Alle former for frihedsberøvelse skal registreres af de frihedsberøvende myndigheder i en “custody record”. Der kan for eksempel henvises til præmis 49 i  CPT’s rapport CPT/Inf (93) 8 afgivet 1. april 1993 efter CPT’s besøg i Finland året før. Det fremgår heraf, at de frihedsberøvende myndigheder blandt andet skal registrere, hvornår frihedsberøvelsen sættes i værk, hvad der begrunder frihedsberøvelsen, hvornår den frihedsberøvede er oplyst om sine rettigheder, om der er tegn på skader på den frihedsberøvede, om den frihedsberøvede fremstår mentalt syg mv., hvornår pårørende, advokat og konsulat er kontaktet, hvornår besøg fra disse har fundet sted, hvornår den frihedsberøvede er tilbudt mad, hvornår den pågældende er afhørt, og hvornår den pågældende er løsladt eller overført til anden institution. Den frihedsberøvede skal tilbydes at underskrive visse dokumenter. Det drejer sig for eksempel om fortegnelser over den frihedsberøvedes ejendele, dokumenter med oplysninger om hvornår den frihedsberøvede har fået sine rettigheder oplyst, har gjort brug af disse rettigheder eller har fravalgt dem. Såfremt en underskrift ikke er sikret, skal der redegøres for årsagen. Den frihedsberøvedes advokat skal have adgang til den omhandlede “custody report”.

Selvom en frihedsberøvelse er ganske kortvarig som for eksempel frihedsberøvelse i forbindelse med visitation, kontrol af en persons identitet, konstatering af en persons alder mv., skal der alligevel udarbejdes en “custody record”. Dette er også tilfældet, selv om den pågældende ikke når at blive indsat i en celle, inden den pågældende igen løslades. En sådan praksis har CPT henstillet til i  rapporten CPT/Inf (2009) 34 vedrørende torturkomiteens besøg i Sverige i juni 2009 (præmis 26).