I 1998 blev offentlighedsloven ændret, således at der ikke længere er offentlighed
omkring offentligt ansattes disciplinære forhold

  

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

9. maj 2009

Efter afsløringer af grov vold og chikane begået af fængselsfunktionærer mod indsatte i en artikelserie i fagbladet "Sygeplejersken" i begyndelsen af 90'erne gennemførte Dansk Fængselsforbund en intensiv kampagne i pressen og over for Folketinget for at få indsattes aktindsigt i det underordnede fængselspersonales personalesager begrænset. Af særlig betydning for Dansk Fængselsforbund var det, at eventuelle oplysninger om disciplinærsager mod fængselsbetjentene ikke kom til offentlighedens kundskab.

Fængselsforbundet gjorde i pressen gældende, at "rockere" og andre "groft kriminelle" med det formål at "påvirke" strafforfølgningen bad om aktindsigt i personalesager om fængselsbetjentene. Eksempelvis stillede Inge Dahl-Sørensen fra Venstre i 1997 følgende § 20-spørgsmål til ministeren (Se eventuelt Folketingstidende 1996-97):
 
  Spm. nr. S 1560

Til justitsministeren. (27/2 97) af:
Inge Dahl-Sørensen (V).

Spm i fuld tekst:
     »Er ministeren indforstået med at ændre forvaltningslovens undtagelser vedrørende aktindsigt, således at man kan hindre, at oplysninger om visse offentlige personalegrupper tilgår kriminelle eller personer med tilknytning til disse?«

Skr begrundelse:
     Der har gennem længere tid været oplysninger i medierne om, at groft kriminelle - herunder rockere - udøver pression over for fængselspersonale ved hjælp af oplysninger, som de pågældende har skaffet sig via aktindsigt i personalesager i henhold til forvaltningsloven m.v. En eventuel offentlig interesse i aktindsigt i personalesager vedrørende ansatte hos f.eks. domstolene, anklagemyndigheden, politiet eller kriminalforsorgen må vige for samfundets interesse i at beskytte disse personalegrupper samt vige for at sikre, at kriminelle via personaleoplysninger ikke har mulighed for på utilbørlig måde at påvirke efterforskning, strafforfølgelse, strafafsoning m.v. En undtagelse fra aktindsigt i disse personaleoplysninger må i givet fald omfatte 1) sigtede eller tiltalte i visse straffesager, 2) indsatte, 3) tidligere indsatte med bandetilknytning til førstnævnte, 4) pårørende til de tre førstnævnte grupper og 5) forsvarsadvokater.

Besv 2/4 97

http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/19961/spoergsmaal_oversigtsformat/S1560.htm

 

Dansk Fængselsforbund rettede henvendelser direkte til Folketingets Retsudvalg. Se diverse udtalelser fra Dansk Fængselsforbund fra 2001 blandt andet om behovet for, at offentligheden nægtes adgang til aktindsigt i underordnede offentligt ansattes personalesager. 

I 1998 blev offentlighedsloven ændret, således at aktindsigt i konkrete personalesager fremover blev væsentligt begrænset.

I 1997-98, 2. samling, blev L 33 fremsat under titlen: "Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Aktindsigt i personalesager)."

Af punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår om baggrunden for lovforslaget blandt andet:
  2. Lovforslagets indhold i hovedtræk. Lovforslaget indebærer, at sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (konkrete personalesager) som udgangspunkt bliver undtaget fra offentlighedslovens anvendelsesområde. Hovedreglen vil således være, at sådanne sager ikke er undergivet aktindsigt. Samtidig gøres der en række undtagelser til denne hovedregel. Oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser vil fortsat være undergivet aktindsigt efter lovens almindelige regler. Det samme gælder - for så vidt angår ansatte i chefstillinger - oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel eller derover. Dette sidste gælder dog kun for et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet. Ordningen indebærer, at en række oplysninger i personalesager, som i dag er undergivet aktindsigt, ikke vil være omfattet af offentlighedsloven. Det drejer sig for det første om oplysninger vedrørende de ansattes personlige forhold, som ikke er af så privat karakter, at de kan undtages efter den gældende lov. Som eksempler kan nævnes oplysninger om ikke-beskyttede adresser, ikke-hemmelige telefonnumre, civilstandsforhold m.v. For det andet vil oplysninger om de ansattes tjenstlige forhold - uanset om de drejer sig om den egentlige udførelse af arbejdsopgaverne eller om den adfærd/opførsel, der i den forbindelse udvises - som udgangspunkt være undtaget fra aktindsigt. Der vil alene være adgang til aktindsigt i sådanne oplysninger i det omfang, det følger af den nye bestemmelse i § 2, stk. 3. Det betyder bl.a., at oplysninger om afskedigelse eller andre ledelsesreaktioner m.v., der ikke er begrundet i disciplinære forhold (diskretionære ledelsesreaktioner), ikke er omfattet af loven. Endelig indebærer lovforslaget bl.a. en afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt personalebedømmelser og referater af udviklingssamtaler m.v. er undergivet aktindsigt. Sådanne dokumenter vil efter lovforslaget ikke være omfattet af offentlighedsloven.

Videre hedder det i punkt 2 til lovforslagets almindelige bemærkninger, at lovforslaget kun indebærer en ændring af offentlighedsloven, og at lovforslaget derfor kun har betydning for "offentlighedens adgang til aktindsigt i personalesager". De "særlige regler om partsaktindsigt" berøres derimod ikke af lovændringen. Om dette anføres følgende:
  Lovforslaget indebærer alene en ændring af offentlighedsloven og har derfor kun betydning for offentlighedens adgang til aktindsigt i personalesager. Lovforslaget berører ikke de særlige regler om partsaktindsigt i forvaltningslovens kapitel 4. Indgår der f.eks. i en klagesag i forvaltningen oplysninger om de pågældende medarbejderes personalemæssige forhold med henblik på at supplere det faktiske afgørelsesgrundlag, vil disse oplysninger ligesom i dag være undergivet aktindsigt for sagens parter efter forvaltningsloven. Lovforslaget indebærer heller ikke nogen ændring i spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger i personalesager er fortrolige og dermed omfattet af myndighedernes tavshedspligt efter straffelovens og forvaltningslovens regler herom. Det betyder bl.a., at myndighederne kan opfylde aftale- eller overenskomstbestemte høringspligter over for faglige organisationer i forbindelse med sager om afskedigelse m.v. i samme omfang som i dag.
 

Lov om offentlighed i forvaltningen fik med LOV nr 276 af 13/05/1998 følgende ændring:  
 

 
 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


 

§ 1

I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 504 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

     » § 2. Loven gælder ikke for sager inden for strafferetsplejen. Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for Folketinget.

     Stk. 2. Bortset fra bestemmelsen i § 6 gælder loven endvidere ikke for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og § 4, stk. 2.

     Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder loven endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet.

     Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at loven i sager, der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., tillige skal gælde for andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3.«

2. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

     »Stk. 3. Fremsættes der begæring om aktindsigt i sager som nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt., underretter myndigheden snarest den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat begæringen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen der er udleveret.«

     Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Amalienborg, den 13. maj 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

    / Frank Jensen