4.1. Gældende ret mv.

Efter § 228, stk. 1, straffes den, der (1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, (2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller (3) holder bordel, for rufferi med fængsel indtil 4 år. På samme måde straffes den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en persons be-fordring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person er under 21 år eller uvidende om formålet, jf. § 228, stk. 2.

Efter § 229, stk. 1, straffes den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde. Den, som udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. § 229, stk. 2.

Bestemmelserne er omtalt i Den kommenterede straffelov s. 254 ff. (§ 228) og 258 f. (§ 229).

Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, sml. pkt. 2.7 ovenfor, er som § 262 a indsat en bestemmelse om ”menneskehandel” med en strafferamme på fængsel indtil 8 år. Med denne bestemmelse tilsigtes ingen nykriminalisering, dvs. kriminalisering af forhold, der ikke allerede er omfattet af bl.a. straffelovens § 228. Strafferammen på fængsel indtil 8 år skal ses i sammenhæng med, at det i en EU-rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel (optrykt som bilag 8 til lovforslaget) pålægges medlemsstaterne at sikre, at strafmaksimum for menneskehandel under en række nærmere opregnede skærpende omstændigheder er mindst 8 års fængsel. Den nye § 262 a, herunder overvejelserne om opfyldelsen af kravet til maksimumstrafferammen i national ret, er omtalt i denne betænknings kapitel 26 om forbrydelser mod den personlige frihed, afsnit 4.

Til de ovennævnte bestemmelser knytter sig i § 231 en af de fåtallige gentagelsesregler i straffelovens særlige del. Efter § 231 kan straffen forhøjes med indtil det halve, når den, der skal dømmes efter § 228 eller § 229, tidligere har været dømt for nogen i disse bestemmelser omhandlet forbrydelse eller idømt fængsel for en berigelsesforbrydelse.

I den omhandlede sammenhæng indgår også § 233, hvorefter den, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde. Bestemmelsen suppleres af normalpolitivedtægtens §§ 5-6.

Bestemmelserne er omtalt i Den kommenterede straffelov s. 262 (§ 231) og 266 f. (§ 233).

4.1.2. I borgerlig straffelov, der trådte i kraft i 1933, havde § 228 følgende ordlyd:

”§ 228. Den, som for Vindings Skyld enten forleder nogen til kønslig Usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver Erhverv ved kønslig Usædelighed, fra at opgive det, eller som holder Bordel, straffes for Rufferi med Fængsel indtil 4 Aar.
Stk. 2. Paa samme Maade straffes den, der tilskynder eller bistaar en Person under 18 Aar til at søge Erhverv ved kønslig Usædelighed, samt den, der medvirker til en Persons Befordring ud af Riget, for at denne i Udlandet skal drive Erhverv ved kønslig Usæde-lighed eller benyttes til saadan Usædelighed, naar den befordrede Person er under 21 Aar eller uvidende om Formaalet.”

Om forarbejderne til denne bestemmelse kan henvises til Straffelovskommissionens betænkning af 1912, § 210 samt s. 203-04. Der kan endvidere henvises til Torps betænkning af 1917, § 208 samt s. 185-86, 194 og 195, og Straffelovskommissionens betænkning af 1923, § 208 samt sp. 326-27. En-delig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, sp. 3375-76 (§ 230).

§ 229 havde følgende affattelse:

”§ 229. Den, som erhvervsmæssigt fremmer kønslig Usædelighed ved at optræde som Mellemmand, eller som udnytter en andens Erhverv ved kønslig Usædelighed, straffes med Fængsel indtil 3 Aar.
Stk. 2. Med Fængsel indtil 4 Aar straffes den Mandsperson, som helt eller delvis lader sig underholde af en Kvinde, der driver Utugt som Erhverv.
Stk. 3. Med Fængsel indtil 1 Aar straffes den Mandsperson, som imod Politiets Advar-sel deler Bolig med en Kvinde, der driver Utugt som Erhverv.
Stk. 4. De i Stk. 2 og 3 givne Straffebestemmelser finder ikke Anvendelse paa Mands-personer under 18 Aar, overfor hvem Kvinden har Underholdspligt.”

Om forarbejderne til denne bestemmelse kan henvises til Straffelovskommissionens betænkning af 1912, § 211 samt s. 205. Der kan endvidere henvises til Torps betænkning af 1917, § 209 samt s. 195-96, og Straffelovskommissionens betænkning af 1923, § 209 samt sp. 327-29. Endelig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, sp. 3375-76 (§ 231), og Rigsdagstidende 1927-28, tillæg A, sp. 5376 (§ 229). Om § 229 henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2 nedenfor, idet der herved ses bort fra de ændringer, der er en følge af afskaffelsen af hæftestraffen (lov nr. 433 af 31. maj 2000).

§ 231 har det i det væsentlige været uændret siden borgerlig straffelovs ikrafttræden i 1933, hvor bestemmelsen havde følgende ordlyd:

”§ 231. Har den, som skal dømmes efter §§ 228, 229 eller 230, tidligere været dømt for nogen i disse Bestemmelser omhandlet Forbrydelse eller for Løsgængeri, eller har han for en Berigelsesforbrydelse været dømt til Fængsel, kan Straffen forhøjes med indtil det halve.”

Om forarbejderne til § 231 kan henvises til Straffelovskommissionens betænkning af 1912, § 212 samt s. 205. Der kan endvidere henvises til Torps betænkning af 1917, § 210 samt s. 196, og Straf-felovskommissionens betænkning af 1923, § 211 samt sp. 329. Endelig kan henvises til Rigsdagsti-dende 1924-25, tillæg A, sp. 3376 (§ 233), Rigsdagstidende 1927-28, tillæg A, sp. 5377 (§ 231), samt Rigsdagstidende 1928-29, tillæg B, sp. 2195-96 (§ 231).

§ 233 havde ved borgerlig straffelovs ikrafttræden i 1933 følgende formulering:

”§ 233. Den, som opfordrer eller indbyder til Utugt paa en saadan Maade eller stiller usædelig Levevis saaledes til Skue, at Blufærdigheden krænkes, offentlig Forargelse gi-ves, eller omboende forulempes, straffes med Hæfte eller med Fængsel indtil 1 Aar eller under formildende Omstændigheder med Bøde.”

Om forarbejderne til denne bestemmelse kan henvises til Straffelovskommissionens betænkning af 1912, § 217 samt s. 209-10. Der kan endvidere henvises til Torps betænkning af 1917, § 213 samt s. 197-98, og Straffelovskommissionens betænkning af 1923, § 214 samt sp. 330-31. Endelig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, sp. 3377 (§ 235), samt Rigsdagstidende 1928-29, tillæg B, sp. 2195-96 (§ 233) og 2239-42. Om § 233 henvises i øvrigt til pkt. 4.2.4 nedenfor, idet der herved ses bort fra de ændringer, der er en følge af afskaffelsen af hæftestraffen (lov nr. 433 af 31. maj 2000).

4.2. Tidligere ændringer af §§ 228 og 229 samt §§ 231 og 233

4.2.1.1. Ved lov nr. 163 af 31. maj 1961 om ændringer i borgerlig straffelov (Ungdomsfængsel, betingede domme m.v.) ændredes formuleringen af § 228, stk. 1. I den forbindelse indføjedes nr. 1 i gerningsbeskrivelsen. Endvidere forhøjedes aldersgrænsen i stk. 2, 1. led, fra 18 til 21 år, sml. Folketingstidende 1960-61, tillæg A, sp. 583 f. med henvisning til betænkning nr. 139/1955 om foranstaltninger til bekæmpelse af prostitution (prostitutionsbetænkning I).

4.2.2. § 229

4.2.2.1. Ved lov nr. 163 af 31. maj 1961 om ændringer i borgerlig straffelov. (Ungdomsfængsel, betingede domme m.v.) indsattes en ny bestemmelse, der – bortset fra ændringerne som følge af afskaffelsen af hæftestraffen (jf. lov nr. 433 af 31. maj 2000) – svarer til den nugældende i § 229, stk. 2. Endvidere ændredes § 229, stk. 1, så bestemmelsen fik den affattelse, som bortset fra ændringerne som følge af afskaffelsen af hæftestraffen fortsat er gældende, sml. Folketingstidende 1960-61, sp. 584 f. med henvisninger til prostitutionsbetænkning I.

4.2.2.2. Ved lov nr. 212 af 4. juni 1965 om ændringer i borgerlig straffelov (Konfiskation, fuldbyrdelse af frihedsstraf m.v.) indsattes en bestemmelse i § 229, stk. 4, 2. pkt., hvorefter en af politiet meddelt advarsel havde gyldighed for 5 år, sml. Folketingstidende 1964-65, tillæg A, sp. 970, og tillæg B, sp. 803.

4.2.2.3. De tidligere bestemmelser i § 229, stk. 3-5, ophævedes ved lov nr. 141 af 17. marts 1999 om ændring af straffeloven (Afkriminalisering af prostitution m.v. samt kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år). Ophævelsen var på linje med en flertalsindstilling i Straffelovrådet, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 930 ff., og betænkning 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse s. 178.

4.2.3. § 231

4.2.3.1. § 231 er siden borgerlig straffelovs ikrafttræden i 1933 alene ændret som følge af ændringer i de bestemmelser, som reglen har henvist til. Således ophævedes ved lov nr. 89 af 29. marts 1972 henvisningen til en tidligere gældende bestemmelse i § 230. Endvidere ophævedes ved lov nr. 280 af 24. april 2001 henvisningen til § 198.

4.2.4. § 233

4.2.4.1. § 233 fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 163 af 31. maj 1961 om ændringer i borgerlig straffelov (Ungdomsfængsel, betingede domme m.v.). Ændringen byggede på prostitutionsbetænk-ning I, jf. Folketingstidende 1960-61, tillæg A, sp. 585 med henvisning til betænkningen.

4.2.4.2. I 1999 overvejedes at ophæve § 233 som led i afkriminaliseringen af prostitution. Justitsmi-nisteriet fandt imidlertid ikke grundlag herfor, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 932-33:

”Justitsministeriet har overvejet, om der er behov for at opretholde bestemmelsen i straffelovens § 233, der ... stort set ikke har været anvendt. I praksis rejses der alene til-talte efter bestemmelserne i politivedtægten, men disse regler vil normalt ikke kunne anvendes over for reklamering i blade m.v.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke udelukkes, at der fortsat vil være behov for et strafferetligt værn mod groft anstødelig reklamering med salg af seksuelle ydelser. På denne baggrund finder Justitsministeriet, at bestemmelsen i straffelovens § 233 bør opretholdes.”

4.3. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse

4.3.2. Blandt rådets medlemmer var enighed om at foreslå såvel § 231 som § 233 ophævet. Rådet fremhævede, at § 233 ikke længere anvendtes i praksis. Det fandtes endvidere tilstrækkeligt, at der efter omstændighederne kan rejses tiltalte efter normalpolitivedtægten, sml. s. 177. Der var også enighed om, at der kunne ske nedsættelse af strafferammerne i §§ 228 og 229, jf. s. 179:

”... er der i straffelovrådet enighed om, at der kan ske nedsættelser af strafferammerne i §§ 228 og 229, og at rådet ikke i den foreliggende sammenhæng kan gå i enkeltheder med hensyn til beskrivelsen af de strafbare forhold i disse bestemmelser. ...

Med hensyn til strafferammerne i §§ 228 og 229 stiller straffelovrådet følgende forslag:

§ 228 ændres 4 år til bøde eller fængsel indtil 3 år.
I § 229, stk. 1, ændres 3 år, under formildende omstændigheder hæfte eller bøde, til bøde eller fængsel indtil 3 år.
I § 229, stk. 2, ændres 1 år, under formildende omstændigheder bøde, til bøde eller fængsel indtil 1 år.”

4.4. Straffelovrådets overvejelser

4.4.2. § 228 er i rådets oversigt baseret på det angrebne retsgode henført til samme kategori som bl.a. §§ 218, 219 og 223, sml. pkt. 3.7.2 og 3.7.4 ovenfor, dvs. med et strafmaksimum på 4 års fængsel, hvilket svarer til det nuværende. § 229 er placeret i samme kategori som § 223 a, sml. pkt. 3.7.5 ovenfor, dvs. med et strafmaksimum på 2 års fængsel. Det indebærer, at strafmaksimum sænkes fra 3 til 2 års fængsel.

Straffelovrådet har hæftet sig ved de synspunkter om §§ 228, 229 og 231, som fremkom i 1987-betænkningen, sml. pkt. 4.3.2 ovenfor. Rådet er fortsat af den opfattelse, at § 231 kunne overvejes ophævet, sml. herved denne betænknings kapitel 6 om normal- og sidestrafferammer, pkt. 7.7. Rådet er endvidere enigt i, at der kunne være anledning til at ændre § 229, stk. 1 og 2, med henblik på at bringe bestemmelserne på linje med andre tilsvarende straffebestemmelser, sml. kapitel 6 om normal- og sidestrafferammer, pkt. 7.2 og 7.3.

Rådet ville imidlertid bl.a. af hensyn til sammenhængen i strafferammesystemet finde det rigtigst, at strafferammen i § 228 indtil videre opretholdes uændret. For så vidt angår § 229 kunne det som nævnt i rådets oversigt baseret på det angrebne retsgode af tekniske grunde overvejes at sænke strafmaksimum i § 229, stk. 1, til 2 års fængsel. En sådan ændring kunne endvidere bidrage til at tydeliggøre forskellen i strafværdighed med hensyn til forhold, der omfattes af henholdsvis § 228 og § 229. Rådet bemærker i den forbindelse, at de forhold, som indgår i den nye bestemmelse om menneskehandel, sml. § 262 a med et strafmaksimum på 8 års fængsel, sigter på meget grove forhold. Med dette maksimum markeres således, at de omfattede forhold, f.eks. ulovlig tvang efter § 260, sker med henblik på ”udnyttelse” af den pågældende ved kønslig usædelighed mv. Rådet bemærker i øvrigt, at det ved en lovrevision kunne overvejes at ændre aldersgrænsen i § 228, stk. 2, der har forbindelse med den tidligere gældende myndighedsalder på 21 år, sml. Den kommenterede straffelov s. 257.

4.4.3. § 233 er i rådets oversigt baseret på det angrebne retsgode opført i kategorien ”fredskrænkelser mv.” med et strafmaksimum på 6 måneders fængsel, sml. denne betænknings kapitel 5 om straf-ferammers minimum og maksimum, pkt. 6.3.3. Den anførte kategorisering indebærer, at strafmak-simum i § 233 sænkes fra fængsel i 1 år til fængsel i 6 måneder.

Straffelovrådet finder i lighed med opfattelsen i 1987-betænkningen, at der kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt der fortsat er tilstrækkeligt grundlag for at opretholde kriminaliseringen i § 233, sml. pkt. 4.3.2 ovenfor. Som det fremgår af pkt. 4.2.4.2 ovenfor, havde Folketinget så sent som i 1999 lejlighed til at overveje dette spørgsmål som led i behandlingen af lovforslaget om afkriminalisering af prostitution. Straffelovrådet har på denne baggrund begrænset sig til at foreslå en teknisk begrundet forenkling af strafferammen fra ”fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde” til ”bøde eller fængsel indtil 1 år”, sml. § 1, nr. 9, i rådets lovudkast. "