Lovforslag nr. 201 fremsat den 28. marts 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Hele lov nr. 527 af 6. juni 2007

 

Forslag

til

Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf og retsplejeloven

(Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler mv.)

 ".. § 2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 5. oktober 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 124, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgende og andre udefrakommende, som uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til personer i forvaring samt personer, der i stedet for varetægtsfængsel, i forbindelse med straffuldbyrdelse uden for kriminalforsorgen eller i medfør af straffelovens § 74 a er frihedsberøvet i institution mv. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder også i forhold til personer i forvaring.«  ..."

"...§ 3

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, som senest ændret ved lov nr. 1558 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 36 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. En indsat har ikke ret til at medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i institutionen, medmindre dette er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Justitsministeren fastsætter regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i institutionen. « ..."



"Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ..."
 

Til § 2

Til nr. 1 (straffelovens § 124, stk. 4 og 5)

Bestemmelsen indebærer, at det bliver strafbart for anholdte og fængslede personer uretmæssigt at besidde en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel, jf. § 124, stk. 4, 1. pkt.

Efter bestemmelsen er en fængslet en person, der afsoner fængsels- eller forvandlingsstraf for bøde eller er varetægtsfængslet. Den foreslåede bestemmelse omfatter endvidere udlændinge, som er varetægtsfængslet eller i øvrigt frihedsberøvet efter de særlige regler i udlændingeloven, herunder i Institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholmlejren. Bestemmelsen omfatter også anholdte personer, der er frihedsberøvede i arresthuse eller lukkede fængsler.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., også skal gælde i forhold til personer i forvaring, jf. forslaget til stk. 5, 2. pkt. Dette indebærer, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., omfatter personer, der i medfør af straffelovens § 70 er anbragt i forvaring i et arresthus eller lukket fængsel.

Bestemmelsen omfatter ikke tvangsanbragte personer. Uden for bestemmelsen falder således f.eks. personer, der i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 er dømt til anbringelse i hospital for sindslidende eller i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at det bliver strafbart for besøgende og andre udefrakommende personer uretmæssigt at medtage en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel, jf. § 124, stk. 4, 2. pkt. Det er i den forbindelse forudsat, at kriminalforsorgen fastsætter administrative regler om, i hvilket omfang blandt andet forsvarere og andre besøgende samt eksterne håndværkere retmæssigt kan medtage f.eks. mobiltelefoner i de nævnte institutioner.

Besøgende og andre udefrakommende omfatter personer, der – som f.eks. pårørende og forsvarere – opholder sig i institutionen for at besøge indsatte eller blive vist rundt på institutionens område, og andre personer – som f.eks. narkotika-behandlerpersonale, præster, praktikanter, vagtlæger og honorarlønnede personundersøgere – der opholder sig i institutionen i forbindelse med deres arbejde, uden at de er ansatte i kriminalforsorgen. Afgrænsningen indebærer, at ansatte i kriminalforsorgen, der opholder sig i et lukket fængsel eller et arresthus som led i tjenesten – som f.eks. fængselsfunktionærer, -præster og -inspektører samt kontorpersonale, socialrådgivere, værkstedledere mv. – ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.

Efter bestemmelsen er det kommunikationsudstyr, som ikke må besiddes (medmindre besiddelsen er retmæssig, jf. lovforslagets § 3), mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr. Dette udstyr omfatter alt elektronisk udstyr, der sætter – eller sammen med andre enheder vil kunne sætte – vedkommende i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på skrift.

Det vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om besiddelse af mobiltelefoner, satellittelefoner, walkie talkie enheder, (håndholdte) computere og personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og trådløse hovedtelefonsæt (såkaldte headset), der sætter besidderen i stand til at kommunikere via en enhed, der er tændt i det omgivende område, ligesom visse tv-spil (såkaldte spillekonsoller) også vil kunne være omfattet.

Besiddelse af tilbehør eller enkelte dele af kommunikationsudstyret, herunder f.eks. et batteri til en mobiltelefon, en enhed, der kan oplade et sådant batteri, eller et sim-kort, der etablerer forbindelsen fra en mobiltelefon, kan straffes som forsøg, hvis det er muligt at bevise, at der foreligger forsæt til at fuldbyrde en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. "



"Til § 3

Det foreslås, at en indsat ikke skal have ret til at medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner, medmindre dette er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i institutionen. Hermed vil det ved forskrifter fra Direktoratet for Kriminalforsorgen kunne afgrænses, hvad der udgør henholdsvis lovlig og ulovlig besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner.

Det anførte indebærer, at der administrativt kan fastsættes regler, der indebærer, at det vil kunne være lovligt i alle arresthuse og lukkede fængsler at besidde visse typer af kommunikationsudstyr (og eventuelt i enkelte arresthuse at besidde alt kommunikationsudstyr), ligesom der i enkeltstående tilfælde vil kunne meddeles tilladelse til, at f.eks. en fængslet person under helt særlige omstændigheder besidder elektronisk kommunikationsudstyr.

Til § 4

Det foreslås, at der i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, om kriminalisering af uretmæssig besiddelse og medtagelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i arresthuse og lukkede fængsler skal kunne foretages legemsundersøgelse af en sigtet, når der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124, stk. 4, og indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

De almindelige betingelser for foretagelse af legemsindgreb i retsplejelovens kapitel 72 vil finde anvendelse. Det indebærer blandt andet, at en legemsundersøgelse alene må foretages under medvirken af en læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den undersøgte persons tilstand er lægeligt forsvarligt, jf. retsplejelovens § 792 e, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. .."


 



"Almindelige bemærkninger ..."



"3. Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i arresthuse og lukkede fængsler

3.1. Gældende ret

3.1.1. Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 1. Justitsministeren har i genstandsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 208 af 18. marts 2005 om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande m.v. og penge i kriminalforsorgens institutioner, fastsat regler om begrænsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i institutionerne.

Det følger af genstandsbekendtgørelsen, at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over mobiltelefon, trådløs telefon, personsøger og lignende samt computer, telefax og modem, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 11 og 15. Dette forbud finder dog ikke anvendelse i kriminalforsorgens pensioner, jf. genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 3.

I de åbne fængsler kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade, at indsatte får udleveret computer til opstilling i eget opholdsrum, hvis uddannelses- eller arbejdsmæssige hensyn i det enkelte tilfælde taler for det. Der kan endvidere tillades udlevering af telefax og modem, når særlige grunde taler for det, jf. genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Såfremt særlige uddannelses- eller arbejdsmæssige hensyn i det enkelte tilfælde taler for det, kan indsatte i lukkede fængsler låne computere indkøbt af institutionen og opstillet i særlige lokaler. Indsatte, der ikke har mulighed for at udarbejde skriftlige opgaver mv. inden for det tidsrum, hvor disse lokaler er tilgængelige, kan undtagelsesvis få tilladelse til at få udleveret en computer til opstilling i egen celle, jf. genstandsbekendtgørelsens § 15. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan endvidere i ganske særlige tilfælde tillade udlevering af computer til indsatte i lukkede fængsler og arresthuse (Københavns Fængsler), jf. genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 3. De nævnte genstande kan udleveres til den indsatte til brug under udgang og lignende, hvis det i det enkelte tilfælde er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, jf. genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Indsatte i lukkede fængsler må endvidere almindeligvis ikke medtage, besidde eller råde over fjernsyn, dvd- og cd-afspillere, spillekonsoller, radioer og lignende samt a ndre genstande, der kræver tilslutning til el-net eller batterier. Det samme gælder for tilbehør til disse genstande, jf. genstandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. De nævnte genstande kan udleveres til brug under udgang, hvis dette i det enkelte tilfælde er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, jf. genstandsbekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Indsatte i lukkede fængsler har dog, i det omfang det er praktisk muligt, ret til at leje fjernsyn, radio, dvd-afspiller, cd-afspiller og spillekonsol (dvs. tv-spil) til brug i eget opholdsrum. Spillekonsoller, der udlejes til indsatte, skal være af en type, der er godkendt af direktoratet, jf. genstandsbekendtgørelsens §§ 12 og 13.

Genstandsbekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, jf. §§ 1, stk. 3, og 26 i varetægtsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 897 af 6. november 2003 om ophold i varetægt. Politiet og retten kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed fastsætte andre begrænsninger med hensyn til varetægtsarrestanters adgang til at medtage, besidde og råde over genstande og penge i institutionen, jf. retsplejelovens § 773, samt træffe bestemmelse om ophør af sådanne begrænsninger, jf. herved genstandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Afgrænsningen i varetægtsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, indebærer, at anholdte er omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde, når de pågældende har ophold i arresthus mv.

Om anholdte personer i politiets varetægt følger det af retsplejelovens § 758, at politiet under iagttagelse af bestemmelserne i retsplejelovens § 792 e kan foretage besigtigelse og undersøgelse af den anholdtes legeme og tøj med henblik på at fratage vedkommende genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelse, eller som i øvrigt kan medføre fare for den anholdte eller andre. Politiet kan tage sådanne effekter samt penge, der findes hos den anholdte, i bevaring. Under anholdelsen er den pågældende i øvrigt ikke undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end anholdelsens øjemed og ordenshensyn nødvendiggør.

I praksis fratages anholdte alle genstande, herunder mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, idet det kan befrygtes, at genstandene kan benyttes til vold eller undvigelse, eller i øvrigt kan medføre fare for den anholdte eller andre. Der kan herved også henvises til principperne i Rigspolitiets kundgørelse A II, nr. 55 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner § 11, hvoraf det følger, at den frihedsberøvede skal visiteres inden anbringelse i detentionen. Ved visitationen skal den frihedsberøvede fratages penge og værdigenstande samt i øvrigt alle genstande, som kan benyttes til at forvolde skade på den pågældende selv, på andre personer eller på ting. Samtlige lommer skal tømmes og krænges, hvis det er muligt, jf. kundgørelsens § 11, stk. 2.

For besøgende i kriminalforsorgens institutioner følger det af § 7 i besøgsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 376 af 17. maj 2001 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner, at institutionens leder, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, kan fastsætte begrænsninger for, hvilke genstande de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget. Institutionens leder kan herunder fastsætte bestemmelser om, at de besøgende ikke må medbringe genstande, som er vanskelige at undersøge og andre genstande, som det ikke er tilladt for de indsatte at have i institutionen.

Mobiltelefoner må ikke medbringes ved besøg. Dette gælder dog ikke, hvis den besøgende er advokat og beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag, eller efter retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer, jf. besøgsbekendtgørelsens § 7 og varetægtsbekendtgørelsens § 49.

I lukkede institutioner er det et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande og sin yderbeklædning undersøge. I åbne institutioner kan det gøres til et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande og sin yderbeklædning undersøge, jf. besøgsbekendtgørelsens §§ 8 og 9.

Undersøgelse af yderbeklædning foretages ved, at den besøgende opfordres til at fremvise genstande, som den besøgende har i lommer mv. Undersøgelsen kan endvidere omfatte eftersyn af den besøgendes yderbeklædning ved anvendelse af metaldetektor. I lukkede institutioner kan der foretages videregående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning, hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage indsmugling. Videregående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning foretages ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yderbeklædning med henblik på, at institutionen kan foretage en nærmere undersøgelse, jf. besøgsbekendtgørelsens § 10. Hvis undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning skal finde sted, skal det forinden tilkendegives den besøgende, at undersøgelsen kun kan gennemføres med den besøgendes samtykke, og at det vil medføre afvisning, hvis den pågældende nægter at lade sig undersøge, jf. besøgsbekendtgørelsens § 11.

Der er endvidere i flere af kriminalforsorgens institutioner fastsat lokale retningslinjer om muligheden for at medtage mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr for andre personer end besøgende.

For de ansatte i kriminalforsorgen gælder der yderligere et generelt forbud mod at anvende private mobiltelefoner og personsøgere i kriminalforsorgens institutioner. Hvis der på tjenestestedet opstår et konkret behov for at lade enkelte medarbejdere benytte mobiltelefon i tjenesten, kan tjenestestedet dog give tilladelse hertil. En sådan tilladelse er betinget af, at tjenestestedet forinden har afprøvet, at mobiltelefonen ikke fremkalder forstyrrelser i den elektroniske overvågning, radiokommunikationsudstyret mv. Det følger således af en meddelelse om ansattes brug af private mobiltelefoner m.v. i kriminalforsorgens administrative regelsamling, at forbuddet er begrundet med hensynet til at undgå, at signalerne fra mobiltelefoner kan forstyrre andre former for elektroniske apparater, der indeholder følsom elektronik.

Det nævnte forbud er i de seneste år kun blevet håndhævet i begrænset omfang, idet de bagvedliggende hensyn ikke længere gør sig gældende i fuldt omfang.

3.1.2. Der findes ikke i dag bestemmelser, der gør det strafbart for anholdte og fængslede at være i uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon eller andet lignende kommunikationsudstyr.

Der findes heller ikke bestemmelser, der gør det strafbart at bistå en anholdt eller fængslet person med at sætte sig i besiddelse af kommunikationsudstyr. Indsmugling af en mobiltelefon til en anholdt eller fængslet person (eller forsøg herpå) er således ikke selvstændigt kriminaliseret. Det er heller ikke strafbart for besøgende og andre personer at medtage kommunikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner.

Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med nogen fængslet eller tvangsanbragt person, kan efter straffelovens § 124, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder. Handlinger, der sigter mod at etablere en sådan forbindelse, herunder f.eks. ved indsmugling af en mobiltelefon, kan ikke straffes som forsøg på at etablere forbindelsen, jf. straffelovens § 21, stk. 3, hvorefter forsøg – for så vidt ikke andet er bestemt – kun straffes, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.

3.1.3. I stedet for strafansvar kan der over for indsatte, som findes i uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon, computer mv., reageres med disciplinærstraf i form af strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, og § 68, stk. 2, nr. 7, jf. genstandsbekendtgørelsen § 35, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 11 og 15. Det samme gælder for indsatte i de lukkede fængsler og arresthuse, der findes i uretmæssig besiddelse af fjernsyn, spillekonsoller og lignende.

Indsatte i de lukkede fængsler, som findes i besiddelse af en mobiltelefon, bliver i dag normalt ikendt en disciplinærstraf på 5 dages ubetinget strafcelle. Bliver den indsatte på ny fundet i besiddelse af en mobiltelefon inden for de næste 6 måneder, ikendes vedkommende efter praksis normalt en disciplinærstraf på 7 dages ubetinget strafcelle.

Indsatte i de åbne fængsler, som findes i besiddelse af en mobiltelefon, bliver i dag normalt ikendt en bøde som disciplinærstraf. I gentagelsestilfælde vil bøden blive forhøjet.

Udover ikendelse af henholdsvis strafcelle og en bøde vil telefonen normalt blive konfiskeret i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 73.

Indsatte i arresthusene, som findes i besiddelse af en mobiltelefon, bliver i dag normalt ikendt en disciplinærstraf på 7 dages ubetinget strafcelle. Bliver den pågældende på ny fundet i besiddelse af en mobiltelefon, ikendes vedkommende efter praksis en disciplinærstraf på op til 14 dages ubetinget strafcelle.

Forsøger en besøgende at indsmugle en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, vil kriminalforsorgen kunne afvise vedkommende fra besøg og inddrage besøgstilladelsen, jf. herved besøgsbekendtgørelsens § 4. Nægter en besøgende at deltage i en undersøgelse af vedkommendes taske, beklædning eller lignende, vil vedkommende ligeledes kunne afvises fra besøg, jf. besøgsbekendtgørelsens § 11.

3.2. Omfanget af mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner

Det fremgår af kriminalforsorgens statistiske årsoversigt, at der i 2005 i de lukkede fængsler blev fundet i alt 288 mobiltelefoner. I de åbne fængsler blev der i alt fundet 1320 mobiltelefoner. I Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene blev der fundet i alt 375 mobiltelefoner. Der er således samlet set blevet fundet 1983 mobiltelefoner i fængsler og arresthuse i 2005. I 2004 var det samlede antal mobiltelefoner, som blev fundet i fængsler og arresthuse, i alt 1739, og i 2003 var antallet 1165.

Det fremgår ikke af de statistiske oplysninger for 2003-2005, om de enkelte mobiltelefoner er fundet, før de har været i indsattes besiddelse i fængslet. Findes en mobiltelefon, før den kan have været i en indsats besiddelse, er det udtryk for, at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger har virket, som f.eks. visitationer og undersøgelse af indsatte og besøgende i detektorkarm. Bliver mobiltelefonen derimod fundet i en indsats besiddelse inde i fængslet, er det udtryk for, at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger er blevet omgået.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har fra 3. kvartal 2006 anmodet institutionerne om at ændre indberetningerne om fundne mobiltelefoner således, at institutionerne nu skal oplyse, om indsatte har eller kan have haft rådighed over de mobiltelefoner, der findes, eller om mobiltelefonerne er opdaget på et tidspunkt, hvor indsatte endnu ikke kan have haft mobiltelefonerne i deres besiddelse.

Indberetningerne fra 3. kvartal i 2006 viser, at der er fundet 344 mobiltelefoner, som indsatte har eller kan have haft i deres besiddelse, mens der er fundet i alt 142 mobiltelefoner, som indsatte ikke kan have haft i deres besiddelse. Af de 344 mobiltelefoner, der er fundet inden for indsattes rådighed, er de 43 fundet i lukkede fængsler, 55 er fundet i Københavns Fængsler, Sandholmlejren og i arresthusene, mens de resterende 247 er fundet i åbne fængsler. Af de 142, der er fundet, inden indsatte fik rådighed over dem, er 24 fundet i åbne fængsler, 22 er fundet i Københavns Fængsler, Sandholmlejren og i arresthusene, mens de resterende 96 er fundet i åbne fængsler.

3.3. Indstilling om sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner

I 2005 nedsatte Direktoratet for Kriminalforsorgen en arbejdsgruppe, der skulle analysere og vurdere sikkerheden i kriminalforsorgens institutioner.

Baggrunden herfor var blandt andet, at man i Sverige havde oplevet en række voldsomme gidseltagninger i forbindelse med fangeflugter, hvilket gav anledning til en gennemgribende revurdering af sikkerheden i de svenske fængsler.

Direktoratet for Kriminalforsorgen ønskede – blandt andet på baggrund af en svensk redegørelse vedrørende et antal undvigelser (»Säkert inlåst«) – en vurdering af det almindelige sikkerhedsmæssige niveau i Danmark. Den nedsatte arbejdsgruppe skulle derfor med udgangspunkt i denne redegørelse analysere indsatsen på det sikkerhedsmæssige område i kriminalforsorgen og komme med forslag til forbedringer.

Arbejdsgruppen afgav i efteråret 2006 sin indstilling. Heri anføres det, at det er nødvendigt, at sikkerheden i kriminalforsorgens institutioner får større opmærksomhed, og at der derfor skal sættes fokus på et forbedret og mere effektivt samarbejde mellem institutionerne inden for kriminalforsorgen. Desuden anføres det blandt andet, at der skal arbejdes for at opnå en højere grad af ensartet og standardiseret sikkerhed for så vidt angår de tekniske løsninger i institutionerne.

Arbejdsgruppen fremkom også med en række konkrete anbefalinger, herunder anbefalinger vedrørende elektronisk kommunikationsudstyr. Blandt anbefalingerne var et forslag om at kriminalisere uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner mv. i kriminalforsorgens institutioner.

3.4. Justitsministeriets overvejelser

3.4.1. Frihedsberøvelse bør ske under forhold, der væsentligt begrænser risikoen for flugt og hindrer risikoen for ny kriminalitet. I overensstemmelse hermed foretager kriminalforsorgen løbende en vurdering af forholdene i fængsler og arresthuse med henblik på at kunne afpasse de forskellige sikkerhedsforanstaltninger.

Kriminalforsorgen har igennem de senere år fundet et stadigt større antal mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner. Kommunikationsudstyr af denne karakter gør det muligt for blandt andet varetægtsarrestanter, der enten er fængslet i isolation eller underlagt brev- og besøgskontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved eventuelt modvirke politiets efterforskning. Hertil kommer, at mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr kan være med til at gøre det nemmere for indsatte at planlægge blandt andet undvigelse fra fængsler og arresthuse samt at begå ny kriminalitet, herunder narkokriminalitet inden for kriminalforsorgens institutioner.

I erkendelse af, at indsmugling af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr udgør et alvorligt problem for en effektiv strafforfølgning og straffuldbyrdelse, er der blandt andet som led i regeringens politik om nul-tolerance over for narkotika og andre ulovlige stoffer i kriminalforsorgens institutioner iværksat en række initiativer, som skal modvirke indsmugling af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse.

Kriminalforsorgen har således blandt andet indkøbt bærbare mobilsøgere, som personalet anvender til sporing af mobiltelefoner. Der er endvidere opsat faste metaldetektorkarme og indkøbt håndholdte metaldetektorer til alle arresthuse og lukkede fængsler. Disse detektorer anvendes blandt andet til stikprøvevis undersøgelse af indsatte efter gårdtur, fritidsaktiviteter og arbejde mv. I alle arresthuse, hvor det umiddelbart har været muligt at kaste ulovlige genstande, herunder mobiltelefoner, ind på gårdtursarealet, er arealerne blevet overdækket med net.

Herudover udføres der et stort antal visitationer af de indsatte og af deres celler, opholdslokaler mv. Der gennemføres også såkaldte storrazziaer, hvor en hel institution visiteres blandt andet under anvendelse af hunde.

På trods af den øgede indsats er det fortsat ikke lykkedes for kriminalforsorgen at dæmme op for blandt andet indsmuglingen af mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner, jf. nærmere pkt. 3.2 ovenfor. Det er kriminalforsorgens opfattelse, at en stor del af de mobiltelefoner, som bliver fundet i fængsler og arresthuse, bliver indsmuglet i forbindelse med besøg.

3.4.2. Justitsministeriet finder, at en kriminalisering af tilfælde, hvor en indsat uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, samt tilfælde, hvor andre, udefrakommende personer uretmæssigt medtager en mobiltelefon mv., kan være et effektivt middel til at nedbringe antallet af sådanne. Det må således blandt andet formodes, at truslen om en dom for et strafbart forhold og eventuelt en fængselsstraf vil kunne afholde en række besøgende fra at forsøge at indsmugle kommunikationsudstyr. Da indsatte som anført ovenfor kan benytte mobiltelefoner mv. til at begå blandt andet narkotikakriminalitet, vil en kriminalisering også indgå som et naturligt led i regeringens politik om nul-tolerance over for narkotika og andre ulovlige stoffer i kriminalforsorgens institutioner.

Kriminaliseringen foreslås afgrænset således, at den omfatter arresthuse og lukkede fængsler, hvor uretmæssig tilstedeværelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr indebærer de alvorligste problemer.

På den anførte baggrund foreslår Justitsministeriet, at straffelovens § 124 ændres, således at det i fremtiden bliver muligt at straffe en person, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr. Kriminaliseringen vil også omfatte alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen, jf. herved straffelovens § 23, stk. 1. Det bliver dermed også strafbart for andre personer at (forsøge at) indsmugle en mobiltelefon mv. til en indsat.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner. Hermed vil besiddelsen af visse typer af kommunikationsudstyr generelt kunne friholdes fra kriminaliseringen i kriminalforsorgens institutioner. Det vil f.eks. kunne gælde for besiddelsen af såkaldte stand-alone computere, dvs. computere der ikke er tilknyttet noget netværk, ligesom der i enkeltstående tilfælde vil kunne meddeles tilladelse til, at en indsat under helt særlige omstændigheder besidder elektronisk kommunikationsudstyr.

Desuden foreslås det, at det skal være strafbart for besøgende og andre udefrakommende personer uretmæssigt at medtage mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel. Det indebærer, at det ikke vil være en betingelse for strafansvar, at det bevismæssigt kan lægges til grund, at f.eks. en besøgende har haft forsæt til at overdrage en medbragt mobiltelefon til en indsat.

Kriminalforsorgen vil som hidtil skulle fastsætte administrative regler om, i hvilket omfang og i givet fald på hvilke vilkår forskellige persongrupper, herunder besøgende, ansatte og eksterne håndværkere, retmæssigt kan medtage f.eks. mobiltelefoner.

3.4.3. Den foreslåede bestemmelse om straf for uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner mv. omfatter anholdte og fængslede personer i arresthuse og lukkede fængsler.

Ved en fængslet forstås en person, der afsoner fængselsstraf eller forvandlingsstraf for bøde, eller som er varetægtsfængslet.

Udtrykket arresthus omfatter arresthusene i provinsen, Københavns Fængsler (Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Fængsel og Politigårdens Fængsel mv.) samt Institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholmlejren. Omfattet af udtrykket lukket fængsel er de lukkede fængsler, der for tiden er Statsfængslet i Vridsløselille, Anstalten ved Herstedvester, Statsfængslet i Nyborg, Statsfængslet i Ringe og Statsfængslet Østjylland. Hertil kommer to lukkede fængselsafdelinger, som er beliggende i de åbne institutioner Statsfængslet på Kragskovhede og Statsfængslet Midtjylland.

Det foreslås, at bestemmelsen om straf for uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr også skal gælde for personer, der i medfør af straffelovens § 70 er anbragt i forvaring i arresthuse og lukkede fængsler.

Den foreslåede bestemmelse omfatter desuden udlændinge, som er frihedsberøvet i et arresthus eller lukket fængsel efter de særlige regler i udlændingeloven.

Bestemmelsen om uretmæssig besiddelse omfatter ikke tvangsanbragte personer. Uden for bestemmelsen falder således f.eks. personer, der i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 er dømt til anbringelse i hospital for sindslidende eller i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Det fremgår som anført, at der skal være tale om, at den anholdte eller fængslede uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr. Heri ligger, at den pågældende skal have det omhandlede udstyr enten på sin person eller i sit opholdsrum, i sit skab på institutionens arbejdsplads eller andre steder, der er undergivet vedkommendes rådighed. Der kan i den forbindelse afhængigt af omstændighederne foreligge besiddelse, selv om den pågældende har gemt udstyret på institutionens fællesareal. Det bemærkes, at selv en meget kortvarig besiddelse af udstyret vil være strafbar efter bestemmelsen.

Strafbar medvirken (eller forsøg herpå) til en indsats uretmæssige besiddelse vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en person kaster en mobiltelefon ind over muren til et arresthus eller lukket fængsel med henblik på at bringe telefonen i en indsats besiddelse. På samme måde vil det kunne udgøre strafbar medvirken at sende en mobiltelefon med posten til en indsat.

For så vidt angår besøgende og andre, der opdages med udstyret i et arresthus eller lukket fængsel, må det bero på en konkret vurdering, om udstyret opbevares af den pågældende med henblik på at sætte en indsat i besiddelse af udstyret.

3.4.4. Som nævnt foreslås det også, at det skal være strafbart uretmæssigt at medtage en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.

Denne del af forslaget omfatter besøgende og andre udefrakommende, der får adgang til et arresthus eller lukket fængsel.

Besøgende og andre udefrakommende omfatter personer, der – som f.eks. pårørende, forsvarere eller journalister – opholder sig i institutionen for at besøge indsatte eller bliver vist rundt på institutionens område, og andre personer, der opholder sig i institutionen i forbindelse med deres arbejde mv., uden at de gør tjeneste i kriminalforsorgen.

Med det anførte vil besøgende og andre udefrakommende kunne straffes for uretmæssigt at medtage en mobiltelefon mv., selv om det i det pågældende tilfælde ikke kan lægges til grund, at f.eks. en besøgende har haft forsæt til at overdrage en medbragt mobiltelefon til en anholdt eller fængslet person.

Hermed vil eksempelvis en besøgende i et lukket fængsel, der medtager (eller forsøger at medtage) en mobiltelefon uden om sikkerhedsforanstaltningerne, kunne straffes, selv om vedkommende gør gældende, at telefonen blev medbragt med henblik på, at den pågældende selv kunne gennemføre telefonsamtaler i fængslet.

Den nævnte afgrænsning indebærer, at ansatte i kriminalforsorgen, der opholder sig i et arresthus eller lukket fængsel som led i tjenesten – som f.eks. fængselsfunktionærer, -præster og -inspektører samt kontorpersonale, socialrådgivere, værkstedledere mv. – ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt. Udefrakommende – som f.eks. narkotika-behandlerpersonale, præster, praktikanter, vagtlæger og honorarlønnede personundersøgere – der opholder sig i institutionen i forbindelse med deres arbejde, uden at de er ansatte i kriminalforsorgen, er derimod omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Justitsministeriet har overvejet, om bestemmelsen tillige burde omfatte ansatte i kriminalforsorgen, som er på institutionen som led i deres tjeneste.

Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at det for tiden overvejes, om der er behov for at ændre reglerne om ansattes brug af mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner, jf. herved pkt. 3.1.1 om indholdet af reglerne.

I det omfang, der på grundlag af kriminalforsorgens overvejelser fortsat skal gælde særlige regler om ansattes brug og besiddelse af mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner, vil kriminalforsorgen fastsætte administrative regler herom. Overtræder en ansat i kriminalforsorgen sådanne administrative regler om ansattes forhold i tjenesten, kan vedkommende blive mødt med disciplinære eller ansættelsesretlige reaktioner, ligesom mere alvorlige tilfælde vil kunne udgøre en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv.

Hvis en ansat i kriminalforsorgen måtte sætte en indsat i besiddelse af mobiltelefon eller medtage en mobiltelefon i fængslet med henblik på at (forsøge) at overlevere den til en indsat, vil den pågældende desuden kunne straffes for (forsøg på) medvirken til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at der ikke er tilstrækkelig grund til at foreslå, at ansatte i kriminalforsorgen, som er på institutionen som led i deres tjeneste, skal være omfattet af denne del af bestemmelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at kriminalforsorgen har peget på, at forholdene for ansatte i kriminalforsorgens institutioner i nærværende sammenhæng adskiller sig markant fra andre personer, der uden at være indsat til afsoning opholder sig i institutionerne. I modsætning til andre opholder de ansatte sig således almindeligvis i institutionerne i hele deres daglige arbejdstid. Særlige hensyn kan derfor gøre sig gældende ved en regulering af adgangen for ansatte i kriminalforsorgens institutioner til at medtage mobiltelefoner mv.

3.4.5. Det er en betingelse for strafansvar, at der foreligger forsæt til alle dele af gerningsindholdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der vil blive opsat informationsmateriale til besøgende i fængsler og arresthuse om forbudet mod at medbringe mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i de af kriminalforsorgens institutioner, der bliver omfattet af den foreslåede bestemmelse. Forbudet vil endvidere fremgå af besøgstilladelsen, og kriminalforsorgens personale vil blive givet anvisning om, at der skal ske påmindelse om forbudet, inden der foretages visitation af besøgende. Oplyser en besøgende om besiddelsen på dette tidspunkt, vil der formentlig i almindelighed ikke være grundlag for at rejse tiltale for (forsøg på) overtrædelse af de foreslåede bestemmelser.

3.4.6. Har kriminalforsorgens personale en formodning om, at en besøgende har forsøgt at indsmugle eller medtage en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i en af kriminalforsorgens institutioner – eksempelvis fordi en detektorkarm har opdaget metalgenstande på vedkommendes person – og ønsker den besøgende herefter at forlade institutionen, vil personalet kunne anholde og tilbageholde den pågældende på grundlag af en mistanke om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, indtil politiet kommer til stede og kan visitere den pågældende for besiddelse af udstyret. Det fremgår således af retsplejelovens § 755, stk. 2, at enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, har samme beføjelser som politiet til at anholde den pågældende. Den anholdte skal dog snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.

3.4.7. Som et led i efterforskningen af en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse vil politiet efter de gældende regler i retsplejelovens kapitel 72 kunne foretage legemsbesigtigelse (dvs. blandt andet besigtigelse af legemets ydre samt visitation af det tøj, som den pågældende er iført) af en mistænkt, hvis indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen. Der vil derimod ikke kunne foretages en legemsundersøgelse (dvs. blandt andet nærmere undersøgelse af legemet, herunder af dets hulrum), idet retsplejelovens bestemmelse herom alene gælder i sager om lovovertrædelser, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

Justitsministeriet finder, at det vil kunne lægge afgørende hindringer i vejen for en effektiv håndhævelse af den foreslåede kriminalisering, hvis det ikke bliver muligt at foretage legemsundersøgelser af indsatte, besøgende mv., der er mistænkt for (forsøg på) uretmæssigt at besidde eller medtage kommunikationsudstyr. Det skyldes, at der er grund til at formode, at kroppens hulrum i en række tilfælde anvendes som gemmesteder ved (forsøg på) indsmugling i kriminalforsorgens institutioner.

På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der indføres hjemmel til at kunne foretage legemsundersøgelser over for sigtede, der er mistænkte for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om straf for uretmæssigt at besidde eller medtage mobiltelefoner mv. De almindelige betingelser for foretagelse af legemsindgreb i retsplejelovens kapitel 72 vil finde anvendelse. Det indebærer blandt andet, at en legemsundersøgelse alene må foretages under medvirken af en læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den undersøgte persons tilstand er lægeligt forsvarligt, jf. retsplejelovens § 792 e, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Det bemærkes, at de beskrevne legemsindgreb allerede i dag kan foretages af kriminalforsorgens personale under medvirken af en læge over for indsatte (men altså ikke over for besøgende mv.) i kriminalforsorgens institutioner ved mistanke om besiddelse af mobiltelefoner og lignende, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60. Vil en indsat ikke medvirke til en undersøgelse af kroppens hulrum, kan den indsatte udelukkes fra fællesskab efter reglerne i bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab, jf. bekendtgørelse nr. 826 af 26. juli 2004 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner § 4.

3.4.8. D et kommunikationsudstyr, som er omfattet af forbuddet, er elektronisk udstyr, der sætter – eller sammen med andre enheder vil kunne sætte – en person i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på skrift.

Det vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om besiddelse af hele mobiltelefoner, satellittelefoner, walkie talkie enheder, (håndholdte) computere og personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og trådløse hovedtelefonsæt (såkaldte headset), der sætter besidderen i stand til at kommunikere via en enhed, der er tændt i det omgivende område. Visse tv-spil (såkaldte spillekonsoller) vil også kunne være omfattet.

Besiddelse af tilbehør eller enkelte dele af kommunikationsudstyret, herunder f.eks. et batteri til en mobiltelefon, en enhed, der kan oplade et sådant batteri, eller et sim-kort, der etablerer forbindelsen fra en mobiltelefon, kan straffes som forsøg, hvis det bevises, at der foreligger forsæt til at fuldbyrde en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse. Kriminalforsorgen kender i dag eksempler på, at der gemmes en mobiltelefon på et fængsels fællesareal, og at brugerne af telefonen opbevarer hver deres sim-kort, som de sætter i telefonen inden brug. Hertil kommer, at indsmugling af kommunikationsenheder vil kunne ske ad flere omgange for at forsøge at hindre fængselspersonalet i at opdage udstyret.

3.4.9. Efter de foreslåede bestemmelser er det strafbart uretmæssigt at besidde eller medtage mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.

Kriminalforsorgen vil, hvis lovforslaget vedtages, fastsætte regler om, hvornår anholdte og fængslede retmæssigt kan besidde mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i blandt andet arresthuse og lukkede fængsler.

Kriminalforsorgen vil også fastsætte regler om, i hvilket omfang andre, herunder besøgende og eksterne håndværkere, retmæssigt kan medtage det pågældende udstyr. Det er herved forudsat, at disse regler udformes således, at eksterne håndværkere mv. i det konkrete tilfælde kan medtage mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr, når dette er påkrævet for udførelsen af deres arbejde.

Kriminalforsorgen agter tillige at ændre de gældende administrative regler for forsvareres almindelige adgang til at medbringe en mobiltelefon ved besøg i arresthuse og lukkede fængsler. Det forudsættes herved, at der fastsættes regler, som sikrer, at forsvarere fortsat kan medtage en mobiltelefon ved klientbesøg i arresthuse og lukkede fængsler, dog kun på betingelse af, at forsvareren i forbindelse med besøget fremviser mobiltelefonen, således at det kan dokumenteres, at den bliver taget med ud af institutionen efter besøget, og eventuelt lader mobiltelefonen registrere. Tilsvarende forudsættes det, at personer fra politi og anklagemyndighed, som har adgang til arresthuse mv. i forbindelse med behandling af straffesager mv., vil kunne medtage deres mobiltelefoner.

3.4.10. I praksis kan der tænkes at opstå særlige tilfælde, hvor kriminalforsorgen får viden om, at en indsat i strid med kriminalforsorgens regler er kommet eller vil komme i besiddelse af en mobiltelefon mv., men undlader at håndhæve reglen, fordi politiet i medfør af retsplejelovens regler som led i efterforskningen af en konkret straffesag foretager eller ønsker at foretage aflytning af mobiltelefonen. I givet fald vil det dreje sig om situationer, hvor et hensyn til at håndhæve kriminalforsorgens regler findes at måtte vige for et afgørende hensyn til at opklare alvorlig kriminalitet. Myndighederne bør også fremover i sådanne særlige tilfælde have mulighed for med henblik på aflytning efter retsplejelovens regler at undlade at gribe ind over for en indsats besiddelse af f.eks. en mobiltelefon, og herunder at en anden person medtager en mobiltelefon for at lade den komme i en indsats besiddelse. Samtidig findes det rigtigt, at der i en sådan sag ikke efterfølgende pålægges straf for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i straffeloven. Det forudsættes derfor, at der i givet fald ikke vil være tale om et strafbart forhold, jf. herved udtrykket »uretmæssigt« i de foreslåede bestemmelser. Ved ikke at kriminalisere sådanne særlige tilfælde undgås det også, at myndighedernes adfærd i en sag af den nævnte karakter eventuelt kunne siges at udgøre medvirken til at begå et strafbart forhold, og herunder rejse spørgsmål i forhold til retsplejelovens §§ 754 a - 754 e (agentvirksomhed).

3.4.11. Det foreslås, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i straffelovens § 124, stk. 4, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Hermed vil det også være muligt at straffe forsøg på at overtræde bestemmelserne, jf. herved straffelovens § 21, stk. 3.

Som et udgangspunkt for strafudmålingen forudsættes det, at en overtrædelse af bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., om indsattes uretmæssige besiddelse i førstegangstilfælde straffes med fængsel i 7 dage.

For indsatte i kriminalforsorgens arresthuse og lukkede fængsler bør fængselsstraffen almindeligvis fastsættes ubetinget, da gerningsmanden er tidligere straffet og udstår straf eller er varetægtsfængslet på gerningstidspunktet. Hvis en ikke-indsat indsmugler eller forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til en indsat, således at der kan straffes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig besiddelse, vil fængselsstraffen for den ikke-indsatte i førstegangstilfælde normalt kunne fastsættes betinget, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er en ikke-indsat under 18 år og ikke tidligere straffet af relevans for sagen, bør overtrædelsen i førstegangstilfælde dog normalt kunne afgøres med bøde.

Medtager en besøgende mv. uretmæssigt en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel under omstændigheder, hvor der ikke kan føres bevis for, at den pågældende har forsøgt at indsmugle kommunikationsudstyret til en indsat, og hvor straf derfor pålægges efter stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen i førstegangstilfælde normalt kunne afgøres med bøde.

Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Navnlig præventive hensyn taler for, at der – ved siden af et strafansvar – skal være mulighed for hurtigt at kunne reagere med disciplinærstraf over for indsatte i tilfælde af besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr. Justitsministeriet finder derfor, at der fortsat – ved siden af straf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124, stk. 4 – skal kunne ikendes disciplinærstraf som hidtil, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.

På den baggrund er der ved fastsættelsen af det angivne strafniveau taget hensyn til, at vedkommende for samme besiddelse af en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr eller forsøg herpå ofte kan være ikendt en disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. En ikendt disciplinærstraf skal således ikke indebære en fravigelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående retning.

Overtrædes et forbud mod besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr, vil dette i øvrigt kunne få betydning for spørgsmålet om nægtelse af udgang mv., udelukkelse fra fællesskab og prøveløsladelse.

Har en ikke-indsat smuglet eksempelvis en mobiltelefon ind til en indsat, og sætter vedkommende sig efterfølgende i forbindelse med den indsatte ved at ringe på mobiltelefonen, vil den pågældende tillige skulle straffes for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 3. Det forudsættes herved, at der i den beskrevne situation ved overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124, stk. 4, straffes i sammenstød med § 124, stk. 3, dvs. at der skal straffes for overtrædelse af begge bestemmelser. "