|
|
|
||
|
|
|||
|
Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM 22. juli 2011 Straffuldbyrdelseslovgivningen i Danmark har siden straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden i 2001 gennemgået mange ændringer, dels fordi den danske lovgivningsmagt har foretaget flere ændringer af straffuldbyrdelsesloven, dels fordi den internationale regulering af området i disse år intensiveres. Dette sker i form af udtalelser fra Den Europæiske Torturkomite (CPT), Europarådets vedtagelse af nye anbefalinger ("recommendations") og ikke mindst fordi, den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) træffer mange afgørelser på straffuldbyrdelsesområdet. Det hævdes ikke sjældent, at De Europæiske Fængselsregler, de øvrige af Europarådets "recommendations" samt udtalelser fra CPT er såkaldt "soft law", som ikke binder medlemslandene. Vicedirektør Annette Esdorf, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har i "Nyt fra Kriminalforsorgen", nr. 3, 2006, udtalt, at Kriminalforsorgen sætter en ære i at overholde reglerne. Hun udtaler dog nærmere: "..De Europæiske fængselsregler er en rekommandation, dvs. en anbefaling af god praksis inden for alle aspekter af fængselsadministration. I modsætning til en konvention eller et charter er reglerne ikke bindende for Europarådets medlemslande. Kriminalforsorgen har dog altid sat en ære i at overholde reglerne og sikre overensstemmelse mellem dem og vores nationale regler om fængsler. ..." I Enea mod Italien afgjort af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Storkammeret) den 17. september 2009 under sagsnummer 74912/01 skulle EMD tage stilling til, om indsattes prøvelse af rettigheder (og pligter) under fuldbyrdelse af straf er omfattet af den civile del af EMRK artikel 6 § 1. I præmis 101 og præmis 102 udtaler EMD (oversat til dansk af undertegnede): "101 EMD bemærker, at de fleste af de restriktioner, som klageren hævder at have været udsat for, knytter sig til det sæt af indsattes rettigheder, som Europarådet har anerkendt i De Europæiske Fængselsregler godkendt af ministerrådet i 1987 og forbedret i Recommendaton af 11. januar 2006 (Rec(2006)2). Uagtet at anbefalingerne ikke er juridisk bindende for medlemsstaterne, har de fleste af dem anerkendt, at indsatte har de fleste af de rettigheder, som reglerne henviser til og sikret muligheder for at få prøvet indgreb, som begrænser disse rettigheder. 102 Det følger deraf, at en "tvist (constetation) over en rettighed" i artikel 6 § 1's forstand kan siges at have eksisteret i den aktuelle sag." På originalsprog har præmis 101 og 102 følgende indhold: "101 The Court notes that most of the restrictions to which the applicant was allegedly subjected relate to a set of prisoners' rights which the Council of Europe has recognised by means of the European Prison Rules, adopted by the Committee of Ministers in 1987 and elaborated on in a Recommendation of 11 January 2006 (Rec(2006)2). Although this recommendation is not legally binding on the member States, the great majority of them recognise that prisoners enjoy most of the rights to which it refers and provide for avenues of appeal against measures restricting those rights. 102. It follows that a “dispute (contestation) over a right” for the purposes of Article 6 § 1 can be said to have existed in the instant case." Afgørelsen fra EMDs storkammer har efterfølgende fået de almindelige kamre til at rette ind: I Palushi mod Østrig afgjort af EMD den 22. december 2009 citerede EMD udtalelser fra CPT som en relevant retskilde. Afgørelsen vedrørte hårdhændet behandling af en indsat, da denne skulle føres ned ad nogle trapper til en strafcelle. Udtalelser fra CPT indgik i EMDs overvejelser, da sagen skulle vurderes. I mange afgørelser vedrørende fængslede personer henviser EMD på samme måde til De Europæiske Fængselsregler uagtet disses status som soft law. I Slawomir Musial mod Polen afgjort af EMD den 20. januar 2009 under sagsnummer 28300/06 fandt EMD, at artikel 3 var krænket blandt andet som følge af, at en selvmordstruet og psykisk syg person havde været anbragt i fængsel og ikke i et psykiatrisk hospital. Præmis 96 er særlig interessant, idet det blandt andet fremgår af bestemmelsen, at EMD er opmærksom på, at Recommendation No. R (98) 7 samt De Europæiske Fængselsregler ikke er bindende for medlemsstaterne, men at EMD i nyere afgørelser har henledt myndighedernes opmærksomhed på betydningen af disse regler på trods af, at de ikke er bindende for medlemsstaterne. Dette udtrykkes i præmis 96 således: "In particular, the Court notes that the recommendations of the Committee of Ministers to the member States, namely Recommendation No. R (98) 7 concerning the ethical and organisational aspects of health care in prison and Recommendation on the European Prison Rules provide that prisoners suffering from serious mental disturbance should be kept and cared for in a hospital facility which is adequately equipped and possesses appropriately trained staff (see paragraphs 62 and 63 above). In recent judgments the Court has drawn the authorities' attention to the importance of this recommendation, notwithstanding its non-binding nature for the member States .. . De polske myndigheders manglende opfyldelse af kravene i Recommendation No. R (98) 7 og De Europæiske Fængselsregler synes at være en væsentlig grund til, at EMRK artikel 3 anses for krænket. Afgørelsen viser, at tilsidesættelse af "soft law"-rettigheder således indirekte kan føre til, at konventionsbestemmelser anses for krænket. I svar af 16. juli 2011 fra Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration på spørgsmål nr. 26 fra Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik oplyses følgende: "De danske domstole sikrer ved sine afgørelser, at Danmarks internationale forpligtelser er overholdt. Dette gælder også konventioner, der ikke – som det gælder for Den Europæiske Menneskeretskonvention – kan indbringes for en international domstol m.v." |
|||
|
|
|||