Udrykningskørsel med statsministeren
for at nå frem til valgudsendelse i Odense var ulovlig

Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

14. november 2007

Ifølge ugebladet "Se og Hør" den 2. november 2007 fik Statsminister Anders Fogh Rasmussen "politieskorte" mellem Greve og Odense for ikke at komme for sent til en "duel" med socialdemokratiets formand i et tv-program, som statsministeren skulle deltage i som et led i sin valgkamp.

Den 37-årige Gustav Garde citeres i artiklen for at sige, at han var nødt til at trække ind til siden, da statsministeren kom kørende forbi ham med en hastighed på mellem 180 og 200 km. i timen.

Bladet citerer endvidere partiet Venstre for at udtale, at det var "politiets beslutning at følge statsministeren til dørs og køre med udrykning". Indlægget er skrevet af journalist Julie Jo Boding.

Det er imidlertid ulovligt, når politiet benytter udrykning til opgaver af den omhandlede art. Dette følger af udrykningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, som lyder således:

§ 1. Motorkøretøj må kun føres efter reglerne om udrykningskørsel, når

1) det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader, og
2) motorkøretøjet er registreret som udrykningskøretøj, jf. dog stk. 2.

Der er ikke i udrykningsbekendtgørelsen (se denne) undtagelsesbestemmelser, der tillader, at politiet kan føre et køretøj med udrykning og/eller overtræde hastighedsbestemmelserne med det formål at køre en minister frem til et møde for eksempel i forbindelse med en valgkamp. Dette er ganske simpelt ikke en "politimæssig opgave". Man kunne forestille sig, at det ville være en "politimæssig opgave" at ekskortere statsministeren under udrykning til et møde, hvor rigets sikkerhed eller lignende stod på spil, hvis ikke statsministeren nåede hurtigt frem til mødet. Det er imidlertid ganske usandsynligt, at en domstol ville nå frem til, at det er en "politimæssig opgave" at sørge for, at statsministeren når frem rettidigt til møder i forbindelse med sin valgkamp.

Domstolene har tidligere taget stilling til sager, hvor politifolk har misbrugt udrykningskøretøjer. I et tilfælde hævdede en kriminalassistent, der var blevet registreret for at have kørt for hurtigt i en "automatisk trafikkontrol" (ATK), at han havde kørt udrykningskørsel, og at dette havde været nødvendigt, idet han var på vej ud for at afhøre nogle vidner. Kriminalassistenten blev straffet for overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser. Se afgørelsen, der har journalnummer SA1-97-321-0375.

I Folketingsåret 2001 - 02, 2. samling, fremsatte medlemmer af Dansk Folkeparti forslag B 95 til folketingsbeslutning om at ændre bekendtgørelsen om udrykningskørsel. Dansk Folkeparti foreslog, at frivillige brandmænd skulle have mulighed for at benytte deres private køretøj til at nå frem til deres brandstation efter reglerne om udrykning. Det var begrundet med, at de frivillige brandmænd skulle kunne nå frem til stationen hurtigt uden samtidigt at blive idømt bøde for at have kørt for stærkt. Forslaget fremkom efter, at en frivillig brandmand var blevet idømt en bøde, efter at han i en automatisk trafikkontrol var blevet afsløret i at have kørt for hurtigt på vej til brandstationen, hvor han skulle deltage i en udrykning i anledning af en brand. Brandmanden blev straffet, og lovforslaget blev ikke vedtaget.

Under forslagets behandling i Folketinget indhentede Justitsministeriet en udtalelse fra Rigspolitichefen. Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende:

"Rigspolitichefen har om politiets bilkørsel bestemt, at langt den overvejende kørsel i politiets biler bør ske under overholdelse af færdselslovgivningens almindelige bestemmelser. Det gælder også færdselslovgivningens hastighedsbestemmelser. Udrykningskørsel med heraf følgende adgang til at fravige færdselslovgivningen bør kun foregå som en klar og begrundet undtagelse fra det nævnte udgangspunkt. Selv om der foretages udrykningskørsel, bør færdselslovens regler som udgangspunkt overholdes. Det gælder også færdselslovgivningens hastighedsbestemmelser. Er der undtagelsesvist og ud fra en konkret vurdering behov for at foretage udrykningskørsel med en højere hastighed end angivet i færdselsloven, vil der ikke foreligge en overtrædelse af færdselsloven.

De her beskrevne regler om udrykningskørsel gælder for alle, der efter lovgivningen er berettiget til at foretage udrykningskørsel. I den forbindelse kan det nævnes, at frivillige brandfolks private biler som hovedregel ikke er godkendt til at foretage udrykningskørsel. Der bør efter Rigspolitichefens opfattelse bl.a. af færdselssikkerhedsmæssige grunde ikke udarbejdes særlige regler om udrykningskørsel for de frivillige brandfolk og heller ikke indføres et særligt offentligt godkendt identifikationsmærke til frivillige brandfolks private biler."

Rigspolitichefen udtaler således, at adgangen til under udrykningskørsel at fravige færdselslovgivningen kun bør foregå "som en klar og begrundet undtagelse " fra udgangspunktet om, at færdselsloven herunder "færdselslovens hastighedsbestemmelser" skal overholdes.

Som nævnt ovenfor er statsministerens valgkamp ikke opregnet blandt de klare og begrundede undtagelser, der kan begrunde, at reglerne om udrykningskørsel og/eller færdselsloven overtrædes.