Bestemmelser i De Europæiske
Fængselsregler om indsattes fritid

 


Se De Europæiske Fængselsregler (alle regler)

Mere om De Europæiske Fængselsregler


22.5 De indsatte skal til enhver tid have adgang til rent drikkevand.

25.1 Alle indsatte skal tilbydes et alsidigt aktivitetsprogram.

25.2 Alle indsatte skal have mulighed for at tilbringe så mange timer dagligt uden for deres celler, som det er nødvendigt for at få et passende omfang af menneskeligt og socialt samvær.

25.3 De indsattes forsorgsmæssige behov skal ligeledes imødekommes.

25.4 Der skal tages særligt hensyn til behovene hos indsatte, der har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug.

27.1 Alle indsatte skal, hvis vejret tillader det, have mulighed for mindst en times udendørs motion hver dag.

27.2 Når vejret er dårligt, skal der træffes alternative foranstaltninger for at give de indsatte mulighed for at motionere.

27.3 Opholdsvilkårene skal som en integreret del omfatte passende organiserede aktiviteter til at fremme de indsattes fysiske form og give dem mulighed for passende motion og rekreative aktiviteter.

27.4 Fængselsmyndighederne skal fremme sådanne aktiviteter ved at sørge for passende faciliteter og udstyr.

27.5 Fængselsmyndighederne skal sørge for at organisere særlige aktiviteter for indsatte med behov herfor.

27.6 Der skal være mulighed for rekreative aktiviteter i form af sport, spil, kulturaktiviteter, hobby- og andre fritidsaktiviteter, og de indsatte skal så vidt muligt have lov til selv at organisere dem.

27.7 De indsatte skal have ret til at have fællesskab med hinanden i forbindelse med motion og med henblik på at tage del i rekreative aktiviteter.