Bistandsadvokatens arbejde består i almindelighed i at bistå forurettede med en eventuel erstatningsopgørelse samt at bistå samme under afhøringer hos politiet og i retten.
Se nedenfor under adhæsionsprocessen med hensyn til under en straffesag at fremsatte krav om erstatning og tortgodtgørelse til forurettede efter erstatningsansvarsloven, offererstatningsloven mv.
Bistandsadvokatens arbejde kan af domstolene ikke begrænses til kun at omfatte opgørelse af erstatningskrav og eventuelt møde med forurettede uden for retten. Forurettede har krav på at få dækket udgiften til, at bistandsadvokaten giver møde under hovedforhandlingen. Se artikel af 22. januar 2010 om bistandsadvokatens pligter og adgangen til salær for udførelsen af disse. Artiklen gennemgår blandt andet bistandsadvokatens opgaver, således som der er redegjort for disse i betænkning 1102 fra 1987, kapitel 4, afsnit 4.1.3. side 41 ff.
Se i øvrigt artikel af 14. september 2004 af advokat Jørgen Lange, København, i Advokaten nr. 9, 2004. Jørgen Lange anfører blandt andet, at der “ikke findes entydige og udtømmende retningslinier for, hvilke arbejdsopgaver, der naturligt henhører under” bistandsadvokatens hverv. Han anfører videre: “Efter sagens natur må grænsen være flydende, og bistandsadvokaten er – inden for en rimelig margin – berettiget til at skønne over klientens konkrete og relevante behov for assistance. I det omfang der måtte opstå situationer, hvor det kan være tvivlsomt at anvende betydelige tidsmæssige ressourcer eller afholde væsentlige udgifter på f.eks. indhentelse af lægelige oplysninger i form af speciallægeerklæringer, bør forholdet i første omgang forelægges retten ved en uformel henvendelse.”
Efter retsplejelovens kapitel 93 a kan der ydes dækning fra det offentlige til udgiften til advokatbistand i forbindelse med fremsættelsen af krav om erstatning for uberettigede straffeprocessuelle indgreb.
Efter retsplejelovens kapitel 93 b og c kan der ydes advokatbistand til hjælp til at fremsætte klager over uberettiget magtanvendelse mv. fra politiet samt til forurettede under behandlingen af straffesager mod polititjenestemænd.