	Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a
	Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM Senest opdateret 28. september 2013 Straffelovens § 40 a har følgende indhold:
		"§ 40 a. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og 1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde, eller 2) den dømtes forhold taler derfor. Stk. 2. Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende fortsat undergives tilsyn. Stk. 3. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Stk. 4. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i § 57. Stk. 5. Vilkår om samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid. Stk. 6. Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 3 og 4. Stk. 7. Bestemmelserne i § 38, stk. 3, § 39, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse."
	Straffelovens § 40 a giver mulighed for, at dømte, der under afsoningen af en fængselsstraf gør en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, prøveløslades, når halvdelen af straffen er udstået. Det vil dreje sig om tilfælde, hvor den dømte har under strafudståelsen har deltaget i et behandlingsforløb, uddannelsesforløb eller arbejdstræning. Prøveløsladelsen kan i disse tilfælde være betinget af, enten at den dømte overholder bestemte særlige vilkår som f.eks. at fortsætte et påbegyndt behandlingsforløb eller at fuldføre en uddannelse, eller at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste. Se bemærkningerne til lov nr. 219 af 31. marts 2004, hvor straffelovens § 40 a blev indsat og lov nr. 611 af 14. juni 2011. Ved sidstnævnte lovændring blev ordningen udvidet til også at omfatte indsatte, der har deltaget i arbejdstræning i fængslet. Endvidere blev det bestemt, at prøveløsladelse efter bestemmelsen kan finde sted efter to måneders strafudståelse og ikke som efter den tidligere bestemmelse efter 4 måneder. Ved lov nr. 628 af 12. juni 2013 blev ordningen udvidet til også at omfatte indsatte, der har haft arbejde under afsoningen, der ikke har haft karakter af træning. I Justitsministeriets svar af 1. maj 2009 på spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg redegør ministeriet for praksis vedrørende prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a af langtidsafsonere (personer der udstår straf af fængsel i 8 år eller mere). Ministeriet udtaler blandt andet, at ordningen "som udgangspunkt" kan anvendes, "uanset hvilken kriminalitet den indsatte er dømt for", men udtaler videre, men at man i forhold til indsatte, der afsoner straf for de "groveste forbrydelser", skal udvise "meget betydelig varsomhed" med at anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse.