Advokatbistand til borgere, der klager over politiet

	*Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM* *Senest opdateret den 14. december 2007* Når en borger klager over politiet, har borgeren i visse tilfælde krav på at få beskikket en advokat, der uden udgift for borgeren, bistår denne under sagen med at udfærdige skrivelser, gennemgår sagsakter mv. Når borgeren skal afhøres, er advokaten til stede under afhøringen. Advokaten hjælper også borgeren med at få refunderet eventuelle udgifter i forbindelse med sagen og andre praktiske spørgsmål. Indledende om betingelserne for advokatbeskikkelse i politiklagesager I dommen UfR 2000.444 V omtales forarbejderne til retsplejelovens § 1019 e. Her omtales kriterierne for at beskikke advokat til klageren i sager, hvor der klages over politiets adfærd.
		"Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 1019 e, at beskikkelse af advokat i sager om klager over politiets adfærd må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorunder der navnlig lægges vægt på karakteren af klagen. Er der tale om en klage over vold og anden hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse, under opløb eller lignende, eller klager over myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse eller ransagning, vil advokatbeskikkelse efter forarbejderne ofte være indiceret. Er der derimod tale om klager over anden ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten eller klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden, vil der som regel ikke være tilstrækkelig anledning til at beskikke advokat. Der kan endvidere være anledning til at beskikke en advokat for klageren, hvis klageren er mindreårig, eller hvis klageren på grund af legemlig eller psykisk sygdom har et særligt behov for bistand."
	I en konkret sag fandt landsretten, at der skulle ske advokatbeskikkelse også selv om den fysiske magt, der blev klaget over, ifølge byretten var af "begrænset karakter". Denne kendelse er truffet af Vestre Landsret og er gengivet i TfK 2001.694.
		"... K havde indgivet en klage til Statsadvokaten over, at han i forbindelse med en anmeldelse, som han havde indgivet på politigården, havde været udsat for hårdhændet behandling. K fremsatte anmodning om beskikkelse af en advokat, men denne begæring blev afslået af byretten, idet den fysiske magt, som K i den foreliggende sag anførte han havde været udsat for, var af så begrænset karakter, at der ikke var behov for beskikkelse af advokat. Landsret fandt under hensyn til, at K havde klaget over, at han havde været udsat for hårdhændet behandling fra politipersonale, rigtigst at beskikke advokat for K i forbindelse med klagesagens behandling, og K's anmodning blev herefter imødekommet. .." Nedenfor gengives dommen i sin fulde ordlyd: "...TfK 2001, s. 694 V.L.K. 27. september 2001 i kære 8. afd. S-2374-01 K havde indgivet klage til statsadvokaten over, at han i forbindelse med en anmeldelse, han havde indgivet på politigården, havde været udsat for hårdhændet behandling. K fremsatte anmodning om beskikkelse af en advokat, men denne begæring blev afslået af byretten, idet den fysiske magt, som K i den foreliggende sag anførte at have været udsat for, var af så begrænset karakter, at der ikke var behov for beskikkelse af advokat. Landsretten fandt det under hensyn til, at K havde klaget over, at han havde været udsat for hårdhændet behandling fra politipersonale, rigtigst at beskikke advokat for K i forbindelse med klagesagens behandling, og K's anmodning blev herefter imødekommet. 1) Anklagemyndigheden mod K (adv. Jørgen Willumsen, Højbjerg). (Eskild Jensen, John Lundum og Dorthe Petersen (kst.)). Af sagen fremgik, at Retten i Århus den 12. september 2001 i forbindelse med statsadvokatens undersøgelse af K's klage over at have været udsat for hårdhændet behandling af politipersonale, ikke havde imødekommet en begæring fra K om beskikkelse og advokat. Vestre Landsrets kendelse: Den påkærede beslutning om ikke at imødekomme anmodning om advokatbeskikkelse i forbindelse med behandling af politiklagesag, jf. retsplejelovens § 1019 e, stk. 2, er afsagt den 12. september 2001 af Retten i Århus. Under hensyn til, at K har klaget over, at han har været udsat for hårdhændet behandling fra politipersonale, findes det rigtigst, at der beskikkes advokat for ham i forbindelse med klagesagens behandling. Thi bestemmes: K's anmodning om, at der beskikkes advokat for ham under behandlingen af den klage, han har indgivet over politipersonale, imødekommes. Kæreafgiften tilbagebetales kærende. ..."
	"Hårdhændet optræden" og brug af håndjern begrundede advokatbeskikkelse Vestre Landsret udtaler i kendelse af 8. december 2004 (sagsnr. V.L. S-2957) blandt andet: Det kan "lægges til grund, at HDs klage over politipersonale tjenestegørende ved Politimesteren i Kolding bl. a. vedrører hårdhændet optræden over for HD. Under hensyn hertil og til, at HDs klage vedrører en anholdelse, hvor hun blev ilagt håndjern, findes betingelserne for at imødekomme HDs anmodning om at få beskikket en advokat at være opfyldt, jf. retsplejelovens § 1019 e, stk. 2. ...". "Hårdhændet behandling" i sig selv begrunder efter praksis advokatbeskikkelse Vestre Landsret afsagde den 23. maj 2006 i sagen V.L. S-1050-06 en kendelse i en sag, hvor en borger af byretten var blevet nægtet beskikkelse af advokat. Her var begrundelsen for at beskikke klageren en advokat alene, at "kærende har klaget over, at han har været udsat for hårdhændet behandling fra en politiassistent". Den 26. september 2007 afsagde Østre Landsrets 10. afdeling i sagen S-2430-07 kendelse om beskikkelse af advokat i en sag, hvor Københavns Byret den 7. august 2007 i sagen 98-17198/2007 havde nægtet klageren beskikkelse af en advokat. Østre Landsret begrundelse for at beskikke advokat lød således: "Under hensyn til, at XXX bl. a. har klaget over, at han har været udsat for hårdhændet behandling af politipersonale i forbindelse med anholdelsen af ham den 1. november 2006, findes det rigtigst, at der beskikkes advokat for XXX i forbindelse med klagesagens behandling, jf. retsplejelovens § 1019 e, stk. 2. .." I sagen S 1050-06 afsagde Vestre Landsret den 23. maj 2006 kendelse om, at der skulle beskikkes en klager en advokat. Flertallet henviste til støtte for beskikkelse af advokat alene til, at "kærende har klaget over, at han har været udsat for hårdhændet behandling fra en politiassistent .." Klage over chikane fra politiet Det sker ofte, at klagere gør gældende, at en eller flere polititjenestemænd "chikanerer" klageren ved for eksempel - uden rimelig grund - ofte at henvende sig til den pågældende, anholde den pågældende, visitere den pågældende osv. I disse sager kan der efter en konkret vurdering fra retten af den påståede chikanes intensitet og grovhed ske beskikkelse af en advokat. I en konkret sag havde en klager gjort gældende, at politiet havde chikaneret denne ved at visitere ham på en gade den 7. oktober 2007. Klageren var blandt andet blevet bedt om at stå på gaden i strømpesokker, medens dennes fodtøj blev undersøgt. Han var også blevet visiteret flere gange i lommerne. Der blev ikke fundet noget af politimæssig interesse hos den pågældende. Klageren var også den 2. april 2005, den 24. juli 2005, den 4. marts 2006, den 11. november 2006 og den 1. marts 2007 blevet visiteret af politifolk, der havde mødt ham på gaden. I nogle tilfælde havde han været anholdt. I alle tilfælde blev påtalen enten opgivet, eller klageren blev frifundet i retten. Det fremgår af sagen, at visitationerne fandt sted i flere forskellige politikredse og blev foretaget af forskellige politifolk. Ved kendelse af 5. december 2007, journalnummer SS 99.5577/2007, bestemte Retten i Århus, at der skulle beskikkes klageren en advokat. Får en part i en politiklagesag beskikket advokat, bør der normalt også beskikkes advokat til den anden Opfylder en part ikke betingelserne for at få beskikket en advokat under en politiklagesag, men får den anden part beskikket en advokat, har Justitsministeriet udtalt, at dette normalt taler for, at begge parter får beskikket advokat. Se artikel om dette. Kæreafgift Østre Landsret bemærkede i kendelsen S-2430-07 citeret ovenfor at kæreafgiften skulle tilbagebetales klageren, der havde fået medhold i sit kæremål. Deraf kan udledes, at der skal betales kæreafgift af disse sager. Det kan overvejes, om dette kan være i strid med retsafgiftslovens § 55. Denne bestemmelse udtaler, at anklagemyndigheden og tiltalte ikke skal betale kæreafgift. Da klager over politiet behandles i straffeprocessens former, kunne man overveje en analogislutning.