|
|
Ø.L.D. 29. juni 2011 i anke 6. afd. S-3533-10
(Ulla Langholz, Ole Græsbøll Olesen, Jeanette Jonstrup (kst.))
med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T (adv. Anders Boelskifte,
Frederiksberg, besk.).
Københavns Byrets dom 5. november 2010, SS 1-4524/2010.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er
modtaget den 26. februar 2010.
T er tiltalt for falsk forklaring efter
straffelovens § 158, stk. 1,
ved på datoer som nedenfor anført i Østre Landsret i
København som vidne under straffesagen mod H, der var
tiltalt for forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114,
stk. 1, nr. 1, jf. § 21, i strid med sandheden at have
forklaret,
den 5. februar 2008
1. at han ikke ved, om - og i givet fald hvornår - han har
talt med M om det, som han er dømt for,
2. at han ikke husker noget fra aftenen den 20. august 2005,
hvor han sammen med M, C og H i flere timer opholdt sig i en
lejlighed beliggende i - - - i X Strand,
3. at han ikke husker eller forstår indholdet af en
telefonsamtale, som han førte med C den 22. august 2005,
klokken 16.34.24,
4. at han ikke den 11. september 2005 har læst, eller med
nogen har drøftet, indholdet af DR's tekst tv side 139, og
at han ikke husker indholdet af en telefonsamtale, som han
samme dag klokken 14.09.28 førte med H,
5. at han ikke ved, hvad det er, M beder ham om under en
telefonsamtale, som de to førte den 23. september 2005
klokken 14.29.48,
6. at han ikke husker indholdet af en telefonsamtale, som
han den 24. september 2005 klokken 13.28.50 førte med M, at
han ikke ved, hvem gutterne er, og at han ikke husker, hvad
der var risikabelt,
7. at han ikke husker, hvem han den 25. september klokken
15.17.35 førte en telefonsamtale med, og at han ikke husker,
om han skulle ud at rejse,
8. at han ikke husker, om det var M, han den 26. september
2005 tidligt om morgenen skulle mødes med,
den 7. februar 2008
9. at han i relation til en telefonsamtale, som han den 2.
oktober 2005 klokken 21.34.40 førte med M, ikke ved, hvad
det var, han skulle sige til de andre brødre, at han ikke
ved, hvilke elever det var, M havde fundet, og at han ikke
ved, hvem L er,
10. at han i relation til en telefonsamtale, som han den 7.
oktober 2005 klokken 16.10.10 førte med M, ikke ved, hvad
der menes med »rigtig, rigtig gode varer«, og
11. at han ikke husker at have deltaget i en chat den 15.
oktober 2005 med M, C og H, at han ikke har ført denne chat,
og at han ikke kan forklare indholdet af chatten.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget
fængselsstraf. T har nedlagt påstand om frifindelse,
subsidiært om rettens mildeste dom.
Bevisførelsen, herunder forklaringer
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af T og vidnet kriminalassistent
K.
- - -
Personlige oplysninger
T har om sine personlige forhold henvist dels til Glostrup
Rets dom af 10. oktober 2008, dels henvist til den
forklaring, han har afgivet vedrørende varetægtsfængslingen
og afsoningen. >> 2893 >>
T er tidligere straffet
ved Højesterets dom af 3. oktober 2007, der stadfæstede
Østre Landsrets dom af 15. februar 2007, efter straffelovens
§ 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, med fængsel i 7 år. Løsladt
på prøve den 8. juni 2010 med prøvetid indtil den 8. juni
2013 og med en reststraf på 853 dage.
ved Østre Landsrets kendelse af 12. februar 2008 med en bøde
på 1.500 kr., forvandlingsstraf fængsel i 6 dage, for
overtrædelse af retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Domsmandsretten lægger til grund som bevist ved
dokumentationen fra retsbøgerne, at T såvel i forbindelse
med retsmødet i Østre Landsret den 5. februar 2008 som den
7. februar 2008 blev gjort bekendt med reglerne for at
afgive vidneforklaring, herunder strafansvaret for falsk
forklaring i retten.
Domsmandsretten lægger efter bevisførelsen videre til grund,
at de telefonsamtaler og sms'er, der er oplæst fra, også
foregår mellem de personer, som anklagemyndigheden har
oplyst, herunder at en del af telefonsamtalerne foregår
mellem T samt M (B) samt mellem T og H. Domsmandsretten har
ved denne bevisbedømmelse lagt vægt på, at det i andre
retssager - med de samme parter - er lagt til grund, at det
er de personer, der taler sammen, at det ikke ses bestridt
[i] disse sager, samt at de personer, der taler med T, i
flere tilfælde selv forklarer, at det er dem, der taler med
T.
Ad forhold 1. Den 5. februar 2008. T har nægtet sig skyldig.
Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med
afhøringen af T som vidne i retssagen, finder
domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse
fornødne sikkerhed er bevist af anklagemyndigheden, at
tiltalte har vidst - eller kan huske - hvad det var, han
blev bedt om. Domsmandsretten har ved denne bevisbedømmelse
også lagt vægt på, at således som tiltalen er formuleret,
står det uklart, om tiltalen drejer sig om det, som T selv
er dømt for, eller om tiltalen drejer sig om det, som M (B)
er dømt for.
Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt.
Ad forhold 2. Den 5. februar 2008. Tiltalte har nægtet sig
skyldig.
Domsmandsretten finder det godtgjort af anklagemyndigheden,
at der blev afholdt et møde den 20. august 2005 mellem 4
personer i T's brors lejlighed i X-by samt, at blandt andre
T og M (B) og H var til stede. Domsmandsretten har
vedrørende denne bevisbedømmelse lagt vægt på, at T's svar -
og spørgsmål - i retten alene vedrører ét møde - den 20.
august 2005 - foregået mellem de 4 personer, og at øvrige,
der har været med til mødet, husker mødet. Domsmandsretten
lægger videre til grund, at der alene har fundet dette ene
møde sted mellem de fire personer, der alle er taget til X
Strand. På denne baggrund finder domsmandsretten det med den
til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at T - i hvert
fald efter at have hørt samtaler afspillet samt modtaget
oplysninger om øvriges forklaringer - havde nogen erindring
om den aften, de fire mødtes.
Derfor er T skyldig i den rejste tiltale.
Ad forhold 3. Den 5. februar 2008
Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med
afhøringen af T som vidne i retssagen, finder
domsmandsretten dog ikke, at det med den til domfældelse
fornødne sikkerhed er bevist af anklagemyndigheden, at T
kunne huske eller forstå indholdet af samtalen.
Derfor frifindes T for dette anklagepunkt.
Ad forhold 4. Den 5. februar 2008
Domsmandsretten finder det alene med henvisning til den
foreliggende telefonsamtale mellem T og H af 11. september
2005 med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort,
at T i Østre Landsret den 5. februar 2008 i strid med
sandheden forklarede, at han først havde hørt om teksten på
tekst tv side 139 under den sag, hvor han afgav
vidneforklaring. Domsmandsretten har ved denne
bevisvurdering lagt vægt på, at selve samtalen med H blev
afspillet i forbindelse med afhøringen.
I dette omfang findes T herefter skyldig i den rejste
tiltale.
Domsmandsretten finder ikke, at det - når henses til, at
samtalen blev afspillet i forbindelse med afgivelse af
vidneforklaringen - kan lægges til grund, at T har fortrængt
samtalen og derved ikke havde forsæt til at afgive falsk
forklaring for retten.
Ad forhold 5. Den 5. februar 2008
Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med
afhøringen af T som vidne i retssagen, finder
domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse
fornødne sikkerhed er bevist af anklagemyndigheden, at
tiltalte har vidst - eller kan huske - hvad det var, han
blev bedt om.
Derfor frifindes T for dette anklagepunkt.
Ad forhold 6. Den 5. februar 2008
Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med
afhøringen af T som vidne i retssagen, finder
domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse
fornødne sikkerhed er bevist af anklagemyndigheden, at
tiltalte har kunnet huske samtalen eller har vidst - eller
kan huske - hvilke gutter, M (B) hentydede til, eller hvad T
selv mente med risikabelt.
Derfor frifindes T for dette anklagepunkt.
Ad forhold 7. Den 5. februar 2008
Domsmandsretten lægger til grund, at T taler med en bror,
blandt andet fordi der i samtalen anvendes ordet far af
broderen. Domsmandsretten finder endvidere, at
anklagemyndigheden med den til domfældelse fornødne
sikkerhed har bevist, at T - i hvert fald efter >> 2894 >>
afspilningen af samtalen - har vidst, at han talte med en
bror, samt har vidst, at der blev talt om en rejse.
Derfor er T skyldig i den rejste tiltale.
Ad forhold 8. Den 5. februar 2008
Domsmandsretten finder, at anklagemyndigheden har godtgjort,
at der natten mellem den 25. og 26. september 2005 har
foregået en sms-korrespondance vedrørende »Y«, der er brugt
som et kodenavn for en anden. Retten lægger videre til grund
som bevist dels ved det dokumenterede fra den af H afgivne
forklaring i hans egen sag sammenholdt med telefonsamtalen
af 26. september 2005 kl. 05.21, at det var M (B), der var i
bussen, samt at T tidligt om morgenen løb rundt for at finde
frem til den bus, hvor M sad, hvilket imidlertid ikke
lykkedes. Henset hertil finder domsmandsretten - i hvert
fald efter at være gjort bekendt med sms samt
telefonsamtalen - at anklagemyndigheden med den til
domfældelse fornødne sikkerhed har godtgjort, at T kunne
huske, at det var M (B), han skulle mødes med tidligt om
morgenen.
På denne baggrund findes T skyldig i den rejste tiltale.
Ad forhold 9. Den 7. februar 2008
Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med
afhøringen af T som vidne i retssagen, finder
domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse
fornødne sikkerhed er bevist af anklagemyndigheden, at
tiltalte har kunnet huske samtalen eller har vidst - eller
kan huske - hvad han skulle sige til de andre brødre, hvilke
elever, det var, M (B) havde fundet, eller hvem L er.
Derfor frifindes T for dette anklagepunkt.
Ad forhold 10. Den 7. februar 2008
Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med
afhøringen af T som vidne i retssagen, finder
domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse
fornødne sikkerhed er bevist af anklagemyndigheden, at T har
har vidst - eller kan huske - hvad det var, M (B) mente med,
at der var fundet rigtig rigtig gode varer.
Derfor frifindes T for dette anklagepunkt.
Ad forhold 11. Den 7. februar 2008
Domsmandsretten finder, at anklagemyndigheden med den til
domfældelse fornødne sikkerhed har bevist, at T faktisk
deltager i chatten den 15. oktober 200S under
chat-identiteten J. Domsmandsretten har ved denne
bevisbedømmelse lagt vægt på, at T i en telefonsamtale
bliver tituleret J, at H også forklarer, at det er T, der er
deltager i chatten og har accepteret at deltage, samt at det
i andre retssager - med de samme parter - er lagt til grund,
at det er de personer, der chatter sammen, og at det ikke
ses bestridt. På denne baggrund finder domsmandsretten det
bevist, at T - i hvert fald efter at være gjort bekendt med
chatten under retsmødet - har talt usandt, da han sagde, at
han ikke har ført chatten.
Derimod finder domsmandsretten ikke, at anklagemyndigheden
med den til domfældelse fornødne sikkerhed har bevist, at
tiltalte kunne forklare indholdet af chatten.
I dette omfang findes T herefter skyldig i den rejste
tiltale.
Domsmandsretten finder ikke, at Østre Landsrets kendelse af
12. februar 2008, hvor T blev idømt en bøde for vægring ved
at udtale sig, også omfatter sigtelse og tiltale for de -
efterfølgende - falske forklaringer. Domsmandsretten finder
herunder ikke, at vægringen - ikke at ville svare på
spørgsmål - i denne sag også omfatter de svar, der under
retssagen faktisk blev afgivet af T som vidne, herunder
heller ikke de svar, der gik ud på, at han ikke kunne huske
eller forklare om hændelser og indhold af telefonsamtaler.
Domsmandsretten har herved også lagt vægt på, at det af
retsbogen fra Østre Landsret blandt andet fremgår, at T som
vidne den 5. februar 2008 startede med at besvare spørgsmål
med, at han ikke ønskede at svare, hvorefter han på et lidt
senere tidspunkt (ca. side 11 i retsbogen) gik over til at
svare på spørgsmål, dog i vidt omfang med, at han ikke kunne
huske. Domsmandsretten finder således ikke, at
anklagemyndighedens anmodning om pålæggelse af bøden, eller
kendelsen vedrørende bøden som sådan, er en påtaleopgivelse
for afgivelse af falsk forklaring for retten i forbindelse
med de forklaringer, som T faktisk afgav. Domsmandsretten
finder ej heller, at det kan lægges til grund, at den
sagsbehandlende politimand på noget tidspunkt har givet
udtryk for over for T, at sigtelsen for falsk forklaring for
retten ikke ville blive fremmet.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 158, jf.
straffelovens § 89 med fængsel i 60 dage. Domsmandsretten
har ved strafudmålingen ikke fundet, at der i denne sag
foreligger ganske særlige forhold, der kan medføre, at det
efter retspraksis faste udgangspunkt for straffen for falsk
forklaring for retten bør fraviges, ej heller med idømmelse
af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Den
omstændighed, at der er gået ca. 2 år fra sigtelsens
fremsættelse til indgivelse af anklageskrift, findes ej
heller at kunne medføre en fravigelse.
- - -
Østre Landsrets dom.
Københavns Byrets dom af 5. november 2010 (- - -) er anket
af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter
anklageskriftet samt stadfæstelse, for så vidt angår den
idømte straf.
Der er til brug for landsrettens behandling af sagen af
Kriminalforsorgen afgivet en erklæring af 27. juni 2011.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af
socialrådgiver N, Kriminalforsorgen.
Den i byretten af vidnet K afgivne forklaring er
dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
T har supplerende forklaret blandt andet, at han blev
løsladt den 8. juni 2010 efter afsoning af ca. 5 år. Det vil
sige, at han afsonede 2/3 af den idømte straf. Han mener, at
sagen var en misforståelse, da han havde fået en bøde for
falsk forklaring i retten. Dette blev bekræftet af en
medarbejder på den institution, hvor han opholdt sig. Efter
løsladelsen fik han et job, men det mistede han, da han blev
dømt i byretten, så nu afventer han en endelig afgørelse af
sagen. Af samme grund er han ikke begyndt på en uddannelse i
forlængelse af de hf-enkeltfag, som han tog i fængslet.
N har forklaret blandt andet, at en psykiater ifølge et
journalnotat på et tidspunkt har anbefalet, at T kun
arbejder 15 timer om ugen. Hvis T får en betinget dom, kan
Kriminalforsorgen tilbyde tilsyn og herunder tilbyde hjælp
til at komme i gang med en uddannelse m.v. Han har ikke
indtryk af, at T ikke vil følge et tilsyn, som han hidtil
har gjort. Dette tilsyn fra prøveløsladelsen løber frem til
den 7. juni 2012.
Landsrettens begrundelse og resultat:
T blev ved Østre Landsrets dom af 15. februar 2007 mod sin
benægtelse idømt 7 års fængsel for overtrædelse af
straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, ved sammen med
blandt andre B og C, der var domfældt i Bosnien, at have
forsøgt at begå manddrab efter straffelovens § 237 af en
karakter, der kunne tilføje Danmark eller et andet land
skade. Dommen blev stadfæstet af Højesteret den 3. oktober
2007.
Det fremgår af retsbogen fra Østre Landsret af 10. januar
2007, at T under sagen nægtede at afgive forklaring,
hvorefter der skete dokumentation af T's forklaring i
grundlovsforhøret. Af retsbogen fra grundlovsforhøret den
27. oktober 2005 ved Retten i Brøndbyerne fremgår blandt
andet, at T da forklarede, at han ikke kendte B, kaldet M,
og at han - gjort bekendt med en række aflyttede
telefonsamtaler ført via - - - bemærkede, at det ikke var
ham, der havde ført samtalerne, men at han på et tidspunkt
havde haft en mobiltelefon med det pågældende nummer.
Sagen havde for Østre Landsret også omfattet blandt andre H,
over for hvem der var rejst en identisk tiltale, men Østre
Landsret besluttede ved kendelse, at ny hovedforhandling
skulle foregå, for så vidt angår blandt andre ham. Der blev
herefter på ny rejst en identisk tiltale mod H, og denne sag
blev behandlet i Østre Landsret blandt andet den 5. og 7.
februar 2008.
Tiltalen i nærværende sag angår udsagn, som T afgav
henholdsvis den 5. og 7. februar 2008 i den fornyede sag mod
H, men nu som vidne, idet dommen mod ham selv var blevet
endelig, og da sagen mod H som ovenfor anført, uanset begge
sager, der byggede på enslydende tiltaler for overtrædelse
af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, oprindelig
blev behandlet sammen som følge af Østre Landsrets kendelse
om, at ny hovedforhandling skulle foregå, var blevet adskilt
fra sagen mod T.
De pågældende udsagn fremkom, efter at T under den fornyede
hovedforhandling mod H som vidne blev afhørt om indholdet af
en række telefonsamtaler ført ved anvendelse af en telefon
med nummeret - - - mv. og i det væsentlige med tilknytning
til B (M) og C, herunder om sit forhold til disse.
Landsretten finder herefter, at T's besvarelse af de
pågældende spørgsmål reelt ville indebære, at han som vidne
skulle indrømme, hvad han - omend forgæves - benægtede under
sagen mod sig selv, og at han derved også psykologisk blev
sat i en vanskelig situation, jf. herved højesteretsdommer
Poul Høegs artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 1975B, side 103
f., med kommentar til Højesterets dom af 7. november 1974,
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1975, side 14. Derfor
finder landsretten ikke, at T som vidne har haft pligt til
at besvare de pågældende spørgsmål, jf. princippet i
retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1.
Landsretten frifinder derfor T for overtrædelse af
straffelovens § 158, stk. 1.
Thi kendes for ret:
T frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge
retter.
|