|
Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
Opdateret 26. december 2014
Landsforeningen KRIMs samling om institutionsvalg mv.
Europarådets anbefaling nr. R (82)17 fra 1982 om anbringelse og
behandling af farlige indsatte
Europarådets anbefaling nr. 1469 (2000) vedrørende mødre og
småbørn i fængsel.
Nærhedsprincippet
Det følger blandt andet af artikel 17 i de Europæiske
Fængselsregler, at indsatte så vidt muligt skal placeres i fængsler
tættest muligt på deres bopæl. I sagen
Vintman mod Ukraine afgjort af EMD den 23. oktober 2014 under
sagsnummer 28403/05 fandt EMD, at EMRK artikel 8 var krænket som
følge af, at de nationale myndigheder ikke i tilstrækkelig grad
havde forsøgt at placere en indsat tættest muligt på dennes bopæl,
hvilket havde gjort de umuligt for hans svagelige moder at aflægge
ham besøg i føngslet. Det er værd at bemærke, at det fremgår af
afgørelsens præmis 88, at EMD citerer De Europæiske Fængselsregler
som en del af grundlaget for afgørelsen.
Langtidsindsatte
Folketingets Ombudsmand beskæftiger sig i
FOM2009.2007-3630-622 (FOB 2009-5-4) med praksis med hensyn til
overførsel af langtidsindsatte fra lukket til åben institution.
Folketingets Ombudsmand fandt i afgørelsen blandt andet, at det var
i strid med straffuldbyrdelsesloven, at kriminalforsorgen
administrativt havde bestemt, at spørgsmålet om overførsel fra
lukket til åbent fængsel "som hovedregel" først overvejes, når den
langtidsdømte har udstået halvdelen af straffen. Ombudsmanden
henviste blandt andet til Straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1, nr.
2, hvoraf det fremgår, at en indsat "skal" overføres til åbent
fængsel "når det ikke anses for betænkelig".
Ombudsmanden udtaler blandt andet:
"Direktoratet har i udtalelserne af 24. november 2006 og 29.
januar 2007 oplyst at spørgsmålet om overførsel fra lukket til åbent
fængsel som hovedregel først overvejes når den langtidsdømte har
udstået halvdelen af straffen.
En sådan praksis er i strid med de gengivne regler i
straffuldbyrdelsesloven der indebærer at overførsel skal ske når
betingelserne for anbringelse i lukket fængsel ikke længere er til
stede. Sag herom kan rejses ved ansøgning eller af fængslet af egen
drift."
Ombudsmanden bemærker herefter, at han ikke anser det for påkrævet
at foretage en nærmere undersøgelse af kriminalforsorgens praksis.
Ombudsmanden udtaler dog: "Jeg går imidlertid ud fra at praksis
er ændret fra marts måned 2007".
I
Khider mod Frankrig afgjort den 9. juli 2009 af EMD under
sagsnummer 39364/05 undersøgte EMD, hvorvidt fængselsmyndighedernes
behandling af en indsat udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3. Den
pågældende var dømt for væbnet røveri, som han havde begået som medlem af
en bande, kidnapning, drabsforsøg mod en fængselsbetjent samt forsøg på
flugt. Af præmis 6 fremgår det, at han blandt andet havde forsøgt at
befri sin broder fra et fængsel. Her anvendte han sammen med andre
personer en helikopter til formålet, hvor de skød mod de
fængselsvagter, der befandt sig i vagttårne i fængslet. En
fængselsvagt blev såret. Endvidere blev der fra helikopteren smidt
skydevåben ned i fængselsgården, som de indsatte kunne bruge som et
led i befrielsesaktionen. Den pågældende blev under sin afsoning
klassificeret som en indsat, der krævede særlig overvågning. Af
afgørelsens præmis 110 fremgår, at den pågældende havde været udsat
for 14 overførsler mellem forskellige afsoningsinstitutioner over en
periode på 7 år i forbindelse med en rotationsordning, som var
iværksat for at hindre yderligere flugtforsøg. Ifølge præmis 114
havde den pågældende sammenlagt været udelukket fra fællesskabet i cirka 4
år. Den pågældende havde under afsoningen været udsat for
regelmæssige kropsvisitationer med afklædning. EMD bemærkede, at EMD var særlig
opmærksom på en rapport fra CPT afgivet i 2007 vedrørende Frankrig,
hvor CPT påpegede, at de hyppige kropsvisitationer, hvor de indsatte
skulle klæde sig nøgne i visse franske fængsler, udgjorde en høj
risiko for, at der forelå nedværdigende behandling (se præmis 128).
EMD fandt, at behandlingen af den pågældende indsatte udgjorde en
krænkelse af EMRK artikel 3.
Rapporten fra CPT afgivet i 2007 vedrører et besøg aflagt af CPT
i Frankrig i tiden fra den 27. september 2006 til den 9.oktober
2006. I rapportens præmis 167 kritiseres de "rotationsordninger",
som den franske lovgivning tillader vedrørende særlige grupper af
indsatte, og som indebærer at disse af sikkerhedsmæssige grunde med
mellemrum flyttes rundt mellem landets fængsler. I rapportens præmis
168 og 169 kritiseres kropsvisitationerne, idet rapporten advarer
om, at systematiske visitationer, hvor indsatte skal afklædes, i sig
selv kan anses som nedværdigende behandling. Derudover kritiseres
det, at de franske regler ikke respekterer artikel 54.8 i De
Europæiske Fængselsregler, som tillader, at indsatte har adgang til
at overvære visitationen af egne effekter.
"Rockertilknytning" som begrundelse for at nægte en indsat at
afsone straf i en åbent fængsel
I FOU
2006.216 var en person som følge af "rockertilknytning" nægtet
afsoning i et åbent fængsel. Da der var tale om en forholdsvis
indgribende afgørelse af bebyrdende karakter, måtte der efter
ombudsmandens opfattelse kræves et oplysningsgrundlag hvorved der
blev dokumenteret en overvejende sandsynlighed for
rockertilknytningen. I det konkrete tilfælde lagde ombudsmanden til
grund at myndighederne ikke havde været i stand til at præstere
tilstrækkeligt dokumenterbare oplysninger om (fortsat)
rockertilknytning for den indsatte. Der havde således ikke efter
ombudsmandens opfattelse været det fornødne grundlag for at anse den
indsatte for rockerrelateret med den konsekvens at han blev placeret
i en afdeling for negativt stærkt styrende indsatte.
Anbringelse i særafdeling. FOB.2000.158
Forvaltningslovens § 9, stk. 4 (aktindsigt mv. ved overførsel af
indsatte)
|