I Danmark er mange straffede i uoverskuelig gæld til det offentlige, da de skal
erstatte statens udgifter til sagsomkostninger i straffesager. Det skal de ikke i vore nabolande

 
Den 20. september 2007

Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

Domfældte i Danmark pålægges at tilbagebetale store beløb, som det offentlige har lagt ud til sagsomkostninger i straffesager, hvor de er fundet skyldige. Mange henvender sig til KRIM om hjælp.

Ordningen synes at gøre det vanskeligt for straffede personer at forsøge en normal tilværelse. Dette har fået Folketingets Retsudvalg til at pålægge Justitsministeren at undersøge, hvorledes domfældte personer i andre lande bliver pålagt at skulle erstatte det offentlige udgiften til sagsomkostninger for eksempel til forsvarerbistand. I det følgende ses Justitsministeriets svar til udvalget for så vidt angår Norge og Sverige.

KRIM har nærmere undersøgt, hvorledes retstilstanden er i Tyskland, England og Wales.

Det har faktisk kun været muligt at finde en ordning, der kunne minde om den danske i Tyskland. Her er der imidlertid en meget væsentlig forskel. I modsætning til, hvad tilfældet er i Danmark, er der i den delstat, som undersøgelsen vedrører, mulighed for eftergivelse af gælden. 

Nedenfor gennemgås de enkelte lande:


Norge
I Norge kan personer, som findes skyldige i en straffesag, i meget begrænset omfang pålægges at skulle betale sagens omkostninger.

I besvarelse af spørgsmål nr. 347 af 26. august 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1074) udtaler Justitsministeriet på baggrund af sine undersøgelser om norsk og svensk ret.

I Norge skal den dømte ifølge Justitsministeriets besvarelse sædvanligvis kun betale "små, nærmest symbolske beløb" i sagsomkostninger til det offentlige. Dertil kommer, at der er mulighed for efterfølgende at få eventuelle sagsomkostningsbeløb eftergivet. Ministeriet udtaler nærmere:     		 
  Bestemmelsen i straffeprosesslovens § 437, 3. led, indebærer en vigtig begrænsning i sigtedes ansvar for sagsomkostninger og medfører, at sigtede i praksis ikke – eller kun i beskedent omfang – bliver pålagt at betale sagsomkostninger. Efter denne bestemmelse skal sagsomkostninger alene pålægges sigtede, hvis det vurderes muligt at opnå betaling, ligesom det fremgår, at beløbet skal fastsættes i forhold til sigtedes økonomiske evner. I denne vurdering vil indgå, om sigtede er arbejdsløs og ikke har andre indtægtskilder, om han har forsørgelsespligt, og om han er dømt til at betale erstatning til forurettede eller andre skadelidte. Sigtedes mulighed for at få arbejde efter afsoning indgår også i vurderingen. Begrundelsen for reglen er først og fremmest at forhindre det offentlige i at blive påført udgifter ved mislykket tvangsinddrivelse hos personer, som ikke har betalingsevne

Retten tager efter straffeprosesslovens § 441 stilling til sagsomkostningsspørgsmålet i dommen eller i den kendelse, som afslutter sagen. I praksis har retten ofte begrænsede oplysninger om omfanget og størrelsen af omkostningerne i sagen. Det er ikke usædvanligt, at domfældte idømmes små, nærmest symbolske beløb i sagsomkostninger til det offentlige.

Den domfældte kan ansøge om eftergivelse af sagsomkostningskravet efter reglerne i straffeprosesslovens § 458 og påtaleinstruksens kapitel 31. Ansøgninger om eftergivelse afgøres af Justisdepartementet.
 

Sverige
I Sverige er udgangspunktet, at de sagsomkostninger, som tiltalte skal erstatte det offentlige, er meget begrænsede. Personer med små indkomster skal i visse tilfælde ikke betale mere end 2 % af sagsomkostningerne. Derudover er der mulighed for at nedsætte eller eftergive sagsomkostningerne blandt andet, hvis den dømtes personlige eller økonomiske forhold taler derfor. Ministeriet skriver i sit svar blandt andet:
Den tiltalte er imidlertid ikke – medmindre han ved unødig procesførelse har pådraget staten omkostninger – erstatningsansvarlig for et større beløb til betaling af forsvareren, end han ville skulle have betalt til almindelig retshjælp i henhold til retshjælpsloven. Den mindste tilbagebetaling, som en tiltalt kan idømmes for en lovovertrædelse, er 2 procent af sagsomkostningerne, under forudsætning af, at den tiltaltes økonomiske grundlag ikke overstiger 50.000 svenske kr. Den største tilbagebetaling, som en tiltalt kan pålægges, er 40 procent af sagsomkostningerne, dog mindst 5000 svenske kr., under forudsætning af at den pågældendes økonomiske grundlag overstiger 200.000 svenske kr. Der er med andre ord et loft for, hvor stor en procentdel den tiltalte kan pålægges at tilbagebetale. Herudover kan der ske nedsættelse eller eftergivelse, hvis der – i lyset af den lovovertrædelse den pågældende er dømt for og den pågældendes personlige og økonomiske forhold – måtte være grund hertil.

Klik her for at læse spørgsmålet og ministeriets svar i sin helhed.


England og Wales
I England og Wales er det den såkaldte "Legal Services Commission" (LSC), som vurderer, om en personer kan opnå fri proces ("free legal representation"). Dette gælder såvel for parter i civile tvister som sigtede og tiltalte i straffesager. Når der er tale om straffesager behandles spørgsmålet om fri proces i en afdeling af "Legal Services Commision", der er benævnt "Criminal Defences Servise" (CDS).

Adgangen til fri proces i straffesager i England og Wales er - ligesom i civile sager - afhængig af, om sagen har en sådan karakter, at der er behov for fri proces, og af hvorvidt personen selv er i stand til at betale for sin juridiske bistand fra en advokat under sagen. Dog er det således, at man under afhøringer hos politiet altid har krav på gratis advokatbistand. Der tages ikke hensyn til den afhørtes økonomiske situation, og der tages ikke stilling til, om der er tale om en bagatelsag. Alle har således krav på gratis juridisk bistand fra en advokat, når de afhøres af politiet i England og Wales.

Det er værd at bemærke, at der er grupper - blandt andet bistandsklienter - som uden nærmere prøvelse opfylder de økonomiske betingelser for økonomisk hjælp under en straffesag (og således ikke kun under afhøringer hos politiet). Disse grupper har såkaldt "automatic qualification".

Der er ikke hjemmel til at forlange den ydelse, som en person har modtaget fra det offentlige gennem fri proces, tilbagebetalt.

Nedenfor ses uddrag fra "Legal Services Commissions" hjemmeside, hvor der blandt andet anføres:

"The CDS guarantees people under police investigation or facing criminal charges can get legal advice and representation. It is run by the LSC in partnership with criminal defence lawyers and representatives.

This section contains:

  • information, guidance and resources for providers of CDS services
  • details of developments affecting the CDS of interest to all our stakeholders."


"The LSC provides defendants facing criminal charges with free legal representation if they pass the Interests of Justice test (sometimes referred to as a merits test).

Following the CDS Act 2006 criminal legal aid applicants will also need to pass a means test. The Act also transfers ownership of the legal aid process from Her Majesty’s Court Service to the LSC."

"The means test

From 2 October 2006, defendants who will have their cases heard in the magistrates’ courts must pass both the means test and the Interests of Justice test to be eligible for legal aid.

The means test will establish whether an applicant is financially eligible for legal aid. It considers income and expenses. Capital is not included. 

Her Majesty’s Courts Service (HMCS) staff will apply both tests. They will process the applicant’s means information using an IT system similar to our online eligibility calculator."

"Automatic qualification

Some applicants will automatically qualify financially for criminal legal aid. These include those who: 

  • receive Income Support, income-based Job Seeker’s Allowance or a guaranteed State Pension credit

    are under the age of 16

    are under 18 and in full-time education."
     
Særligt om advokathjælp under afhøring hos politiet anføres der:

"...Advice at the police station

Any person detained at the police station is entitled under the General Criminal Contract to free and independent legal advice and assistance.

In certain circumstances that advice can only be provided by telephone.

When legal advice is requested two options are available:

  • the duty solicitor
  • the client’s own solicitor.

The LSC pays for advice given to a client by a Duty Solicitor. We will pay for advice from a client’s own solicitor only if they hold a General Criminal Contract. ...."
   
Klik her for at læse mere om fri proces i England og Wales
   

Tyskland
Om Tyskland har KRIM kun oplysninger fra en enkelt delstat. Her er der hjemmel til at afkræve en person efterfølgende at tilbagebetale de udgifter, som det offentlige har haft til forsvarerbistand i anledning af en straffesag mod den pågældende, såfremt den pågældende bliver fundet skyldig. Der er imidlertid mulighed for eftergivelse.

Den tyske ordning har været prøvet af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sagen Croissant v. Germany, som har application no. 13611/88. Klageren gjorde gældende, at den omstændighed, at han skulle erstatte det offentlige sagens omkostninger, var i strid med EMRK artikel 6.
 
Af § 21 i afgørelsen fra EMD fremgår følgende:
  21. The Land of Baden-Württemberg Law of 30 March 1971 on court costs provides as follows:

Article 7

"(1) The payment of legal costs and other debts provided for in Article 1 (1), nos. 5 to 9, of the Regulation on the recovery of costs ... of 11 March 1937 ... may be deferred where their immediate payment would cause exceptional hardship to the person liable to pay and if such a deferment does not jeopardise the debt ...

(2) The debts referred to in paragraph 1 may be partly or wholly remitted :

1. if this seems appropriate in the pursuit of aims serving the public good; 2. where payment entails exceptional hardship for the person liable to pay; 3. where this is equitable on other specific grounds.

The same applies in regard to the reimbursement or crediting of sums already paid.

(3) The competent Minister shall take the decision provided for in paragraphs 1 and 2. In certain categories of cases he may delegate this power, in whole or in part, to subordinate authorities."
 
Domstolen udtaler, at en ordning som den tyske kunne tænkes at udgøre en krænkelse af EMRK artikel 6, såfremt der opstår risiko for, at kravet om erstatning af det offentliges udgifter til sagsomkostninger kan få uheldig indflydelse på selve straffesagen. Dette udtrykker EMD i § 36 således: "Such a system would not be compatible with Article 6 (art. 6) of the Convention if it adversely affected the fairness of the proceedings".

I § 37 konkluderer EMD, at der i det tyske tilfælde ikke var sket en krænkelse af konventionen artikel 6. Domstolen lagde vægt på, at der i regelsættet var hjemmel til hel eller delvis eftergivelse af beløbet, og at der i konkrete sager reelt skete hel eller delvis eftergivelse af kravet. Domstolen fastslog i øvrigt også, at det ikke var en krænkelse af konventionen, at skyldneren blev pålagt at sandsynliggøre, at denne er ude af stand til at betale, forinden der træffes afgørelse om eftergivelse.

 

Danmark
Af Retsplejelovens § 1008, stk. 1, fremgår følgende:
  § 1008. Findes sigtede skyldig, eller kendes han ved dom uberettiget til oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning, er han pligtig til at erstatte det offentlige de nødvendige ugifter, som er medgået til sagens behandling. Justitsministeriet kan fastsætte takster til brug ved opgørelsen af det beløb, som sigtede skal betale til dækning af udgifter til sagkyndig bistand ved sagens behandling.

I brev af 17. september 2007 har skatteministeriet besvaret spørgsmål nr. 427 fra Folketingets Retsudvalg, hvor udvalget har spurgt blandt andet om muligheden for, at straffede personer kan få eftergivet gæld, der er opstået som følge af sagsomkostninger.
  Ad sagsomkostninger
Der er i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsat særlige regler for inddrivelse af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

For så vidt angår sagsomkostninger har SKAT oplyst over for mig, at der ikke er hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive sagsomkostninger, hverken helt eller delvist.

Sagen er hos Skatteministeriet behandlet under journalnummer 07-141277.


Konklusion om eftergivelse af sagsomkostninger i Danmark sammenlignet med vore nabolande
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er der i alle de lande og områder omkring Danmark, som er undersøgt, en mulighed for, at gæld, der er opstået som følge af, at en person er blevet pålagt at erstatte det offentliges udgifter til sagsomkostninger, bliver eftergivet. I England og Wales kan en person ikke pålægges at skulle erstatte sagsomkostninger overhovedet, idet man her ydes fri proces i straffesager ligesom i civile sager. I Norge og Sverige pålægges den dømte kun at skulle betale beløb til dækning af sagsomkostninger, som denne kan overkomme. I den undersøgte tyske delstat var der mulighed for eftergivelse efter en konkret vurdering af skyldnerens økonomiske forhold.

Danmark er således det eneste af de lande, som undersøgelsen vedrører, hvor der ikke er mulighed for hel eller delvis eftergivelse af sagsomkostninger. Som gennemgangen af sagen Croissant v. Germany kan det være i strid med EMRK. artikel 6, at der ikke i Danmark er en eftergivelsesmulighed.   

KRIMs oplæg om sagsomkostninger ved konference afholdt af Retspolitisk Forening i Landstingssalen på Christiansborg den 8. oktober 2007.