Begrænsningen af aktindsigt efter forvaltningslovens § 9, stk. 4, berører ikke indsattes
adgang til aktindsigt under eventuel domstolsprøvelse af kriminalforsorgens afgørelser

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

9. maj 2009

Forvaltningslovens § 9, stk. 4, om begrænsningen af partsaktindsigt til indsatte i sagsakter, der vedrører institutionsvalg til indsatte eller indsattes overførsel mellem fængsler og arresthuse eller mellem afdelinger i fængsler og arresthuse, gælder ikke i tilfælde, hvor spørgsmålet eventuelt skal prøves ved domstolene.

Loven om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt i visse sagsarter blev den 27. februar 2002 fremsat som L 140 "Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven. (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt m.v.)" af justitsministeren (Lene Espersen).

Loven førte til indsættelsen af et 4. stykke i Forvaltningsloven, der fik følgende indhold.

Stk. 4. I forbindelse med varetægtsfængsling samt fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring gælder bestemmelserne i dette kapitel endvidere ikke sager om:

1) valg af varetægtsfængsel eller afsoningsinstitution,

2) overførsel til andet varetægtsfængsel eller anden afsoningsinstitution,

3) overførsel til anden afdeling i et varetægtsfængsel eller en afsoningsinstitution og

4) udelukkelse fra fællesskab.

Begrundelsen for lovændringen fremgår blandt andet af forslagets punkt 3.2.1. Her henvises der til en særudtalelse fra 1996 fra Straffelovsrådet. Det anføres nærmere, at straffelovsrådets flertal i denne udtalelse blandt andet har udtalt, "at erfaringen har vist, at kriminalforsorgen ikke gennem de gældende regler opnår eller kan opnå de oplysninger fra medindsatte, der er nødvendige for at opretholde ro og orden i fængslerne. Risikoen for repressalier fra stærke indsatte er så betydelig, at kriminalforsorgen normalt kun modtager belastende oplysninger fra medindsatte, hvis de pågældende kan garanteres anonymitet. Dette er imidlertid ikke muligt efter de gældende regler, hvor adgangen til at begrænse aktindsigten beror på en konkret vurdering."

Lovgivningsmagten er imidlertid opmærksom på, at den omhandlede "anonymitet" kun kan garanteres, hvis der tillige gennemføres regler, der også sikrer begrænsningen i aktindsigt i tilfælde, hvor den "stærke indsatte" eventuelt vælger at indbringe kriminalforsorgens afgørelse for domstolene. Man vælger imidlertid kun at ændre reglerne, således at begrænsningen i retten til aktindsigt kun gælder under sagens behandling ved kriminalforsorgen. Det er således de hidtil gældende regler om aktindsigt, der er gældende under sagens behandling ved domstolene, således at der ikke sker nogen begrænsning i retten til aktindsigt under domstolsbehandlingen.

Om tilfælde, hvor en afgørelse eventuelt skal domstolsprøves, anføres i lovforslagets punkt 3.2.6 blandt andet følgende:

3.2.6. Straffelovrådets forslag angår begrænsninger i retten til aktindsigt efter forvaltningsloven - det vil sige begrænsninger i retten til indsigt i oplysninger hos den forvaltningsmyndighed (kriminalforsorgen), der træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution mv.

Forvaltningslovens regler omfatter derimod ikke oplysninger, der indgår i en sag ved domstolene. Et særligt spørgsmål er derfor, hvorledes de oplysninger, der efter forslaget er undtaget fra aktindsigt under kriminalforsorgens sagsbehandling, skal indgå ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse af kriminalforsorgens afgørelser i sager af den nævnte karakter.

Om dette spørgsmål har Straffelovrådets flertal i betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Delbetænkning III om sanktionsspørgsmål) udtalt, at man er opmærksom på, at afgørelser om valg af afsoningsinstitution, om overførsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i en afsoningsinstitution eller om udelukkelse fra fællesskab kan undergives domstolsprøvelse i medfør af grundlovens § 63 med deraf følgende mulighed for, at vedkommende part kan opnå kendskab til oplysninger, der måtte være undtaget fra aktindsigt i medfør af forvaltningslovens § 15. Flertallet har dog ikke fundet noget praktisk behov for at fastsætte særlige regler, der under domstolsprøvelse giver mulighed for at afskære vedkommende part fra at gøre sig bekendt med oplysninger undtaget fra aktindsigt efter forvaltningsloven. Der henvises til den nævnte betænkning, side 86 ff.

Som det fremgår af punkt 3.3.5 i lovforslaget, tilslutter Justitsministeriet sig straffelovsrådets synspunkter. Af Justitsministeriets overvejelser fremgår blandt andet følgende:

3.3.5. Justitsministeriet finder ikke, at der - i forlængelse af forslaget om at begrænse retten til aktindsigt efter forvaltningsloven i de nævnte sager - også bør fastsættes særlige regler, der giver mulighed for under en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse af kriminalforsorgens afgørelser om valg af afsoningsinstitution mv. at afskære vedkommende part fra at gøre sig bekendt med oplysninger undtaget fra aktindsigt efter forvaltningsloven. Der henvises herved til det, der er anført i pkt. 3.2.6. Heraf fremgår det, at Straffelovrådets flertal ikke har fundet noget praktisk behov for at fastsætte sådanne regler.

I betænkning 1355/98 diskuteres i bemærkningerne til straffuldbyrdelseslovens § 116 spørgsmålet om, hvorvidt straffelovsrådet fandt, at det kunne krænke Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 at begrænse indsattes aktindsigt under eventuel domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112 af afgørelser truffet af kriminalforsorgen. Se straffelovsrådets bemærkninger til straffuldbyrdelseslovens § 116.

Se eventuelt særudtalelsen af december 1996 fra Straffelovsrådet, der var vedlagt som bilag 3 til den senere betænkning 1355 fra 1998.

Se eventuelt betænkning 1355/98 i sin helhed.