5. I § 1020 e, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten på begæring af den forurettedes nære pårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler derfor.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4.

6. I § 1020 e, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »advokat«: »eller den for de nære pårørende beskikkede advokat«.

4. Bistandsadvokat til afdødes pårørende i straffesager mod politiet

4.1. Gældende ret

Retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 393 af 14. juni 1995, jf. FT 1994-95, tillæg A, spalte 3560 og spalte 3573-3575.

Det følger af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, at statsadvokaten skal indlede efterforskning i alle tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende er i politiets varetægt.

Efter retsplejelovens § 1020 e, stk. 1, beskikker retten på den forurettedes begæring en advokat for den pågældende, når forholdene taler derfor, eller såfremt det følger af bestemmelserne i kapitel 66 a. Efter bestemmelsen er der derimod ikke hjemmel til at beskikke en advokat for en afdøds pårørende, jf. herved U 2000.390H, hvor Østre Landsret bl.a. udtalte følgende:

»Hensynene bag ordningen ved gennemførelse af den ændrede behandling af klager over politipersonalet m.v. (jf. lov nr. 393 af 14. juni1995) skyldes ikke mindst ønsket om at tilvejebringe større tillid ved, at det er statsadvokaten og ikke politiet, der skal stå for undersøgelse af en sag, kombineret med udvidet adgang til advokatbeskikkelse for klageren (og den indklagede). Af forarbejderne fremgår, at retten skal have en udvidet adgang til på klagerens/forurettedes begæring at beskikke advokat, »når forholdene taler derfor«. Der skal herved foretages en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger og sagens alvor, ligesom det bør indgå i vurderingen, i hvilket omfang klagen er underbygget. Der kan være særlig anledning til beskikkelse, hvis klageren/forurettede er mindreårig eller på grund af sygdom har et særligt behov for bistand. Forarbejderne indeholder derimod ikke bemærkninger om beskikkelse af advokat for de efterladte.

Således som bestemmelserne i kapitel 93 b og c om beskikkelse af bistandsadvokat for klageren/den forurettede er affattet sammenholdt med det i forarbejderne hertil anførte om baggrunden for advokatbeskikkelse, finder landsretten ikke, at der er hjemmel til at beskikke bistandsadvokat for de efterladte.«

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, idet følgende blev anført:

»Retsplejelovens § 1020 e om beskikkelse af en advokat til »forurettede« må - ligesom bestemmelserne i lovens kapitel 66 a om advokatbistand til forurettede - forstås således, at der alene er hjemmel til at beskikke en advokat for den, der er forurettet ved et muligt strafbart forhold, hvorfor der ikke efter bestemmelsen er hjemmel til at beskikke en advokat for de efterladte efter en person, der er afgået ved døden som følge af et muligt strafbart forhold.

Af de foran citerede bemærkninger til retsplejelovens § 1019 e og af sammenhængen mellem denne bestemmelse og § 1020 e følger, at der på tilsvarende måde ikke i § 1019 e er hjemmel til at beskikke en advokat for de efterladte efter en person, der er afgået ved døden, når klagen angår politiets adfærd over for denne person.

Efter retsplejelovens § 995 a, stk. 2, kan retten i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav. Beskikkelse på dette grundlag må i hvert fald forudsætte, at der er rejst sigtelse i sagen. Den foreliggende anmodning om advokatbeskikkelse kan allerede af denne grund heller ikke tages til følge i medfør af denne bestemmelse.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.«

Beføjelserne for en advokat for en forurettet, der beskikkes efter retsplejelovens § 1020 e, fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT 1994-05, tillæg A, spalte 3573 ff. Heraf fremgår det bl.a. om den beskikkede advokats processuelle stilling, at det i vidt omfang vil være overladt til domstolene at fastlægge advokatens beføjelse i forbindelse med den almindelige retsledelse, jf. FT 1979-80, tillæg A, spalte 470, vedrørende advokatens beføjelser efter retsplejelovens kapitel 66 a.

Den beskikkede advokat for den forurettede i en sag omfattet af retsplejelovens kapitel 93 c har i medfør af § 1020 e, stk. 2, ret til aktindsigt i hele det ved undersøgelsen tilvejebragte materiale – uanset om der er rejst tiltale i sagen eller ej. Baggrunden for denne udvidede adgang til sagsakterne er, at ordningen med beskikkelse af advokat for forurettede i sager mod politipersonale bl.a. er begrundet i hensynet til at skabe tillid til, at straffesager mod politipersonale behandles på betryggende vis.

Derudover finder bestemmelserne i kapitel 66 a i øvrigt tilsvarende anvendelse, jf. § 1020 e, stk. 3.

4.2. Lovforslagets udformning

I straffesager mod politipersonale efter retsplejelovens kapitel 93 c er det efter Justitsministeriets opfattelse af særlig vigtighed at sikre, at straffesagen behandles på en måde, som virker betryggende for de implicerede. Dette gør sig også gældende i de situationer, hvor en person er afgået ved døden, og hvor de pårørende har et naturligt behov for at få klarlagt sagen.

I dag, hvor der efter de gældende regler ikke er mulighed for at beskikke en bistandsadvokat for de efterladte, er det i praksis ofte anklagemyndighedens sagsbehandlere, som de pårørende henvender sig til med de mange spørgsmål, de efterladte naturligt har i perioden umiddelbart efter hændelsen. Dette kan være et problem, fordi sagsbehandlerne ofte hverken kan eller bør varetage de efterladtes interesser på grund af objektivitetskravet, og det kan også være et ressourcemæssigt problem hos anklagemyndigheden.

På den baggrund foreslås det, at der i retsplejelovens § 1020 e indsættes en hjemmel til, at der i straffesager mod politipersonale kan beskikkes en bistandsadvokat til afdødes nære pårørende, når forholdene taler derfor. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Efter bestemmelsen vil der kunne beskikkes en advokat for nære pårørende i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Derudover vil der efter den foreslåede bestemmelse kunne beskikkes en advokat for nære pårørende i den sjældne situation, hvor en forurettet i en straffesag mod politipersonale afgår ved døden, før straffesagen er afsluttet, uden at årsagen til dødsfaldet vedrører politiets behandling af den pågældende.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil forholdene i de tilfælde, hvor forurettede afgår ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt, altid tale for, at der beskikkes en advokat for forurettedes nære pårørende. Ligeledes vil forholdene som udgangspunkt tale for, at der beskikkes en advokat for forurettedes pårørende i den situation, hvor en forurettet afgår ved døden, inden straffesagen er afsluttet, uden at årsagen til dødsfaldet vedrører politiets behandling af den pågældende. Dog finder Justitsministeriet, at der i de sager, hvor den forurettede efter § 1020 e, stk. 1, har fået eller ville have fået afslag på beskikkelse af en advokat, kun rent undtagelsesvis bør beskikkes en advokat for den afdødes pårørende.

Forslaget indebærer, at retten på begæring af den forurettedes nære pårørende kan beskikke en advokat for de pårørende. Begrebet »nære pårørende« svarer til afgrænsningen i retsplejelovens § 41 d. Ægtefæller, samlever, børn og forældre må normalt anses for at være nære pårørende. Efter omstændighederne vil også andre, f.eks. søskende, kunne anses for at være nære pårørende, hvis der har været et sådant særligt forhold mellem de pågældende og den forurettede, at der må antages at være tale om en tilsvarende betydelig følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet.

Det foreslås endvidere, at bistandsadvokaten for de pårørende skal have samme udvidede adgang til sagens materiale under efterforskningen, som den beskikkede advokat for forurettede har efter retsplejelovens § 1020 e, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet har overvejet, om der i retsplejelovens kapitel 66 a vedrørende advokatbistand til den forurettede generelt bør være mulighed for at beskikke en bistandsadvokat for den forurettedes pårørende i sager, hvor den forurettede afgår ved døden som følge af en strafbar handling. Justitsministeriet finder dog ikke, at der er behov herfor. Det bemærkes, at der efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 995 a, stk. 2, er mulighed for at beskikke en advokat særligt til at bistå pårørende med opgørelsen af et erstatningskrav i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, samt bemærkningerne hertil.

Til § 1, nr. 5 (§ 1020 e, stk. 2).

Med den foreslåede § 1020 e, stk. 2, indføres en hjemmel til, at der kan beskikkes en bistandsadvokat til de nære pårørende til en person, der er afgået ved døden, jf. sager omfattet af retsplejelovens kapitel 93 c.

Efter bestemmelsen vil der kunne beskikkes en advokat for nære pårørende i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Derudover vil der efter den foreslåede bestemmelse kunne beskikkes en advokat for nære pårørende i den sjældne situation, hvor en forurettet i en straffesag mod politipersonale afgår ved døden, før straffesagen er afsluttet, uden at årsagen til dødsfaldet vedrører politiets behandling af den pågældende.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil forholdene i de tilfælde, hvor forurettede afgår ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt, altid tale for, at der beskikkes en advokat for forurettedes nære pårørende. Ligeledes vil forholdene som udgangspunkt tale for, at der beskikkes en advokat for forurettedes pårørende i den situation, hvor en forurettet afgår ved døden, inden straffesagen er afsluttet, uden at årsagen til dødsfaldet vedrører politiets behandling af den pågældende. Dog finder Justitsministeriet, at der i de sager, hvor den forurettede efter § 1020 e, stk. 1, har fået eller ville have fået afslag på beskikkelse af en advokat, kun rent undtagelsesvis bør beskikkes en advokat for den afdødes pårørende.

Forslaget indebærer, at retten på begæring af den forurettedes nære pårørende kan beskikke en advokat for de pårørende. Begrebet »nære pårørende« svarer til afgrænsningen i retsplejelovens § 41 d. Ægtefæller, samlever, børn og forældre må normalt anses for at være nære pårørende. Efter omstændighederne vil også andre, f.eks. søskende, kunne anses for at være nære pårørende, hvis der har været et sådant særligt forhold mellem de pågældende og den forurettede, at der må antages at være tale om en tilsvarende betydelig følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet.

Det forudsættes, at retten i tilfælde af eventuelle tvister om advokatbeskikkelsen mellem nære pårørende til en afdød person træffer afgørelse om, hvilken advokat der skal repræsentere de pårørende på baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger.

Bistandsadvokaten for de pårørende har de samme beføjelser som en bistandsadvokat beskikket efter § 1020 e, stk. 1, jf. § 1020 e, stk. 3, der bliver stk. 4. Bistandsadvokaten vil således i de omhandlede sager bl.a. kunne orientere de efterladte om sagens gang, herunder status for efterforskning, yde bistand ved afhøringer, hvis de efterladte selv skal afhøres til sagen, vejlede om adgangen til at søge aktindsigt i sagen, yde bistand i forbindelse med sagens afgørelse, f.eks. gennemgang af selve afgørelsen m.v., vejlede om eventuel klageadgang og yde bistand med de mere praktiske aspekter af sagen, såsom udlevering af liget, effekter m.v.

Såfremt de pårørende ikke ønsker en advokat beskikket, men i stedet selv antager en advokat, vil den pågældende i praksis have den samme retsstilling som en advokat, der er beskikket i henhold til den foreslåede bestemmelse. Udgifterne til en privat antaget advokat vil dog skulle afholdes af de pårørende.

Beskikkelsen af en bistandsadvokat for de pårørende bør ske på så tidligt et tidspunkt i sagen som muligt, således at man i størst mulig omfang kan undgå situationer, hvor efterforskningen af sagen vanskeliggøres af, at advokaten først indtræder i sagen, når efterforskningen er afsluttet, og afgørelsen er nært forestående. Politiet bør derfor efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66 a så tidligt som muligt vejlede de efterladte om muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.

Til § 1, nr. 6 (§ 1020 e, stk. 2, der bliver stk. 3)

Efter den foreslåede ændring af § 1020 e, stk. 2, der bliver stk. 3, vil en bistandsadvokat for de nære pårørende - på samme måde som en bistandsadvokat for den forurettede - have ret til aktindsigt i hele det ved undersøgelsen tilvejebragte materiale, uanset om der er rejst tiltale i sagen eller ej.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.