|
|
En advokat havde modtaget et brev fra en varetægtsfængslet,
der havde anmodet om at få advokaten beskikket. Da advokaten
i anden anledning var på besøg i arresthuset, havde
advokaten bedt den varetægtsfængslede bekræfte, at han havde
skrevet brevet. Han havde samtidigt oplyst til den
varetægtsfængslede, at han ikke kunne drøfte sagen med den
pågældende, førend han havde modtaget beskikkelse. Dagen
efter besøget i arresthuset skrev advokat til politiet og
bad om at blive beskikket som forsvarer for den pågældende.
Den beskikkede forsvarer klagede over, at advokaten havde
henvendt sig til den varetægtsfængslede, forinden der var
sket ombeskikkelse. Advokatnævnet gav den pågældende en
irettesættelse, hvilken blev stadfæstet af Retten i Kolding.
Det fremgår ikke af sagen, at byrettens dom er anket.
Advokatnævnets afgørelse af 11. februar 2010 er gengivet
nedenfor:
"Nævnets afgørelse og begrundelse:
Ved at have taget kontakt til den sigtede, som, han vidste,
havde en anden forsvarer beskikket, findes indklagede at
have handlet i strid med god advokatskik, jf.
retsplejelovens § 126, stk. 1. Nævnet lægger til grund, at
henvendelsen om advokatskifte var formuleret af og stammede
fra den sigtede.
Henset hertil og til indklagedes oplysning om, at samtalen
med den sigtede fandt sted i forbindelse med et besøg i
arresten i anden anledning, at samtalen var kortfattet, at
indklagede ikke befattede sig yderligere med sagen, og at
han dagen efter kontaktede politiet med anmodning om at
blive beskikket for sigtede, tildeles indklagede alene en
irettesættelse.
Herefter bestemmes:
Indklagede tildeles en irettesættelse."
Den indklagede advokat indbragte nævnets afgørelse for
Retten i Kolding, som nåede til følgende resultat:
"Det er ubestridt, at advokat K var beskikket forsvarer
for arrestanten T, da sagsøgeren af egen drift rettede
henvendelse til T i arresten. Det er endvidere ubestridt, at
sagsøgeren var bekendt med dette.
Beskikkelsen af advokat K som forsvarer for T ophørte først
ved rettens beslutning herom, jf. retsplejelovens § 736. T
har endvidere ikke uden rettens tilladelse været berettiget
til ud over den beskikkede forsvarer at lade sig
repræsentere af sagsøgeren som valgt forsvarer, jf.
retsplejelovens § 738.
Herefter findes sagsøgeren ved sin henvendelse til T som
anført i sagsøgtes kendelse at have handlet i strid med god
advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Der er
herved ikke frataget T hans frie valg af bestemt forsvarer
ud over det hensyn til en forsvarlig retspleje, der følger
af bestemmelserne i retsplejelovens §§ 736 og 738, og
sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens påstand.
Efter sagens udfald skal sagsøgeren til sagsøgte betale
omkostninger, der fastsættes efter sagens karakter og omfang
til dækning af udgifter til advokatbistand som neden for
bestemt.
Thi kendes for ret:
Advokatnævnets kendelse af 11. februar 2010 stadfæstes. ..."
Efter at Vestre Landsret den 29. juni 2011 i sagen
V.L. B-0893-09 har frifundet
en advokat for - alene på baggrund af en henvendelse fra
pårørende til en varetægtsfængslet - at kontakte en
varetægtsfængslet med henblik på at opnå ombeskikkelse, er
det yderst tvivlsomt, at denne byretsdom er nået til et
rigtigt resultat.
|