|
|
|
||
|
Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM Opdateret 25. juli 2009 Retsplejelovens § 336 c, stk. 3, indeholder bestemmelserne om såkaldt "rejseforbehold", som indebærer, at beskikkelse af advokater, der har kontor i fremmede retskredse, kan undlades, hvis advokaten ikke accepterer, at han eller hun ikke får rejseudgifter og rejsetid betalt af statskassen. Bestemmelsen lyder således: |
|||
| Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan retten betinge beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen om godtgørelse af rejseudgifter. | |||
|
Det beror på en konkret vurdering, om en advokat skal beskikkes med rejseforbehold. Har advokaten tidligere repræsenteret klienten, kan dette tale mod kravet om rejseforbehold. Det samme er tilfældet, hvis der er tale om en sag af større betydning for klienten. Endelig er der en praksis, der går ud på, at hvis beskikkelse af advokaten uden rejseforbehold ikke medfører væsentlige større udgifter for det offentlige, bør beskikkelsen ske uden rejseforbehold. I en kendelse fra Østre Landsret i sagen S-1083-01 af 30. marts 2001 blev et rejseforbehold underkendt med henvisning til den forholdsvis korte afstand, som den udenbys forsvarer skulle rejse for at kunne føre sagen. Forsvareren havde kæret byrettens beslutning om at tage rejseforbehold. Byretten (Retten i Helsinge) havde udtalt følgende: |
|||
|
"Dommeren bemærkede, at forbeholdet er i
overensstemmelse med rettens praksis, hvorefter der som
udgangspunkt tages forbehold, og dette kun frafaldes,
såfremt der er særlige grunde til, at tiltalte ønsker en
advokat uden for retskredsen beskikket. Således har retten
for nyligt under efterforskningen i en sag om
børnemishandling beskikket en københavnsk advokat for den
sigtede uden forbehold om godtgørelse for rejsetid og
transportudgifter, fordi dommeren var bekendt med, at den
pågældende advokat bistod sigtede under en sag om
tvangsfjernelse af barnet i Børne- og ungeudvalget. Rettens praksis er blandt andet begrundet i, at der, såfremt forbehold ikke tages, må formodes at komme et stort antal anmodninger om beskikkelse af nogle københavnske advokater, der på grund af medieomtale er blevet landskendte. Beskikkelsen af disse advokater vil ofte medføre udsættelse af domsforhandlingen og forlængelse af afgørelsestiden i straffesagerne, fordi disse advokater typisk er så optagne, at de ikke kan påtage sig domsforhandlingen indenfor rettens korte berammelsestid. I nærværende sag blev domsforhandlingen omberammet fra den 9. marts 2001 til den 30. marts 2001 på grund af forsvarerskifte til advokat X. Der afsagdes herefter sålydende KENDELSE: I nærværende sag er der ikke oplyst særlige grunde for, at forsvarerhvervet bør varetages af advokat X, hvorfor bestemmes: Rettens betingelse om frafald af krav mod statskassen om godtgørelse for rejsetid og transportudgifter fastholdes. .. " |
|||
|
Kendelsen blev af forsvareren kæret til landsretten. Landsretten udtalte blandt andet: |
|||
| "Efter sagens karakter sammenholdt med den relativt beskedne afstand fra København til Helsinge, findes det ikke at kunne kritiseres, at tiltalte har anmodet om, at advokat X beskikkes som forsvarer, hvorfor beskikkelsen ikke bør betinges af forbehold vedrørende rejsetid og transportudgifter." ................" | |||
|
Det kan oplyses, at advokat X havde kontor i Københavns centrum, og at der derfra er cirka 50 km. til Helsinge. Den rejsetid, som forsvareren skulle have betaling for, samt den kørselsgodtgørelse, som han skulle have, øgede således ikke rettens omkostninger i en grad, der kunne begrunde rejseforbeholdet. I nedennævnte kendelse blev byrettens rejseforbehold i en ægteskabssag ophævet, idet landsretten blandt andet lagde vægt på, at advokaten forud for sagen havde repræsenteret klienten. Kendelsen er afsagt den 12. august 2002 i kære 14. afd. nr. B-2315-02. Af byrettens retsbog af 12. juli 2002 fremgik blandt andet: |
|||
|
Af Kalundborg Rets retsbog af 12. juli 2002 fremgår: Der fremlagdes retsbog af 25. juni 2002, hvoraf fremgår, at advokat Annette Fabricius-Bjerre, København, blev beskikket for H med sædvanligt forbehold i medfør af retsplejelovens § 336 c, stk. 3. I skrivelse af 1. juli 2002 har advokaten udtalt følgende til retten: »I ovennævnte sag har jeg nu modtaget beskikkelse på vegne H med betingelse at at jeg frafalder krav mod statskassen for godtgørelse af rejseudgifter. Jeg vil ikke modtage beskikkelse på det grundlag. Jeg skal derfor bede om, at spørgsmålet prøves af Landsretten, hvis ikke Retten umiddelbart efter nedenstående argumentation accepterer min indsigelse. H er bosat i - - - i Sydsjælland. Hun har kontaktet mig, og hendes ægtefælle er efterfølgende flyttet til Kalundborg med adresse hos en samlever der. Forud for sagsanlægget var der af mig udarbejdet en aftale imellem parterne baseret på det, de selv havde aftalt. Under hensyn hertil er det fuldt forståeligt og rimeligt, at H fastholder, at hun ønsker, at jeg skal være advokat for hende, og jeg mener, at hun har krav på frit advokatvalg. Jeg mener ikke, at man i denne sag kan tvinge hende til at vælge en advokat fra Kalundborg, der ligger langt fra hendes bopæl, og som ikke i forvejen har haft med hendes sag at gøre. Jeg er bekendt med, at advokat Merethe Stagetorn i forbindelse med straffesager, hun behandler, har haft tilsvarende indsigelser, der er blevet taget til efterretning. Hendes begrundelse har i de pågældende sager været, at der var klienter, hun tidligere havde repræsenteret, og som derfor måtte have krav på, at hun som deres faste advokat deltog i retsmødet og varetog deres interesser. Hun har her fået tillagt ret til transportudgifter." Der afsagdes sålydende kendelse: Under hensyn til embedets faste praksis i forbindelse med beskikkelse af udenbys advokater i ægteskabssager, og da den af advokat Annette Fabricius-Bjerre anførte begrundelse isoleret ikke kan føre til andet resultat, jf. retsplejelovens § 336 c, stk. 3, I. bestemmes: Den advokat Annette Fabricius-Bjerre meddelte beskikkelse, der er betinget af advokatens hele eller delvise frafald af krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter af 25. juni 2002, opretholdes. ..." |
|||
|
Østre Landsret udtalte: |
|||
| Da der er tale om en ægteskabssag, hvor kærende, som har fri proces, er boende uden for retskredsen, og da kærendes advokat forud for sagen har repræsenteret kærende ved udarbejdelse af en aftale om børnebidrag, hustrubidrag og bodeling, hvorom der nu bl.a. er opstået tvist, finder landsretten, at beskikkelsen bør ske uden rejseforbehold, ....." | |||
|
En advokat fra Bornholm undgik rejseforbehold ved Retten i Nykøbing Falster, idet han tidligere havde repræsenteret klienten, da denne boede på Bornholm. Afgørelsen er truffet den 28. januar 2004 og har journalnummer S.S. 1025/03. Retten i Nykøbing Falster udtalte: |
|||
| "...Han [advokaten] har dels henvist til sagens alvorlige karakter og dels til det forhold, at tiltalte kun midlertidigt opholdt sig i retskredsen, og at advokaten i forvejen er bekendt med tiltalte, som løbende konsulterer ham vedrørende diverse forhold og har haft ham med i forbindelse med afhøringer i andre henseender hos det lokale politi. Endelig henviser han til, at det er betydeligt nemmere for tiltalte at drøfte sagen med en advokat fra sin hjemegn end at skulle drøfte sagen med en advokat fra Nykøbing F. ..." | |||
|
I sagen UfR. 2005.1592H fandt Højesteret, at tiltalte interesse i at få en bestemt advokat beskikket under hensyn til sagens art og til størrelsen af merudgiften tilsagde, at beskikkelsen skete uden rejseforbehold, Der var tale om en nævningesag, der behandledes i Odense. Forsvareren havde kontor i København. Østre Landsret havde bestemt, at beskikkelsen var betinget af rejseforbehold. Dette kærede forsvareren til Højesteret, som den 17. februar 2005 afsagde kendelse om dette. Kendelsen har sagsnummer 544/2004. Af retsbogen fra Højesteret fremgår blandt andet, at der til brug for sagens behandling blev foretaget en grundigere gennemgang af forarbejderne til bestemmelsen om rejseforbehold. Af retsbogen fremgår blandt andet følgende: |
|||
|
"....Advokat Kim Bagge har anført, at
anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T ved nævningeting for
blandt andet drabsforsøg. Sagen har således en yderst alvorlig
karakter, idet tiltalte kan risikere en betydelig frihedsstraf. Det
er i sådanne sager af afgørende betydning for den tiltaltes
oplevelse af, at han får en fair retssag, at han selv kan vælge sin
forsvarer, herunder særligt en forsvarer, som ikke kommer fra hans
lokale område. En beskikkelse, der betinges af rejseforbehold,
begrænser den tiltaltes valgfrihed, og rejseforbehold bør derfor
ikke kræves i disse sager. Landsrettens beslutning er desuden i strid med gældende praksis, jf. Vestre Landsrets kendelse i UfR 2003 side 1090. Sagen omhandlede en sigtelse for manddrab, og byretten beskikkede advokat B som forsvarer på vilkår som for indenbys mødende. Landsretten ophævede rejseforbeholdet med følgende begrundelse: »Navnlig under hensyn til, at sigtelsen vedrører en alvorlig forbrydelse, finder landsretten, at beskikkelsen af advokat . . . burde være sket uden forbehold i medfør af bestemmelsen i retsplejelovens § 741, jf. § 336 c, stk. 3.« Der henvises ligeledes til Vestre Landsrets kendelse i TfK 2003 side 689/1, der omhandlede en sigtelse for forsøg på manddrab, og hvor sigtede anmodede om beskikkelse af en udenbys advokat. Byretten beskikkede advokaten, men med rejseforbehold. Forbeholdet blev ophævet af landsretten med samme begrundelse som i den ovenfor nævnte afgørelse. Anklagemyndigheden har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt der i en straffesag skal tages forbehold vedrørende godtgørelse til rejseomkostninger, afgøres efter et skøn i hvert enkelt tilfælde, jf. Højesterets kendelser af 29. september 1988 (UfR 1988 side 941), af 18. maj 1998 i sag nr. 157/1998, af 20. april 2001 i sag nr. 586/2000, af 19. september 2001 i sag nr. 48/2001 og af 8. januar 2004 i sag nr. 390/2003. >> 1593 >> I den foreliggende sag er der næppe hensyn, der taler for, at netop advokat Kim Bagge beskikkes for tiltalte, og at det offentlige skal afholde merudgifterne ved, at tiltalte har begæret en advokat med kontor på Frederiksberg beskikket under en sag, der skal behandles i Østre Landsret i Odense. Advokat Kim Bagge har således ikke forudgående kendskab til sagen, og der foreligger ikke oplysninger om, at han tidligere har repræsenteret tiltalte i andre sammenhænge eller i øvrigt har nærmere kendskab til tiltalte. Der foreligger således ikke forhold, der kan sidestilles med situationen i Højesterets kendelse af 20. april 2001, som er den eneste af de nævnte, der ophæver et rejseforbehold. På den baggrund er der ikke grundlag for at tilsidesætte Østre Landsrets skøn i den foreliggende sag. Retsgrundlaget Bestemmelsen i retsplejelovens § 336 c, stk. 3, kom ind i retsplejeloven ved lov nr. 253 af 4. juni 1969. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A s. 2906, hedder det bl.a.: »Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor rejseudgifterne vil blive større end sædvanligt, fordi parten ønsker en bestemt advokat beskikket. Man har her fundet det rimeligt at overlade til retten efter et skøn i hvert enkelt tilfælde at stille som betingelse, at merudgifterne som følge af, at den pågældende advokat ønskes beskikket, ikke skal betales af statskassen. Bestemmelsen er en videreførelse af reglen i lovudkastets § 335, stk. 4, 2. pkt.« I betænkning nr. 404/1966 om ændring af reglerne om fri proces og organisationen af den vederlagsfrie retshjælp, som lå til grund for lovforslaget, blev som ny § 335, stk. 4, foreslået en bestemmelse med følgende indhold: »Efter partens begæring kan en advokat, der ikke er antaget af justitsministeren, beskikkes, for så vidt det findes forsvarligt, og han er mødeberettiget for retten og villig til at lade sig beskikke. Beskikkelsen kan betinges af, at parten erklærer sig villig til selv at afholde eventuelle merudgifter til rejser, og at advokaten frafalder krav mod det offentlige om godtgørelse herfor.« I betænkningen hedder det på side 46 vedrørende den foreslåede bestemmelse bl.a.: »Udvalget finder det både enklere og rigtigere i bestemmelsen at præcisere,p« p« ¡ °« Ø« « W: « ation. En tilsvarende regel bør gælde for beskikkelse af en udenbys advokat. Afgørende for, om der skal ydes en advokat dækning for rejseudgifter for retshandlinger ved en anden ret end den, hvor hovedsagen er anlagt, og for, om en udenbys boende advokat bør beskikkes, bør i alle tilfælde være, om der er en rimelig begrundet interesse i, at den pågældende advokat giver møde uden for sit hjemsted. Der bør herved tages hensyn til sagens art og størrelsen af rejseomkostningerne. Det er efter udvalgets opfattelse ikke muligt at opstille faste normer for, hvornår advokaten bør have disse udgifter dækket af det offentlige. Dette spørgsmål bør afgøres af retten i hvert enkelt tilfælde . . .« Vestre Landsrets præsident udsendte den 7. juli 2000 et brev til samtlige byretter i Vestre Landsrets kreds, hvori det bl.a. hedder: »Til orientering kan jeg oplyse, at landsrettens dommere på plenarmøde i juni drøftede spørgsmålet om rejseforbehold i forbindelse med advokatbeskikkelser i civile sager og straffesager. Drøftelsen skete på baggrund af nogle drøftelser, som landsretten havde haft i det kontaktudvalg, der er nedsat mellem jyske advokater og landsretten. Resultatet af drøftelsen på plenarmødet var, at der var tilslutning til, at man i landsretten ophører med generelt at tage rejseforbehold over for udenbys advokater i forbindelse med beskikkelse i civile sager og straffesager. Samtidig var der almindelig enighed om, at man for så vidt angår kæremål om rejseforbehold taget af byretterne bør vise større imødekommenhed ved bedømmelsen af begrundelser for valg af udenbys advokat.« Østre Landsrets præsident afgav den 22. juni 2001 følgende udtalelse til Landsforeningen af Beskikkede Advokater: »For så vidt angår . . . praksis vedrørende rejseforbehold, er det landsrettens opfattelse, at der er tale om konkrete afgørelser, som tager i betragtning 1) sagens størrelse og 2) betydning for tiltalte samt 3) forsvarerens eventuelle hidtidige beskæftigelse med sagen på den ene side, og 4) den geografiske afstand på den anden side, og at landsretten vil være åben over for argumenter fra forsvarerne, også efter et i beskikkelsen taget forbehold. . . .« Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 336 c, stk. 3, kan retten efter et skøn i hvert enkelt tilfælde stille som betingelse, at merudgifter som følge af, at en bestemt advokat ønskes beskikket, ikke skal betales af statskassen. Ved afgørelsen af spørgsmålet er det ifølge forarbejderne til § 336 c, stk. 3, afgørende, om der er en rimeligt begrundet interesse i, at den pågældende advokat giver møde uden for sit hjemsted. Der bør herved tages hensyn til sagens art og størrelsen af merudgifterne i forbindelse hermed. Den foreliggende sag omfatter en tiltale for forsøg på manddrab. Rejseudgifter for advokat Kim Bagge ved sagens gennemførelse vil være relativt beskedne sammenholdt med udgiften til forsvarer i øvrigt. På denne baggrund finder Højesteret, at der i denne sag ikke er grundlag for at betinge beskikkelsen af advokat Kim Bagge som sket, hvorfor vilkåret om, at advokat Kim Bagge skal frafalde krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter, ophæves.
Thi bestemmes: |
|||
|
I ØLK af 23. juni 2009 tog Østre Landsret stilling til et rejseforbehold taget af Københavns Byret i en arrestantsag. Sagen er ved Østre Landsret behandlet i 18. afdeling under journalnummer S-1648-09. Forsvareren, der havde kontor i Århus, klagede over, at der var givet rejseforbehold i den omhandlede sag. Hun henviste blandt andet til, at hun tidligere havde repræsenteret klienten. Østre Landsret gav forsvareren medhold i, at der ikke skulle
gives rejseforbehold. |
|||
| "... Idet der ikke er overensstemmelse mellem ordlyden af beskikkelsen af 12. marts 2009 og retsbogen af 25. marts 2009, hvor advokat YY mødte første gang, og idet der må henses til den kriminalitet, XX er tiltalt for, og til, at advokaten tidligere har været forsvarer for XX, findes der ikke at være grundlag for, at beskikkelsen sker med forbehold for godtgørelse af rejseomkostninger. .." | |||
|
Det fremgår af kendelsen, at den pågældende var "sigtet for afpresning efter straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1. ...". Der var i sagen en flerhed af omstændigheder, der talte for, at rejseforbeholdet blev ophævet. Klienten havde bedt om advokatens bistand, da klienten erfarede, at han var efterlyst af politiet. Advokaten havde derpå bedt om beskikkelse og modtaget forsvarergenparter uden oplysning om, at der var givet rejseforbehold. Efter pågribelsen af den pågældende mødte forsvareren frem til grundlovsforhøret, hvor hun blev beskikket som forsvarer med rejseforbehold. Det offentlige betaling af forsvarerens rejseudgifter i sager med rejseforbehold Selv om retten måtte have truffet bestemmelse om rejseforbehold, kan udenbys advokater i visse situationer forlange deres rejseudgifter dækket. Nedenstående sag er et godt eksempel på, at et rejseforbehold ikke udelukker, at en advokat kan få temmelig omfattende udgifter til rejse (og rejsetid) betalt af det offentlige. Klienten var varetægtsfængslet i Esbjerg, og hovedforhandlingen skulle foregå ved Retten i Varde. Advokaten, som havde kontor i Esbjerg, havde foretaget to arrestbesøg i Esbjerg og et i Vejle, hvor klienten også havde siddet. Derudover havde han deltaget i retsmøderne i Varde. Han forlangte nu sine rejseudgifter dækket, hvilket Retten i Varde nægtede. Landsretten sagde, at han skulle stilles som en advokat fra Varde. Han skulle derfor have udgiften betalt til arrestbesøgene i Esbjerg og Vejle. Han måtte blot ikke samlet opnå et større salær end en advokat fra Varde. Sagen er gengivet i TfK 2002.673. Der er tale om en kendelse afsagt den 1. oktober 2001 af Vestre Landsret i sagen 7. afd. S-2040-01. Af landsrettens retsbog fremgår blandt andet: |
|||
|
"... Kærende er ifølge skrivelse af 8. november 2000
fra Retten i Varde på begæring fra T beskikket som forsvarer for
denne på betingelse af, at krav mod statskassen på godtgørelse for
rejsetid og transportudgifter frafaldes, jf. retsplejelovens § 741,
stk. 1, jf. § 336 c, stk. 3. Kærende kan således ikke få dækket de merudgifter, der er forbundet med, at hans kontor er beliggende uden for Varde retskreds. Han vil derimod kunne få dækket udgifter, der ikke overstiger, hvad en forsvarer med kontor i Varde retskreds ville få godtgjort. Idet oplysningerne om retsmøder og arrestbesøg lægges til grund, bør kærende tillægges følgende salær, jf. landsretspræsidenternes skrivelse af 15. november 1999 om vejledende takster for salærer til forsvarer i straffesager: |
|||
|
3 arrestbesøg af sædvanlig varighed á 900 kr:
Retsmøde den 8. februar 2001, 10 min.: Retsmøde den 9. februar 2001, 1 time: Domsforhandling den 10. april 2001, 1 time 20 min.: Afsluttende domsforhandling den 7. august 2001, under 2 timer: I alt: |
2.700 kr. 850 kr. 1.100 kr. 2.200 kr. 2.200 kr. 9.050 kr. |
||
|
En advokat med kontor i Varde retskreds ville herefter være berettiget til at få godtgjort rejsetid for 2 arrestbesøg i Esbjerg og 1 arrestbesøg i Vejle med ialt 4 timer og 40 min. Da kærende i hvert fald har haft mindst et tilsvarende tidsforbrug, skal salæret til kærende forhøjes til i alt 11.100 kr. + moms. Kærendes udgifter til befordring bør endvidere forhøjes til 640,32 kr. + moms. ..." |
|||
|
Efter praksis får advokater ikke rejseudgifterne dækket af det offentlige for rejser inden for egen retskreds. Dette gav anledning til klager i forbindelse med domstolsreformen den 1. januar 2007, hvor retskredsene geografisk blev meget større end tidligere med den virkning, at nogle advokater fik væsentligt forøget rejsetid og rejseudgifter ved fremmøde på det nye hovedtingsted. Justitsministeriet har nu taget stilling til dette spørgsmål. Udgangspunktet er, at advokater, der har en rejse, der er længere end 30 km. hver vej, ikke skal have "rejseforbehold". Se afgørelsen. Af UfR 2003.1737 H følger, at udgifter til hotelovernatninger og fortæring også skal afholdes af det offentlige, hvis en forsvarer har afholdt rimelige udgifter til sådanne formål. I samme sag fandt Højesteret også, at advokatens udgifter til parkeringsafgifter også skulle dækkes af det offentlige. I UfR. 2003.2465 havde en advokat fra Odense foretaget 16 fængselsbesøg, hvor der ved hvert fængselsbesøg var en transporttid på 5 timer, og hvor der også forlangtes kørselsgodtgørelse og broafgift. Hvert besøg havde varet 1-2 timer. Der var ikke rejseforbehold. Sagen havde varet 5 måneder. Landsretten fandt, at det omhandlede "tidsforbrug til transport og omkostningerne hertil meget hurtigt kommer til at stå i misforhold til det salær, et fængselsbesøg medfører". Landsretten nedsatte derfor beløbet med det halve. I U.2009.1423H ophæver Højesteret et rejseforbehold, som Retten i Næstved oprindeligt havde taget overfor en forsvarer, der repræsenterede en person, der var tiltalt for et par tyverier, hæleri og to tilfælde af vold efter straffelovens § 245, stk. 1. Den tiltalte havde under sagen været varetægtsfængslet. Den tiltalte endte med at blive idømt fængsel i et år. Der var tale om en fællesstraf, idet den pågældende var tidligere straffet. Den tiltalte havde tidligere været repræsenteret af den omhandlede forsvarer. Af retsbogen af 19. juni 2008 fra Retten i Næstved fremgår blandt andet: |
|||
| »Retten fandt, at der ikke var grundlag for at ophæve rejseforbeholdet, hverken under hensyn til sagens karakter, advokatens tidligere opgaver som forsvarer for sigtede eller de omkostningsmæssige konsekvenser af rejseforbeholdet. Retten bemærkede, at rejsetid og transportudgifter i forbindelse med arrestbesøg ikke er omfattet af rejseforbeholdet og derfor efter de sædvanlige retningslinier vil blive dækket af det vederlag, der skal betales af statskassen, jf. retsplejelovens § 741, stk. 1.« | |||
| Højesterets begrundelse og resultat lyder således: | |||
|
Højesterets begrundelse og resultat Ved afgørelsen i straffesager efter retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 334, stk. 3, af, om der i tilfælde af tiltaltes anmodning om beskikkelse af en bestemt advokat bør stilles betingelse om, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter (rejseforbehold), er det efter forarbejderne afgørende, om der under hensyntagen til sagens art og størrelsen af merudgifterne er en rimeligt begrundet interesse i beskikkelsen af den pågældende advokat, jf. Højesterets kendelse gengivet i U 2005.1592 H. Den aktuelle sag angik efter tiltalen tre tilfælde af indbrudstyveri og et forsøg herpå, to tilfælde af vold efter straffelovens § 245, stk. 1, et tilfælde af hæleri og to tilfælde af overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Sagen resulterede efter delvis frifindelse i en fællesstraf af fængsel i et år, der omfattede en betinget straf på fængsel i to måneder. Tiltaltes valg af forsvarer var begrundet i et kendskab fra flere tidligere lignende straffesager. På grundlag af rejseforbeholdet, der ikke omfattede fængselsbesøg i Køge, blev salær eksklusive moms samt kørselsgodtgørelse fastsat til 26.500 kr. henholdsvis 684 kr. Merudgiften, der ville have omfattet kørsel fra København til to retsmøder i henholdsvis Næstved og Slagelse, ville være relativt beskeden sammenholdt med den nævnte udgift til forsvarer i øvrigt. På denne baggrund finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at betinge beskikkelse som sket og ophæver derfor vilkåret om frafald af krav mod statskassen for godtgørelse af rejseudgifter. |
|||