|
|
|
||
|
Af advokat Claus Bonnez, formand for
Landsforeningen KRIM 16. januar 2008 Det er KRIMs indtryk, at borgerne ikke er særligt godt beskyttet, hvis de udsættes for falske anklager fra politiet om vold eller trusler mod politifolk. I mange af de sager, som KRIM får kendskab til, oplyser borgeren, at han eller hun under en episode, hvor politiet er til stede, er blevet slået på eller mishandlet af politiet. Det er KRIMs indtryk, at det oftest er borgeren, der har mærkerne efter slag eller andre skader på kroppen. Alligevel lægger domstolene - efter KRIMs opfattelse ofte ukritisk - politifolkenes forklaringer til grund, således at det er borgeren, der bliver straffet for vold mod politifolkene, og ikke omvendt. At der sker justitsmord i mange af disse sager, hersker der lille tvivl om hos KRIM. En konkret sag, der blev behandlet i Retten på Frederiksberg den 25. juni 2007, ligner efter KRIMs opfattelse mange af de sager, der verserer ved domstolene om borgeres påståede vold mod politiet. Borgeren var udlænding, hvilket ikke er usædvanligt. Vidner, der muligvis kunne tale til gunst for den tiltalte (en buschauffør og et stort antal buspassagerer blev ikke ført. Det var således kun politifolk blev ført som vidner. Sagen var forskellig fra mange andre sager i den forstand, at en repræsentant fra den amerikanske Ambassade var til stede og overværede hele sagen. Dette skyldtes, at borgeren var amerikansk statsborger, og at det er fast praksis, at ambassaden ønsker at sikre, at dens landsmænd får en fair retssag, når de er tiltalt i straffesager i udlandet - herunder Danmark. Repræsentanten fra den amerikanske ambassade fandt ikke, at der var tale om en fair retssag. Han følte, at borgeren, den tiltalte, ikke fik lov til at udtale sig, idet han blev afbrudt af dommeren, hvilket forsvareren (og anklageren) også gjorde. Han følte tillige, at dommeren var grov og hånlig mod tiltalte. Ambassaden klagede derpå ved brev af 25. juli 2007 til præsidenten for Retten på Frederiksberg over den måde, som sagen var forløbet på. Brevet fra ambassaden kan læses her. Det fremgår også af sagen, at den omhandlede dommer benægtede at have opført sig som beskrevet, og at præsidenten for Retten på Frederiksberg afviste at rejse kritik af nogen art. Dommerens version kan læses her. Endelig fremgår det af sagen, at præsidenten tilsyneladende afgjorde denne uden først at partshøre de personer, der havde været til stede. En advokat, der havde været forsvarer for tiltalte, og som havde været til stede under hele forløbet, meddelte efterfølgende, at hun var enig i den udlægning af forløbet, som ambassadens repræsentant havde fremlagt. Læs uddrag af brevet fra advokaten her. Sagen er også et udmærket et eksempel på den myndighedskultur, der efter KRIMs opfattelse hersker især hos politiet, fængselsmyndighederne og domstolene, og som til tider har været omtalt som en egentlig "0-fejls-kultur". Det kunne utvivlsomt øge tilliden til myndighederne, hvis de i højere grad erkendte, at der også forekommer fejl hos dem, og at der måske kan være grund til at forandre nogle af de fremgangsmåder, der følges. Dette må ikke mindst gælde for domstolene, som har gjort det til et levebrød at udmåle straf for andres (oftest de mindst privilegerede borgeres) større eller mindre fejltrin. |
|||
|
|
|||