Bestemmelser i De Europæiske
Fængselsregler om afsoningsplaner, information til de indsatte mv.

 


Se De Europæiske Fængselsregler (alle regler)

Mere om De Europæiske Fængselsregler



Iværksættelse af opholdsvilkårene for dømte indsatte

103.1 Opholdsvilkårene for dømte indsatte skal være gældende fra det tidspunkt, en person indsættes i fængsel med status som dømt, medmindre de allerede har været gældende inden da.

103.2 Snarest muligt efter indsættelsen skal der udarbejdes rapporter vedrørende de dømte om deres personlige forhold, forslag til afsoningsplaner for hver enkelt og en strategi for forberedelsen af deres løsladelse.

103.3 Dømte indsatte skal opmuntres til at være med til at udarbejde deres individuelle afsoningsplaner.

103.4 Så vidt det er muligt, skal sådanne planer omfatte:
a.
arbejde,
b.
uddannelse,
c.
andre aktiviteter, og
d.
forberedelse af løsladelse.

103.5 Socialt arbejde og lægelig og psykologisk omsorg kan også være omfattet af opholdsvilkårene for dømte indsatte.

103.7 Indsatte, der giver deres samtykke, kan deltage i et program om genopretning og tilbagebetaling for deres forbrydelser.

103.8 Der skal være særligt fokus på at sørge for passende afsoningsplaner og opholdsvilkår for livstidsdømte og andre langtidsfanger.

Information

30.1 Alle indsatte skal ved indsættelsen, og så ofte som det er nødvendigt efterfølgende, informeres skriftligt og mundtligt på et sprog, de forstår, om fængslets disciplinære regler og om deres rettigheder og pligter i fængslet.

30.2 De indsatte skal have ret til at have en skriftlig udgave af den modtagne information i deres besiddelse.

30.3 De indsatte skal informeres om alle retslige skridt, som angår dem, og hvis de bliver dømt, om afsoningstiden og mulighederne for tidlig løsladelse.