Bestemmelser i De Europæiske
Fængselsregler om indsattes kontakt med omverdenen

 


Se De Europæiske Fængselsregler (alle regler)

Mere om De Europæiske Fængselsregler


 

Kontakt med omverdenen:

24.1 Indsatte skal have ret til at kommunikere så hyppigt som muligt pr. brev, telefon eller andre kommunikationsformer med deres familie, andre personer og med repræsentanter for organisationer uden for fængslet samt til at modtage besøg fra disse personer.

24.2 Kommunikation og besøg kan være underlagt nødvendige restriktioner og kontroltiltag af hensyn til en fortsat kriminel efterforskning, opretholdelse af orden og sikkerhed, forebyggelse af kriminalitet og beskyttelse af ofre for forbrydelser. Sådanne restriktioner, herunder specifikke restriktioner fastsat af en retslig myndighed, skal dog ikke desto mindre give mulighed for et acceptabelt minimum af kontakt.

24.3 Det skal i den nationale lovgivning specificeres, hvilke nationale og internationale organisationer og myndighedspersoner de indsatte ubegrænset kan kommunikere med.

24.5 Fængselsmyndighederne skal bistå de indsatte med at opretholde tilstrækkelig kontakt med omverdenen og give dem den fornødne forsorgsmæssige støtte dertil.

24.6 Når fængslet modtager information om dødsfald eller alvorlig sygdom hos en indsats nære pårørende, skal informationen straks videregives til den indsatte.

24.8 Indsatte skal have ret til straks at underrette deres familie om deres fængsling eller overførsel til en anden institution samt om eventuelt indtruffen alvorlig sygdom eller tilskadekomst.

24.9 Når en person indsættes i fængslet, og hvis en indsat dør, bliver alvorligt syg, kommer alvorligt til skade eller overføres til et hospital, skal myndighederne straks, medmindre den indsatte har anmodet dem om at undlade det, informere den indsattes ægtefælle eller samlever, eller hvis den indsatte lever alene, den nærmeste pårørende samt eventuelt en anden person, der forud er udpeget af den indsatte.

24.11 Fængselsmyndighederne skal sørge for, at de indsatte kan deltage i valg, folkeafstemninger og i andre aspekter af det offentlige liv, for så vidt som deres ret dertil ikke er begrænset af den nationale lovgivning.