|
|
|
||
|
Af advokat Claus Bonnez UfR.2001.1523.H Under en straffesag i 2001, hvor der var rejst tiltale for vold, ønskede anklagemyndigheden at medtage oplysninger i ekstrakten om straffe for vold, som tiltalte var idømt henholdsvis i 1978 og i 1990. Højesteret bemærkede, at det fremgår af Justitsministeriets cirkulære nr. 177 af 8. oktober 1952 om dokumentation af forakter og straffeattester m.v. i straffesager, at der i ekstrakter ikke bør optages oplysninger, der ikke bør søges dokumenteret. Højesteret bemærkede endvidere, "at de pågældende domme er afsagt for nu henholdsvis ca. 11 år og ca. 23 år siden, og at tiltalte ved dommene blev idømt straf for voldskriminalitet af væsentligt ringere grovhed end det, han nu er tiltalt for". Højesteret fandt, at dokumentation af de pågældende domme ikke burde ske. På dette grundlag fandt Højesteret, at de pågældende domme skulle udelades af ekstrakten. |
|||
|
H.K. 11. april 2001 i sag 91/2001 Anklagemyndigheden mod T (adv. Merethe Stagetorn, Kbh., e.o.). Østre Landsrets beslutning 9. februar 2001 (Lodberg). Ingen var mødt eller tilsagt. Advokat Merethe Stagetorn har som advokat for tiltalte, T, fremsat begæring om, at der fra ekstrakten udelades de ham overgåede forstraffe, Østre Landsrets ankedom af 16. maj 1990 og Københavns Byrets dom af 17. marts 1978 - - -. Anklageren og forsvareren har i skrivelser af 15. december 2000, 21. december 2000, 29. december 2000 og 9. januar 2001 udtalt sig om spørgsmålet. Landsretten kan ikke imødekomme forsvarerens begæring. Retten har herved lagt vægt på, at man ikke på forhånd kan afvise, at forstraffene - uanset at de hidrører fra 1978 og 1990 - kan have betydning ved afgørelsen om eventuel straf, jf. straffelovens § 80. Landsretten har ikke herved taget stilling til, i hvilket omfang der kan ske dokumentation fra de pågældende akter under domsforhandlingen. Højesterets kendelse. Den påkærede beslutning er truffet af Østre Landsrets 9. afdeling den 9. februar 2001 og er indbragt for Højesteret af T med påstand om, at forstraffene Østre Landsrets ankedom af 16. maj 1990 og Københavns Byrets dom af 17. marts 1978 udelades af sagens ekstrakt. Anklagemyndigheden har påstået afvisning, subsidiært stadfæstelse. Landsretten har henholdt sig til afgørelsen. T er ved Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnbys anklageskrift af 17. november 2000 tiltalt bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 245, stk. 1, ved den 4. august 2000 ved knivstik at have forsøgt at dræbe A og ved samme dato at have udøvet vold af særlig rå og brutal karakter mod B. Anklagemyndigheden har til brug for nævningesagen mod T udarbejdet en ekstrakt, der bl.a. indeholder Østre Landsrets ankedom af 16. maj 1990 og Københavns Byrets dom af 17. marts 1978. T blev ved disse to domme idømt henholdsvis 40 dages og 5 måneders fængsel for overtrædelse af den dagældende § 244 i straffeloven. T har gjort gældende, at de to domme vedrører forhold, der er begået henholdsvis 13 år og 22 år før de forhold, som han nu er tiltalt for. Ved afgørelsen af, hvad der skal medtages i ekstrakten, bør det lægges til grund, at kun de afgørelser, som i givet fald kunne dokumenteres til brug for sanktionsfastsættelsen, bør medtages, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 177 af 1952 om dokumentation af forakter. Det fremgår af cirkulæret, at der ved afgørelsen af, hvad der skal dokumenteres, bør tages hensyn til de tidligere pådømte forholds alder og beskaffenhed, og at dokumentationen i tvivlstilfælde bør undlades. Anklagemyndigheden har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at afgørelsen er truffet som led i forberedelsen af domsforhandlingen og ikke angår spørgsmål af betydning for sagens videre behandling eller har vidtrækkende principiel betydning, jf. retsplejelovens § 968, stk. 2. Til støtte for den subsidiære påstand har anklagemyndigheden gjort gældende, at det følger af retsplejelovens § 834, at det er anklagemyndigheden, der udfærdiger ekstrakt til brug for domsforhandlingen i landsretten. Det er således også anklagemyndigheden, der vurderer, hvilke dokumenter der skal indgå i ekstrakten. Statsadvokaten har vurderet, at dommene bør medtages i ekstrakten, da det ikke på forhånd kan udelukkes, at disse forakter vil kunne få betydning ved afgørelsen af en eventuel straf i den aktuelle sag, jf. straffelovens § 80. Det må endvidere tillægges vægt, at der ikke ved landsrettens afgørelse er taget stilling til, i hvilket omfang der vil kunne ske dokumentation fra de pågældende domme under domsforhandlingen, jf. retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 5. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen, Per Walsøe og Børge Dahl. Højesterets bemærkninger: Da det må anses for hensigtsmæssigt og af betydning for sagens videre behandling, at spørgsmålet om medtagelse af de to domme i ekstrakten afklares inden domsforhandlingen, admitterer Højesteret kæremålet. Det fremgår af Justitsministeriets cirkulære nr. 177 af 8. oktober 1952 om dokumentation af forakter og straffeattester m.v. i straffesager, at der i ekstrakter ikke bør optages oplysninger, der ikke bør søges dokumenteret. Henset til, at de pågældende domme er afsagt for nu henholdsvis ca. 11 år og ca. 23 år siden, og at tiltalte ved dommene blev idømt straf for voldskriminalitet af væsentligt ringere grovhed end det, han nu er tiltalt for, findes dokumentation af de pågældende domme ikke at burde ske. De pågældende domme skal derfor udelades af ekstrakten. Thi bestemmes: Østre Landsrets ankedom af 16. maj 1990 og Københavns Byrets dom af 17. marts 1978 udelades af sagens ekstrakt. |
|||
|
|
|||