Til nr. 36 og 37 (§ 25 a)

Efter gældende regler kan kommunen yde engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik til en person, der har søgt om kontanthjælp, indtil personen har ret til en hel måneds kontanthjælp. En person vil være berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og familien. Det kan fx være, at pågældende kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, at pågældende hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne forsørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan udgøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt personer under 25 år, der er udeboende, 5.611 kr. (satsen for 2013), og for personer under 25 år, der er hjemmeboende, 2.789 kr. (satsen for 2013). Kommunen kan således yde op til en måneds engangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller engangshjælpen kan ydes med et mindre beløb, hvis ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige regler.

Det foreslås, at en person, der skal løslades fra fængsel, og som står uden et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen, kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangshjælp senest 14 dage før løsladelsen. Engangshjælpen skal kunne stå til rådighed for personen på dagen for løsladelsen. Dermed sikres det, at personen ikke står uden forsørgelse i den første tid efter løsladelsen, fordi personen først henvender sig til kommunen på løsladelsesdagen, og behandlingen af ansøgningen om engangshjælp først startes på det tidspunkt.

Personen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp inden 14 dage fra løsladelsestidspunktet.

Forslaget indebærer, at kommunen og afsoningsinstitutionen skal samarbejde om bl.a. udveksling af oplysninger om løsladelsesdato, muligheden for forsørgelse i form af engangshjælp og kontanthjælp mv. I praksis vil forløbet fx kunne være, at afsoningsinstitutionen eller den mentor Kriminalforsorgen kan stille til rådighed for personen, drøfter personens situation i forbindelse med løsladelsen og efter behov kontakter kommunens udslusningskoordinator, der herefter sikrer, at der tages stilling til evt. forsørgelse i forbindelse med løsladelsen. For så vidt angår samarbejdet mellem kommunen og afsoningsinstitutionen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 52 og § 2 nr. 20 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Særligt i forbindelse med indsatte med kortere frihedsberøvelsesperioder bør kommunen i øvrigt være opmærksom på, at det af resocialiseringshensyn vil være hensigtsmæssigt, at personens sag ikke lukkes, når den pågældende indsættes til afsoning. Den omstændighed, at sager lukkes automatisk, har ofte været fremført som et problem i relation til hurtig afklaring af personens sociale og økonomiske forhold i umiddelbar forlængelse af personens løsladelse.

Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, kan kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. kapitel 12. Tilbagebetalingen sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.