
	TfK 2005.571/2 HD
		H.D. 17. maj 2005 i sag 512/2004 Journalist Esben Agerlin Olsen kærer landsretsafgørelse om forbud mod bærbar computer i sagen: Anklagemyndigheden mod X m. fl. I tidligere instans er under domsforhandlingen i en nævningesag truffet afgørelse af Vestre Landsret (13. afdeling) den 29. oktober 2004 om adgangen til at medbringe bærbare computere i retssalen. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Torben Melchior, Børge Dahl og Jytte Scharling. Påstande Kærende, journalist Esben Agerlin Olsen, har nedlagt påstand om, at forbuddet mod at medbringe en bærbar computer i retssalen er i strid med princippet om offentlighed i retsplejen. Anklagemyndigheden har principalt påstået afvisning, subsidiært ophævelse af landsrettens afgørelse og mere subsidiært stadfæstelse. Sagsfremstilling Der blev i nævningesagen afsagt dom den 29. oktober 2004. Ved dommen blev X, Y og Z idømt straf af fængsel i henholdsvis 12 år, 11 år og 6 år 6 måneder for at have indført store mængder hård narkotika til landet. Sagen angik ca. 125 kg hårde stoffer og blev domsforhandlet fra den 19. til den 29. oktober 2004. Esben Agerlin Olsen er journalist ved Ritzaus Bureau, Århus, og var til stede under domsforhandlingen. Politiet havde i forbindelse med domsforhandlingen anlagt et højt sikkerhedsniveau, da der var fremsat alvorlige trusler mod tiltalte Xs liv. Sikkerheden omkring Y blev varetaget af særligt uddannede politifolk fra Rigspolitichefens afdeling A. Politiet betingede adgangen til domsforhandlingen af, at der ikke var medtaget genstande, herunder telefoner, computere og kameraer, såfremt politiet ikke uden videre kunne udelukke, at de pågældende genstande ville kunne anvendes som eller indeholde skydevåben. Under retsmødet den 29. oktober 2004 rejste journalist Esben Agerlin Olsen over for landsretten spørgsmål om lovligheden af, at politiet af sikkerhedsmæssige grunde havde afskåret journalister fra at medbringe bærbare computere. Landsretten førte i den anledning til retsbogen, at retten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det af politiet udøvede skøn herom. Anbringender Journalist Esben Agerlin Olsen har henvist til grundlovens § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed og grundlovens § 65 om offentlighed i retsplejen og gjort gældende, at det ikke kan fratage ham retten til at få spørgsmålet prøvet for Højesteret, at sagen blev afgjort den 29. oktober 2004, da mange kæremål i så fald ville kunne afvises. Repræsentanter for pressen indtager en særstilling i forhold til andre tilhørere under retssager. Bærbare computere er i dag et helt sædvanligt og nødvendigt arbejdsredskab for en retsreporter. Det må være underlagt rettens afgørelse, hvorvidt politiet kan fratage pressens repræsentanter deres naturlige arbejdsredskaber. Det brede skøn, som politiloven muliggør, bør ikke kunne fratage domstolene rådigheden over rettens lokaler eller over grænserne for offentlighed og ytringsfrihed i forbindelse med retsmøder. En journalists bærbare computer udgør ikke en »farlig genstand«, og som følge heraf har det ikke været nødvendigt at forebygge fare ved at tage en computer fra en journalist med pressekort. Anklagemyndigheden har anført, at journalist Esben Agerlin Olsen ikke længere har den fornødne konkrete, retlige interesse i at få omgjort landsrettens afgørelse, der ikke angår sådanne spørgsmål af væsentlig interesse eller af vidtrækkende principiel betydning, at kæremålet alligevel bør behandles. Kæremålet bør på denne baggrund afvises. Spørgsmål vedrørende sikkerheden under retsmøder er ikke reguleret i retsplejeloven. Sådanne spørgsmål henhører under politiets kompetence, medmindre retsplejemæssige hensyn gør sig gældende, eller der er tale om tiltaltes rettigheder under sagen, jf. UfR 1955.931/2 Ø og UfR 1999.642/1 V. Journalisterne havde adgang til at overvære sagens foretagelse i retten og mulighed for at gøre sædvanlige skriftlige notater, hvorfor der ikke forelå særlige retsplejemæssige hensyn eller andre forhold, som kunne begrunde en stillingtagen til sikkerhedsforanstaltninger fra rettens side. Landsrettens afgørelse bør derfor ophæves. Politiets konkrete afgørelse om adgangskontrol og om at aflevere blandt andet bærbare computere er truffet i medfør af politilovens § 4 og kan efter almindelige forvaltningsmæssige regler om administrativ rekurs påklages til Justitsministeriet. Politiets beslutning er i øvrigt truffet inden for den margin, der er nævnt i forarbejderne til politilovens § 4, og stod ikke i misforhold til den fare, der søgtes forebygget ved indgrebet. Hvis Højesteret derfor går ind i en efterprøvelse af landsrettens afgørelse, bør den stadfæstes. Højesterets begrundelse og resultat Spørgsmål om politiforanstaltninger, herunder bevogtning og adgangskontrol i forbindelse med afviklingen af en retssag, afgøres i medfør af politilovens § 4 af politiet med rekurs til Justitsministeriet og efterfølgende domstolskontrol, men dog således at det tilkommer den ret, som behandler retssagen, at træffe afgørelse om politiforanstaltningernes overensstemmelse med retsplejelovgivningen og retsplejemæssige hensyn. Politiets beslutning om at afskære en journalist fra at medtage sin bærbare computer til overværelse af og rapportering fra domsforhandlingen er en beslutning af betydning for pressens arbejdsvilkår og retsplejelovgivningens krav om offentlig rettergang. Der er ikke grundlag for at antage, at landsretten med sin beslutning har foretaget en videregående prøvelse end, hvad der efter det anførte påhvilede landsretten. Anklagemyndighedens påstand om ophævelse af landsrettens beslutning tages derfor ikke til følge. Det er ubestridt, at journalist Esben Agerlin Olsen har fornøden konkret, individuel interesse i en efterprøvelse af landsrettens afgørelse. Spørgsmålet om en journalists medtagelse af en bærbar computer i retssalen er endvidere et spørgsmål, hvis aktualitet rækker ud over den konkrete sags afslutning. Der er herefter ikke grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge. Det foretagne indgreb i pressens arbejdsvilkår må efter det oplyste om dødstrusler mod en af de tiltalte og sagen i øvrigt samt politiets praktiske muligheder på stedet anses for sagligt velbegrundet. Indgrebet indebar en beskeden praktisk besværliggørelse af arbejdet som journalist, men medførte ingen tilsidesættelse af væsentlige retsplejemæssige hensyn, herunder kravene til offentlig rettergang. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at der ikke ud fra retsplejemæssige hensyn var grundlag for at tilsidesætte politiets beslutning. Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse. Thi bestemmes: Landsrettens afgørelse stadfæstes.