Kommentarer til reglerne om indsattes adgang til medier

 


Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Senest opdateret 18. januar 2015


 

§ 59. En indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.  
 
Stk. 2. Denne ret kan dog begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.  
 
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret efter stk. 1.  

Bemærkningerne til § 59 i lovforslag nr. 145 fremsat 8. december 1999 til lov om fuldbyrdelse af straf mv.

§ 59, stk. 2, kan ikke anvendes til at begrænse eller censurere indsattes bogudgivelser - artikel i Kristeligt Dagblad den 24. september 2009 om bogudgivelsen "En morders bekendelser" udgivet af en person, der aktuelt afsonede straf.

Retsfølelse, tv-interview. FOB.95.170

Det er vanskeligt at forestille sig, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller hensynet til retsfølelsen kan begrunde, at en indsat fuldstændigt udelukkes fra at udtale sig til medierne, navnlig hvis udtalelserne for eksempel angår fængselsforholdene, som der i en demokratisk retsstat er et stort behov for, at borgerne kan holde øje med gennem udtalelser fra de indsatte, idet borgerne ikke selv har en almindelig adgang til fængsler og arresthuse for eksempel for at kontrollere, om tingene går ordentligt for sig.

Et eksempel på den konkrete afvejning, som kriminalforsorgen skal overveje, hvis kriminalforsorgen vil afvige fra hovedreglen om indsattes ret til at udtale sig og lade sig fotografere til medierne ses i Justitsministerens svar af 8. december 2008 på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 138 (Alm. del) 2008 (sagsnummer 2008-792-0719).

Spørgsmålet drejede sig om en meget medieomtalt indsat, som i marts 2001 ved Østre Landsret blev idømt fængsel på livstid for i 2000 at have dræbt sin kæreste og dennes to sønner. Den pågældende havde tidligere afsonet en straf af fængsel i 15 år "Brown Creek Correctional Institution" i delstaten North Carolina i USA for drabet på sin mor. Herfra blev han løsladt i juni 1999 efter udståelse af halvdelen af straffen, hvorefter han straks blev udsendt til Danmark, idet han i forbindelse med drabsdommen også var blevet  idømt udvisning af USA. Den pågældende var allerede i midten af 90'erne, medens han fortsat afsonede straf i USA, blevet kendt i Danmark, idet han i 1994 medvirkede i en dansk dokumentarudsendelse om sit eget liv, der var blevet optaget i fængslet i USA.  

Svaret fra justitsministeren må blandt andet forstås således, at kriminalforsorgen i sin afvejning ikke kun skal tage hensyn til den indsattes ytringsfrihed eller retsfølelsen men også til borgernes ret til gennem pressen at holde sig orienteret om forholdene i vore fængsler Om denne afvejning generelt udtaler ministeren i svaret blandt andet: ".. I denne forbindelse har man på den ene side lagt vægt på den indsattes ytringsfrihed og pressens mulighed for at varetage sin rolle i samfundet og på den anden side på hensynet til retsfølelsen. .."

Af ministerens svar fremgår vedrørende afvejningen i den konkrete afgørelse blandt andet følgende: "... at man alene har givet tilladelse til skrevne interviews og optagelse af faste billeder, mens man har afslået tilladelse til optagelse af lyd og levende billeder. Man har endvidere fastsat vilkår om, at indsatte ikke måtte interviewes om de nærmere omstændigheder omkring sin kriminalitet.

Spørgsmålet fra retsudvalget, som ministeren besvarede, havde følgende indhold: ”Kan ministeren bekræfte oplysningerne om Peter Lundins livsførelse i fængslet i artiklen ”Politikere er oprørte: Stop Lundin”, der blev bragt i Ekstra Bladet den 7. november 2008, og er ministeren enig i, at det kan virke stødende for retsbevidstheden?

Det er værd at bemærke, at Justitsministeren i sit svar til retsudvalget såede tvivl om, hvorvidt det var den indsatte selv, der havde forårsaget, at politikere blev "oprørte", eller om politikerne havde reageret på en mere eller mindre usandfærdig historie opdigtet af nogle journalister eller andre. Statsfængslet Østjylland havde ifølge justitsministeren herom blandt andet udtalt:
at en væsentlig del af de oplysninger, der har været bragt, ikke synes at komme fra indsatte selv – i alt fald ikke som direkte fremsat over for vedkommende medie – men fra forskellige navngivne og unavngivne kilder, og at udformningen af omtalen endvidere i vidt omfang har været præget af visse mediers ønske om en bestemt vinkling af sagen, der efter fængslets opfattelse ikke har dækning i de faktiske forhold.