Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven

(Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)
 

Uddrag af lovforslagets bemærkninger om ændring af straffuldbyrdelseslovens § 78.

"

Til § 5

(Lov om fuldbyrdelse af straf m.v.)

"...... Til nr. 3 (§ 78 a, stk. 3)

Det foreslås at ændre straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, således at en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol ikke kan tillægges opsættende virkning for fuldbyrdelsen af den idømte frihedsstraf, hvis politidirektøren har underrettet Kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder afsoning uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning.

Tilladelse til at udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol forudsætter efter de gældende regler, at der på baggrund af den dømtes ansøgning gennemføres en særlig visitationsprocedure, og der skal i tilknytning hertil bl.a. udarbejdes en egnethedsvurdering af den dømte. Der er således en nødvendig sagsbehandlingstid, før denne afsoningsform i givet fald kan iværksættes, og der går en vis tid, inden der kan tages stilling til en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Er en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol indgivet inden nærmere angivne frister, følger det af de gældende regler, at ansøgningen skal tillægges opsættende virkning.

Formålet med den foreslående bestemmelse er at sikre, at der tages hensyn til, at der i nogle tilfælde er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegynder afsoning af en idømt fængselsstraf uden at afvente den tidskrævende behandling af en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Underretning efter den foreslåede bestemmelse vil normalt blive givet samtidig med, at politidirektøren giver fuldbyrdelsesordre, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1 (som ikke foreslås ændret).

Konsekvensen af, at en ansøgning om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol ikke tillægges opsættende virkning, vil i praksis normalt være, at afsoningen vil være påbegyndt, inden der kan tages stilling til ansøgningen, jf. pkt. 5.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om etablering af en særlig hasteprocedure. Der vil herefter ikke være mulighed for at iværksætte denne afsoningsform, idet den ikke kan benyttes alene for en del af straffen. Kriminalforsorgen vil derfor i givet fald ikke behandle en ansøgning om strafudståelse på bopælen, hvis Kriminalforsorgen skønner, at ansøgningen ikke vil kunne færdigbehandles, før afsoningen er påbegyndt.

Med udtrykket »politiets forebyggende virksomhed« sigtes til politiets virke for at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 2, nr. 1 (som ikke foreslås ændret). Politidirektøren kan ved sin vurdering af, hvad hensynet til den forebyggende virksomhed kræver, dels lægge vægt på politiets vurdering af den dømtes recidivrisiko i sammenhæng med arten af den begåede kriminalitet, dels lægge vægt på, om den dømte på grundlag af politiets foreliggende oplysninger må antages at have en sådan tilknytning til en gruppe af personer, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldelig karakter, at der er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegynder afsoning af den idømte fængselsstraf uden at afvente behandlingen af en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 78 b, stk. 2)

Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2, skal tilladelse til afsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (elektronisk fodlænke) nægtes, hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig. Det foreslås at lovfæste, at dette bl.a. omfatter tilfælde, hvor der er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen, jf. herved lovens § 78 c (som ikke foreslås ændret) (lovforslagets § 5, nr. 4).

Det forudsættes, at Kriminalforsorgen ved vurderingen af faren for, at den dømte vil begå ny kriminalitet, ikke alene inddrager den begåede kriminalitet, den dømtes relevante tidligere forstraffe og erfaringer fra eventuelle tidligere strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, men bl.a. også kan lægge vægt på oplysninger, som politiet måtte fremkomme med angående den pågældendes tilhørsforhold til grupper af personer, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil i forhold til dømte med formodet tilhørsforhold til grupper af personer, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet, kun have reel praktisk betydning i tilfælde, hvor politiet ikke har fundet grundlag for i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, 3. pkt. (lovforslagets § 5, nr. 3), at underrette Kriminalforsorgen om, at en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol ikke bør tillægges opsættende virkning, men hvor man i mellemtiden har fået nye oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger."

Almindelige bemærkninger
 

"...5.3.1.3. Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, kan justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, meddele tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i lovens §§ 78 b-78 f.

Tilladelse efter stk. 1 (til at udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) kan ikke meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og den eller de skete overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke har været af væsentlig betydning for straffens længde, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 2.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, fastsætter justitsministeren regler om den administrative behandling af ansøgninger om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes.

Tilladelse til at udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis 1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse el. lign. er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 3) den dømte, når denne tidligere har udstået straf af fængsel efter bestemmelserne i dette kapitel, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, er idømt højere straf end bøde, og 4) personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl, jf. § 78 b, stk. 1.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig, jf. § 78 b, stk. 2.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3, foretager Kriminalforsorgen til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige forhold, herunder om vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand. Hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, kan denne i forbindelse med undersøgelsens foretagelse bestemme, at den dømte skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden bl.a. ikke begår strafbart forhold, ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse el.lign., samt undergiver sig Kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol mv., og overholder de forskrifter, som Kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet.

Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, jf. § 78 c, stk. 2.

Der er ved bekendtgørelse nr. 31 af 22. januar 2009 om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) fastsat nærmere regler om ordningen med strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

5.3.2. Lovforslagets udformning

5.3.2.1. Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at der den 25. marts 2009 var 44 personer, der efter politiets opfattelse har tilknytning til rockergrupper eller bander mv., som havde modtaget en endelig dom, men endnu ikke var indsat i enten arresthus eller et fængsel. Rigspolitiet har oplyst, at der er tale om et øjebliksbillede af en konstant varierende gruppe, hvis antal og sammensætning ændrer sig fra dag til dag, og hvis antal alt andet lige vil stige, jo flere personer der bliver idømt ubetingede fængselsstraffe.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at en betydelig del af de pågældende personer afventer direktoratets stillingtagen til en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (elektronisk fodlænke).

5.3.2.2. Tilladelse til at udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol forudsætter efter de gældende regler, at der på baggrund af den dømtes ansøgning gennemføres en særlig visitationsprocedure, og der skal i tilknytning hertil bl.a. udarbejdes en egnethedsvurdering af den dømte. Der er således en nødvendig sagsbehandlingstid, før denne afsoningsform i givet fald kan iværksættes, og der går en vis tid, inden der kan tages stilling til en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Er en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol indgivet inden nærmere fastsatte frister, følger det af de gældende regler, at ansøgningen skal tillægges opsættende virkning.

Efter regeringens opfattelse bør reglerne på området sikre, at der tages hensyn til, at der i nogle tilfælde er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegynder afsoning af en idømt fængselsstraf uden at afvente den tidskrævende behandling af en ansøgning om tilladelse til afsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller om benådning.

Regeringen foreslår på denne baggrund en ændring af straffuldbyrdelsesloven, således at der ikke er pligt til at tillægge en ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller benådning opsættende virkning for fuldbyrdelsen af den idømte frihedsstraf, hvis hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder afsoning uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning (lovforslagets § 5, nr. 2). En ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller benådning vil fortsat kunne tillægges opsættende virkning, hvis det konkret skønnes absolut påkrævet under hensyntagen til de nærmere omstændigheder i sagen.

Der foreslås det samme i forhold til en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis politidirektøren har underrettet Kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder afsoning uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning (lovforslagets § 5, nr. 3).

En sådan underretning vil normalt blive givet samtidig med, at politidirektøren giver fuldbyrdelsesordre, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1 (som ikke foreslås ændret).

Med udtrykket »politiets forebyggende virksomhed« sigtes til politiets virke for at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 2, nr. 1 (som ikke foreslås ændret). Politidirektøren kan ved sin vurdering af, hvad hensynet til den forebyggende virksomhed kræver, dels lægge vægt på politiets vurdering af den dømtes recidivrisiko i sammenhæng med arten af den begåede kriminalitet, dels lægge vægt på, om den dømte på grundlag af politiets foreliggende oplysninger må antages at have en sådan tilknytning til en gruppe af personer, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldelig karakter, at der er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegynder afsoning af den idømte fængselsstraf uden at afvente behandlingen af en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol eller behandlingen af en ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller benådning.

Det forudsættes, at politiet giver en sådan underretning til Kriminalforsorgen baseret på foreliggende oplysninger og kun, når der skønnes at være et klart politimæssigt behov. Det kan således ikke forventes, at politiet i samtlige sager, hvor nogen idømmes en ubetinget fængselsstraf, vil tage særlige skridt med henblik på at efterforske ethvert muligt tilhørsforhold til f.eks. en rockergruppe eller en bande mv.

Konsekvensen af, at en ansøgning om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol ikke tillægges opsættende virkning, vil i praksis normalt være, at afsoningen vil være påbegyndt, inden der kan tages stilling til ansøgningen, jf. neden for om etablering af en særlig hasteprocedure. Der vil herefter ikke være mulighed for at iværksætte denne afsoningsform, idet den ikke kan benyttes alene for en del af straffen. Kriminalforsorgen vil derfor i givet fald ikke behandle en ansøgning om strafudståelse på bopælen, hvis Kriminalforsorgen skønner, at ansøgningen ikke vil kunne færdigbehandles, før afsoningen er påbegyndt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 2 og 3 (forslag til straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1, og § 78 a, stk. 3), og bemærkningerne hertil.

5.3.2.3. Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2, skal tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol nægtes, hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig. Det foreslås at lovfæste, at dette bl.a. omfatter tilfælde, hvor der er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen, jf. herved lovens § 78 c (som ikke foreslås ændret) (lovforslagets § 5, nr. 4).

Det forudsættes, at Kriminalforsorgen ved vurderingen af faren for, at den dømte vil begå ny kriminalitet, ikke alene inddrager den begåede kriminalitet, den dømtes relevante tidligere forstraffe og erfaringer fra eventuelle tidligere strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, men bl.a. også kan lægge vægt på oplysninger, som politiet måtte fremkomme med angående den pågældendes tilhørsforhold til grupper af personer, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil i forhold til dømte med formodet tilhørsforhold til grupper af personer, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet, kun have reel praktisk betydning i tilfælde, hvor politiet ikke har fundet grundlag for i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, 3. pkt. (lovforslagets § 5, nr. 3), at underrette Kriminalforsorgen om, at en ansøgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol ikke bør tillægges opsættende virkning, men hvor man i mellemtiden har fået nye oplysninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 4 (forslag til straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2), og bemærkningerne hertil.

5.3.2.4. Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelsesloven er der ikke mulighed for at nægte udsættelse på baggrund af en vurdering af hensynet til politiets forebyggende virksomhed. Af de grunde, som er nævnt oven for under pkt. 5.3.2.2., finder regeringen, at der bør skabes mulighed herfor, og det foreslås derfor at ændre straffuldbyrdelseslovens § 10, således at udsættelse af straffuldbyrdelse bl.a. forudsætter, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed ikke taler herimod (lovforslagets § 5, nr. 1).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 1 (forslag til straffuldbyrdelseslovens § 10, nr. 2), og bemærkningerne hertil. .."