Betænkning 622/1971 om efterforskning i straffesager mv.
Betænkning 1492/2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængsling
Betænkning 1469/2006 om varetægtsfængsling i isolation efter 2000-loven
Retsplejelovens § 747 har følgende indhold:
“Retsmøde afholdes, når der fremsættes anmodning om foranstaltninger, som kræver rettens medvirken.
Stk. 2. Efter anmodning afholdes endvidere retsmøde, når det er påkrævet for at sikre bevis, som
1) det ellers må befrygtes vil gå tabt,
2) ikke uden uvæsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret eller
3) må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse.
Stk. 3. Retsmøde med henblik på at sikre bevis kan endvidere afholdes efter anmodning, hvis
1) sigtede er varetægtsfængslet, herunder i isolation,
2) sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om varetægtsfængslingens eller isolationens ophævelse og
3) væsentlige praktiske hensyn ikke taler imod.
Stk. 4. Imødekommer retten en anmodning efter stk. 3, skal retsmødet afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2 uger fra rettens modtagelse af anmodningen.“
Af betænkning 822 om efterforskning i straffesager mv,, side 43 og side 44 fremgår blandt andet, at det med indsættelsen af § 747 i retsplejeloven var hensigten at udvide den adgang til anticiperet bevisførelse i forhold til de dagældende bestemmelser i § 806, stk. 3, og § 818.
Ved lov nr. 493 af 17. juni 2008 blev § 747, stk. 3, ændret således, at for eksempel forsvareren kan anmode om, at der afholdes et retsmøde, hvor sigtede, medsigtede eller vidner kan afgive forklaring med henblik på, at varetægtsfængsling kan bringes hurtigere til ophør. Indtil lovændringen i 2008 havde bestemmelsen kun givet denne mulighed i tilfælde, hvor varetægtsfængslingen fandt sted i isolation, hvilket forudgående var blevet gennemført med lov nr. 1561 af 20. december 2006. Se bemærkningerne vedrørende § 747, stk. 3, i lov nr. 1561 af 20. december 2006. I bemærkningerne til § 747, stk. 3, i lov nr. 493 af 17. juni 2008 fremhæves det, at lovændringen er rettet mod de tilfælde, hvor varetægtsfængslingen er “begrundet i hensynet til at hindre sigtede i at vanskeliggøre forfølgningen i sagen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3”. I sådanne tilfælde “vil en anticiperet (foregrebet) bevisførelse på samme måde som i sager om isolationsfængsling efter omstændighederne kunne medføre, at der efter den skete bevisførelse vil være grundlag for at ophæve varetægtsfængslingen”. Det fremhæves i bemærkningerne, at en anmodning om bevisførelse efter bestemmelsen bør imødekommes, hvis ikke “væsentlige praktiske hensyn taler imod”. Som et eksempel på et sådant væsentligt praktisk hensyn nævnes, at “der skal indkaldes vidner fra udlandet”.
I “Rigsadvokatens meddelelse nr. 7-1997: Meddelelse om indenretlig afhøring af vidner – Anteciperet bevisførelse” anmodes politiet om i “videst muligt omfang” at benytte bestemmelsen om anteciperet bevisførelse i kampen mod organiseret kriminalitet og rockerkriminalitet. Rigsadvokaten anfører i meddelelsen blandt andet: “hvis der er risiko for, at det vil være faktisk umuligt at opnå en vidneforklaring senere under domsforhandlingen, f.eks. fordi et vidne ligger for døden. Bestemmelsen kan imidlertid også anvendes, hvor vidnet nok vil kunne afhøres senere, men hvor der er mulighed for, at den pågældende ikke vil være i stand til – eller ønske – at afgive en troværdig forklaring, f.eks. ved afhøring af vidner, der kan tænkes at blive udsat for trusler. Det samme må antages at gælde, når der kan være risiko for, at vidner kan blive udsat for vold, pression eller i øvrigt føle sig under pres, som får dem til at ændre forklaring eller nægte at afgive forklaring.” Rigsadvokaten gør i meddelelsen yderligere opmærksom på retsplejelovens § 748, stk. 1, hvor af det følger, at sigtede så vidt muligt underrettes om retsmødet, og er berettiget til at overvære retsmødet. Herom anfører rigsadvokaten blandt andet: “Retten kan dog på begæring bestemme, at der ikke skal gives sigtede underretning om et retsmødes afholdelse, eller at sigtede skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring undtagelsesvis gør det påkrævet, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5.”
I U 2013.2422 V havde byretten bestemt, at et vidne kunne afhøres i en indenretlig afhøring efter retsplejelovens § 747, stk. 2, vedrørende en straffesag, hvor hovedforhandlingen var påbegyndt men var blevet udsat. Landsretten tilsidesatte byrettens kendelse, idet afholdelse af retsmøde i medfør af retsplejelovens § 747, stk. 2, alene kan ske inden tiltalerejsning. Landsretten udtalte nærmere: “Afholdelse af et retsmøde i medfør af retsplejelovens § 747, stk. 2, kan alene ske inden tiltalerejsning. Afholdelse af et retsmøde i medfør af retsplejelovens § 843 kan kun finde sted, inden hovedforhandlingen påbegyndes. Byretten har således ikke under den fortsatte hovedforhandling haft hjemmel til at afholde et særskilt retsmøde uden deltagelse af domsmændene med henblik på afhøring af vidner. Det er uden betydning, at vidnerne igen kan indkaldes på ny til afgivelse af forklaring under den fortsatte eller nye hovedforhandling.”