Lovforslag nr.
175 fremsat den 26.
februar 2004 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af
lov om euforiserende
stoffer
og
straffuldbyrdelsesloven
(Skærpet indsats
mod narko mv.)
§ 1
I lov om
euforiserende
stoffer, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 391 af 21. juli
1969, som ændret ved
lov nr. 296 af 9.
juni 1971, lov nr.
160 af 28. april
1982 og lov nr. 1054
af 11. december
1996, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, 1.
pkt., udgår
», hæfte«.
2. I
§ 3, stk. 1,
indsættes som 2.
pkt.:
»Advarsel kan i
almindelighed ikke
meddeles.«
3.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Ved
straffens udmåling
skal det betragtes
som en betydeligt
skærpende
omstændighed, at der
er tale om
a)
gentagne tilfælde
af salg af et særlig
farligt eller
skadeligt stof,
eller
b)
salg eller
vederlagsfri
overdragelse med
henblik på senere
salg af de i §§ 1 og
2 omhandlede stoffer
på restaurationer,
herunder diskoteker,
eller ved koncerter
eller
musikfestivaler.
Tilsvarende gælder
ved andre
arrangementer, hvor
det typisk er
hovedsageligt børn
eller unge
mennesker, der
deltager.«
4. Efter § 3
indsættes:
Ȥ 3 a. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens 5.
kapitel.« ..."
§ 2 om ændringerne
af
straffuldbyrdelsesloven
er udeladt.
Herom henvises der
til kommentarerne
til
straffuldbyrdelsesretten.
"... Bemærkninger
til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
1.1. Formålet
med lovforslaget er
for det første at
skærpe
retshåndhævelsen ved
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer. Hermed
sendes der et
stærkere signal om,
at enhver besiddelse
af og handel med
euforiserende
stoffer er ulovlig
og har klare
strafferetlige
konsekvenser.
Formålet er
endvidere at skærpe
straffen for salg i
visse miljøer af
ulovlige
euforiserende
stoffer med henblik
på at sikre en bedre
beskyttelse af unge,
der færdes på
diskoteker,
restauranter og
lignende.
Lovforslaget har
endvidere til formål
at styrke indsatsen
mod indsmugling af,
handel med og brug
af narkotika og
andre ulovlige
stoffer i
kriminalforsorgens
institutioner.
Herudover indføres
der med lovforslaget
mulighed for at
begrænse
tilsynsmyndighedens
pligt til at
udarbejde
handleplaner for
betinget dømte og
prøveløsladte, der
er undergivet
tilsyn.
1.2.
Lovforslaget
indebærer, at
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer i
almindelighed mindst
straffes med bøde.
Endvidere indebærer
lovforslaget, at
salg og besiddelse
med henblik på salg
af ulovlige
euforiserende
stoffer på
restaurationer,
herunder diskoteker,
eller ved koncerter
eller
musikfestivaler
altid medfører
fængselsstraf. Det
samme gælder ved
andre arrangementer,
der er
karakteriseret ved,
at hovedparten af
deltagerne typisk er
børn og unge.
Tilsvarende vil
gælde vederlagsfri
overdragelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer (uddeling af
vareprøver) på de
nævnte steder med
henblik på senere
salg.
Herudover indebærer
lovforslaget, at det
bliver muligt at
foretage
rutinemæssig
urinprøvekontrol af
indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner med
henblik på at
undersøge for
eventuelt misbrug af
ulovlige
euforiserende
stoffer eller andre
ulovlige stoffer.
Lovforslaget
medfører desuden, at
justitsministeren
bemyndiges til at
fastsætte regler,
hvorved pligten til
at udarbejde
handleplaner for
betinget dømte og
prøveløsladte kan
begrænses, hvis den
pågældende er
socialt
velfungerende.
Det foreslås endelig
at indføre hjemmel
til at straffe
juridiske personer
for overtrædelse af
lov om euforiserende
stoffer for at øge
lovgivningens
effektivitet.
2. Skærpede
sanktioner for
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer mv.
2.1. Gældende ret
2.1.1. Efter
lov om euforiserende
stoffer straffes
ind- og udførsel,
salg, køb,
udlevering,
modtagelse,
fremstilling,
forarbejdning samt
besiddelse af de
farlige stoffer, som
indenrigs- og
sundhedsministeren
ved bekendtgørelse
bestemmer skal være
omfattet af loven,
med bøde eller
fængsel indtil 2 år,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 391 af 21. juli
1969 med senere
ændringer. Den
gældende oversigt
over euforiserende
stoffer, der er
omfattet af loven,
fremgår af
bekendtgørelse nr.
698 af 31. august
1993 med senere
ændringer.
Efter straffelovens
§ 191 straffes den,
som i strid med
lovgivningen om
euforiserende
stoffer til et
større antal
personer eller mod
betydeligt vederlag
eller under andre
særligt skærpende
omstændigheder
overdrager
euforiserende
stoffer, med fængsel
indtil 6 år. Angår
overdragelsen en
betydelig mængde
særlig farligt eller
skadeligt stof,
eller har
overdragelsen af et
sådant stof i øvrigt
haft en særlig
farlig karakter, kan
straffen stige til
fængsel i 10 år.
2.1.2. Den
gældende lov om
euforiserende
stoffer bygger på en
betænkning fra 1953
om misbrug af
euforiserende
stoffer afgivet af
et udvalg nedsat af
Indenrigsministeriet
(Bet. nr. 81/1953).
Det fremgår af
betænkningens side
56, at der ikke
efter den dagældende
lovgivning gjaldt et
forbud mod køb eller
besiddelse af
euforiserende
stoffer. Det blev
under
udvalgsarbejdet
påpeget, at et
besiddelsesforbud
ville være af
betydning for
politiets arbejde
med bekæmpelsen af
det ulovlige salg af
euforiserende
stoffer, idet en
sådan regel ville
give politiet
mulighed for at
gribe ind over for
personer, der må
formodes at handle
med euforiserende
stoffer, uden at der
dog i det enkelte
tilfælde kan
tilvejebringes
tilstrækkeligt bevis
herfor. Udvalget
foreslog blandt
andet på den
baggrund et
besiddelsesforbud.
På baggrund af
betænkningen blev i
1954 fremsat et
forslag til lov om
euforiserende
stoffer. I
bemærkningerne til
lovforslaget er det
anført, at et
besiddelsesforbud
vil give mulighed
for, om det ønskes,
at skride ind med
passende reaktioner
over for eufomane,
der henter deres
forsyninger på den
sorte børs.
Lovforslaget blev
vedtaget som lov nr.
169 af 24. maj 1955.
Der henvises til
Folketingstidende
1954-55, Tillæg A,
sp. 641.
2.1.3.
Straffelovens § 191
blev indsat ved lov
nr. 276 af 18. juni
1969. I forbindelse
med forslaget til
straffelovens § 191
blev det fremhævet,
at man med
lovændringen ikke
tilsigtede nogen
skærpelse af
strafforfølgningen
over for personer,
der var omfattet af
lov om euforiserende
stoffer, jf. FT
1968-69, Tillæg A,
sp. 2848.
Under behandlingen
af lovforslaget
havde Folketingets
Retsudvalg lejlighed
til at gøre sig
bekendt med et
udkast til et
cirkulære fra
Rigsadvokaten, hvor
der var fastsat
nærmere
retningslinjer for
den tiltalepraksis,
der skulle følges
for at sikre, at
denne forudsætning
blev opfyldt, jf. FT
1968-69, Tillæg B,
sp. 2643.
Rigsadvokaten
udsendte efter
vedtagelsen af
straffelovens § 191
cirkulære nr. 144 af
15. juli 1969 om
forfølgningen af
sager vedrørende
overtrædelse af
lovgivningen om
euforiserende
stoffer. Cirkulæret
blev efterfølgende
uddybet ved
Rigsadvokatens
cirkulæreskrivelse
nr. 43/71 af 16.
august 1971. Det
fremgår heraf, at
såfremt politiet
konstaterer forbrug
af euforiserende
stoffer, bør det
dermed forbundne
strafansvar for
besiddelse til eget
forbrug i
førstegangstilfælde
normalt afgøres med,
at der meddeles den
pågældende en
advarsel. Advarsel
vil også kunne
meddeles i
gentagelsestilfælde,
men i grovere
gentagelsestilfælde
og i tilfælde af
gentagen besiddelse
af andre
euforiserende
stoffer end hash bør
der efter cirkulæret
søges pålagt
bødestraf.
I Rigsadvokatens
cirkulære nr. 144 af
15. juli 1969 er
udgangspunktet i
sager om salg og
besiddelse med
henblik på salg, at
udbredelse af
euforiserende
stoffer – bortset
fra cannabisgruppen
– som altovervejende
hovedregel medfører
frihedsstraf.
Det følger af
cirkulæreskrivelsen,
at sager, der angår
lejlighedsvis
overladelse af hash
uden vederlag, vil
kunne afgøres med
advarsel eller bøde.
Der nedlægges også
påstand om bøde, når
overtrædelsen består
i lejlighedsvis
fordeling af mindre
kvanta hash blandt
kammerater mod
vederlag i form af
en andel af det
indkøbte stof til
eget forbrug eller
et ringe kontant
vederlag. Det samme
er tilfældet, når
der foreligger salg
af en beskeden
mængde hash, og
forholdet må anses
som et enkelt eller
enkelte isolerede
tilfælde af
udbredelse.
For så vidt angår
andre euforiserende
stoffer end hash bør
salg af disse
stoffer efter
cirkulæreskrivelsen
som altovervejende
hovedregel søges
sanktioneret med
fængselsstraf. Bøde
vil i disse tilfælde
alene kunne komme på
tale, når mængden er
ganske ubetydelig,
eller overladelsen
har en
lejlighedspræget
karakter og er sket
uden vederlag.
Ifølge
Rigsadvokatens
Vejledning om
bødetakster i
politisager fra juni
1991 anvendes
advarsel ved
besiddelse af
ulovligt
euforiserende stof
til eget forbrug
ikke, hvis der inden
for de sidste 2 år
er givet en
advarsel, hvis der
inden for de sidste
3 år er idømt eller
vedtaget en bøde,
eller hvis der inden
for de sidste 5 år
er idømt højere
straf end bøde for
overtrædelse af
narkotikalovgivningen.
2.1.4. Det
beror på en konkret
vurdering, om de
euforiserende
stoffer, som en
person findes i
besiddelse af, er
bestemt til eget
forbrug. I praksis
spiller mængden af
euforiserende
stoffer dog en stor
rolle ved denne
vurdering, idet
større kvanta
almindeligvis ikke
kan anses for
bestemt til eget
forbrug.
I Rigsadvokatens
Vejledning om
bødetakster i
politisager er
fastsat nedenstående
retningslinjer for,
hvornår en række
euforiserende
stoffer
almindeligvis kan
betragtes som
bestemt til eget
forbrug således, at
der kan anvendes
advarsel ved
besiddelse i
førstegangstilfælde.
Efter disse
retningslinjer anses
mængder indtil det
angivne som
udgangspunkt som
bestemt til eget
forbrug, medmindre
andre oplysninger
peger på det
modsatte:
10,0 gram
hash |
1,0 gram
råopium |
10
stk. lægemiddeltabletter
|
50,0 gram
marihuana
|
0,5 gram
amfetamin
|
5
stk. morfinpiller
|
100,0 gram
hampeplanter
|
1,0 gram
cannabiol/hasholie
|
|
0,2 gram
heroin/kokain/morfinbase
|
|
|
Ecstasy er ikke
medtaget i
oversigten, men det
antages i praksis,
at 1-2
stk. ecstasypiller
som udgangspunkt må
betragtes som
bestemt til eget
forbrug.
2.1.5. Efter
straffelovens § 75,
stk. 2, kan der ske
konfiskation af de
ulovlige
euforiserende
stoffer, som en
person findes i
besiddelse af. Det
fremgår af
Rigsadvokatens
cirkulæreskrivelse
af 1969, at hvis
nogen findes i
ulovlig besiddelse
af euforiserende
stoffer, søges
beholdningen
beslaglagt og
konfiskeret.
2.1.6. Ved
lov nr. 1054 af 11.
december 1996 blev
straffebestemmelsen
i § 3 i lov om
euforiserende
stoffer ændret med
henblik på at skærpe
straffen for
gentagne tilfælde af
salg af særligt
farlige eller
skadelige stoffer.
Efter § 3, stk. 2, i
lov om euforiserende
stoffer skal det ved
straffens udmåling
betragtes som en
betydeligt skærpende
omstændighed, at der
er tale om gentagne
tilfælde af salg af
et særligt farligt
eller skadeligt
stof. Ved salg
forstås både
gennemførte salg og
besiddelse med
henblik på salg.
Bestemmelsen
medfører en generel
og meget betydelig
strafskærpelse for
gentagen handel med
små mængder hårde
stoffer. Såvel
gentagelse, dvs.
tilfælde, hvor den
tiltalte tidligere
er dømt for handel
med hårde stoffer,
som sammenstød, dvs.
tilfælde, hvor der
foreligger flere
forhold til samtidig
pådømmelse, medfører
en skærpelse af
straffen.
Af bemærkningerne
til lovændringen
fremgår det således,
at det forudsattes,
at 1. gangstilfælde,
der omfatter 5-10
handler, som
udgangspunkt vil
udløse en straf på
30-60 dages fængsel
mod 10-14 dage før
strafskærpelsen.
Mere end 10 handler
bør som udgangspunkt
udløse en straf på 3
måneders fængsel mod
10-14 dages hæfte
før strafskærpelsen.
Det forudsattes
endvidere, at
straffen i 2.
gangstilfælde ved
blot 3 handler som
udgangspunkt skal
være 3 måneders
fængsel. Er der tale
om mere end 3
handler, fastsættes
en forholdsmæssigt
strengere straf. Før
strafskærpelsen var
straffen i 2.
gangstilfælde 10-30
dages hæfte eller
fængsel. Hvis den
pågældende har to
eller flere
tidligere domme for
narkotikahandel bag
sig, bør straffen
ved ny
narkotikakriminalitet
fastsættes til mere
end 3 måneders
fængsel. Hvor meget
mere end 3 måneders
fængsel, der kommer
på tale, vil bl.a.
afhænge af, hvor
mange handler den
aktuelle sag
omhandler.
Det fremgår
endvidere af
lovbemærkningerne,
at det er hensigten
med strafskærpelsen,
at politiet skal
kunne gribe ind med
det samme, når der
konstateres handel
med selv små mængder
hårde stoffer.
Strafskærpelsen
forudsattes at
indebære, at
straffen i
gentagelsestilfælde
(ved anden eller
tredje dom)
fastsættes til 3-6
måneders fængsel
selv ved få handler.
Der henvises til
Folketingstidende
1996-1997, Tillæg A,
side 1009.
2.1.7. Hvis
indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner findes
i besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer, tager
institutionen
stilling til, om der
skal indgives
politianmeldelse.
Uanset om der
indgives
politianmeldelse
eller ej, kan der
ikendes
disciplinærstraf,
hvis overtrædelsen
tillige indebærer en
selvstændig
krænkelse af orden
eller sikkerhed i
institutionen, jf.
§ 67, nr. 4, i
straffuldbyrdelsesloven,
jf. lov nr. 432 af
31. maj 2000.
Hvis der indgives
politianmeldelse,
skal institutionen
orientere politiet,
såfremt den indsatte
er ikendt
disciplinærstraf for
det anmeldte
forhold, således at
dette kan tages i
betragtning ved en
eventuel
strafudmåling, jf.
vejledning nr. 70 af
5. juli 2002, pkt.
11.
2.1.8. Efter
straffelovens § 25
kan en juridisk
person straffes med
bøde, når det er
bestemt ved eller i
medfør af lov.
Lov om euforiserende
stoffer indeholder
ikke en sådan
hjemmel, og derfor
kan alene fysiske
personer straffes
for overtrædelse af
loven.
2.2.
Politimesterforeningens
ecstasy-rapport
I november 1997
nedsatte Foreningen
af Politimestre i
Danmark en
arbejdsgruppe
vedrørende politiets
indsats på
beværterområdet.
Arbejdsgruppen fik
særligt til opgave
at vurdere og
fremkomme med ideer
til fremtidige
initiativer
vedrørende
udskænkning af
alkohol til unge
mennesker.
Justitsministeriet
anmodede i juni 1998
arbejdsgruppen om
tillige at inddrage
spørgsmålet om
handel med og
misbrug af narkotika
i
restaurationsmiljøet
i sine overvejelser.
Endvidere anmodede
Justitsministeriet
om, at det i den
forbindelse blev
belyst, om der i de
seneste år kunne
konstateres en
udvikling i antallet
og karakteren af
overtrædelser af
narkotikalovgivningen
i
restaurationsmiljøet.
I eftersommeren 2000
blev arbejdsgruppen
af Foreningen af
Politimestre i
Danmark og
Justitsministeriet
anmodet om at belyse
problemerne omkring
ecstasy og fremsætte
forslag til en
forbedret indsats på
området set fra
politiets side.
Arbejdsgruppen
afleverede i maj
2002 sin rapport
»Ecstasy«. I
rapporten anføres
det blandt andet, at
forbrug af ecstasy
mv. navnlig
forekommer i fest-
og musikmiljøer,
f.eks. diskoteker,
technokoncerter og
festivaler.
Det er
arbejdsgruppens
opfattelse, at
Rigsadvokatens
cirkulære fra 1969,
hvorefter sager om
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer til eget
forbrug afgøres med
en advarsel, har den
uheldige konsekvens,
at børn og unge – og
formentlig også
forældre og
personale i
behandlersystemet –
i et vist omfang
opfatter anvendelsen
af advarsel således,
at besiddelse af
visse euforiserende
stoffer ikke er
strafbar.
Arbejdsgruppen
anbefaler på den
baggrund, at
besiddelse af og
handel med ecstasy,
amfetamin og
lignende stoffer
straffes med bøde
uden mulighed for
advarsel.
På tilsvarende måde
finder
arbejdsgruppen, at
en præcisering af
det strafbare i
handlen med
euforiserende
stoffer i bl.a.
festmiljøerne ved at
fastsætte bødestraf
som minimum kan være
et væsentligt og nyt
signal over for
forældre og de børn
og unge, som er på
vej ind i misbrug af
ecstasy mv.
Arbejdsgruppen
anbefaler på den
baggrund, at
besiddelse af og
handel med alle
typer euforiserende
stoffer i
festmiljøerne, og
især hvor ganske
unge færdes,
straffes med bøde
uden mulighed for
advarsel.
2.3.
Justitsministeriets
overvejelser
2.3.1. I
oktober 2003
fremlagde regeringen
handlingsplanen
»Kampen mod Narko«,
der er udarbejdet i
samarbejde mellem
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet,
Justitsministeriet,
Socialministeriet,
Finansministeriet,
Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet.
Planen indeholder en
lang række af
initiativer om
blandt andet
forebyggelse,
behandling og
retshåndhævelse som
led i bekæmpelsen af
narkomisbrug.
I handlingsplanen
anføres blandt
andet, at der efter
regeringens
opfattelse i forhold
til ikke mindst
unge, lejlighedsvise
narkotikabrugere i
restaurations- og
festmiljøet er behov
for at sende et
klart signal om, at
enhver besiddelse af
og handel med
euforiserende
stoffer er ulovlig
og har klare
strafferetlige
konsekvenser.
Som det fremgår
ovenfor, jf. pkt.
2.1, medfører
besiddelse af små
mængder
euforiserende
stoffer til eget
forbrug i
førstegangstilfælde
efter årelang
praksis en advarsel.
Udviklingen har
vist, at denne
praksis ikke har
været tilstrækkelig
til at dæmme op for
misbruget af
ulovlige
euforiserende
stoffer.
Undersøgelser viser
for eksempel, at
unge i Danmark
misbruger hash i
større omfang end
unge i de fleste
andre lande. Dette
må anses for
bekymrende, og det
er uacceptabelt, at
unge kan købe og
besidde hash og
andre ulovlige
euforiserende
stoffer med en
forventning om, at
myndighederne ikke
skrider ind med en
mærkbar reaktion.
Det er derfor efter
regeringens
opfattelse
nødvendigt at sende
et klarere signal
om, at misbrug af
ulovlige
euforiserende
stoffer fra starten
følges op med en
strafferetlig
reaktion, der
afspejler samfundets
afstandtagen fra
denne adfærd. Dette
gælder misbrug af
ecstasy og amfetamin
mv., som foreslået
af
Politimesterforeningen.
Men samme
synspunkter gør sig
i vidt omfang
gældende for så vidt
angår misbrug af
andre ulovlige
euforiserende
stoffer som f.eks.
hash. Af hensyn til
den almindelige
retsfølelse må det
anses for
nødvendigt, at der
skrides ind på en
mere markant måde
end hidtil.
Tildeling af en
advarsel for
besiddelse mv. af
ulovlige
euforiserende
stoffer kan generelt
ikke anses for at
være et
tilstrækkeligt klart
signal til især de
unge om, at
forholdet er
strafbart. Der er
behov for en
konsekvent og
skærpet
retshåndhævelse med
henblik på at øge
den almindelige
respekt for
lovgivningen.
Samtidig vil en mere
mærkbar sanktion
kunne medvirke til
at hindre navnlig
unge i at komme ind
i et misbrug af
ulovlige
euforiserende
stoffer.
Det foreslås derfor,
at den hidtil fulgte
faste praksis ved
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer til eget
forbrug ændres,
sådan at det som
udgangspunkt udløser
mindst en bødestraf
at besidde ulovlige
euforiserende
stoffer.
Advarsel, herunder
advarsel tildelt af
retten i medfør af
retsplejelovens
§ 937, vil efter
forslaget alene
kunne meddeles i
særlige tilfælde,
hvor det på baggrund
af en konkret
vurdering er mest
formålstjenligt at
anvende denne
sanktion. Advarsel
vil i sådanne
undtagelsestilfælde
kunne gives i
overensstemmelse med
de hidtil gældende
retningslinjer, jf.
pkt. 2.1.3, dvs. som
hovedregel kun i
førstegangstilfælde,
medmindre der er
tale om besiddelse
af hash.
En sådan
undtagelsesvis
anvendelse af
advarsel for
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer til eget
forbrug vil blandt
andet kunne komme på
tale, såfremt
hensynet til en
effektiv
strafforfølgning
tilsiger dette. Det
vil for eksempel
være tilfældet, hvis
anklagemyndigheden
vurderer, at der kan
blive behov for, at
køberen af
euforiserende
stoffer kan afhøres
som vidne i en
straffesag mod
sælgeren, og der med
dette formål ikke
skønnes at være tid
til at afvente
gennemførelsen af en
bødesag mod køberen.
Advarsel vil
endvidere f.eks.
kunne meddeles, hvis
anvendelse af en
bødestraf vil
medføre
administrativt
besvær, der ikke
står i rimeligt
forhold til sagens
beskaffenhed. Dette
vil for eksempel
kunne være tilfældet
i relation til
udlændinge, der
alene opholder sig
her i landet som
turister, og som ud
over advarslen vil
kunne udvises på
grund af sagen.
Herudover kan
sociale hensyn efter
omstændighederne
tale for anvendelse
af advarsel, hvor
brugen af et stof
skønnes at være
udslag af en stærk
afhængighed.
Forslaget tilsigter
ikke at ændre på de
hidtil gældende
bødesatser for
overtrædelse af lov
om euforiserende
stoffer. Efter
Rigsadvokatens
bødekatalog straffes
besiddelse af meget
små mængder stof til
eget forbrug med en
bøde på minimum 300
kr. Rigsadvokaten er
for tiden ved at
foretage en generel
revision af
bødekataloget. I den
forbindelse vil
Rigsadvokaten som
følge af den
almindelige pris- og
lønudvikling siden
sidste revision af
bødekataloget i 1991
foretage en
regulering af
bødetaksterne,
således at
minimumsbøden
fremover bliver
forhøjet. Dette vil
tilsvarende gælde
bøder, der meddeles
efter lov om
euforiserende
stoffer.
Det bemærkes, at der
i forbindelse med
revisionen af
bødekataloget også
vil blive foretaget
en forenkling og
ændring af de
vejledende
retningslinjer for
nedsættelse af bøder
til personer med
særlig lav indtægt
svarende til den
forenkling, der er
foretaget på
færdselslovens
område.
Det er ikke
hensigten med
lovforslaget at
ændre de almindelige
regler i
straffelovens § 88
om fastsættelse af
straffen i tilfælde,
hvor der også rejses
tiltale for andre
forhold. Der vil
således fortsat i
disse tilfælde
skulle foretages en
samlet vurdering og
fastsættelse af
straffen.
For så vidt angår
indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner
forudsættes det, at
også de – ud over en
eventuel
disciplinærstraf –
tillige som
udgangspunkt mindst
straffes med bøde,
såfremt de findes i
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer. I de sager,
hvor der i dag
rejses straffesag og
udmåles en kortere
fængselsstraf for
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer i fængsler
mv., forudsættes den
hidtidige praksis
opretholdt. Det
forudsættes
samtidig, at
strafniveauet for
mindre besiddelser
af hash, typisk
besiddelse af op til
10 gram, som
udgangspunkt skal
være det samme for
indsatte i fængsler
og arresthuse mv.
som for andre
personer, dvs.
normalt en
bødestraf.
Der kan dog også i
særlige tilfælde
meddeles advarsel
til indsatte, der
findes i besiddelse
af ulovlige
euforiserende
stoffer, jf. de
ovenfor nævnte
retningslinjer.
Advarsel til
indsatte vil
endvidere blandt
andet kunne komme på
tale, hvor det på
baggrund af en
konkret vurdering af
den resterende
strafs længde og den
indsattes sociale
forhold må antages,
at den indsatte ikke
vil kunne betale en
bøde, og hvor en
advarsel i øvrigt
skønnes at være
tilstrækkeligt.
Afgrænsningen mellem
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer til eget
forbrug og
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer, der er
bestemt til
videresalg, må som
hidtil afgøres efter
en konkret vurdering
i de enkelte sager.
Justitsministeriet
vil anmode
Rigsadvokaten om
nærmere at vurdere,
om der i forbindelse
hermed er behov for
yderligere
retningslinjer for
anklagemyndighedens
vurdering af
afgrænsningen mellem
besiddelse til eget
forbrug og
besiddelse med
henblik på
videresalg til
afløsning af de
hidtil gældende
retningslinjer, jf.
pkt. 2.1.4.
Der henvises i
øvrigt til
lovforslagets § 1,
nr. 2.
2.3.2. Som
det fremgår af
Politimesterforeningens
ecstasy-rapport,
forekommer misbrug
af ecstasy mv.
navnlig i
restaurations- eller
festmiljøet, dvs. på
diskoteker,
restauranter,
musikfestivaler mv.
Handel med ulovlige
euforiserende
stoffer i miljøer,
hvor unge færdes,
øger risikoen for
misbrugsproblemer
blandt unge
personer, der ellers
kunne være
velfungerende. Efter
Justitsministeriets
opfattelse er der
med henblik på at
sikre en bedre
beskyttelse af de
unge, der færdes i
festmiljøerne, behov
for strengere
straffe ved
udbredelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer sådanne
steder.
Justitsministeriet
foreslår på den
baggrund, at der
indføjes en
bestemmelse i lov om
euforiserende
stoffer, hvorefter
det ved
strafudmålingen skal
betragtes som en
betydeligt skærpende
omstændighed, at der
er tale om salg mv.
på restaurationer,
herunder diskoteker,
eller ved koncerter
eller
musikfestivaler
eller ved andre
arrangementer, hvor
det typisk er
hovedsageligt børn
eller unge
mennesker, der
deltager.
Tilsvarende bør
gælde de
situationer, hvor
personer på de
nævnte steder
uddeler gratis
vareprøver for at få
tilstedeværende til
senere at købe narko
eller andre ulovlige
euforiserende
stoffer.
Med ændringen
tilsigtes en
strafskærpelse,
således at salg mv.
på restaurationer,
herunder diskoteker,
eller ved koncerter
eller
musikfestivaler
eller ved andre
arrangementer, hvor
det typisk er
hovedsageligt børn
eller unge
mennesker, der
deltager, altid
medfører en
fængselsstraf. Det
betyder, at
tilfælde, der i dag
ville medføre en
bødestraf, fremover
skal straffes med en
fængselsstraf. I
forhold til de
tilfælde, der i dag
ville medføre en
fængselsstraf,
tilsigtes endvidere
en strafskærpelse
med 1/3 i forhold
til den hidtil
udmålte straf, når
udbredelsen finder
sted på de nævnte
steder.
Strafskærpelsen vil
skulle beregnes ud
fra den samlede
mængde ulovligt
euforiserende stof,
som den pågældende
er i besiddelse af
med henblik på
videresalg. Det vil
i den enkelte sag
bero på rettens frie
bevisbedømmelse, om
en person, der på
for eksempel et
diskotek findes i
besiddelse af en
mindre mængde
ulovligt stof
beregnet til
videresalg, og som
ved politiets
ransagning af den
pågældendes bil
eller bolig mv.
findes i besiddelse
af yderligere stof,
tillige må anses for
også at besidde
denne yderligere
mængde stof med
henblik på
videresalg på
diskoteker mv. Der
vil dog i praksis i
sådanne tilfælde
ofte være en
formodning herfor.
Til illustration af
den tilsigtede
skærpelse kan nævnes
følgende konkrete
eksempler fra
retspraksis:
Eksempel 1:
A, der var
ustraffet, blev dømt
for på en cafe at
have været i
besiddelse af 3,57
gram heroin med
henblik på
videreoverdragelse.
Straffen blev
fastsat til fængsel
i 60 dage. Med den
tilsigtede
strafskærpelse vil
et lignende tilfælde
som udgangspunkt
udløse en straf på
fængsel i 80 dage.
Eksempel 2:
B, der var
ustraffet, blev dømt
for på sin bopæl at
have været i
besiddelse af 65
ecstasytabletter med
henblik på
videresalg, ligesom
han blev dømt for at
have solgt 18
ecstasytabletter på
et diskotek.
Straffen blev
fastsat til fængsel
i 3 måneder. Med den
tilsigtede
strafskærpelse vil
et lignende tilfælde
som udgangspunkt
udløse en straf på 4
måneder.
Begrebet
»restaurationer«
omfatter i
overensstemmelse med
definitionen i lov
om restaurations- og
hotelvirksomhed § 1
bl.a.
restaurationer,
cafeer, natklubber,
barer og lignende
steder. I lovteksten
er det som eksempel
nævnt, at begrebet
restaurationer
omfatter diskoteker,
som i praksis vil
være et af de
centrale områder for
skærpelsen.
Ved »koncerter«
forstås
enkeltstående,
arrangerede
musikalske
optrædener, typisk
mod betaling.
Begrebet
»musikfestivaler«
omfatter
arrangementer, hvor
mange mennesker –
ofte tilbagevendende
– samles om flere
musikalske
optrædener.
Ved »andre
arrangementer«
forstås
sammenkomster med en
vis form for
organisation.
Arrangementet
behøver ikke at have
været nærmere
tilrettelagt på
forhånd, men det
ligger i begrebet,
at der i situationen
ikke må være tale om
en tilfældig
sammenstimlen af
personer. Ved
vurderingen af, om
der er tale om et
arrangement, »hvor
det typisk
hovedsageligt er
børn eller unge
mennesker, der
deltager«, skal der
lægges vægt på
arrangementets
karakter. Det må
vurderes, om
deltagerkredsen ved
arrangementer af den
pågældende karakter
typisk for
hovedpartens
vedkommende vil være
børn og/eller unge
mennesker. Det
forudsættes, at der
ved »unge mennesker«
i lovens forstand
forstås personer i
alderen op til ca.
25 år. Det er
således ikke
afgørende, om
hovedparten af
deltagerne ved det
konkrete arrangement
er børn eller unge
mennesker.
Arrangementer
omfattet af
bestemmelsen vil
dermed for eksempel
være technofester og
lignende samt
fester, der afholdes
for elever,
studerende mv. på
universiteter,
gymnasier,
efterskoler eller
ungdomsklubber. Det
gælder, uanset om
disse drives i
statsligt,
kommunalt,
amtskommunalt eller
privat regi eller
som selvejende
institutioner.
Den foreslåede nye
bestemmelse skal
finde anvendelse,
uanset om der er
tale om et enkelt
eller flere tilfælde
af salg.
Bestemmelsen skal
endvidere omfatte
ikke blot
gennemførte salg,
men også besiddelse
med henblik på salg.
Med den foreslåede
nye bestemmelse
tilsigtes en
skærpelse af
strafudmålingen i
denne type sager
således, at enhver
form for
videreoverdragelse
eller besiddelse med
henblik på
videreoverdragelse
på restaurationer,
herunder diskoteker,
eller ved koncerter
eller festivaler
eller ved andre
arrangementer, hvor
det typisk er
hovedsageligt børn
eller unge
mennesker, der
deltager, som
udgangspunkt
straffes med en
fængselsstraf.
Dommen kan i
overensstemmelse med
hidtidig praksis
gøres betinget med
vilkår om
samfundstjeneste.
Det er ikke
hensigten med dette
lovforslag i øvrigt
at ændre
strafudmålingen for
andre typer
overtrædelser af lov
om euforiserende
stoffer eller
straffelovens § 191,
jf. dog pkt. 2.3.1.
Der henvises i
øvrigt til
lovforslagets § 1,
nr. 3.
2.3.3. Som
det fremgår ovenfor,
jf. pkt. 2.1.8, kan
juridiske personer
ikke straffes for
overtrædelse af lov
om euforiserende
stoffer.
Overtrædelse af lov
om euforiserende
stoffer vil i
praksis oftest blive
begået af fysiske
personer.
Strafansvar for
juridiske personer
kan imidlertid være
relevant i forhold
til visse typer af
handlinger, der
foretages af en
juridisk person. For
at sikre, at der i
de situationer, hvor
handlingen foretages
af en juridisk
person, kan pålægges
den juridiske person
et strafansvar,
foreslås det, at der
indføjes en ny
bestemmelse i lov om
euforiserende
stoffer, hvorefter
der kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens
kapitel 5.
Det bemærkes, at der
i EU er opnået
politisk enighed om
et udkast til
rammeafgørelse om
»fastsættelse af
mindsteregler for,
hvad der udgør
kriminelle
handlinger, og for
straffene for
ulovlig
narkotikahandel«. En
af bestemmelserne i
dette udkast til
rammeafgørelse
indeholder et krav
om strafansvar for
juridiske personer
for ulovlig
narkotikahandel mv.
Med den foreslåede
nye bestemmelse om
strafansvar for
juridiske personer
vil dette krav være
opfyldt.
Der henvises i
øvrigt til
lovforslagets § 1,
nr. 4. .."
"... Bemærkninger
til lovforslagets
enkelte bestemmelser
I bilaget til
lovforslaget er de
foreslåede
bestemmelser
sammenholdt med de
gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 3,
stk. 1, 1. pkt.)
Ved forslaget udgår
hæfte af § 3,
stk. 1, 1. pkt., så
strafferammen
herefter er bøde
eller fængsel indtil
2 år. Ændringen er
en følge af
afskaffelsen af
hæftestraffen ved
lov nr. 433 af 31.
maj 2000.
Til nr. 2 (§ 3,
stk. 1, 2. pkt.)
Ved forslaget
fastslås det, at
overtrædelser af lov
om euforiserende
stoffer i
almindelighed ikke
kan afgøres med en
advarsel. Ved
advarsel forstås
såvel advarsler
meddelt af politiet
eller
anklagemyndigheden
som advarsler
tildelt i henhold
til retsplejelovens
§ 937.
Lovforslaget
medfører således
også, at
anklagemyndigheden
vil skulle ændre den
almindelige
tiltalepraksis, der
fremgår af
Rigsadvokatens
cirkulære nr. 144 af
15. juli 1969 om
forfølgningen af
sager vedrørende
overtrædelse af
lovgivningen om
euforiserende
stoffer og
Rigsadvokatens
cirkulæreskrivelse
nr. 43/71 af 16.
august 1971.
Det forudsættes
således, at de
forhold vedrørende
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer, der efter
hidtidig praksis har
været sanktioneret
med advarsel,
fremover som
udgangspunkt
straffes med bøde.
Det forudsættes
endvidere, at
bødestraffen for
besiddelse af
euforiserende
stoffer udmåles i
overensstemmelse med
de gældende
bødetakster således,
at f.eks. besiddelse
af under 10 gram
hash til eget
forbrug i 1.
gangstilfælde som
udgangspunkt
straffes med en bøde
på 300 kr. Det
bemærkes dog, at
mindstebøden
forventes forhøjet i
forbindelse med en
revision af
Rigsadvokatens
bødekatalog fra
1991.
I særlige
situationer vil
advarsel dog kunne
anvendes, såfremt
dette efter
omstændighederne
forekommer
formålstjenligt.
Dette vil navnlig
kunne være
tilfældet, såfremt
hensynet til en
effektiv
strafforfølgning
eller administrative
hensyn tilsiger
dette. Herudover vil
sociale hensyn i
visse tilfælde kunne
begrunde anvendelse
af advarsel. Der
henvises herom til
pkt. 2.3.1. i de
almindelige
bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 3 (§ 3,
stk. 2)
Ved den foreslåede
tilføjelse til § 3,
stk. 2, i lov om
euforiserende
stoffer tilsigtes en
generel skærpelse af
strafudmålingen for
handel med
euforiserende
stoffer, der finder
sted på
restaurationer,
herunder diskoteker,
eller ved koncerter
eller
musikfestivaler
eller ved andre
arrangementer, hvor
det typisk er
hovedsageligt børn
eller unge
mennesker, der
deltager.
Det forudsættes
således, at handel
med euforiserende
stoffer, der finder
sted på disse
steder, fremover i
alle tilfælde
straffes med
fængsel. Der skal
som udgangspunkt
udmåles en ubetinget
fængselsstraf, men
dommen kan i
overensstemmelse med
hidtidig praksis
gøres betinget med
vilkår om
samfundstjeneste.
Om begreberne
restaurationer mv.
og andre
arrangementer, hvor
det typisk er
hovedsageligt børn
eller unge
mennesker, der
deltager, henvises
til lovforslagets
almindelige
bemærkninger pkt.
2.3.2.
Den foreslåede
strafskærpelse skal
gælde ved salg af
alle former for
ulovlige
euforiserende
stoffer, dvs. både
særligt farlige
eller skadelige
stoffer såsom
heroin, kokain, LSD,
amfetamin og
ecstasy, og andre
stoffer såsom hash.
Bestemmelsen skal
omfatte ikke blot
tilfælde af
gennemførte salg,
men også besiddelse
med henblik på salg,
jf. herved
straffelovens § 21.
Det beror på en
konkret bevismæssig
vurdering, hvorvidt
det kan lægges til
grund, at
euforiserende
stoffer besiddes med
henblik på salg.
Begrebet salg
omfatter i denne
sammenhæng ikke
alene overdragelse
mod kontant
betaling, men også
bytte af narkotika
mv. med varer eller
tjenesteydelser.
Den foreslåede
tilføjelse til § 3,
stk. 2, supplerer de
strafudmålingsfaktorer,
som allerede fremgår
af den nugældende
bestemmelse. Det
forudsættes således,
at straffen for
gentagne tilfælde af
salg af et særligt
farligt eller
skadeligt stof, der
finder sted på
restaurationer,
herunder diskoteker,
eller ved koncerter
eller
musikfestivaler
eller ved andre
arrangementer, hvor
det typisk er
hovedsageligt børn
eller unge
mennesker, der
deltager, fremover
udmåles under
hensyntagen til alle
skærpende
omstændigheder, der
er nævnt i § 3,
stk. 2. Det betyder,
at der i forhold til
de strafniveauer,
som blev forudsat i
forbindelse med
strafskærpelsen i
1996, jf. de
almindelige
bemærkninger pkt.
2.1.6., skal ske en
yderligere skærpelse
med 1/3, hvis salget
finder sted på disse
steder.
Der er tale om en
bestemmelse
målrettet mod salg
af ulovlige
euforiserende
stoffer på disse
steder. Der
tilsigtes derfor
ingen ændring af
sanktionsvalget for
så vidt angår andre
overtrædelser af lov
om euforiserende
stoffer eller
straffelovens § 191,
jf. dog skærpelsen
af straffen for
besiddelse af
ulovlige
euforiserende
stoffer i
lovforslagets § 1,
nr. 2.
Der henvises i
øvrigt til pkt.
2.3.2. i de
almindelige
bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 4 (§ 4)
Bestemmelsen giver
hjemmel til at
idømme selskaber
m.v. (juridiske
personer) bødestraf
for overtrædelse af
lov om euforiserende
stoffer i henhold
til reglerne i
straffelovens
kapitel 5. .."
Bilag 1
Lovforslaget
sammenholdt med
gældende lov
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
§ 1 |
|
|
I lov om
euforiserende
stoffer,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 391
af 21.
juli
1969,
som
ændret
ved lov
nr. 296
af 9.
juni
1971,
lov nr.
160 af
28.
april
1982 og
lov nr.
1054 af
11.
december
1996,
foretages
følgende
ændringer:
|
|
|
|
§ 3.
Overtrædelse
af denne
lov
eller de
i medfør
af den
udfærdigede
forskrifter
straffes
med
bøde,
hæfte
eller
fængsel
indtil 2
år. På
samme
måde
straffes
den, der
ved
meddelelse
af
urigtige
eller
vildledende
oplysninger
eller
ved
svigagtig
fortielse
opnår
eller
søger at
opnå
tilladelse
i
henhold
til
loven
eller
forskrifterne,
eller
som
handler
i strid
med
vilkår
for en
given
tilladelse.
På samme
måde
straffes
endvidere
den, der
ved
henvendelse
om en
recept
eller
rekvisition
på et af
de i § 2
eller
§ 2 a,
jf. § 2,
omhandlede
stoffer
eller om
anden
ordination
af
stoffet
giver
urigtig
skriftlig
oplysning
om sit
navn,
sin
bopæl
eller
sin
stilling.
|
|
1.
I
§ 3,
stk. 1,
1. pkt.,
udgår »,
hæfte«.
2.
I
§ 3,
stk. 1,
indsættes
som 2.
pkt.:
»Advarsel
kan i
almindelighed
ikke
meddeles.«
|
|
|
|
|
|
3.
§ 3,
stk. 2,
affattes
således:
|
Stk. 2.
Ved
straffens
udmåling
skal det
betragtes
som en
betydeligt
skærpende
omstændighed,
at der
er tale
om
gentagne
tilfælde
af salg
af et
særlig
farligt
eller
skadeligt
stof.
|
|
»Stk. 2.
Ved
straffens
udmåling
skal det
betragtes
som en
betydeligt
skærpende
omstændighed,
at der
er tale
om |
Stk. 3.
Med
samme
straf
som
anført i
stk. 1
straffes
den, som
forsætligt
modtager
eller
skaffer
sig
eller
andre
del i en
vinding,
der er
erhvervet
ved en
af
stk. 1,
1. pkt.,
omfattet
overtrædelse,
samt
den, som
ved
opbevaring,
transport,
hjælp
til
afhændelse
eller på
lignende
måde
forsætligt
virker
til at
sikre en
anden
udbyttet
af en
sådan
overtrædelse.
|
|
a)
gentagne
tilfælde
af salg
af et
særlig
farligt
eller
skadeligt
stof,
eller
b)
salg
eller
vederlagsfri
overdragelse
med
henblik
på
senere
salg af
de i
§§ 1 og
2
omhandlede
stoffer
på
restaurationer,
herunder
diskoteker,
eller
ved
koncerter
eller
musikfestivaler.
Tilsvarende
gælder
ved
andre
arrangementer,
hvor det
typisk
er
hovedsageligt
børn
eller
unge
mennesker,
der
deltager.«
|
|
|
|
|
|
4.
Efter
§ 3
indsættes:
|
|
|
Ȥ 3
a.
Der kan
pålægges
selskaber
m.v.
(juridiske
personer)
strafansvar
efter
reglerne
i
straffelovens
5.
kapitel.«
|
|
|
|
|
|
§ 2 |
|
|
I
straffuldbyrdelsesloven,
jf. lov
nr. 432
af 31.
maj 2000
om
fuldbyrdelse
af straf
m.v.,
foretages
følgende
ændringer:
|
|
|
|
|
|
1.
Efter
§ 60
indsættes:
|
|
|
Ȥ 60
a.
Institutionens
leder
eller
den, der
bemyndiges
dertil,
kan
træffe
bestemmelse
om, at
en
indsat
skal
afgive
urinprøve
med
henblik
på at
undersøge
for
eventuel
indtagelse
af
euforiserende
stoffer
eller
andre
stoffer,
der er
forbudt
efter
den
almindelige
lovgivning.
|
|
|
Stk. 2.
§ 60,
stk. 4
og 5,
finder
tilsvarende
anvendelse.
|
|
|
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter
regler
om
gennemførelsen
af
urinprøvekontrol.«
|
|
|
|
§ 67.
En
indsat
kan af
institutionens
leder
eller
den, der
bemyndiges
dertil,
ikendes
disciplinærstraf
|
|
2.
I
§ 67
indsættes
efter
nr. 3:
|
1) ved
overtrædelse
af § 32,
|
|
»4)
ved
nægtelse
af
afgivelse
af
urinprøve
efter
§ 60 a,
|
2) ved
udeblivelse,
undvigelse
eller
forsøg
herpå,
|
|
5) ved
indtagelse
af
alkohol,
euforiserende
stoffer
eller
andre
stoffer,
der er
forbudt
efter
den
almindelige
lovgivning,«
|
3) ved
tilsidesættelse
af
beskæftigelsespligten
efter
§ 38,
stk. 1,
|
|
Nr. 4-6
bliver
herefter
nr. 6-8.
|
4) ved
overtrædelse
af
straffelovgivningen,
når
overtrædelsen
tillige
indebærer
en
selvstændig
krænkelse
af orden
eller
sikkerhed
i
institutionen,
|
|
|
5) ved
overtrædelse
af
regler
fastsat
af
justitsministeren,
når det
i
reglerne
er
bestemt,
at
overtrædelse
kan
medføre
disciplinærstraf,
og |
|
|
6) ved
overtrædelse
af
regler
fastsat
af
institutionens
leder,
når det
i
reglerne
er
bestemt,
at
overtrædelse
kan
medføre
disciplinærstraf.
|
|
|
|
|
|
§ 68.
Som
disciplinærstraf
kan
anvendes
advarsel,
bøde og
strafcelle.
|
|
3.
I
§ 68,
stk. 2,
indsættes
efter
nr. 2:
|
Stk. 2.
Strafcelle
kan dog
kun
anvendes
for
følgende
forhold
eller
forsøg
herpå:
|
|
»3)
nægtelse
af
afgivelse
af
urinprøve
efter
§ 60 a,«
|
1)
Udeblivelse
eller
undvigelse,
|
|
Nr. 3-6
bliver
herefter
nr. 4-7.
|
2)
indsmugling,
besiddelse
eller
indtagelse
af
alkohol,
euforiserende
stoffer
eller
andre
stoffer,
der er
forbudt
efter
den
almindelige
lovgivning,
|
|
|
3)
indsmugling
eller
besiddelse
af våben
og andre
personfarlige
genstande,
|
|
|
4)
vold
eller
trusler
om vold
mod
medindsatte,
personale
eller
andre i
institutionen,
|
|
|
5)
groft
hærværk
og |
|
|
6)
andre
grove
eller
oftere
gentagne
forseelser.
|
|
|
Stk. 3.
Disciplinærstraf
i form
af bøde
og
strafcelle
kan
ikendes
i
forening.
|
|
|
Stk. 4.
Fuldbyrdelsen
af
disciplinærstraf
kan helt
eller
delvis
undlades
på
betingelse
af, at
den
indsatte
i en
bestemt
periode
ikke
begår
strafbart
forhold
eller en
ny
disciplinærforseelse.
|
|
|
|
|
|
§ 82.
Tilsynsmyndigheden
skal
vejlede
den
prøveløsladte
om de
rettigheder
og
pligter,
som
tilsynet
og
eventuelle
særvilkår
indebærer,
herunder
om
virkninger
af
vilkårsovertrædelse.
|
|
|
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
skal
endvidere
i
samarbejde
med den
prøveløsladte
og
senest i
forbindelse
med
tilsynets
iværksættelse
udarbejde
en plan
for
tilsynsperioden
og tiden
derefter.
Denne
plan
skal
jævnligt
sammenholdes
med
forholdene
i
tilsynsperioden
og om
nødvendigt
søges
tilpasset
ændringer
i disse
forhold.
|
|
|
|
|
|
|
|
4.
I
§ 82
indsættes
efter
stk. 2
som nyt
stykke:
|
|
|
»Stk. 3.
Justitsministeren
kan
fastsætte
regler,
hvorved
bestemmelsen
i stk. 2
kan
begrænses
i
forhold
til
prøveløsladte,
der ikke
skønnes
at have
behov
for
bistand
med
hensyn
til den
pågældendes
beskæftigelsesmæssige,
sociale
og
personlige
forhold
med
henblik
på at
forbedre
den
pågældendes
muligheder
for at
leve en
kriminalitetsfri
tilværelse.«
|
|
|
|
§ 95.
Tilsynsmyndigheden
skal
vejlede
den
betinget
dømte om
de
rettigheder
og
pligter,
som
tilsynet
og
eventuelle
særvilkår
indebærer,
herunder
om
virkninger
af
vilkårsovertrædelse.
|
|
|
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
skal
endvidere
i
samarbejde
med den
dømte og
snarest
efter
tilsynets
iværksættelse
udarbejde
en plan
for
tilsynsperioden
og tiden
derefter.
Denne
plan
skal
jævnligt
sammenholdes
med
forholdene
i
tilsynsperioden
og om
nødvendigt
søges
tilpasset
ændringer
i disse
forhold.
|
|
|
|
|
|
|
|
5.
I
§ 95
indsættes
efter
stk. 2
som nyt
stykke:
|
|
|
»Stk. 3.
Justitsministeren
kan
fastsætte
regler,
hvorved
bestemmelsen
i stk. 2
kan
begrænses
i
forhold
til
betinget
dømte,
der ikke
skønnes
at have
behov
for
bistand
med
hensyn
til den
pågældendes
beskæftigelsesmæssige,
sociale
og
personlige
forhold
med
henblik
på at
forbedre
den
pågældendes
muligheder
for at
leve en
kriminalitetsfri
tilværelse.«
|
|
|
|
|
|
§ 3 |
|
|
Loven
træder i
kraft
den 1.
juli
2004.
|
|
|
|
|
|
§ 4 |
|
|
Lovens
§ 1
gælder
ikke for
Færøerne
og
Grønland,
men kan
ved
kongelig
anordning
sættes i
kraft
helt
eller
delvis
for
disse
landsdele
med de
afvigelser,
som de
særlige
færøske
eller
grønlandske
forhold
tilsiger.
|
|
|
Stk. 2.
Lovens
§ 2
gælder
ikke for
Færøerne
og
Grønland,
men kan
ved
kongelig
anordning
sættes i
kraft
helt
eller
delvis
for
Færøerne
med de
ændringer,
som de
særlige
færøske
forhold
tilsiger.
|