Kommentarer til reglerne om vilkårsovertrædelse

  


Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Sidst opdateret 15. marts 2013


 

§ 86. Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.  
 
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, såfremt vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet. Overtræder den prøveløsladte vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen uanset vurderingen af risikoen for ny kriminalitet.  
 
Stk. 3. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Er der tidligere givet pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen.  
 
Stk. 4. Der skal snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger træffes afgørelse om eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf. straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og § 42, stk. 2.  
 
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af pålæg efter stk. 3.  
 
Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen  
 

Cirkulære nr. 50 af 27. juni 2006 om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynscirkulæret)

Betænkning 752/1975 - Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1, behandler på side 212-215 muligheden for anholdelse og varetægtsfængsling af prøveløsladte og betingede dømte i tilfælde af vilkårsovertrædelser. Det foreslås, at retsplejelovens § 1004 ophæves og erstattes med § 756 om muligheden for anholdelse ved visse vilkårsovertrædelser og retsplejelovens § 763 om eventuel varetægtsfængsling ved visse vilkårsovertrædelser.

I trykt praksis ses der ikke eksempler på, at en person varetægtsfængsles i tilfælde, hvor vilkårsovertrædelser ikke indebærer ny kriminalitet, medens spørgsmålet om, hvorvidt straffen (eller reststraffen) skal fuldbyrdes.

I UfR 1988.794V begærede anklagemyndigheden med henvisning til, at en domfældt havde overtrådt vilkår i en betinget dom om samfundstjeneste og antabusbehandling, den pågældende varetægtsfængslet, medens kriminalforsorgen behandlede spørgsmålet om, hvorvidt straffen skulle fuldbyrdes. Byretten varetægtsfængslede den pågældende efter retsplejelovens § 763, stk. 1, nr. 2, medens landsretten bestemte, at den pågældende skulle løslades. Landsretten udtalte blandt andet: "T's undladelse af at udføre samfundstjeneste og at følge antabusbehandlingen findes imidlertid ikke at gøre det påkrævet, ved varetægtsfængsling at forhindre yderligere overtrædelser af vilkårene, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af fængselsstraffen. T bør derfor løslades."

I tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at en prøveløsladt eller betinget dømt har overtrådt vilkåret om ikke at begå ny kriminalitet, vil varetægtsfængsling eventuelt kunne ske efter de almindelige betingelser i retsplejelovens § 762. I sådanne tilfælde citeres i nogle tilfælde både betingelserne i retsplejelovens § 762 og i retsplejelovens § 763 i fængslingskendelsen. Et sådant eksempel ses i UfR 1983.501 H.





 


 























 
  § 43. En indsat skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende sine personlige forhold, herunder madlavning og rengøring.
 
  Stk. 2. Institutionen skal tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden.
 
  Stk. 3. En indsat har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn eller den indsatte er anbragt i sikringscelle i medfør af § 66.
 
   
FOB 1960.183 - Udvidelse af hviletiden i et statsfængsel (J. nr. 810/60).


I Laduna mod Slovakiet afgjort af EMD den 13. december 2011 under sagsnummer 31827/02 fandt EMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8 jævnfør EMRK artikel 14, at varetægtsarrestanter havde mere begrænset adgang til besøg og til (vederlagsfri) brug af TV end strafafsonere. (Se navnlig præmis 59 til præmis 72). EMD henviser i afgørelsen til De europæiske Fængselsregler (præmis 67) og CPT-udtalelser (præmis 71).