
	TfK 2011.140 VLK
		V.L.K. 2. november 2010 i kære 6. afd. S-2237-10 (Kristian Petersen, Henrik Estrup, Thomas Jønler). Anklagemyndigheden mod D (adv. Hanne Gullitz, Århus). Retten i Århus's kendelse 24. september 2010, 9-4675/2010. Beslaglæggelse Ingen var mødt eller tilsagt. Retten afsagde Kendelse: Efter vidneforklaringen fra politibetjent P1 lægger retten til grund, at D havde såkaldt »joint-papir« med sig i den bil, som han kørte i, da han blev standset af politiet den 1. april 2010 kl. 20.56. Han var derfor med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da politiet ransagede bilen og hans person og fandt 16.900 kr. i kontanter, hvoraf politiet beslaglagde 12.900 kr. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte politibetjent P1 og politiassistent P2's forklaringer om, at de vejledte D om mulighederne for at få beslaglæggelsen af pengene indbragt for retten, og at D ikke umiddelbart ønskede dette, men tog forbehold om senere at forlange det. Da politiet senere via D's forsvarer fik en anmodning om at få beslaglæggelsen indbragt for retten, skete dette i overensstemmelse med det, der var aftalt mellem politiet og forsvareren. D er ikke blot mistænkt, men dømt for lovovertrædelser, der er undergivet offentlig påtale og i den anledning pålagt at betale sagsomkostninger til det offentlige. Reglerne i retsplejelovens kapital 74 om blandt andet beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger finder anvendelse, efter at der er afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 1002, stk. 1, 1. pkt. Efter bevisførelsen, der først og fremmest har bestået i forklaringer afgivet for retten, har D ikke godtgjort, at pengene, som politiet beslaglagde, tilhørte hans mor og ikke ham. Selv om D har en afdragsordning på sin gæld til det offentlige, som han har overholdt, må beslaglæggelse af de 12.900 kr. anses for nødvendig for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger. Herved lægger retten vægt på størrelsen af hans samlede gæld på daværende tidspunkt og størrelsen af de månedlige afdrag. Da politiet i forbindelse med beslaglæggelsen lod D beholde et beløb, som af retten vurderes som rimeligt for at tilgodese hans behov i medfør af retsplejelovens § 509, er betingelserne for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 802, stk. 2, opfyldt. Beslaglagte penge anvendes først til fyldestgørelse af forurettedes krav på erstatning og dernæst til dækning af det offentliges krav på sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 2. Da det efter det oplyste ikke er forurettede, der har krav på erstatning mod D, kan retten også tiltræde, at det beslaglagte beløb anvendes til delvis dækning af det offentliges krav på sagsomkostninger mod ham. Thi bestemmes: Østjyllands Politis beslaglæggelse af 12.900 kr. hos D den 1. april 2010 godkendes og opretholdes, således at de beslaglagte penge anvendes til delvis dækning af det offentliges krav på sagsomkostninger mod ham. - - - Vestre Landsrets kendelse. - - - Landsretten afsagde Kendelse: Det tiltrædes, at det på baggrund af fundet af joint-papir i D's bil var berettiget, at politiet undersøgte bilen og visiterede D. Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anført, at det er lagt til grund, at det beløb på 16.900 kr., som politiet fandt, tilhørte ham og ikke som hævdet hans mor. Det fremgår af sagen, at D på det pågældende tidspunkt havde en gæld til det offentlige på 20.758,25 kr. Gælden vedrørte sagsomkostninger m.v. i straffesager, jf. retsplejelovens kap. 91. Sagsomkostninger i straffesager inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i medfør af § 5 i den nævnte bekendtgørelse fastsætte en afdragsordning, der indebærer, at gælden afvikles ved betaling af månedlige afdrag. Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at den gæld på 20.758,25 kr., som D havde til det offentlige, var omfattet af en sådan afdragsordning, og at han løbende havde betalt de afdrag, som han skulle. Ifølge den nævnte bekendtgørelses § 5, stk. 8 og 9, er en afdragsordning ikke til hinder for, at der kan foretages udlæg m.v. i midler, som en skyldner er i besiddelse af. Det gælder, uanset om skyldneren har overholdt afdragsordningen. Beføjelsen til at træffe afgørelse om, at der uanset en overholdt afdragsordning skal ske tvangsinddrivelse af midler, som en skyldner er i besiddelse af, tilkommer ifølge bestemmelserne restanceinddrivelsesmyndigheden. Afgørelse herom kan ikke træffes af politiet eller af retten. Fundet af pengene fandt sted om aftenen, og det lægges allerede derfor til grund, at det ikke var muligt for politiet umiddelbart at indhente en resolution fra restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt beløbet uanset afdragsordningen skulle anvendes til nedbringelse af D's gæld til det offentlige. Det tiltrædes herefter, at det var berettiget, at politiet i medfør af retsplejelovens § 1002, stk. 1, jf. § 802, stk. 2, beslaglagde 12.900 kr. af det fundne beløb med henblik på afklaring heraf. Politiet har imidlertid heller ikke efterfølgende indhentet en resolution fra restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt der uanset afdragsordningen skal ske tvangsinddrivelse hos D. Da en overholdt afdragsordning uden en sådan resolution fra den kompetente myndighed må anses for at være til hinder for tvangsinddrivelse, opretholder landsretten ikke den skete beslaglæggelse, og det beslaglagte beløb skal derfor tilbagebetales. Thi bestemmes: Beslaglæggelsen af 12.900 kr. hos D opretholdes ikke, og beløbet skal betales tilbage til D.