De gældende regler om fri proces findes i retsplejelovens kapitel 31.

Området for retsplejelovens regler om fri proces er retssager, der behandles i den borgerlige retsplejes former.

Reglerne om fri proces er ændret med virkning fra den 1. januar 2007. Ændringerne bygger på Retsplejerådets  betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje.

Ændringerne i retsplejelovens betyder blandt andet, at der ikke kan gives fri proces til personer, der har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. I disse tilfælde er det forsikringsselskabet, der tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag.

I sager omfattet af retsplejelovens § 327 er det domstolene, der behandler sager om fri proces. Det drejer sig for eksempel om sager i 1. instans om ægteskab, ægtefælleskifte, forældremyndighed og barnets bopæl. Civilstyrelsen behandler dog sager om fri proces, hvor ansøger er sagsøger i en sag om ændring af en aftale eller dom efter forældreansvarslovens § 14 og § 17, stk. 2. Domstolene behandler endvidere sager i 1. instans, hvor ansøgerens krav allerede er fastslået i Advokatnævnet, et huslejenævn, et beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn med undtagelse af Forbrugerklagenævnet.

 I andre sager er det Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om fri proces efter retsplejelovens § 328. Det er her en betingelse for at meddele fri proces, at ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser, og at ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.  Indtægtsgrænserne fastsættes hvert år administrativt af Justitsministeriet i  fri proces bekendtgørelsen.

Civilstyrelsen kan efter retsplejelovens § 329, når særlige grunde taler derfor, give fri proces, selvom de almindelige betingelser ikke er opfyldt, navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.

En ansøgning om fri proces, der skal behandles af Civilstyrelsen, skal vedlægges alle relevante oplysninger og bilag, således at Civilstyrelsen er i stand til at vurdere rimeligheden i ansøgerens krav. Er der allerede udvekslet stævning, svarskrift og eventuelt andre processkrifter i sagen, bør de vedlægges. Hvis der er tale om en appelsag skal en kopi af rettens afgørelse vedlægges. Derudover skal der vedlægges en kopi af ansøgerens (og evt. ansøgerens ægtefælles eller samlevers) årsopgørelse fra SKAT vedrørende det forrige kalenderår. Søges der for eksempel fri proces i 2012, er det årsopgørelserne fra 2010, der skal vedlæges. Indgives ansøgningen i december måned, skal der yderligere vedlægges årsopgørelser fra det sidste kalenderår. I eksemplet ovenfor ville en ansøgning indgivet i december 2012 således skulle vedlægges årsopgørelser vedrørende 2011 udover årsopgørelserne fra 2010. Hvis årsopgørelser fra SKAT ikke længere er retvisende for ansøgerens indtægt, skal der foruden årsopgørelser fra forrige år tillige vedlægges kopi af ansøgerens (og ansøgerens ægtefælles/samlevers) lønsedler for de 3 måneder, der ligger umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet. Endelig skal det oplyses, hvor mange børn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller forsørges af denne. Det skal altid oplyses, hvorvidt der er en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. I så fald kan der ikke gives fri proces, og ansøgeren skal i stedet søge retshjælp ved forsikringsselskabet. Når ansøgningen behandles af domstolene, er det som udgangspunkt de samme oplysninger, som skal gives til retten. Dog skal der ikke vedlægges (yderligere) oplysninger vedrørende selve den sag, til hvilken der søges fri proces.

Se Civilstyrelsens “checkliste” vedrørende 2012, Civilstyrelsens “checkliste vedrørende forældremyndighedssager” (2012) og eventuelt også  artikel af 20. marts 2011 af Claus Bonnez om betingelserne for fri proces

I  kendelse nr. 11191 af 7. november 1990 meddelte Civilretsdirektoratet fri proces til ansøgeren, uagtet at sagen udsprang af strafbart forhold begået af ansøgeren.

I  Justitsministeriets svar af 21. marts 2011 på spørgsmål nr. 646 fra Folketingets Retsudvalg redegør ministeriet nærmere om adgangen til at yde sagsøger i en injuriesag fri proces. Spørgsmålet er stillet på baggrund af en artikel i Politiken fra 23. februar 2011, hvoraf det skulle fremgå, at en “eksministers injurier” skulle have “kostet staten 300.000 kr.”

Det kan efter Den europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis udgøre en krænkelse af artikel 6 at udelukke borgere fra adgangen til fri proces, hvis dette kan føre til uretfærdighed.

I sagen Steel og Morris mod Storbritannien, sagsnummer  68416/01, der blev afgjort den 15. februar 2005 af EMD, fandtes det, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 6, at nogle mindre bemidlede borgere, der var sagsøgt af et stort transnationalt selskab (burgerkæden “McDonald’s”) ikke havde fået fri proces. I præmis 69 henviser menneskerettighedsdomstolen til, at “the disparity between the respective levels of legal assistance enjoyed by the applicants and McDonald’s (see paragraph 16 above) was of such a degree that it could not have failed, in this exceptionally demanding case, to have given rise to unfairness, despite the best efforts of the judges at first instance and on appeal. Den omstændighed, at retten havde gjort dens bedste (“best efforts”) for at bistå de sagsøgte under sagen, var således ikke tilstrækkeligt for at undgå, at EMRK artikel 6 blev anset for krænket ved at nægte de sagsøgte fri proces.

Af retsplejelovens § 328, stk. 2, fremgår blandt andet, at “sagens betydning for ansøgeren” tillægges betydning, når der skal tages stilling til, om ansøgeren har “rimelig grund til at føre proces”, som er et af de krav, der skal være opfyldt, førend der kan gives fri proces. Herom anføres i note 5, side 690, 2. spalte, i Kommenteret Retsplejelov, bind 1, 8. udgave, DJØF forlag 2008, blandt andet: “..Som eksempler på tilfælde, hvor sagen fra en objektiv betragtning kan have stor betydning for ansøgeren, kan nævnes sager om en persons bolig, arbejde og helbred. I sager om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål, om opsigelse og ophævelse af ansættelsesforhold eller om personskade er lejeren, arbejdstageren og skadelidte ofte i en svag stilling i forhold til udlejeren, arbejdsgiveren og skadevolderen, og samtidig vil sagerne kunne have stor velfærdsmæssig betydning for den, der risikerer at miste sin bolig, den, der risikerer at miste eller har mistet sit arbejde, og den, der er kommet – måske alvorligt – til skade. I de nævnte sager findes i øvrigt en særlig afvejningsregel, jf. bestemmelsens stk. 3. Som et andet eksempel kan nævnes sager om forældremyndighed, hvor ansøgeren risikerer at miste forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden. Sådanne sager har så afgørende betydning for ansøgeren, at det normalt vil være udslagsgivende, herunder selv om ansøgeren har tabt sagen i første instans og nu ansøger om fri proces til appel. Det bemærkes, at sager i første instans af denne karakter er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 1, og at § 328, stk. 2, nr. 1, således netop får betydning i appelsager. Det bemærkes endvidere, at særlige omstændigheder kan begrunde, at udgangspunktet fraviges, og at der dermed ikke gives fri proces. Sådanne særlige omstændigheder kan navnlig bestå i oplysninger om, at ansøgeren har udøvet vold over for barnet eller har misbrugt barnet seksuelt, eller – hvis der er tale om et stort barn (som udgangspunkt over 12 år) – om, at barnet klart ønsker at bo hos den anden af forældrene. ..”

En part i en forældremyndighedssag, der ikke havde fået medhold i sin påstand for byretten, blev af Civilstyrelsen i en afgørelse af 4. april 2012 nægtet fri proces til sagens behandling i ankeinstansen (landsretten), idet Civilstyrelsen blandt andet lagde “vægt på de grunde, der er anført i byrettens dom”. Endvidere fandt styrelsen ikke, at der var anført “nye oplysninger, som gør, at De har bedre udsigt til at vinde sagen i landsretten. Der findes ikke i øvrigt at være grundlag for at se bort fra, at De ikke har udsigt til medhold i ankesagen”. Denne afgørelse blev påklaget ved brev af 17. april 2012 fra klagerens advokat, hvor advokaten henviste til, at sager om forældremyndighed er af “afgørende betydning” for parten, og at der “ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde afslag på fri proces”. Advokaten gjorde således ikke gældende, at advokatens klient havde rimelig udsigt til at få medhold i sagen i landsretten. Ved brev af 11. maj 2012 med  sagsnummer 2012-32-0064 omgjorde Procesbevillingsnævnet styrelsens afgørelse, uden at Procesbevillingsnævnet nærmere begrundede dette.