Bestemmelser i De Europæiske Fængselsregler om
proceduren ved fængselsopholdets iværksættelse

 


Se De Europæiske Fængselsregler (alle regler)

Mere om De Europæiske Fængselsregler
 

Indsættelse

14. Ingen person må indsættes eller tilbageholdes i et fængsel som indsat uden gyldig beslutning om fængsling i overensstemmelse med national ret.

15.1 Ved indsættelsen skal følgende oplysninger om hver enkelt indsat straks noteres:
a.
oplysninger om den indsattes identitet,
b.
årsagerne til indsættelsen og retsgrundlaget herfor,
c.
dato og klokkeslæt for indsættelse,
d.
en liste over den indsattes personlige ejendele, der skal tages i forvaring i overensstemmelse med regel 31,
e.
alle synlige skader og klager over forudgående mishandling, og
f.
alle oplysninger om den indsattes helbred, der er relevante for den indsattes eller andres fysiske og psykiske velbefindende, dog med respekt af den lægelige tavshedspligt.

15.2 Ved indsættelsen skal alle indsatte gives information i overensstemmelse med regel 30.

15.3 Umiddelbart efter indsættelsen skal der i overensstemmelse med regel 24.9 gives meddelelse om den indsattes tilbageholdelse.

16. Der skal hurtigst muligt efter indsættelsen foretages følgende:
a.
oplysningerne om den indsattes helbred ved indsættelsen skal suppleres med en lægeundersøgelse i henhold til regel 42,
b.
der skal fastsættes et passende sikkerhedsniveau for den indsatte i henhold til regel 51,
c.
den sikkerhedstrussel, som den indsatte udgør, skal vurderes i henhold til regel 52,
d.
alle tilgængelige oplysninger om den indsattes sociale forhold skal vurderes for at tage hånd om den indsattes umiddelbare personlige og velfærdsmæssige behov, og
e.
for indsatte, der er dømt, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre programmer i henhold til kapitel VIII i disse regler.