supplerende børnetilskud udbetales ligesom andre børnetilskudsydelser som en skattefri ydelse, jf. ligningslovens § 7, nr. 14.

Til § 10 g

Forslaget til § 10 g, stk. 1-2 og 4, vedrører omregning af supplerende børnetilskud i løbet af året og svarer til de tilsvarende regler for omregning af særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf. børnetilskudslovens § 10 c, stk. 10-13, herunder lovforslagets ændring af børnetilskudslovens § 10 c, stk. 11. Det bemærkes, at modtageren har pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om ændringer i sine forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelser efter børnetilskudsloven, jf. § 24 i børnetilskudsloven.

Det følger af forslaget til stk. 1, at der ved oplysninger om indtægtsændringer, der ikke medfører, at den forventede indtægt for det aktuelle kalenderår ændres med mere end 10 pct., ikke foretages omregning af tilskuddet i løbet af kalenderåret. Hvis den indtægt, der ligger til grund for beregning af tilskuddet i et kalenderår, ændres med mere end 10 pct., omregnes tilskuddet, og der foretages en ny beregning for kalenderåret, som reguleres over de resterende månedsvise udbetalinger gennem fradrag eller tillæg for henholdsvis for meget eller for lidt udbetalt tilskud i perioden før omregningen. Er der tale om ændringer, der har betydning for den forventede indtægt i det følgende kalenderår, indgår oplysningerne ved beregning af tilskuddet for dette kalenderår uanset størrelsen af ændringen.

Oplysninger om indtægtsændringer, som udgør en afvigelse på mindre end 10 pct., og som derfor først skal indgå for følgende kalenderår, kan dels komme fra modtageren, dels ved at Udbetaling Danmark af egen drift har indhentet indkomstoplysninger, f.eks. fra indkomstregistret, forskudsregistret eller årsopgørelsen.

Det bemærkes, at tilbagebetalingskrav i løbet af året som følge af indtægtsreguleringen ikke forudsætter, at det for meget udbetalte beløb er modtaget mod bedre vidende. Dette svarer til omregning i løbet af året på boligstøtteområdet.

Det foreslåede stk. 2 vedrører omregning af supplerende børnetilskud som følge af andre ændringer end indkomstændringer. Det kan f.eks. være, at et barn fødes, et barn bliver 18 år, at en uddannelse påbegyndes, eller at en uddannelse afsluttes. Et andet eksempel på en ændring af tilskudsgrundlaget er, hvis en enlig uddannelsessøgende i løbet af kalenderåret flytter sammen med en anden.

Ved sådanne ændringer skal der ske periodeopdeling, dvs. at indtægten opgøres forholdsmæssigt for den del af året, hvor ansøger er berettiget til tilskud på samme grundlag, og opregnes til årsbasis.

Herefter beregnes tilskuddet for de resterende hele måneder i året. Ligesom ved omregning som følge af indtægtsændringer foreslås det, at der i de fremadrettede udbetalinger kan ske fradrag eller tillæg for henholdsvis for meget eller for lidt udbetalt tilskud i perioden før omregningen.

I stk. 3 foreslås en efterregulering, som indebærer, at der én gang årligt efter kalenderårets udløb træffes afgørelse om den endelige beregning af supplerende børnetilskud for kalenderåret på grundlag af årets faktiske indtægt i den skattemæssige årsopgørelse.

Dette medfører, at opgørelsen af indtægt og udbetaling af supplerende børnetilskud i løbet af året har en foreløbig karakter. Dette princip med foreløbige beregninger i løbet af året efterfulgt af en årsopgørelse af borgerens samlede forpligtelser/rettigheder kendes allerede fra skatteområdet, hvor skatteberegningen og -indbetalingen i løbet af året ligeledes har en foreløbig karakter.

Ved efterreguleringen anvendes samme systematik som ved omregning i løbet af året. Ligesom ved omregning i løbet af året er det en betingelse for, at for meget/lidt udbetalt tilskud skal tilbagebetales/efterbetales, at der er tale om en afvigelse fra det oprindelige indtægtsgrundlag med mere end 10 pct. Ligesom ved omregning i løbet af året som følge af andre ændringer end indkomstændringer skal der ske periodeopdeling, se bemærkningerne til stk. 2.

Det foreslås endvidere, at hvis det for meget eller for lidt udbetalte supplerende børnetilskud for kalenderåret udgør mindre end 100 kr., skal det for meget eller for lidt udbetalte tilskud ikke tilbagebetales henholdsvis efterbetales.

Det bemærkes, at tilbagebetalingskrav som følge af den årlige efterregulering ikke forudsætter, at det for meget udbetalte beløb er modtaget mod bedre vidende. Dette svarer til efterregulering på boligstøtteområdet og til opkrævning af restskat.

I stk. 4 foreslås det, at tilbagebetalingskrav som følge af efterreguleringen fradrages i det efterfølgende kalenderårs supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til uddannelsessøgende efter børnetilskudslovens § 10 c. Samme adgang til fradrag i efterfølgende års tilskud foreslås i de tilfælde, hvor en omregning i løbet af året har bevirket, at det allerede udbetalte supplerende børnetilskud i året, overstiger det tilskud, som den uddannelsessøgende er berettiget til. Såfremt ansøgeren ikke i det efterfølgende kalenderår bliver berettiget til supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, skal for meget udbetalt tilskud tilbagebetales.

I stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af indtægt ved omregning og efterregulering efter stk. 1-3, herunder om opgørelse af indtægt og henføring af indtægt til bestemte perioder på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret, forskudsregistreringen og årsopgørelsen.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for, hvordan indkomstoplysninger fra indkomstregistret, forskudsregistreringen og årsopgørelsen kan anvendes til dokumentation for forventet indkomst ved ansøgning, omregning og opgørelse af den faktiske indkomst i forbindelse med efterreguleringen. Til brug for periodeopdeling vil der herunder kunne fastsættes regler for, hvordan indkomstoplysninger henføres til enkelte ydelsesmåneder. For indkomster, som skal indberettes til indkomstregistret, vil den såkaldte dispositionsdato, som er den dato, hvor indberetteren har stillet indkomsten til disposition for modtageren, danne udgangspunktet for sådanne regler. For indkomster, som ikke skal indberettes til indkomstregistret, vil der kunne fastsættes regler om, at indkomsten fordeles ligeligt på kalenderårets måneder.

I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling som følge af omregning og efterregulering efter stk. 1-3. Bemyndigelsen svarer til den tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse, der gælder for særligt børnetilskud til uddannelsessøgende. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler for tilbagebetaling, som svarer til tilbagebetalingsregler på Udbetaling Danmarks øvrige myndighedsområde.

Til § 6

Til nr. 1 og 2 (§ 87, stk. 1)

Ophævelsen af dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 2, er en konsekvens af ophævelsen af § 26, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 44. Dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 2, er en henvisning til den dagældende bestemmelse om tillæg til ægtefællen til en person, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, som blev ophævet ved lov nr. 239 af 27. marts 2006.

Til § 7 (Ikrafttræden og overgangsbestemmelser)

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

I stk. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte dato for ikrafttrædelse af bestemmelserne i § 13 a, stk. 3, og stk. 4, 2. og 3. pkt. § 39, nr. 7 og 8, samt § 98 b, i lov om aktiv socialpolitik, som fastsætter rådighedspligt til at lægge cv på Jobnet og overholde aftaler om jobsøgning og løbende registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min side« på Jobnet samt pligt til digital partshøring mv. Bestemmelserne får først virkning fra det tidspunkt, hvor it-understøttelsen på Jobnet mv. er på plads.

I stk. 3 og 4, foreslås det, at §§ 23-25 og § 34, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik træder i kraft den 1. oktober 2013, men først har virkning for ydelser, der skal udbetales med virkning fra den 1. januar 2014. Kommunen skal i perioden fra 1. oktober 2013 til 31. december 2013 tage stilling til og dermed træffe afgørelse om, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager under 30 år har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Afgørelsen vil betyde, at kommunen samtidig træffer afgørelse, om en person, der modtager hjælp fra den 1. januar 2014, skal modtage uddannelses- eller kontanthjælp, hvis den pågældende fortsat har behov for hjælp. Kommunen skal træffe afgørelse om, med hvilken sats ydelsen efter §§ 23-25 skal udbetales med, herunder om den pågældende vil have ret til et aktivitetstillæg, samt om pågældende vil have ret til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse vil fra 1. januar 2014 kunne modtage uddannelseshjælp, mens unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil fortsætte på kontanthjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der henvises til forslaget til §§ 23-25, i lov om aktiv socialpolitik.

Personen kan klage over kommunens afgørelse efter lovens § 98.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 9, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen. I disse regler foreslås det, at kommunen i perioden mellem den 1. oktober til og med den 31. december 2013 kan træffe afgørelse om, hvorvidt den unge, som fra 1. januar 2014 skal modtage uddannelseshjælp, er uddannelsesparat, herunder om pågældende er åbenlyst uddannelsesparat eller er aktivitetsparat.

Med forslagene til ovennævnte bestemmelser skal kommunerne allerede inden den 1. januar 2014 kunne træffe afgørelse om visitation, ydelsesart og sats. Kommunen vil kunne vejlede den enkelte unge om hvilken hjælp, kommunen forventer, at vedkommende vil kunne modtage fra 1. januar 2014, herunder vil kommunen kunne vejlede en aktivitetsparat ung om, at pågældende har mulighed for aktivitetstillæg. Er personen mellem 25 og 29 år vil kommunen endvidere kunne vejlede, om personen har ret til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Den enkelte kontanthjælpsmodtager vil frem til og med den 31. december 2013 modtage kontanthjælp og særlig støtte med de satser, der er gældende i dag.

I stk. 5, foreslås det, at konsekvensændringen i § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, træder i kraft ved lovens offentliggørelse og har virkning fra den 1. januar 2013. Baggrunden er, at der ved en fejl ikke blev foretaget en konsekvensrettelse i henvisningen i lovens § 104, stk. 1, i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1380 af 23. december 2012. Med konsekvensrettelsen fremgår det nu af § 104, stk. 1, at kommunen kan få refusion for ledighedsydelse udbetalt efter § 74 a, stk. 2 og 3, i loven fra 1. januar 2013.

Til § 8

Der foreslås i stk. 1og 2, at forslaget om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik får halv virkning i 2014. Forslaget indebærer, at der sker en beregning efter såvel det nugældende som det kommende regelsæt.

Først beregnes det beløb, kontanthjælpen til en samlever ville udgøre pr. måned i 2014 med anvendelse af de foreslåede regler for samlevende, svarende til de gældende regler for ægtefæller.

Dernæst beregnes det beløb, kontanthjælpen til en samlever ville udgøre pr. måned i 2014 efter de hidtil gældende regler for ugifte samlevende.

Den faktiske udbetaling udgør det beløb, der kan beregnes som samlevende, der svarer til de hidtidige gældende regler for ægtefæller plus halvdelen af forskellen på det beløb, der kan beregnes efter de hidtidige regler som ugift samlevende og efter de foreslåede regler om samlevende, svarende til de gældende regler for gifte.

Et eksempel: Samleverens indkomstforhold gør, at der efter de foreslåede regler for samlevende (svarende til ægtefællereglerne) kan udbetales 3.000 kr. i supplerende kontanthjælp. Efter reglerne som ugift/enlig ville der kunne udbetales 10.500 kr., (2013-niveau) for voksne uden forsørgelsespligt over for børn under 18 år. Udbetalingen bliver herefter 6.750 kr. (3000 + (10.500-3000)/2).

Et andet eksempel: Samleveren har formue og efter de foreslåede regler om samlevende, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, (svarende til ægtefællereglerne) ville parret ikke være berettiget til kontanthjælp. Efter reglerne som enlig/ugift ville der kunne udbetales 13.952 kr. (2013-niveau) om måneden - svarende til forsørgersatsen i 2013. Trods manglende berettigelse vil der med hjemmel i overgangsreglerne skulle udbetales et beløb på 6.976 kr. (13.952/2) til ansøgeren for den pågældende måned.

I stk. 3, foreslås det, at en person, der umiddelbart forud for lovens ikrafttræden modtog kontanthjælp, ikke skal være omfattet af reglerne i § 24, stk. 1, 3. pkt., og stk. 5, og § 25, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, om, at aktivitetsparate personer først kan få aktivitetstillæg efter 3 måneder. Personen kan få aktivitetstillægget fra 1. januar 2014, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 24, stk. 1 og § 25, stk. 7, dvs. hvis personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud.

I stk. 4, foreslås det, at en person, der er mellem 25 og 29 år, som har modtaget særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik forud for lovens ikrafttræden, har ret til at fortsætte med at modtage den særlige støtte i 6 måneder fra lovens ikrafttræden, således at personen kan indrette sin økonomi på ikke længere at modtage støtten.

I stk. 5, foreslås det, at §§ 36-41, i lov om aktiv socialpolitik, alene får virkning for overtrædelser af rådighedspligten, som sker efter tidspunktet for lovens ikrafttræden eller derefter. For afgørelser efter lovens § 40 a om skærpet sanktion tæller alene de overtrædelser af rådighedspligten med, som er sket den 1. januar 2014 eller senere, når kommunen skal vurdere, om der har været gentagne overtrædelser af rådighedspligten. For overtrædelser, der er sket forud for lovens ikrafttræden, finder de hidtidige regler anvendelse.

I stk. 6, foreslås det, at for en person, der den 1. januar 2014 overgår fra at modtage kontanthjælp til at modtage uddannelseshjælp, tæller sanktioner, der er givet før lovens ikrafttræden efter reglerne i §§ 42 og 43, i lov om aktiv socialpolitik, med i opgørelsen af, om personen bliver omfattet af en gentagelsessanktion efter § 42, stk. 2 eller 3 eller § 43, stk. 2 i samme lov.

I stk. 7, foreslås det, at en person, der før den 1. januar 2014 modtager tilskud til nødvendige merudgifter til bolig efter den hidtil gældende § 64 a, i lov om aktiv socialpolitik, vil fortsætte med at modtage dette tillæg som hidtil, så længe betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at bestemmelsen i § 34 a, i lov om aktiv socialpolitik, om, at enlige forsørgere kan få støtte ved studiestart til køb af undervisningsmaterialer mv. ophæves efter 3 år, idet ordningen er foreslået indført som et 3-årigt forsøg. Der er således tale om en midlertidig ordning i loven.

---

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler