
	Lovforslag nr. 129 fremsat den 31. januar 2007 af justitsministeren (Lene Espersen) Hele lov nr. 395 af 30. april 2007 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Adgang til oplysninger i indkomstregisteret) "..Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser: ..." "... Til § 2 Straffuldbyrdelsesloven Der foreslås indsat en hjemmel i straffuldbyrdelsesloven til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for fuldbyrdelse af straf. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret – svarende til den adgang, som f.eks. restanceinddrivelsesmyndigheden har fået hjemmel til – kunne tilvejebringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og effektivt. Med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret vil Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke være berettiget til at få adgang til andre eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør af forvaltningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler. Adgangen til registeret vil således alene forenkle proceduren med indhentelse af de relevante oplysninger, således at det undgås at ulejlige borgerne eller andre myndigheder. Den foreslåede hjemmel skal udmøntes ved en aftale mellem på den ene side told- og skatteforvaltningen og på den anden side Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved denne aftale om adgangen til registeret skal det bl.a. fastlægges, hvilke oplysninger direktoratet skal have adgang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks. webservice eller online adgang). Som nævnt skal denne aftale indgås under iagttagelse af reglerne i persondataloven, og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil kun være berettiget til at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger. " "Almindelige bemærkninger ...." "1. Indledning Lovforslaget fremsættes som konsekvens af oprettelsen af det fælles offentlige indkomstregister, som forventes fuldt etableret den 1. januar 2008. Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at politiet, anklagemyndigheden og Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få adgang til oplysninger i indkomstregisteret til brug for varetagelsen af disse myndigheders opgaver. Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter politiet og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandling af straffesager. Tilsvarende foreslås der indsat en bestemmelse i straffuldbyrdelsesloven, hvorefter Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i registeret til brug for fuldbyrdelse af straf. 2. Indkomstregisteret 2.1. Registerets formål og indhold I medfør af lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister oprettes der et fælles offentligt register med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3417 ff. Som nævnt ovenfor forventes indkomstregisteret at være fuldt ud etableret den 1. januar 2008. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov om et indkomstregister, som skatteministeren fremsatte den 11. januar 2006 (lovforslag nr. L 119), at hovedelementerne i visionen for et indkomstregister er følgende: – Kun indberetning én gang – Op- og udbygning af digitale services for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder – Regelforenklinger – Bedre kontrol og fair play – Statistikindsamling I bemærkningerne til lovforslaget anføres om baggrunden for at oprette registeret bl.a., at det ofte er forbundet med administrativt besvær for både myndigheder, borgere og virksomheder at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger om borgernes indkomst. Samme oplysninger gives ofte til flere forskellige myndigheder. Formålet med indkomstregisteret er derfor at skabe grundlag for regelforenklinger og at effektivisere administrationen. Det anføres videre i bemærkningerne til lovforslaget, at der ved indførelse af et indkomstregister opnås en langt bedre systematisering af indsamlingen af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. De myndigheder mv., som bruger de oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, kan hente oplysningerne i indkomstregisteret frem for selv at indhente oplysningerne hos borgerne, virksomhederne eller andre myndigheder. Flere indberetninger af de samme oplysninger giver unødigt administrativt besvær for såvel borgerne og virksomhederne som de offentlige myndigheder. Det administrative besvær hos myndighederne består bl.a. i, at der i dag er for lidt genbrug af data og funktioner hos de offentlige myndigheder. De enkelte forvaltninger har således arbejdsgange og it-systemer, hvor forvaltningerne hver især bruger tid på at administrere data, som lige så godt kunne læses direkte i andre forvaltningers systemer. Det fremhæves endvidere, at offentlige myndigheders kontrolmuligheder vil kunne forbedres som følge af adgangen til opdaterede indkomstoplysninger. Indkomstregisteret vil bl.a. forbedre mulighederne for at opdage snyd og socialt bedrageri og dermed blive en væsentlig støtte for den fortsatte kampagne om fair play. De oplysninger, som skal indberettes til indkomstregisteret, er oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang. Det drejer sig hovedsageligt om de oplysninger, som skal indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen, jf. opregningen af de omfattede kategorier af oplysninger i § 3 i lov om et indkomstregister. Efter den nævnte lovs § 2 påhviler indberetningspligten de fysiske og juridiske personer, der er indberetningspligtige i medfør af de regler i skatte-, arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen, som opregnes i lovens § 3. 2.2. Adgang til registeret Som beskrevet ovenfor er rammerne for registeret fastlagt i lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister. Efter § 6 i loven har den, som de indberettede oplysninger vedrører, adgang til de oplysninger, der er registreret om den pågældende (egen-acces). Det fremgår af lovens § 7, at kommunale og statslige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre kan få terminaladgang til indkomstregisteret i det omfang, de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan adgang. I overensstemmelse hermed anføres det i bemærkningerne til lovforslaget, at spørgsmålet om terminaladgang for offentlige myndigheder mv. til registeret skal reguleres gennem udtrykkelige bestemmelser i den relevante særlovgivning. Terminaladgang forudsætter endvidere, at der indgås en aftale med den dataansvarlige (told- og skatteforvaltningen) om adgangen til registeret. Lov om et indkomstregister ledsages af lov nr. 404 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister), jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3506 ff. Med denne følgelov er der bl.a. tilvejebragt udtrykkelige bestemmelser om en række myndigheders terminaladgang til oplysninger i registeret. Som eksempler på sådanne bestemmelser om adgang til registeret kan nævnes følgende: – De ansvarlige myndigheder i beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen mv., beskæftigelsesregionerne og staten og kommunen i jobcenteret) kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. § 68 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. – Arbejdsdirektoratet, arbejdsløshedskasserne og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for administration af forsikringssystemet, jf. § 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring. – Restanceinddrivelsesmyndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for inddrivelse, jf. § 3, stk. 4, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. – Told- og skatteforvaltningen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug ved opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, jf. § 11 F i skattekontrolloven. I bemærkningerne til følgelovforslaget anføres det, at der ikke i forbindelse med terminaladgangen er tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler. De relevante myndigheder vil derfor alene få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt. Det anføres i den forbindelse, at adgangen teknisk kan begrænses til oplysninger, som det er nødvendigt for myndighederne mv. at få adgang til. Det fremhæves endvidere i bemærkningerne til forslaget til lov om et indkomstregister, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Etableringen af terminaladgang til indkomstregisteret vil således forudsætte, at en sådan adgang ikke er uforenelig med formålene med adgangen til indkomstregisteret. I medfør af persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Etablering af terminaladgang til indkomstregisteret vil således kræve en selvstændig vurdering i forhold til disse krav. Det fremgår videre af bemærkningerne, at oplysningerne vil blive stillet til rådighed i elektronisk form. De relevante myndigheder mv. vil således kunne få adgang til oplysningerne via enten såkaldt batchkørsel, webservice eller online opslag. Batchkørsel (masseudtræk) anføres at være specielt relevant i de tilfælde, hvor en myndighed har ret til at hente store datamængder – f.eks. til kontrolformål i forbindelse med udbetaling af offentlige ydelser eller til statistikformål. Webservice (direkte terminaladgang med egen såkaldt brugergrænseflade) og online opslag (direkte terminaladgang med told- og skatteforvaltningens brugergrænseflade) anføres at ville blive anvendt i forbindelse med konkret sagsbehandling og til integration i forbindelse med forskellige selvbetjeningsløsninger. Det skal aftales med told- og skatteforvaltningen som dataansvarlig myndighed, hvilke oplysninger de enkelte myndigheder mv. må modtage. Indgåelsen af aftalerne vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataloven. Told- og skatteforvaltningen skal som dataansvarlig sikre sig, at den enkelte myndighed mv. har hjemmel til adgang til indkomstregisteret, og at aftalen om adgang respekterer reglerne i persondataloven. I tvivlstilfælde vil Datatilsynets rådgivning blive indhentet. Det anføres endvidere i bemærkningerne til lovforslaget om et indkomstregister, at told- og skatteforvaltningen skal indgå aftale med de enkelte myndigheder om omfanget af dataleverancer, herunder om hvilke data og hvilken type af adgang myndigheden ønsker (batchkørsel, webservice eller online). Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1523 af 14. december 2006 om et indkomstregister, at myndigheder og andre, der har terminaladgang til registeret, som udgangspunkt skal indhente oplysninger fra registeret via webservice opslag, idet adgang via batchkørsel alene etableres i særlige tilfælde, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2. " "4. Oplysninger til brug for straffuldbyrdelse 4.1. Gældende ret De straffuldbyrdende myndigheder kan i visse tilfælde have behov for at inddrage indkomstoplysninger ved behandling af sager om fuldbyrdelse af straf. Opkrævningen af bøder forestås af politiet, mens en efterfølgende bødeinddrivelse – herunder stillingtagen til spørgsmål om henstand, afdragsvis betaling og eftergivelse af bøder – varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. §§ 91-92 i straffuldbyrdelsesloven. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om bødeinddrivelse kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder, at inddrivelse ikke er mulig, og at der herefter bør ske udståelse af bødeforvandlingsstraf, overgives sagen til politiet med klageadgang til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Som nævnt i afsnit 2.2. er der i § 3, stk. 4, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer fastsat hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for inddrivelse. Ligesom restanceinddrivelsesmyndigheden og politiet vil Direktoratet for Kriminalforsorgen ofte have behov for at inddrage indkomstoplysninger i forbindelse med behandling af klagesager over bødeinddrivelse, herunder sager om udståelse af bødeforvandlingsstraf. De straffuldbyrdende myndigheder har også i andre sager om straffuldbyrdelse behov for at indhente oplysninger fra den dømte om den pågældendes indkomstforhold. Som eksempel herpå kan nævnes sager om betinget benådning bl.a. på vilkår af, at den dømte betaler en bøde, som fastsættes ud fra den pågældendes bruttoindtægt. Der er ikke i straffuldbyrdelsesloven fastsat bestemmelser, som pålægger dømte eller bødeskyldnere at afgive oplysninger om indkomstforhold til brug for fuldbyrdelse af straf. Når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for de straffuldbyrdende myndigheders behandling af en sag, indhentes disse fra den pågældende selv. Hvis den pågældende ikke vil medvirke hertil, tillægges dette processuel – det vil sige bevismæssig – skadevirkning for borgeren ved afgørelsen af ansøgningen om bødehenstand mv. De almindelige videregivelsesregler i forvaltningsloven og persondataloven finder ligeledes anvendelse på andre myndigheders videregivelse af indkomstoplysninger til de straffuldbyrdende myndigheder, jf. afsnit 3.1.2. og 3.1.3. 4.2. Lovforslagets udformning Som det fremgår af afsnit 4.1., er det i visse tilfælde nødvendigt for Direktoratet for Kriminalforsorgen at indhente indkomstoplysninger om dømte og bødeskyldnere som led i behandling af sager om fuldbyrdelse af straf. På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der indsættes en hjemmel i straffuldbyrdelsesloven til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for fuldbyrdelse af straf, jf. lovforslagets § 2 (straffuldbyrdelseslovens § 110 a). Ud over at effektivisere myndighedernes administration og arbejdsgange samt sikre bedre kontrolmuligheder er det et væsentligt formål med indkomstregisteret, at oplysninger om borgernes indkomstforhold kun skal indberettes én gang til det offentlige. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret – svarende til den adgang, som f.eks. restanceinddrivelsesmyndigheden har fået hjemmel til – kunne tilvejebringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og effektivt. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret ikke være berettiget til at få adgang til andre eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør af forvaltningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler. Adgangen til registeret vil således alene forenkle proceduren med indhentelse af de relevante oplysninger, herunder ved at det undgås at ulejlige borgerne eller andre myndigheder. Som beskrevet i afsnit 3.2. skal den foreslåede bestemmelse udmøntes ved en aftale mellem den dataansvarlige (told- og skatteforvaltningen) og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved denne aftale om adgangen til registereret skal det bl.a. fastlægges, hvilke oplysninger direktoratet skal have adgang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks. webservice eller online adgang). Som nævnt skal denne aftale indgås under iagttagelse af reglerne i persondataloven, og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil kun være berettiget til at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt. "