Retsplejelovens § 732, stk. 2, har følgende indhold: “Begæring om beskikkelse af en offentlig forsvarer kan fremsættes såvel af sigtede som af politiet. Justitsministeren fastsætter regler om vejledning af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket. Det skal af  politirapporten fremgå, at den sigtede har modtaget behørig vejledning. Politiet drager omsorg for, at spørgsmålet indbringes for retten.” Se Justitsministeriets “bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 1978 om vejledning af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket”.

I præmis 17 og 18 i  CPT’s rapport af 5. april 2012 vedrørende CPTs besøg i Holland i 2011 kritiserer CPT blandt andet, at der i Holland er en bagatelgrænse, således at personer, der er frihedsberøvede, og som er sigtede for mindre alvorlige lovovertrædelser, ikke kan få fri proces til advokatbistand under frihedsberøvelsen. Blandt andet med henvisning til EMDs afgørelse i  Salduz mod Tyrkiet fra november 2008 påpeger CPT, at retten til advokatbistand skal sikres enhver person frihedsberøvet af politiet umiddelbart fra frihedsberøvelsens start (“.. the right of access to a lawyer be guaranteed to any person detained by the police as from the very outset of his/her deprivation of liberty ..”)

Retten til forsvarerbistand skal være effektiv og ikke blot en teoretisk mulighed – CPT kritik af Danmark

Europarådets Torturkomite (CPT) kritiserer i  komiteens rapport af 17. september 2014 til de danske myndigheder blandt andet, at der i Danmark tilsyneladende ikke er en effektiv adgang til forsvarerbistand for personer, der frihedsberøves, idet en stor del af frihedsberøvede personer, som delegationen talte med under besøget i Danmark i februar 2014, udtalte, at de ikke havde mødt en advokat under den indledende frihedsberøvelse, men at de talte første gang med en advokat, da de mødte i retten til grundlovsforhør.

Komiteen fremsætter kritikken i præmis 16, som lyder:

“Danish law provides for the right of access to a lawyer upon deprivation of liberty by the police and includes inter alia the right to have a lawyer present during questioning and to consult with a lawyer in private.6 Access to a lawyer should in principle be granted as soon as a detained person is brought to a police station.7 However, in the course of the 2014 visit, a number of detained persons with whom the CPT’s delegation met stated that they had not been informed of their right to meet a lawyer at the police station and in a few cases that their requests to contact a lawyer and have him/her present during questioning had not been granted. No explanations were provided. Once again, the majority of the detained persons interviewed by the delegation indicated that the first time they had met a lawyer was in court, a few minutes before the application of the measure of remand custody was decided. Moreover, there was no clear record of whether a detained person had requested to see a lawyer and whether such a request was granted. In addition, police stations did not always possess a list of ex officio lawyers whom a detained person could consult.
The CPT recommends that the Danish authorities take the necessary steps to ensure that the right of all detained persons to have access to a lawyer is effective in practice as from the very outset of custody. Further, it recommends that, in association with the Bar Association, a list of ex officio lawyers which detained persons can consult be compiled for each police station. In addition, a record should be maintained of any request by a detained person to see a lawyer and whether such a request was granted.”

 CPT-rapporter er ikke bindende for medlemsstaterne, da der alene er tale om henstillinger eller “recommendations”, der undertiden betegnes som “soft law”. Det forekommer derfor, at medlemsstaterne ikke retter ind efter kritikken. Eksemp › [1]  › [1] ’ [1] à [1] œ [1] À› [1] @ À› [1] 28. oktober 2010 til regeringen i Luxembourg. Også i Luxembourg havde en stor del frihedsberøvede personer fortalt delegationen, at de faktisk ikke havde advokatbistand under første afhøring hos politiet.

En domfældt i Luxembourg klagede i sagen  A.T. mod Luxembourg, sagsnummer 30460/13, der blev afgjort af EMD den 9. april 2015, over, at han som anholdt ikke havde haft advokatbistand under første afhøring hos politiet, uagtet at han havde ønsket dette. Han havde nægtet sig skyldig under denne afhøring. Han blev imidlertid fundet skyldig i det af sagen omhandlede strafbare forhold (voldtægt), idet de nationale domstole lagde vægt på de afvigelser, der var i hans forklaringer under den første afhøring og i efterfølgende afhøringer. Selv om den pågældende således ikke havde aflagt en tilståelse under den første afhøring, hvor han ikke – mod sit ønske – havde haft en forsvarer til stede, blev Luxembourg dømt for at krænke EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, og artikel 6, stk. 1, dels fordi han var afhørt uden forsvarerbistand til trods for sit ønske herom, og dels fordi udtalelser fra den tiltalte fremkommet under den omhandlede politiafhøring var blevet foreholdt ham ved de nationale domstole under straffesagen mod ham. De nationale domstole havde til støtte for at finde den pågældende skyldig lagt vægt på afvigelserne i hans forskellige forklaringer, medens forklaringen fra forurettede var blevet anset for sikker og troværdig. Dommen viser – ligesom andre “Salduz-sager” – at bevisbyrden for, at en frihedsberøvet frivilligt har fravalgt advokatbistand under afhøring hos politiet, hviler hos myndighederne. I præmis 90 i EMD’s afgørelse henviser EMD til torturkomiteens (CPTs) henstillinger i 2010 til regeringen i Luxembourg angående effektiv adgang til advokatbistand. I artikel 35 i dommen har EMD citeret rapportens afsnit om advokatbistand i Luxembourg herunder den omstændighed, at mange frihedsberøvede til CPT-delegationen havde udtalt, at de først fik kontakt med en advokat efter første afhøring hos politiet.

EMDs afgørelse mod Luxembourg viser, at “soft law” som for eksempel rapporter fra CPT, De Europæiske Fængselsregler eller lignende, bliver påberåbt ved EMD, og at EMD kan vælge at lægge vægt på sådanne henstillinger, anbefalinger mv. Rapporterne udvikler sig på denne måde under tiden indirekte til bindende retskilder.  

A. T. mod Luxembourg er kommenteret af Fair Trial Europe på linket  http://www.fairtrials.org/tag/salduz-v-turkey/, idet afgørelsen efter organisationens opfattelse udvider den praksis, som hidtil er dannet på baggrund af for eksempel Salduz mod Tyrkiet. Afgørelsen fastslår blandt andet, at der foreligger krænkelse af EMRK artikel 6, selvom en afhøring, hvor advokatbistand er nægtet, ikke har ført til, at den afhørte har aflagt hel eller delvis tilståelse under sagen. Se eventuelt afsnittet “EMD’s afgørelse i Salduz mod Tyrkiet har fået vidtrækkende følger i strafferetsplejen i Europa”