Grænserne for hvornår der skal ske fakultativ
forsvarerbeskikkelse efter retsplejelovens § 732

  

I nogle tilfælde, for eksempel når en sigtet skal fremstilles i grundlovsforhør, skal der ske beskikkelse af en forsvarer.

Reglerne om obligatorisk advokatbeskikkelse følger af retsplejelovens § 731.

Retsplejelovens § 732 vedrører såkaldt fakultativ forsvarerbeskikkelse. Bestemmelsen lyder således:
  "..§ 732. I andre tilfælde end de i § 731 nævnte kan der, såvel før som efter at tiltale er rejst, beskikkes sigtede offentlig forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.
Stk. 2. Begæring om beskikkelse af en offentlig forsvarer kan fremsættes såvel af sigtede som af politiet. Justitsministeren fastsætter regler om vejledning af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket. Det skal af politirapporten fremgå, at den sigtede har modtaget behørig vejledning. Politiet drager omsorg for, at spørgsmålet indbringes for retten.
Stk. 3. Beslutninger, hvorefter forsvarer skal beskikkes, kan ikke påklages for højere ret. Imod
beslutninger, hvorved beskikkelse af forsvarer nægtes, kan kære til højere ret finde sted. ...."

Fra praksis kan nævnes et par afgørelser. Vestre Landsret har i en kendelse af 15. januar 1985 i sagen 6-S.1611/1984 beskikket en forsvarer til tiltalte, selv om der var tale om en mindre bødesag, hvor pågældende havde nægtet at betale en bøde på 500 kr. for overtrædelse af færdselsloven. Der blev i sagen afhørt 3 vidner. Landsretten udtalte, at der ved afgørelsen ikke bør "anlægges noget snævert skøn". 

I TfK 2005.621/1 VLK havde politiet under afhøring af en mistænkt med dennes samtykke kigget i hendes værelse og badeværelse for at se, om der befandt sig fladjern af en bestemt type, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Den mistænkte forlangte ransagningen domstolsprøvet. Anklagemyndigheden gjorde blandt andet gældende, at det, der var foretaget hos den pågældende, ikke kan opfattes som en ransagning. Byretten lagde vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at politiet havde foretaget en undersøgelse omkring hæleri af fladjern, at det måtte antages, at den pågældende var mistænkt for at have købt et fladjern, og "at hun i en civil patruljebil var blevet kørt til sin bopæl med henblik på, at hun kunne blive afhørt i overværelse af sine forældre, således som det er anført i anmeldelsesrapporten side 6. Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at D selv foreviste sit værelse og badeværelse, og at der ikke sås fladjern af mærket H. H. Simonsen. Der er således foretaget en undersøgelse af D's bopæl, der kræver iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kap. 73. Der er ikke blevet givet skriftlig tilladelse til ransagningen. Det fremgår ikke af politirapporten, at man besluttede at foretage ransagningen uden at afvente en retskendelse, fordi undersøgelsens øjemed ellers ville forspildes. Politiet gav da heller ikke en vejledning om, at sagen kunne begæres forelagt for retten til afgørelse. Betingelserne for at foretage en ransagning uden retskendelse har således ikke været til stede .." Byrettens kendelse om ikke at beskikke den pågældende en forsvarer blev kæret til landsretten, som bestemte, at der skulle ske beskikkelse af forsvarer. Landsretten udtalte blandt andet: "Det er således ved byrettens kendelse om ransagningen lagt til grund, at D som mistænkt har været udsat for et straffeprocessuelt indgreb i form af ransagning. Hun må derfor betragtes som sigtet og, under de nævnte omstændigheder var der grundlag for at beskikke hende en forsvarer, jf. retsplejelovens § 732, stk. 1."

I sagen UfR.1997.1121 ØLK havde byretten nægtet at beskikke en forsvarer i en sag om overtrædelse af færdselsloven. Østre Landsret valgte imidlertid at beskikke en forsvarer til den pågældende, der ifølge sin forsvarer var "diagnosticeret som dement, var alkoholiker og socialt svagt funderet". Landsretten lagde også vægt på, at det var af stor betydning, at straffesagen "fandt den rigtige afgørelse", da skyldbedømmelsen ville få afgørende betydning for erstatningsspørgsmålet.

I TfK 2008.714/1 VLK, hvor der var nedlagt påstand om bødestraf i en færdselssag, fandt landsretten, at der burde beskikkes tiltalte en forsvarer. Landsretten udtalte blandt andet: "Efter det, der er oplyst om tiltaltes helbredsforhold efter ulykken, og da skyldbedømmelsen vil kunne få afgørende betydning for erstatningsspørgsmålet, finder landsretten det efter en samlet vurdering ønskeligt, at der beskikkes forsvarer for tiltalte .."

Af "Betænkning nr. 830 om beskikkelse af forsvarer under efterforskningen", side 18, fremgår blandt andet følgende:
  "...Vedrørende de øvrige sager, hvor der ikke sker fremstilling i grundlovsforhør, har udvalget overvejet, under hvilke omstændigheder beskikkelse skal eller kan finde sted, og hvorledes disse omstændigheder kan beskrives i loven.

De beskikkelsesgrunde, som efter udvalgets opfattelse kunne komme på tale i en særlig bestemmelse om forsvarerbeskikkelse under efterforskningen, falder i tre hovedgrupper. For det første sagens særlige komplikationer, det være sig dens faktiske beskaffenhed (f. eks. ved visse former for bedrageri, underslæb, skyldnersvig, mandatsvig m.v. samt skattesager og toldsager - de såkaldte "regnskabssager"), eller sagens retlige karakter (f. eks. subsumptionstvivl ved spørgsmål om drab over for vold med døden til følge, eller tvivl om strafbarhed ved visse former for økonomisk kriminalitet og overtrædelse af miljø-lovgivningen). For det andet kan beskikkelsesgrunden knytte sig til sigtedes person, især i form af alder eller psykisk handicap. Endelig kan beskikkelsen i sjældnere tilfælde være indiceret, fordi et særligt modsætningsforhold er opstået mellem den sigtede og politiet.

Derimod er der næppe grund til at anvende kriterier som den påsigtede kriminalitets grovhed eller den forventede sanktions indgribende karakter ved afgrænsningen af de mulige beskikkelsesgrunde. Hvor beskikkelse i disse sagstyper måtte være påkrævet under efterforskningen, vil det normalt dreje sig om arrestantsager, således at beskikkelsen allerede af denne grund vil ske i løbet af det første døgn efter anholdelsen.  .."

Bemærk, at et "særligt modsætningsforhold" mellem politiet og sigtede kan begrunde forsvarerbeskikkelse. Det modsætningsforhold, der vel altid opstår mellem politiet og en person, fordi politiet sigter en person for noget strafbart, er ikke tilstrækkeligt til, at advokatbeskikkelse alene af denne grund bør ske. Se for eksempel "Straffeprocessen" Thomson 2005, side 265, af Eva Smith m. fl. Her udtales, at dette modsætningsforhold skal gå "ud over det naturlige, der i almindelighed følger af politiets efterforskning."

Det særlige modsætningsforhold kan for eksempel tænkes at opstå i en sag, hvor en borger er tiltalt for eksempel for fornærmelig tiltale mod politifolk, og hvor borgeren har indgivet klage over de samme politifolk. Det kan også tænkes at være til stede, hvor en person hævder, at politiets rejsning af straffesagen er begrundet i usaglige forhold, og hvor politifolkene og den tiltalte måske kender hinanden fra tidligere. Det må formentlig være særligt nærliggende at beskikke advokat i tilfælde, hvor der tidligere har verseret klagesager eller sager, hvor den sigtede/tiltalte har været sigtet eller straffet for vold eller fornærmelser mod politifolk. Dette må naturligvis bero på en konkret vurdering.

Af ovennævnte Betænkning nr. 830, side 20, fremgår videre blandt andet følgende:
  En øget anvendelse af § 732 søges fremmet ved mindre ændringer i selve lovteksten. Udvalget foreslår tre ændringer, der i det væsentlige skal bidrage til at klargøre og uddybe bestemmelsen, som i sig selv er så bredt formuleret, at væsentlige realudvidelser ikke kommer på tale.

For det første bør opregningen af de momenter, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af beskikkelsesspørgsmålet, udvides, således at ikke blot "sagens beskaffenhed" men også "sigtedes person" og "omstændighederne i øvrigt" udtrykkeligt anføres.

For det andet modificeres betingelsen om, at retten skal anse beskikkelse for "fornødent", til at dette blot skal findes "ønskeligt".

Endelig foreslås det (i udkastets stk. 2), at det udtrykkeligt anføres, at begæring om beskikkelse kan fremsættes såvel af sigtede som af politiet. ..."

I UfR. 1996.1522.ØLK forlangte en person, der var blevet frifundet under en straffesag, erstatning for udgiften til sin privat antagede forsvarer. Han havde ikke under straffesagen i medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 2, rejst krav om at få dækket forsvarerudgiften af det offentlige. Landsretten fandt, at han ikke under en erstatningssag efter retsplejelovens § 1018 a kunne rejse et sådant krav. Han fik derfor ikke medhold i kravet.

Af Betænkning nr. 830, side 23, fremgår, at forsvarer også kan beskikkes ved genoptagelse af straffesager. Det hedder blandt andet:
  ".... Det bemærkes i øvrigt, at genoptagelsesbegæringer ofte udarbejdes af den advokat, der har været beskikket som forsvarer i den oprindelige straffesag. Undertiden honoreres dette arbejde gennem tilskud fra private fondsmidler.

Formelt vil en hyppigere forsvarerbeskikkelse i genoptagelsessager være hjemlet ved § 732. Udvalget finder ikke tilstrækkelig anledning til at søge beskikkelsesgrundene i disse særlige situationer nærmere specificeret. Man er endvidere bekendt med, at klageretten vil overveje at anlægge en noget lempeligere beskikkelsespraksis end den hidtidige. Klageretten lægger herved vægt på, at spørgsmålet om beskikkelse afgøres efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde; sagerne er så vidt forskellige og fremkommer på et så varierende grundlag, at beskikkelse ikke med rimelighed kan automatiseres. Blandt de momenter, der vil indgå i skønnet, hvorvidt beskikkelse findes ønskelig, nævnes dog sagens faktiske komplikation eller den pådømte kriminalitets betydelige grovhed, i begge tilfælde kombineret med, at klageretten i øvrigt finder en nærmere prøvelse indiceret. Det skal ikke være nogen betingelse, at der fremsættes begæring fra den genoptagelsessøgendes side om at få forsvarer beskikket, men det vil sikkert i praksis være det hyppigste, at sådan begæring foreligger i de tilfælde, hvor forsvarerbeskikkelse før beslutning om retsmøde med føje kan komme på tale. ..."